TV2 News først med nyhederne ………..?

TV2 News er først med nyhederne 24 timer i døgnet fortæller kanalen os mange gange om dagen. Det kniber meget i perioder med at udfylde sendefladen, når der ikke er aktioner mod Charlie Hebdo i Paris eller andre steder i verden, hvor kanalen for billig penge kan sende hjem til Odense via Skype.

presseloge_25_jan_2015

Fotokollagen er et skærmprint fra TV2 News.

En populær udsendelse for mig er Presselogen der sendes søndag formiddag. Normalt synes jeg det er relevante emner der omtales der. I går søndag havde redaktionen ikke et relevant emne, eller i bedste fald manglede redaktionen det, så derfor greb man i brokkassen og fandt at begrebet “Side 9 pigen” i Ekstra Bladet var et emne til debat…..

janni_tv2_news

Studieværten Janni Pedersen kæmpede forgæves for at få noget ud af det emne. Hun provokerede Kristelig Dagblads repræsentant chefredaktør Erik Bjergager med ordene: “Som moralens vogter må du og Kristeligt Dagblad være mod “Side 9 pigen?

Han bed dog ikke 100% på den provokation…..

side9

Side 9 pigen i dag.

Det forarger mig ikke, men det forbavser mig at Ekstra Bladet fastholder Side 9-pigen. Det var noget avisen indførte i en tid, hvor synet på kvinder var helt anderledes end i dag. Det er gammeldags. Ekstra Bladet fremstår som om de ikke rigtig har forstået, at verden har flyttet sig,” siger Erik Bjergager til den provokation.

Ekstra Bladets Karen Bro forsvarer ikke overraskende begrebet “Side 9 pigen”.

“Side 9-pigen er en del af Ekstra Bladet, som der stadig er rigtig stor interesse for. I dag kan kvinder jo selv tage stilling til, om de har lyst til at smide tøjet i avisen,” siger Karen Bro, der er Ekstra Bladets  chefredaktør.

Alle står næsten i kø for at blive krænket, uanset hvad det handler om. Jeg synes ikke nødvendigvis det er fantastisk med seksualisering i det offentlige rum, men vi taler om en avis, du selv skal købe og slå op i. Hvis du ikke gider se det, så kig på noget andet,” siger Jørgen Ramskov, chefredaktør på Radio24syv.

Internettet flyder jo for eksempel over med tvivlsomme nøgenbilleder af både mænd og kvinder. I den sammenhæng fremstår Side 9-pigen nærmest lødig,” siger Naja Nielsen, chef for for TV-Avisen på DR.

Og min mening?
Jeg køber ikke Ekstra Bladet uanset om der er en “Side 9 pige” eller begrebet afskaffes. Men jeg forstår ikke, hvorfor der er piger, der stiller sig til rådighed som “Side 9 pige” for et yderst beskedent honorar. En optræden, der måske senere kan koste dem topjobbet i Mærsk eller lignende virksomheder.

Og jeg er ikke bedre end de fleste mænd, falder jeg over Ekstra Bladet i et ventelokale, så kikker jeg da på side 9…… 🙂

 

 

Share This Post

Formandsløn til Løkke?

honorar

Et af Venstres tidligere kritiske lokalformænd –  Henrik Buchhave, der er medlem af Venstres Forretningsudvalg og regionsrådsmedlem i Nordjylland – forsøger nu at sone sin brøde efter han er banket på plads af Venstre top med chefideologen Claus Hjort Frederiksen i spidsen.

Jeg tror, det ville blive lettere at forklare tingene. Det ville også være lettere at undgå diskussioner om, hvorvidt pengene blev brugt rigtigt eller ej, hvis formanden fik et fast beløb, han kunne disponere over“, siger Henrik Buchhave.

Kristian Thulesen Dahl (Dansk Folkepartis formand) får et årligt formands honorar på 308.000 kroner – og det er et koncept, som Venstre bør tage til sig, lyder opfordringen fra blandt andet Henrik Buchhave.

Nu er det ikke manglende løn der bidrager til bilagsrodet, men derimod en betændt moral, der bor dybt i Venstres formand Lars Løkke Rasmussen, Bilagsrodet går tilbage til hans tid som landsformand for Venstres Ungdom, senere amtsborgmester tiden og frem til dato. Lars Løkke får 1,5 million i efterløn og folketingsgage.

Jeg mener, at Venstre skal se sig om efter en formand, der er i besiddelse af en moral……..

Denne aktion skal ses som en undvigemanøvre fra Venstres Forretningsudvalg og intet andet.

Berømte citater om sandhed og det at være statsministerkandidat:
(Set på Facebook i dag)

Venstres nuværende finansordfører, Peter Christensen, 2010 til bl.a. Ritzau:
..der må efterhånden være en grænse for, hvor mange lig i lasten man kan have liggende i forhold til sin privatøkonomi, når man samtidig vil være statsministerkandidat i Danmark“.

Venstres næstformand, Kristian Jensen, 2010, til TV2:
Det er et stort problem, at hun (Helle Thorning-Schmidt) ikke giver de rigtige oplysninger, og det skal vi have på plads. Det skylder hun vælgerne. Når hun kalder sig landets måske kommende statsminister, så skal hun også have orden i sine egne ting og fortælle sandheden“.

Jeg synes det er utroligt vigtigt, at befolkningen kan stole på en person, der går i den grad stræber efter at få lov til at bo på Marienborg. Derfor er det vigtigt, at politiet nu får styr på omstændighederne”,  sagde daværende VU-formand, nuværende folketingsmedlem Jakob Engel-Schmidt i 2010 om den daværende statsministerkandidat, som han politi anmeldte i “skattesagen” mod hendes mand Stephen Kinnock, som bare et af de mange eksempler på Venstre-folk der krævede et fra Helle Thorning-Schmidt – og nu lade Lars Løkke gå fri.

I dag er de tre Venstrefolk meget tavse, selvom de med stor autoritet, skulle stille de samme spørgsmål til deres formand Lars Løkke.

 

En ung Lars Løkke Rasmussen fortæller i 1998………

Det er i sandhed en erkendelse.

Det er måske det mest sande, som Lars Løkke Rasmussen nogensinde har udtalt i lange politiske karriere……..

Der er ikke tvivl om han politisk har samme karakter som Peter Brixtofte, der er dømt for bedrageri begået i den daværende Farum Kommune.

Share This Post

Blå eller rød finanslov?

Venstre pressens filial  – TV2 Nyhederne – er ude med en opsigtsvækkende nyhed!

“Danskerne vil have en finanslovsaftale med blå blok.

65 procent af danskerne foretrækker, at regeringen indgår finanslovsaftale med et eller flere borgerlige partier, mens kun 21 procent siger, at de ønsker en finanslovsaftale i samarbejde med Enhedslisten”.

Det fremgår ikke hvordan TV2’s undersøgelse er kommet frem til det resultat? Megafon har foretaget den, men hvem er bestilleren af den, Venstre? Det kan derfor ligeså godt være en artikel udarbejdet i Venstres Pressetjeneste, for det tjener kun et formål at lægge pres på regeringen for kun at se til højre, når finansloven skal forhandles.

Carsten Holbech skriver på Facebook i dag:Venstres partiledelse har vel slet ikke tid til at forhandle, skal den ikke sidde i diverse retssale?? Sagen er, at hver gang regeringen laver forlig med Enhedslisten, så går den frem i meningsmålingerne, skulle vi ikke tage det derfra??

Det er jeg meget enig med ham i.

Der er ikke umuligt for regeringen at indgå et forlig med Enhedslisten.

margrete_3

Men vil Margrethe den 3.die være med til det, det er dagens politiske spørgsmål, for Enhedslisten er moderat i sit udspil til finansloven for 2014 og forhandlingsvillige.

Tre sigtelinjer fra Enhedslisten til Finanslov for 2014.

Enhedslisten fremlægger fra sit sommergruppemøde tre politiske sigtelinjer, som vil udgøre en ny jobskabende, solidarisk og grøn kurs, der kan forbedre økonomien og vinde næste valg.

  1. Frem mod fuld beskæftigelse
    Titusinder af danskere har mistet deres job i både den private og den offentlige sektor. Det er derfor en hovedopgave hurtigt at skabe job inden for både det offentlige og det private. Finanspolitikken skal lempes, og kommunerne skal have lov til at bruge de penge, de har. Jobrotation skal fremmes. Danmark skal igen blive et grønt foregangsland, hvor staten spiller en aktiv rolle i udviklingen af nye grønne industrier og teknologier.
  2. Genopretning af velfærd og økonomisk lighed
    Det danske velfærdssamfund med et stærkt socialt sikkerhedsnet og en høj grad af økonomisk lighed har været medvirkende til at skabe et af verdens rigeste og mest produktive samfund. Men velfærden er truet efter krisen, og efter at titusindvis af stillinger er blevet nedlagt. Samtidig er den økonomiske ulighed vokset som følge af regeringens aftaler med højrefløjen. Denne udvikling skal vendes. Velfærden skal genoprettes, og uligheden skal mindskes. Samtidig skal der satses massivt på et uddannelsesløft af befolkningen.
  3. Grøn omstilling
    En grøn omstilling er både en nødvendighed, hvis vi skal have en fremtid på planeten, men det er også en rigtig god mulighed for at styrke økonomien og skabe arbejdspladser. Danmark skal tage sin del af ansvaret for at nedbringe ressourceforbrug, miljø- og klimabelastning, og vi skal leve op til FN’s anbefalinger. Samtidig skal danskerne sikres forbrugerprodukter uden skadelig kemi.

johanne-EL
Enhedslisten mener:Efterårets forhandlinger om finansloven vil være en afgørende test på, om regeringen er villig til at vende udviklingen. Men også forhandlingerne om klimaplanen, om togfonden og om en reform af erhvervsuddannelserne og beskæftigelsesindsatsen vil være afgørende. I alle tilfælde har regeringen et klart valg: Vil den føre en solidarisk og grøn investeringspolitik til fordel for almindelige danskere, sammen med Enhedslisten, eller vil den fortsætte en ulighedsskabende nedskæringskurs sammen med højrefløjen?

Hvis regeringen er parat til en ny kurs med udgangspunkt i forsommerens dagpengeaftale, så står Enhedslisten til rådighed for både forhandlinger og kompromisser“.

Der er ingen tvivl om det er de vigtigste finanslovs forhandlinger for regeringen i dens regeringstid, hvis den vil genvælges? Tør den skippe Enhedslisten og dermed give sig “Blå Blok” i vold?

Det ved Venstre også, så derfor skal varen sælges så dyrt som muligt, for så er Venstre sikre på Lars Løkke bliver danskernes nye statsminister i 2015.

Personligt håber jeg på en bred finanslov aftale med både Enhedslisten og nogle borgerlige partier, for det vil give ro om regeringens og landets økonomiske politik. Det vil samtidigt styrke vejen ud af vores økonomiske krise og gavne udlandets tro på kronens værdi.

Det kræver både en ansvarlig “Blå Blok” og Enhedslisten lever op til sit udspil fra sommermødet.

 

Share This Post