Dagens fødselsdag på Esplanaden.

Styrmanden i det lyseblå imperium er det tætteste, vi kommer på en konge af dansk erhvervsliv med elefantorden og royale manerer. I dag runder Mærsk Mc-Kinney Møller 98 år.

Hr. Møller bliver 98 år i dag. Hr. Møller har fortsat inflydelse på regeringen og der er fortsat råd til en flaske champagne og til at betale skat i Danmark.

Hr. Møller bliver 98 år i dag. Hr. Møller har fortsat inflydelse på regeringen og der er fortsat råd til en flaske champagne og til at betale skat i Danmark.

 

Ja, Mærsk Mc-Kinney Møller tager stadig trappen op til kontoret på sjette sal. Men han er begyndt at gå oftere med stok, og nogle gange snyder han og tager elevatoren fra fjerde. Budskabet er dog klart. Jernviljen er intakt, og hr. Møller har ikke tænkt sig at bukke under for fysikken, selv om han i dag kan tænde 98 lys i lagkagen“, det skriver Business.dk i dag.

Den samme Hr. Møller har stor indflydelse på regeringskontorerne og har torsdagsmøder med Danmarks statsminister Anders Fogh Rasmussen og sikkert også med vikaren – Lars Løkke, hvor han giver sit besyv om den førte politik til regeringslederen.

Det forlyder på jungletrommen at Hr. Møller betaler skat i Danmark og onde tunger siger, at han selv bestemmer hvor meget?

Hr. Møller er ved at gennemføre et generationsskifte, hvor hans datter gradvist overtager magten i den enorme virksomhed, som står for omkring 15% af transporten af verdenshandlen, en ikke uvæsentlig andel. Firmaet har en omsætning på 135 mia. kroner og det svarer i størrelse til ISS og Novo Nordisk.

Hr. Møller er meget politisk orienteret og bidrager gerne til Det Konservative Folkeparti, Venstre og sidst til Liberal Alliances valgkampagner. Hvis De radikale opfører sig ordentligt, så får de også en denotation fra den aldrende skibsreder på Esplanaden. De røde får intet, det er en del af Hr. Møllers image.

Under regeringen Anker Jørgensen i 1970’erne modarbejdede han den danske regering ved at sætte oliepumperne i Nordsøen på standby, da oliekrisen var på sit højeste, for Hr. Møllers sorte guld i Nordsøen skulle ikke hjælpe Anker over energikrisen.

Men herfra skal der alligevel lyde et stort tillykke til “The Grand Old man på Esplanaden”, for han betaler sin skat i Danmark.

Tillykke med de 98 år i dag, Hr Møller.

Share This Post

Grønland, olie og sorte Søren!

Dansk Folkepartis sorte lakaj (Søren Espersen) farer frem med en bandbulle mod Folketinget og dets partier:

Med de sikre tegn på enorme olie-ressourcer ved Grønlands kyst, som i disse dage kundgøres af britiske olieselskaber, kan Grønlands Selvstyre berede sig på ubeskrivelig rigdom, mens danske skatteydere må belave sig på at føle sig uhjælpeligt til grin. Alt sammen takket været den danske regering og Folketingets flertal, som forærede Rigets undergrund til grønlænderne, og som nu af den grund må skamme sig.

Det der bekymrer mig mest er, kan det olieselskab, der får konsessionen af det grønlandske hjemmestyre også klare opgaven?

For selvfølgelig har grønlænderne ret til deres egen undergrund og de ressouurcer der findes i og omkring Grønland, derom hersker der ingen tvivl for mig.

Jeg håber hjemmestyret forvalter opgaven fornuftigt og ikke begår den samme fejl, som den borgerlige regering i Danmark, der sammen med støttepartiet Dansk Folkeparti, har brugt de danske oliepenge til skattelettelser og øget forbrug for de mest rige danskere.

Kan man udvinde olie i Grønland uden at skade den grønlandske natur?

Specielt håber jeg hjemmestyret forvalter opgaven med olieudvinding fornuftigt med at opstille miljøkrav til olieselskaberne, så den sårbare grønlandske natur bevares intakt. Og ikke mindst hjkemmestyret fører et effektivt miljøtilsyn med olieudvindingen.

Når den tid kommer, hvor de grønlandske olie indtægter strømmer ned i den grønlandske hjemmestyrekasse, så er det måske på tide at diskutere en fjernelse af bloktilskuddet til Grønland.

Det kommer måske helt af sig selv, hvis grønlænderne til den tid vil have totalt selvstyre?

Share This Post