Olav Skanning angriber Zenia Stampe

Zenia Stampe, kontroversiel næstformand i de radikale vandt fløjkrigen i Roskilde. (Foto - Radikale)

Næstformand Zenia Stampe (R), kritiserer BT journalist Lars Fogt. (Foto – Radikale)

Folketingsmedlemmet Zenia Stampe (R) har skudt langt over målet i sin kritik af BT og avisens journalist Lars Fogt, fortæller BT’s chefredaktør Olav Skaaning Andersen til Politiken.

Jeg kan ikke forestille mig, at nogen kan tage hende alvorligt“, siger han.

Olav Skaaning Andersen understreger, at han mener, at BT har lavet grundlæggende journalistik ved hjælp af aktindsigt, der har undersøgt forholdene omkring Uffe Elbæk.

Vi er mange der ikke tager Dagbladet BT og dens chef Olav Skaaning Andersen alvorligt.

Godt nok søges der aktindsigt og det behandles også seriøst i chefredaktionen på BT, men det resultat der kommer ud af det, det er IKKE særligt seriøst! For BT indhenter kun ekspertudsagn fra de “eksperter”, der støtter BT’s politiske formål med artiklerne.

Og BT’s overordnede formål, det er:

  1. At så mistillid til Statsminister Helle Thorning-Schmidt
  2. At så mistillid til regeringens politik.
  3. At få Venstre frikendt i skattesagen.
  4. at få Stephen Kinnock dømt skattepligtig i Danmark.
  5. At få genindsat Lars Løkke som statsminister for enhver pris.

At BT så mister oplag på den forfejlede journalistiske profil, det bekymrer ikke den tidligere sportsjournalist Olav Skaning Andersen på BT. Han fortsætter ufortrødent med BT’s manglende seriøsitet og journalistiske profil.

Men det må slutte på et tidspunkt, for oplaget kan ikke fortsat falde i en uendelighed…………..

Share This Post

BT’s kampagner er uhæderlig journalistik………

Den altoverskyggende BT kampagne i Olav Skaaning Andersens chefredaktør tid er Helle Thorning og Stephen Kinnocks personlige skatteforhold, som har kørt over flere år med meget lidt hensyntagen til sagens rette substans, men snarere et forsøg på karaktermord på oppositionslederen og senere statsministeren. Det er forbigået redaktionen på BT, at sagen er afsluttet, men den gik ikke Venstres og BT’s vej.

Dagbladet BT skriver den 23. juni 2010, at Stephen Kinnock ikke betaler skat i Danmark. Helle Thorning-Schmidt afviser flere skatteeksperters kritik med, at han “bor og arbejder” i Schweiz og er i Danmark færre end 180 dage årligt. Skat indleder en undersøgelse.

BT forsætter deres dækning af sagen baseret på enkeltstående vidneudsagn og ikke mindst “eksperter” som dækker BT’s formål af at ødelægge oppositionslederen politisk for at få genvalgt Lars Løkke Rasmussen der på dette tidspunkt er håbløst bagud i meningsmålingerne. Eksperter og vidneudsagn der taler for ægteparrets skattesag sorteres skånselsløst fra af redaktionen på BT.

Skat Københavns afgørelse i Helle Thorning-Schmidt (S) og Stephen Kinnocks skattesag landede på mystisk vis på dagbladet BT, en uges tid inden der blev udskrevet folketingsvalg i august 2011. Det skriver Berlingske 7. november 2012, der har de nye oplysninger fra anonyme kilder.

BT har kategorisk afvist at afsløre noget som helst over for den igangværende Skattesagskommission med henvisning til kildebeskyttelsen. Politisk betinget lækage. Oplysningen om, at BT-journalister fik kendskab til afgørelsen en uge før valgkampens start, kan meget vel betyde, at hensigten med lækken var at skade Helle Thorning-Schmidts valgkamp.

Der er her værd at bemærke chefredaktør Olav Skaaning Andersen, BT, stædigt har fastholdt lækken om skattesagen skete en uge før valget i 2011, det er en direkte løgn jævnfør oplysningerne til Berlingske.

Politiken, den 16. maj. 2012 : BT kampagne mod Henrik Sass Larsen og Tommy Kamp, Køge.
Socialdemokraten Henrik Sass Larsen går i frontalangreb på BT, efter at anklagemyndigheden har droppet tiltalen om bedrageri mod hans ven og partifælle, Tommy Kamp.

Jeg er i mild grad chokeret over, at man kan igennem et år kører en så altomfattende og svinsk kampagne, som BT har kørt baseret på nogle menneskers udsagn, hvorefter det viser sig, at de pågældende mennesker har løjet“, siger han.

BT fortsætter smædekampagne mod 3F:
3F Vejle fulgte vedtægterne og en advokatvurdering, da de udbetalte fratrædelsesgodtgørelse til den tidligere formand og næstformand, der var blevet afsat ved en mistillidserklæring. Alligevel bruger BT sagen som en del af deres kampagne mod 3F Vejle.
Ligesom tidligere baserer dagens artikel ”3F-chefer i Vejle forgyldt” sig kun på en enkelt navngivet kilde, der tidligere har været i konflikt med 3F Vejle. Som ekspert bruger BT en advokat, der siger, at begge synspunkter – også 3Fs – i sagen kan forsvares, og at det er svært at sige, hvem der har ret. Det tyder altså ikke på, at BT er blevet grundigere i deres research, selv om de tidligere har måtte erkende, at det var en direkte usandhed, at de skrev, at en 3F-medarbejder tog livet af sig i forbindelse med en retssag.

 

Disse eksempler er beviser på,  der drives uhæderlig journalistik på Dagbladet BT.

En kritisk journalistik er god og gavnende for demokratiet i Danmark og er det det bedste værn mod korruption og magtmisbrug i magtens korridorer. Men når BT bedriver uhæderlig journalistik og fra vælger ekspert udsagn, der strider mod bladet politiske mål at ødelægge oppositionslederen, så er det ødelæggende for det danske demokrati.

 

Hvad har BT af læsere?

Det har jeg undersøgt:
Kontrolleret oplagstal for BT 1. halvår 2012 – 59.401 aviser på hverdage. (-13%)
Kontrolleret oplagstal for BT 1. halvår 2011 – 66.547 aviser på hverdage. (-2,6%)
Kontrolleret oplagstal for BT 1. halvår 2010 – 68.372 aviser på hverdage.

Chefredaktør Olav Skaaning Andersen, BT

Chefredaktør Olav Skaaning Andersen, BT fra 1. februar 2010


Olav Skaaning Andersen er ansat som chefredaktør på B.T den 1. februar 2010 og må stå som ansvar for BT’s journalistiske profil. Der er værd at bemærke bladets oplagstal falder dramatisk, da Olav Skaaning Andersen har haft fuld indflydelse på driften af BT.

Wikipedia.dk skiver om Olav Skaaning Andersens profil:
” (Dele af) denne artikel er eller antages at være en selvbiografi. Det er imod Wikipedias normer og betyder, at artiklen helt eller delvis bør omskrives af en uafhængig person eller slettes. I mellemtiden anbefaler vi læserne at tage dette med i betragtning under læsningen”.

Journalistens fagfestival:

Til weekendens (Uge 45 -2012) fagfestival skal folketingets formand, Mogens Lykketoft, interviewe chefredaktør på BT, Olav Skaaning Andersen. Det kommer blandt andet til at handle om kampagne-journalistik.

Under overskriften “Hævnens Time” får fire politikere lov til at rette skytset mod chefredaktørerne til fagfestivalen. En af politikerne er tidligere statsministerkandidat for Socialdemokraterne Mogens Lykketoft, der skal interviewe Olav Skaaning Andersen, chefredaktør på BT.

Jeg vil afæske ham, hvilke principper han har for sin journalistiske linje og valget af ‘kampagne-temaer’ i BT og selvfølgelig konfrontere ham med nogle konkrete eksempler. Det sker med baggrund i mit ønske om, at medierne bidrager til at informere borgerne, så de er vel rustede til at udøve deres demokratiske rettigheder,” skriver Mogens Lykketoft i en mail til journalisten.dk.

Jeg håber Mogens Lykketoft kan afæske hr. Olav Skaaning Andersen sandheden om BT’s kampagner, men det er en stor opgave han har påtaget sig på mandag!

Share This Post

BT søger fortsat “fortrolige oplysninger” i Skat København!

BT’s redaktionschef Simon Andersen  forsøgte i torsdag via en personlig mail at få en medarbejder hos Skat til at lække oplysninger om Stephen Kinnocks skattesag.

Simon Andersen, redaktionschef på BT.

Simon Andersen, redaktionschef på BT.

 Men det er ikke lovligt at opfordre en ansat hos Skat til at bryde sin tavshedspligt og dermed begå en kriminel handling – heller ikke for journalister. Det fortæller Jørn Vestergaard , der er professor i strafferet ved Københavns Universitet til Politiken.dk:
 
Hvis det er rigtigt, at en journalist har opfordret en medarbejder ved skattevæsenet til at røbe fortrolige oplysninger fra en privatpersons skattesag, er han kommet meget tæt på at gøre sig skyldig i et strafbart forsøg på medvirken til overtrædelse af straffelovens regler om tavshedspligt (straffelovens § 152)“, vurderer han.

Avisen.dk skriver:
Skat advarer ansatte mod journalister, der forsøger at få dem til at bryde tavshedspligten“.

Det sker efter, at B.T.’s redaktionschef Simon Andersen for få dage siden forsøgte at få en medarbejder hos Skat København til at lække fortrolige oplysninger om Stephen Kinnocks skattesag.

Kære (fornavn) – Jeg interesserer mig for nogle forhold vedr. behandlingen af Stephen Kinnocks skattesag, er det noget du i al fortrolighed kan hjælpe med?,” var ordlyden i mailen som er afsendt af Simon Andersen.

Simon Andersen ønsker ikke at kommentere historien overfor Newspaq, men henviser i stedet til chefredaktør for B.T, Olav Skaaning Andersen, som det ikke har været muligt at få fat i, trods flere henvendelser.
BT går langt over stregen i deres had mod statministeren og hendes familie. Det er ganske usmageligt.

Pressen skal være samfundets vagthund og bide magthaverne i haserne. Uanset partifarve.

Det er bare synd for BT’s troværdighed og for store dele af pressen, at de glemte dette under VKO, hvor de var ganske underdanige. Specielt var der strygen med hårene mod Anders Fogh Rasmussen, der kunne håndtere pressen særdeles håndfast.

Hans efterfølger “Vikaren” (Lars Løkke) nød også godt af de tidligere ansatte i Venstre og venstres hovedbestyrelsesmedlem sad på centrale poster i hhv. TV2’s nyhedsdækning og på redakltionen i BT.

De kunne fjerne uheldige optagelser, hvor Lars Løkke forløb sig mod de ansatte journalister og samtidig fjerne uheldige udtalelser til bladet fra ham.

På et tidspunkt var BT et højtråbende talerør for VK-regeringen og statsminister Lars Løkke Rasmussen og i valgkampen hjalp BT-redaktionen med Olav Skaaning Andersen (Højtstående medlem i Venstres partiorganisation) i spidsen en meget hårdt trængt regering med en meget omtalt læk fra skatteministeriet.

Dagbladet BT fortsætter sin hetz mod statsministeren og hendes mand, på trods af, der nu kommer en undersøgelseskommision, der skal vende alle sten i skattesagen og BT’s samt Partiet Venstres andel i lækken.

Share This Post

Pind har fundet et nyt offer………….

Integrationsminister Søren Pind  angriber en BT journalist Lars Fogt i et opsigtsvækkende læserbrev. BT’s chefredaktør Olav Skaaning Andersen kalder Søren Pind for et “løstgående missil”.

BT og Lars Fogt skrev:Integrationsminister og udviklingsminister Søren Pind ( V) bliver nu også afsløret i at have omgået reglerne for at beholde sin borgmesterløn og bil med chauffør. Ifølge Københavns Kommune boede Søren Pind i en periode i et sommerhus i Nordsjælland, mens han var teknik- og miljøborgmester i København“.

Det må være en presset integrationsminister, der angriber en journalist på Venstres hoforgan BT, men det er ret let at afgøre, hvor borgmesterbilen har kørt Søren Pind hen, da han ikke boede i København.

Søren Pind har jo gjort det før. Sidste gang han stemplede Fogt som en løgner, var han nødt til at trække det tilbage, fordi han løgnagtigt påstod, at Fogt var blevet fyret fra Ekstra Bladet. Siden vi afslørede, at Søren Pind har forsøgt at hjælpe sine spekulantvenner, har han skudt til højre og venstre. Vi står fuldt ud ved historien“, siger Olav Skaaning Andersen (BT).

Har en integrations- og udviklingsminister Søren Pind ikke forretninger han skal passe i sine 2 ministerier? Jeg kender ikke hans vælgergruppe, men kan den være tjent med en politikker, der stort set i al sin tid ligger i konflikt med sine omgivelser?

En minister skal være den samlende figur, der skaber respekt og fremdrift i ministeriet, det kan man ikke beskylde Søren Pind for at være.

Det er godt Danmark har dygtige embedsmænd M/K, der kan drive ministerierne, når ministerien sidder på sit værelse og skriver smædebreve mod journalister og forskere, som han ikke bryder sig om, eller synger festsange sammen med sundhedsministeren på Bornholm.

Tilbage står en flosset minister, der ikke forstår sin opgave……………  hvor længe kan “Lille Lars fra Græsted” holde til det???

Share This Post

Karaktermord på Marlene Wind……

Kampen Marlene Wind fortsætter med uformindsket styrke. DR2 Deadline havde indkaldt “eksperter” til deabttere om Marlene Wind havde overtrådt de etiske regler med sine udtalelser i medierne.

Selvfølgelig kunne de blive enige, for de tilhørte “spinkulturen” omkring regeringen. Der er tale om Bent Winter (Politiko), Børsens chefredaktør Anders Krab-Johansen og BT’s sorte redaktør og talerør for Venstre Olav Skaaning Andersen, de tilhører alle den borgerlige fløj og optrådte som et “uvildigt ekspertpanel”.

Det er for dårligt af DR2 Dealine, de ikke balancerer et panel, der skal tage stilling til de borgerlige politikkeres frontalangreb mod en sagesløs forsker fra KU (Københavns Universitet), der bare siger sin uforbeholdne mening på en let tilgængelig måde!

Man appellerer til den laveste fællesnævner og den indre svinehund” sagde Malene Wind om den øgede grænsekontrol forleden til TV2. Det har fået gjort nogle politikere rasende, blandt andet Dansk Folkepartis formand Pia Kjærsgaard. Kjærsgaard mener, at Wind er færdig, og at hun har ageret som politisk kommentator og ikke neutral ekspert.

Er Malene Wind gået over stregen, eller er det i stedet Kjærsgaard, der udøver politisk pres, og hvad med medierne – har de ikke også et ansvar?

Jeg må godt nok indrømme, at jeg finder det grotesk, at regeringen vil diktere hvad eksperter må sige, og ikke må sige. Hvad der er endnu værre er, at Pia Kjærsgaard kræver indirekte at Københavns Universitet tænker sig om, i form af hendes ansættelse der.

Hvis Marlene Wind havde sagt det samme, og det var oppositionen der var ved magten havde de jo klappet i deres små hænder. Jeg er rystet over den politiske udvikling i Danmark.

I dag sætter Pia Kjærsgaard så Dansk Folkepartis største “Schweinhund” Morten Messerschmidt på sagen.

Han skriver et åbent om sagen fra sit eksil i EU-parlamentet:I min optik er det gavnligt for samfundsdebatten, at eksperter inddrages til at klarlægge juraen eller andre akademiske felter for offentligheden. Men det må kræves, at folk, der med universitetets anerkendelse udtaler sig som eksperter, gør det på en ordentlig, videnskabelig og sober måde”.

Han fortsætter med sit forsøg på karaktermord på Marlene Wind: “Nej, jeg har i lang tid været utilfreds med hendes mangel på analyse og hang til meningsmageri. Hendes udtalelser i denne sammenhæng er bare dråben. Vi har brug for en debat om, hvor bundgrænsen går for, hvad man kan tillade sig at sige pakket ind i ekspertmageri”.

Hvor var protesterne og forargelsen fra Venstre, DF og Morten Messerschmidt, da skatteekspert Tommy V. Christiansen gang på gang udtalte sig til BT om Helle Thornings såkaldte skattesag?
Den gang var der ingen fra den borgerlige fløj (Inklusiv Pia Kjærsgaard) som protesterede – og slet ikke da det blev afsløret, at den såkaldte ekspert var et endog meget aktivt medlem af Venstre!

Statsminister Anders Fogh (V) i 2002:Vi skal gøre op med stive systemer, umyndiggørelse og ensretning. Vi tror på, at mennesker er bedst til selv at vælge. Vi behøver ikke smagsdommere og eksperter til at bestemme på vore vegne“.

Men er det ikke lige hvad Pia Kjærsgaard (DF) og Søren (Vissen)Pind (V) gør i deres angreb på Marlene Wind?

Det er småt med de saglige argumenter fra de to frontpolitikkere.

Det vil være godt for demokratiet, hvis vi hørte deres fagligt, politiske holdninger til Marlene Winds faglige politiske udtalelser, fremfor at true hende på hendes levebrød og forsøge sig med karaktermord på hende!

Andre eksperter har været den samme tur igennem, som for eksempel Claus Hagen Jensen (KU) og Søren Bonnichsen (tidligere chef for PET), som har måtte erkende mediernes brug af dem er blevet beskåret efter de politiske angreb på dem. Det samme sker for Marlene Wind, selvom de tre “uvildige” chefredaktører på DR2 Deadline i går aftes ikke ville være ved det!  Dog var Børsens chefredaktør sikker på en opgørelse om et år vil vise, at brugen af Marlene Wind er faldet markant. Det er trist for vores demokrati!

Men er Dansk Folkepartis angreb på Marlene Wind ikke bare en afledningsmanøvre for den politiske dagsorden for “efterlønsreformen” sammen med sagen om grænsebommene?

Det mener jeg! 

Vildledning og politisk spin, det er Dansk Folkeparti gode til.

Vildledning og politisk spin, det er Dansk Folkeparti gode til.

Jeg anerkender, at  Dansk Folkeparti har en stor evne til at vildlede den politiske dagsorden med deres politiske spin.

Share This Post