Op af bakke for “Lille Lars fra Græsted” og hans nye hold.

Der er skrevet meget om regeringens nye ministre i dagens aviser og de elektroniske medier. På kvindernes kampdag blev der to kvinder mindre i regeringen!

De nye ministre foran Amilienborg på kvindernes kampdag

De nye ministre foran Amilienborg på kvindernes kampdag

De fleste er enige om sagen “Birthe Rønn Hornbech” er lukket ned med hendes fyring og løftet om en uvildig dommerundersøgelse. (Medmindre dommerundersøgelsens kommisorium ikke løber af sporet i justitsministeriet inden det forelægges i Folketinget).

Den eneste reelle nye minister – skatteministeren – Peter Christensen – gavflaben og ultraliberalisten fra den lille landsby Varnæs ved Aabenraa, tidligere politisk ordfører for Venstre, er sat i stolen for give regeringen en minister med politisk profil til at tonse ” Rød Blok” op til valget, der skal være afholdt den 12. november 2011. Han startede i Folketinget år 2001 og blev skattepolitisk ordfører, fordi det var hans interesse og INGEN andre ville være det. Vi har nu en skatteminister, der som elektriker lærling formentligt har lavet sort arbejde for naboen, eller han vil ikke afvise det på TV igår.

Integrationsministeren – Søren Pind – var få timer gammel i jobbet før han omdøbte ministeriet fra integrationsministeriet til Assilimationsministeriet. (Her skal ikke lyde et ord om hans brug af au pair piger.)

Fakta om integration/assimilation:
At blive integreret vil sige at blive indpasset i samfundet, men begrebet anvendes forskelligt i forskellige sammenhænge, alt efter om det er matematik eller samfundsforhold. Når man taler om at blive integreret i et andet samfund (med et andet sprog og andre kultur- og samfundsforhold), er der forskellige måder at blive integreret på – forskellige integrationsformer:

  1. Man kan stræbe efter at blive som den oprindelige befolkning, hvor man antager majoritetsbefolkningens måde at være på. Det kaldes énsidig tilpasning eller assimilation. Man kan frivilligt vælge at lade sig assimilere, eller man kan blive tvunget til det. Og det kan gå hurtigt eller langsomt, alt efter den enkeltes og samfundets ønsker.
  2. Man kan fastholde sin oprindelige livsform og leve parallelt med eller adskilt fra det øvrige samfund. Man kan også fastholde bestemte dele af sin livsform (f.eks. religion) eller man kan bo, arbejde osv. i særlige områder. Det kaldes segregation eller adskillelse. Det kendes f.eks. fra Sydafrikas apartheidpolitik, men det kendes også – i et vist omfang – i andre lande. De sorte, italienske, kinesiske eller puertoricanske ghettoer i USA er eksempler. Men også i de store europæiske lande kan man finde områder, hvor der næsten udelukkende bor og/eller arbejder bestemte etniske grupper eller nationaliteter. Man kan også se eksempler på befolkningsgrupper, som selv vælger at værne om deres religion og visse dele af deres kulturelle særpræg, mens de på andre områder lever på samme måde som det omgivende samfund (f.eks. jøderne).
  3. Endelig er der den form for integration, hvor man både får mulighed for at bevare (væsentlige dele af) sin oprindelige baggrund og samtidig optager (væsentlige dele af) det nye samfunds måde at leve på. Det kaldes pluralistisk integration. Også det er meget vanskeligt, bl.a. fordi det både kræver, at man selv ønsker at bevare (dele af) sin baggrund, og at det nye samfund giver mulighed for det. Pluralistisk integration ligger til grund for den officielle danske indvandrerpolitik.

Kilde: http://www.leksikon.org/art.php?n=899

Søren Pind har beskrevet sit ønske om assilimisering for 3 år siden i sin weblog før han fremsatte sit synspunkt på TV2 News. Dansk Folkepartis Peter Skaarup har straks fulgt op med udtalelsen:”Det er vand på vores mølle“.

Må jeg minde om danskernes stolthed over den danske koloni Solvang i USA og Rebildfesten for Dansk Amerikanere, hvor danskere i mange generationer har levet i USA – Guds eget land – med nationens respekt for de vil bevare deres danske kultur i et amerikansk multikulturelt samfund.

Hvorfor hr. Søren Pind (V) og hr. Peter Skaarup (DF) kan det ikke ske for tyrkere, pakistanere, somaliere og andre udlændinge, der har valgt at tage ophold i Danmark?

De nye ministre skal slås for en regering og en statsminister der har præsteret et eneste bredt forlig i Folketinget, nemlig Helmandplanen. Forliget, der støttes af alle partier undtagen Enhedslisten, sætter rammerne for Danmarks indsats i Afghanistan. Planen bliver vedtaget en gang årligt, senest 22. februar, og støttes traditionelt altid af et bredt flertal.

SU-reform udspil fremlagt 19. november 2010, folkeskolereform “Faglighed og Frihed’ blev fremlagt 8. december 2010, førtidspensionsreform fremlagt 1. december 2010, Plan for udkantsdanmark fremlagt 3. september 2010, Tilbagetrækningsreform, Konkurrencepakke, Offentlighedslov fremlagt 8. december 2010, er alle fremlagt under stort mediebevågenhed, men er sandet til i regeringen, som har meget svært ved at få flertal i Folketinget for sine forslag.

Finansloven for 2011 blev vedtaget med det mindst mulige flertal sammen med Dansk Folkeparti og kristendemokraten Per Ørum Jørgensen.

Der ligger en stor opgave foran de unge løver fra Venstre og den grå eminence fra de konservative, før de kan forvente at sætte sig tilrette i ministerstolen igen efter et valg.

 

 

 

 

 

Share This Post