Værdikampen skærpes….

Medlemsflugten fra LO-fagbevægelsen har sendt Socialdemokratiets arbejdsmarkedspolitiske ordfører Leif Lahn Jensen på panik kurs. Nu må faglige alternativer uden for LO-familien ikke længere kalde sig fagforeninger, siger han!

Det er den typiske TV2 vinkel på deres nyhedsudsendelser. Det er dog pseudonymet “Limfjord36” der har skrevet det på YouTube.

Det er en hård kamp arbejdsmarkeds politisk ordfører Leif Lahn Jensen har kastet sig ud i. TV2’s bestyrelse og nøglepersoner i direktionen er udpeget målrettet af Venstre i VK-regeringens levetid. Flere af dem har et medlemssskab af Venstre eller har været ansat i Venstres partiorganisation.

I udsendelsen som ligger på YouTube har TV2 fundet en “kok” som er tilfreds med KRIFA’s overenskomst, fordi hun har glæde af en bedre barselsordning!!!!! Hun skal på barsel om få måneder. Ikke et ord om hun alene på mindstelønnen mister cirka 29 kroner i timen, eller de øvrige 40 punkter hvor 3F’s overenskomst er bedre. TV2 fortæller heller ikke den stædige restauratør Amin Skov har lockoutet flere medlemmer af 3F. Man gør sig heller ikke den ulighed at interviewe de lockoutede.

Derimod giver man konsekvent taletid til dem der sympatiserer med Restaurant Vejlegården og Amin Skov.

Inger Støjberg har optrådt på slap line flere gange og udstillet sit manglende kendskab til det danske arbejdsmarked og “Den Danske Model”. Det er sket uden TV2’s nyhedsredaktion for alvor tester hende på hendes tidligere ministerområde, for hun har været “beskæftigelsesminister” den gode fru Inger Støjsender,  ø’e undskyld Støjberg.

Inger Støjberg

En anden blog stiller det meget  relevante spørgsmål: “Gælder organisationsfriheden ikke medarbejderne eller gælder det kun for arbejdsgiveren?” Det kunne Inger Støjberg så passende give et svar på. Det tror jeg de lockoutede 3F medlemmer er interesseret i at få Venstres holdning til!

Det er således en gåde, hvorfor de almindelige frihedsrettigheder kun skal gælde for arbejdsgiverne og ikke for arbejdstagerne. Hvorfor skal kun arbejdsgiveren have ret til at vælge overenskomst – hvorfor må arbejderne ikke gå sammen i forsvar for deres rettigheder og den danske model? Hvorfor må de ikke selv vælge hvad og hvem, de ønsker at arbejde for” skrevet af Jens Jonatan Steen på JP.dk/blogs.

 

Venstre er blevet Danmarks ‘Tea Party’-bevægelse!

Gry Möger Poulsen er landsformand for SF Ungdom(Foto: SFU)

Gry Möger Poulsen er landsformand for SF Ungdom(Foto: SFU)

Så er der stegt flæsk med forringede løn- og arbejdsvilkår på menuen i Vejle. Venstre slikker sig allerede frådende om munden og gør klar til det helt store ædegilde på lønmodtagernes regning“, mener klummeskribent Gry Möger Poulsen (SFU) på EkstraBladet.dk.

Hun fortsætter:Mafiametoder! Bølleangreb! Hetz! Skurkagtighed!

Det er ikke gået stille for sig i den seneste uges debat om konflikten mellem 3F og restauranten Vejlegården. Venstre har raskt grebet megafonen og indledt et angreb på den danske model med en retorik, der overgår selv Saxo Banks ungdomsklub (Liberal Alliance Ungdom).

Med Inger Støjberg i spidsen har Venstre sat alt ind på, at 3F’s lovlige og ganske ordinære konflikt mod restaurant Vejlegården skal være løftestang for at indskrænke fagbevægelsens ret til at konflikte. Der bliver skrålet op om frihedskamp og restauratøren Amin Skov er blevet ophævet til en regulær liberal helt.”

KRIFA dropper overenskomst for egne medarbejdere….

Telefonsælgerne i Kristelig Fagbevægelse er ikke længere omfattet af en overenskomst. Fagbevægelsen, der har hovedsæde i Randers, forringer dermed ansættelsesforholdet for 40-50 ansatte, skriver Randers Amtsavis.

Med et pennestrøg er telefonsælgerne skrevet ud af organisationens overenskomst og sat 20-30 procent ned i løn. Ændringen betyder samtidig, at de unge ikke længere er omfattet af funktionærlovens opsigelsesvarsler.

KRIFA’s administrerende direktør Jesper Wengel (Årsløn 1,7 mill. kr.) kan ikke se det store problem.

De 40-50 telefonsælgere er ansat som løsarbejdere fire til otte timer om ugen. De er så lidt inde i huset, at de ikke er en integreret del af vores overenskomst,” siger han til Randers Amtsavis.

De unge telefonsælgere er målløse, men ønsker ikke at stå frem med navn.

Det er ikke et særtilfælde, at medarbejdere kuet af KRIFA ikke kan stå frem, for de bliver fyret, hvis de udtaler sig negativt om KRIFA. Det er dokumenteres af bl.a. arbejdskampen om Nørrebro Bryghus i 2007.

Dermed er scenen sat for for de fremtidige løn- og arbejdsvilkår, hvis det lykkes de gule forsikrings firmaer at ødelægge “Den Danske Model”.

Tag det med i dine overvejelser, når du vælger din fagforening.

 

 

 

 

 

 

 

 

Share This Post

KRIFA, rendyrket fagforenings tyrani.

Hos Nørrebro Bryghus kan man ikke være ansat, hvis man er medlem af 3F, det skriver Arbejderen.

Nørrebro Bryghus fyrede en kok, som nægtede at melde sig ud af 3F, da konflikten startede i juni. Da hun ikke bøjede sig for pres og trusler, kom fyresedlen.

Nørrebro Bryghus ansætter kun personale mellem 18 – 25 år.

De tidligere kollegaer er stort set alle meget unge og ufaglærte, mange er nye i tjenesten og en stor del studerende. 3F har anmeldt Bryghuset for diskrimination, fordi de direkte skriver i jobannoncer, at de ikke ansætter nogen over 30 år. En del af kritikken af 3F har netop kørt på, at med en 3F overenskomst ville Bryghuset kunne blive tvunget til at ansætte ældre faglærte arbejdsløse tjenere, de såkaldte Tivoli-tjenere, som står uden arbejde når sæsonen slutter.
– Der var ingen faglærte tjenere ansat, mens jeg var der, ikke engang restaurantchefen var udlært. De ville kun have unge ufaglærte tjenere på cirka 18 til 25 år. De fik to til tre dage til at lære alt det, de skulle kunne. Hvis ikke de kunne det på den tid, så var det bare ud,” fortæller Louise Olsson Jacobsen.
Hun fortsætter: “Jeg har set tjenere bryde sammen, fordi de ikke kunne klare presset. Der var meget overarbejde og ikke altid tid til pauser.”

Artiklen er fundet på Arbejderen.dk og den er skrevet den 24. november 2007.

Jeg bringer uddrag af artiklen fordi Louise Olsson Jacobsen, dengang ansat på Nørrebro Bryghus, på sin egen krop oplevede det “frivillige valg af fagforening“. Dengang, som nu, lægges der et enormt pres på medarbejderne til at skifte fra 3F til Kristelig Fagforening (KRIFA), når arbejdsgiveren skifter Horesta (DA) ud med Kristelig Arbejdsgiverforening (KAF).

Metoden på Restaurant Vejlegården fraviger ikke den norm i den nuværende konflikt med 3F. Frivilligheden består i at vælge mellem en fyrings seddel eller medlemskab af KRIFA. Det er utroligt medierne med TV2 og Vejle Amts Folkeblad i spidsen ikke beskriver den del af konflikten. Men der måske deres baggrund i Partiet Venstre, der forhindrer den objektive journalistik.

Det er endnu mere mærkeligt, at den frihedselskende Inger Støjsender (Venstre) ikke kommer med et forslag om at forbyde de metoder udført af skiftende restauratører og KRIFA i fællesskab.

Eller er det bare hendes erklærede mål at ødelægge de frie fagforeninger under LO organisationen, hvor overenskomstkrav opbygges af medlemmerne ude i afdelingerne og der stemmes om dem, før de bliver forhandlet med DA og DI. (Medlemsdemokrati)

Men velbekomme til dem der spiser på Vejlegården. Mon de selv vil arbejde under de forringede løn- og arbejdsvilkår på deres job?

Til dem der holder Vejle Amts Folkeblad, er det en rigtig god ide at opsige abonnementet på Folkebladet i solidaritet med de medlemmer af 3F der kæmper for en god overenskomst på Restaurant Vejlegården.

Share This Post