Venstres næstformand erkender VK- regeringens fejlslagne økonomiske politik!

Dansk økonomi var overophedet, men alligevel pøsede den tidligere VK-regering benzin på bålet i form af øgede offentlige udgifter og skattelettelser.

Christen Sørensen udgav bog den 19. juni 2013, der udtrykker kritik af VK-regeringens førte økonomiske politik gennem "nullerne".

Christen Sørensen udgav bog den 19. juni 2013, der udtrykker kritik af VK-regeringens førte økonomiske politik gennem “nullerne”.

Dermed bærer de skyld for krisens dybde, mener tidligere overvismand fra 1985 til 1988, Christen Sørensen i sin nye bog.

Der er ingen tvivl om, at finanskrisen kom fra USA, men det helt afgørende var, at man havde svækket økonomien meget grundlæggende forud for finanskrisens udbrud i september 2008,” siger Christen Sørensen til B.dk/politiko og han fortsætter: “Hvis ikke vi  (VK regeringen) havde undermineret dansk økonomi, så var vi jo ikke blevet hårdere ramt end Tyskland og Sverige. Det viser jo tydeligt, at den daværende regerings undskyldning om, at krisen er global, ikke holder.”

“På trods af, at dansk økonomi var overophedet, og man burde have ført det, som vi økonomer kalder en strammere finanspolitik, lempede regeringen i stedet finanspolitikken og pøsede benzin på et i forvejen brændende bål.”

Næstformand Kristian Jensen (V) er i medierne i dag med en erkendelse om, at VKO regeringen svigtede at føre en stram økonomisk politik i “nullerne”. Anders Fogh’s politiske eftermæle smuldrer i dette årti……. og Venstres ry for at være økonomisk ansvarlige får nogle gevaldige ridser i lakken……

Ja, vi skulle have strammet op“, sådan lød det onsdag formiddag fra Venstres gruppeformand Kristian Jensen på DR2 den 19. juni 2013, der nu indrømmer, at regeringen i 00’erne førte en for lempelig finanspolitik.

Erkendelsen kommer samme dag, som økonomiprofessor Christen Sørensen udkommer med sin nye bog om finanskrisen.

I den konkluderer Christen Sørensen, at både bankerne, den daværende borgerlige regering, Nationalbanken og De Økonomiske Vismænd svigtede deres ansvar i årene op til krisen og derfor er medskyldige i, at krisen har været ekstra hård herhjemme.

dr2_morgen_19_6_13

Kristian Jensen erkender at VK regeringen burde have grebet ind og strammet på pengepolitiken og han erkender også det er godt de økonomiske lærebøger ikke blev skrevet om, som hans tidligere chef daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen ønskede det.

Men er det andet en taktisk tilståelse fra venstres næstformand, der har det mål at tage brodden af Christen Sørensens kritik i hans nye bog? Kritikken som Christen Sørensen fremfører i bogen kan IKKE stå alene uden en kommentar fra Venstre, så defor har næstformanden fået den opgave, da Venstre partitoppen vil “beskytte landsformanden”, så han er ren i den kommende valgkamp..

Men retfærdigheden sker fyldest på sigt….. vælgerne vil gennemskue Venstre….

 

 

Share This Post

Duften af stegt flæsk i Vejle er blevet meget besk!

Billedet er fra sommeren 2012, hvor pilitikkere fra Venstre, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti stod på tæerne af hinanden for at spise stegt flæsk på restaurant Vejlegården.

Billedet er fra sommeren 2012, hvor politikere fra Venstre, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti stod på tæerne af hinanden for at spise stegt flæsk på restaurant Vejlegården.

Hvor længe varer det inden Amin Skov er færdig med Vejlegården?

Og klarer han frisag mod politiet i brandsigtelsen?

Og hvor er Venstre, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance henne med deres ønsker om at spise stegt flæsk 😉

Spørgsmålene er mangfoldige…………

Venstres formand Lars Løkke er trængt i debatten om skattelettelser og har forsøgt at kapre den politiske dagsorden efter mødet med LO’s formand Harald Børsting med en trussel om lovindgreb mod arbejdsmarkedets konfliktret, der omfatter blokader fra arbejderne og lockout fra arbejdsgiverne. Den debat døde hurtigt……..

Amin Skov har i følge politiets anklager oparbejdet et driftstab på omkring 800.000 gode danske kroner trods en massiv medieomtalte og mange udsolgte dage gennem sommeren 2012. Ikke en gang det har betydet det er rentabel restaurant Amin Skov driver i Vejle.

Amin Skov er brugt i et politisk spil, hvis eneste mål er at stække 3F og fagbevægelsen i Danmark…… og han har villigt spillet med, om det er naivt, det må den enkelte læser selv dømme om…….. jeg er ikke i tvivl.

Men realiteten er i dag de politiske venner fra sommeren 2012 er langt væk nu, der er en brandstiftelse og en brandskade på Restaurant Vejlegården som umuliggør drift af restauranten. Om Amin Skov får dækning af forsikringen for branden og driftstabet for en lukket restaurant, det er mere end tvivlsomt, så længe han er sigtet for branden.

Han er i følge LG (Lønmodtagernes Garantifond) pligtig til at betale tidligere ansatte deres tilgodehavende løn fra den forrige indehaver af Restaurant Vejlegården, da hans overtagelse af Vejlegården er omfattet af virksomhedsoverdragelses loven.

Facebook indlæg fra den 20. februar 2013.

Facebook indlæg fra den 20. februar 2013.

Amin Skovs far har betalt skyldig moms for hans kones rengøringsfirma, en sum på 67.000 kroner, ifølge den lokale presse.

Den rigtige skurk er ikke fagforeningen 3F, der har forsøgt at få en overenskomst med Amin Skov, men derimod KRIFA der forsøger at overtage restaurant branchen sammen med Kristelig arbejdsgiverforening og opkomlingen “Danske Restauranter”, der forsøger at ødelægge den gamle arbejdsgiverorganisation HORESTA for cafeer og restauranter i Danmark.

Det sker efter samme model som KRIFA og Kristelig Arbejdsgiverforening brugte mod frisør branchen i 2008-2009, hvor man truede ansatte i Stender koncernen og flere andre frisører med fyring, hvis de ikke opgav deres LO fagforening.De blev dømt i Arbejdsretretten for overenskomst brud og brud på Hovedaftalens paragraf 1.

Men Amin Skov kæmper nu sin endelige “dødskamp” med en stor ubetalelig gæld, en sigtelse for brandstiftelse og væk er vennerne fra Venstre, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance, samt dansk fagforenings gøgeunge KRIFA.

Det væsentlige spørgsmål er nu, hvor dukker den næste “frihedshelt” op i Danmark, som de borgerlige politikere vil bruge i deres kyniske kamp mod LO fagforeningerne og dermed ødelægge den danske model?

Desværre er der mange arbejdere (lønmodtagere) i Danmark, der spiller med på den “frihedskamp” ved deres medlemskab af KRIFA, for at spare nogle hundrede kroner om året i kontingent.

 

 

Share This Post