Chokerende læsning om NETS sikkerhed……………

Det er ikke kun it-specialister hos Nets, som har fuld adgang til databaser over brugen af betalingskort. Holdet af unge kundeservicemedarbejdere har samme ubegrænsede adgang – og misbruger det, afslører tidligere ansat, skriver Version2 i dag.

 

Det var normalt blandt ansatte hos Nets at misbruge adgangen til danskernes brug af betalingskort, for eksempel for at snage på kendte mennesker eller ekskærestens forbrug. Det fortæller en tidligere ansat til Version2.

Jeg er chokeret……….

Det kan simpelthen ikke være rigtigt at et kortsystem startet af danske banker har et så ekstremt dårligt sikkerhedssystem, så ansatte fra dag 1 kan rode i mine personlige indkøb og brug af betalingskortet.

Nu bilder jeg mig ikke ind, at jeg er interessant at overvåge, for det første er jeg ikke en kendis person og for det næste er mine penge begrænsede og levner ikke plads til de vilde indkøb.

Men princippet om, at alle med adgang til NETS systemer kan overvåge mine indkøb er dybt utilfredsstillende og jeg stiller krav om det ændres hurtigst muligt.

Version2’s artikel slutter med følgende tekst:

Version2 har bedt Nets om en kommentar til den tidligere ansattes beretning om datasikkerheden hos Nets. Den eneste melding, Nets ønsker at give, er, at alle ansatte skriver under på, at de kun må tilgå data, som er nødvendige for at løse arbejdsopgaverne, samt at de ikke må videregive data. Desuden er der krav om ren straffeattest, oplyser Nets“.

Det er dybt utilfredsstillende og det er bestemt ikke NETS sikkerhedssystem værdigt, at man ikke satser på på et sikkerhedssystem i virksomheden, som sikrer kunderne sikkerhed for deres brug af betalingskortet IKKE bliver kendt af en større personkreds.

I praksis har NETS intet sikkerhedssystem…….. da alle medarbejdere har tilgang til alt!

Share This Post

Manglende tillid til danske politikere?

 Et nyt opbrud kan være på vej i dansk politik, mener flere eksperter.

Mistilliden til politikerne er nemlig så stor, at flere og flere vælgere ikke ved, hvor de skal gå hen, skriver Jyllands Posten den 22. februar 2014.

Et historisk tilbageblik, som danner baggrund for Jyllands Posten konklusion:
Da Danmark gik til valg den 4. december 1973, skete der noget usædvanligt.

Efter flere års politisk ro med stabile regeringer ved roret i dansk politik forkastede den danske befolkning med et slag de gamle danske partier, Socialdemokratiet, Venstre og De Konservative, mens Mogens Glistrups nystiftede Fremskridtspartiet stormede ind i Folketinget med 15,9 pct. af stemmerne. Samtidig kom Centrum Demokraterne med den frafaldne socialdemokrat Erhard Jakobsen i spidsen ind med 7,8 pct. af stemmerne. Den helt store taber var statsminister Anker Jørgensen og Socialdemokratiet, der blev rundbarberet så meget, at partiet fik det værste valg siden Første Verdenskrig“.

Mistilliden er udtalt i en ny måling udført af Wilke for JP,  den giver en gennemsnitlig vurdering  på 4,2 points ud af 10 mulige!

Wilke-målingen bekræfter det billede, vi allerede har af de danske vælgeres tillid til politikerne. Den er for nedadgående, og faktisk kan man sige, at politikerne slipper nådigt i den ny måling, når man tænker på den seneste måneds møgsager, som har præget medierne,” siger professor Jørgen Goul Andersen fra Aalborg Universitet og henviser bl.a. til PET-sagen, der kostede daværende justitsminister Morten Bødskov (S) ministerposten og sagen om Venstres formands, Lars Løkke Rasmussens, luksusrejser på første klasse.

Det handler om noget så banalt som de økonomiske konjunkturer, som præger danskernes hverdag. Og utilfredshed med regeringens politik.

jorgen_goul_andersen

De undersøgelser, jeg har lavet, peger entydigt på konjunkturerne som en vigtig faktor. Når landet er i dyb økonomisk krise, giver det som regel stigende mistillid til politikerne. Danskerne bliver simpelthen i tvivl om, hvorvidt deres politikere kan løse samfundets økonomiske problemer,” forklarer Jørgen Goul Andersen.

Omvendt er det i opgangstider, som under de skiftende Fogh (V) regeringer, der soldede opsvinget bort til skattelettelser og luksusforbrug, hvor en Audi A4 blev standard udstyr i mange danske hjem.

»Det ser navnlig ud til at være den førte krisepolitik, der har givet mistillid,« siger Jørgen Goul Andersen og peger samtidig på, at det var en tendens, der allerede startede under den daværende venstreregering med Lars Løkke Rasmussen som statsminister i 2010.

Jyllands Posten skriver:

“Det gik først med betydelig forsinkelse op for danskerne, at Danmark for alvor var ramt af finanskrisen, og samtidig skete der et radikalt omslag, som brød den konsensus om velfærdspolitikken, der havde hersket også under Fogh. Det kunne aflæses på målingerne af danskernes tillid til deres politikere, der hurtigt begyndte at falde,” siger Jørgen Goul Andersen.

Og ifølge professoren står den nuværende regering med statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) i spidsen her i en dobbeltklemme. For ud over at skulle løse problemerne med eftervirkningerne af finanskrisen har den samtidig lagt sig ud med sine egne kernevælgere.

Det kom både til udtryk, da den socialdemokratiske finansminister, Bjarne Corydon, sidste år greb ind i lærernes overenskomstforhandlinger, men også regeringens nylige salg af aktier til det udskældte amerikanske investeringsselskab Goldman Sachs har gjort indtryk på et stadigt mere skeptisk vælgerkorps, lyder forklaringen fra Jørgen Goul Andersen. Citat slut.

Dertil kan lægge et kommende salg af Nets og en bestilling af en rapport hos et internationalt revisionsfirma, der skal kortlægge udlicitering, der kan give regeringen og især Socialdemokraterne store problemer mit sit vælgergrundlag.
Özlem Cekic , Facebook ven og medlem af Folketinget for SF, skriver i dag:
Jeg kan godt forstå, tilliden til os politiker er faldende. Hvem gider os politiker, når vi er mest optaget af proces frem for politisk indhold. Når vi gå efter personen, frem for sagen. Når vi ikke holder, hvad vi lover. Når vi konstant snakker sort, så ingen fatter, hvad vi siger. Når vi helst vil karrieren og diverse titler på vores cv, end at skabe resultater for borgerne. Når tælle til 90 og nødvendighedens politik, bliver hovedargumenter i den politiske diskussion. Jeg er enig med befolkningen: Vi fortjener ikke befolkningens tillid!”

SF har med deres udtræden ag regeringen og det kaotiske forløb i DG&I huset bestemt bidraget med politiker lede. Men jeg er enig med Özlem Cekic i hendes vurdering af de daglige person angreb, det taktiske spil og den evindelige strøm af §20 spørgsmål til ministrene i Folketinget er ødelæggende for befolkningens syn på de danske politikere. Mange af §20 spørgsmålene er kun politiske drillerier uden saglig begrundelse.

Partiet Venstre har ligefrem sat mistilliden i system.

Venstre har en “spørgebande”, bestående fortrinsvis af fagordførere, der har en opgave at stille ugentlige §20 spørgsmål, der helt givet kan afklares i de respektive udvalg! Dertil kan lægges de utallige folketingsdebatter i regeringens første leveår, medens deres formand lå i den politiske hængekøje eller rejste rundt i verden på “First Class” – flere gange i deres taler råbte “LØFTEBRUD”.

Det var en klar strategi fra Venstre, der havde til formål at sprede mistillid til regeringen. Langt ind i Venstre, anført af Søren Pind (et fremtrædende medlem af badeklubben), der var frustreret over den “moralske” formand havde mistet statsministeriet. Sikkert er det, vælgerne er –  og var – trætte af den strategi, selvom det gav gode meningsmålinger til Partiet Venstre. Forklaringen for det, er at vælgerne fravalgte regeringen og stadig i nogen grad gør det.

Lars Løkke, den omralske statsminister i følge Søren Pind, besteg Folketingets talerstol efter 769 dages fravær , ændredes Venstre dagsorden.

Lars Løkkes nye dagsorden er nu, da han må erkende regeringen bliver siddende valgperioden ud:

Vi fik intet svar af statsministeren”. Det afløser det tidligere slogan udtænkt i Venstres Pressetjeneste: ” Regeringen begår løftebrud“.

Det nye slogan bliver dagligt i en lang periode brugt af Lars Løkkes partisoldater og ordførere i Folketinget og efter en periode følger Liberal Alliance, senere Konservative og Dansk Folkeparti med.

Min personlige mening er vælgerne er trætte af oppositionen ikke i langt større omfang indgår i den politiske proces i Folketinget og dermed i lovgivningsarbejdet, den manglende indsats skaber i høj grad politikerleden!

Vælgerne vil have holdbare løsninger med en bred tilslutning fra de politiske partier i Folketinget!

Share This Post