Vær med til at kåre Danmarks Nationalret!

To slags stegt flæsk er i finalen

Her er de otte retter, som du kan stemme på:

Stegte sild, krebinetter/karbonader med grønærter, brændende kærlighed, smørrebrød, stegt flæsk med persillesauce, æbleflæsk, stegt svinekotelet og hakkebøf med bløde løg og kartofler.

Afstemningen løber fra 28. oktober til 16. november, og den 20. november bliver Danmarks nationalret kåret.

Du kan stemme på din favorit blandt de otte finalister ved at klikke ind på www.nationalret.dk.
Kilde: DR.DK

Bookmakernes favorit er stegt flæsk!

Her er den måske kommende danske nationalret stegt flæsk i en lidt utraditionel udgave lavet af kokken Ninna Bundgaard. © Danskernesmad.dk

Her er den måske kommende danske nationalret stegt flæsk i en lidt utraditionel udgave lavet af kokken Ninna Bundgaard. © Danskernesmad.dk

Ikke overraskende så er Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti og Lars Løkke, Venstres formand – i mod Fødevareminister Dan Jørgensens initiativ om at kåre den danske nationalret.

Pia Kjærsgaard er for flæskesteg, frikadeller og primært for stegt flæsk med persillesovs. Det forlyder ikke, om det skal spises på Restaurant Vejlegården, som var Dansk Folkepartis foretrukne spisested i sommeren 2013 under 3F’s blokade mod restauranten.

Lars Løkke skriver på Facebook:
Nu er hverken frikadeller, flæskesteg eller stegt rødspætte længere blandt kandidaterne til Danmarks nationalret, så den demokratiske legitimitet begynder at smuldre. – Jeg føler mig i hvert fald ikke længere dækket ind… Vil på alle måder hellere have et rigtigt valg! 🙂 ”

Glemt er kulturkanon og mere af den art fra VK-regeringens tid 😉

Min personlige vægtning af Danmarks Nationalret er:

  1.  Brændende kærlighed (Midt- og Vestjylland)
  2. Æbleflæsk (Fyn)
  3. Stegt flæsk med persillesauce (Sønderjylland)
  4. Krebinetter/karbonader med grønærter (Nordjylland)
  5. Stegt svinekotelet (Vestsjælland)
  6. Hakkebøf med bløde løg og spejlæg (København)
  7. Smørrebrød (Østjylland)
  8. Stegte sild (Bornholm)

 

Afstemningen om Danmarks nationalret foregår på sitet danskernesmad.dk frem til den 16. november.

Og kåringen finder sted den 20. november.

 

Share This Post