De Radikale kæmper med vælgertilslutning

Vi er trætte af at blive opfattet som bedrevidende og arrogante.

Morten Østergaard erkender, at de Radikale har et imageproblem. Det vil partiet arbejde med.

B-Medlemmer

De Radikale kæmper med vælgerne. I øjeblikket står partiet til at få godt og vel fem procent af stemmerne, og det er en halvering i forhold til folketingsvalget i 2011.

En af forklaringerne er måske, at vælgerne har fået et billede af partiet som arrogant og bedrevidende. Et billede, som de Radikale vil forsøge at ændre på“, forklarer Morten Østergaard.
Kilde: DR.DK.

Det er ikke mærkeligt vælgerne opfatter De Radikale parti på den måde. Vi er mange der kan huske forhandlingerne i “Det sorte Tårn” på Hotel Plaza i København mellem Socialdemokraterne, SF og De Radikale og resultatet der kom ud af det.

Der var ingen tvivl om partiet med Margrethe den 3. (Vestager) og Morten Østergaard i spidsen kom ud af de forhandlinger som sejrherre. Man kan sige som den for længst bortgåede LO formand Thomas Nielsen sagde på sin sidste LO Kongres: ” Vi har sejret ad helvede til“.

Dent samme fejl begik De Radikale, nemlig man skal behandle de besejrede reelt og fair, det glemte Margrethe og Morten i de 3½ år som regeringen fik.

Man holdt stædigt fast i et dagpenge forlig indgået med regeringen Lars Løkke Rasmussen i dens sidste levetid. En dumdristig stædighed, som forfulgte regeringen i hele dens levetid og som efter min mening kostede regeringen livet til fordel med “Lille Lars fra Nyhavn” genkomst som statsminister.

Det er sent Morten Østergård nu fornemmer Det Radikale Venstre ikke kan gå på vandet, men risikerer for første gang siden partiet blev stiftet i 1905, at komme under spærregrænsen ved det kommende valg.

Partiet får som fortjent.

Share This Post

Gør nu noget ved de dagpenge…….

Både fagbevægelse, politikere og analytikere forudser, at dagpengeproblemet kan komme til at koste regeringen og statsminister Helle Thorning et sviende nederlag ved det kommende folketingsvalg.

Nu viser en helt ny undersøgelse, som Gallup har udført for BT, at der er et massivt flertal i befolkningen for at få ændret reglerne.

gor_noget

Jeg har flere gange skrevet om dagpenge problemet og jeg forstår ikke regeringen ikke for længst har lagt denne debat død. Der er tale om pebernødder for at nedsætte optjeningsperioden til 26 uger i stedt for de 52 uger, der gælder nu.

Men er det ønske fra regeringen, at den IKKE vil genvælges, så er den på rette spor. For med toplederne fra Socialdemokraterne og De Radikale stædige fastholdelse af dagpengereformen samt aftalen om regeringsgrundlaget i Det sorte Tårn”, så er denne regering direkte på vej ud i mørket og glemselen.

Meget er sket siden De Radikale stemte for Dansk Folkepartis og VK- regeringens dagpengereform. Der er ikke længere tale om 2-3.000 danskere der er faldet ud af A-kassesystemet, men derimod over 40.000 ledige.

11.000 er kommet i arbejde, og det er jo skønt. Man må så håbe, de beholder deres job i mere end et år, så de ikke falder ud igen pga. de nye, strammere regler for genoptjening af dagpenge. Men samtidig er der en forventning fra A-kasserne om et tilsvarende antal ledige er på vej til at falde for 2 års grænsen. De ordninger regeringen har gennemført med uddannelse, arbejdsmarkeds ydelse med mere, de er midlertidige.

I omegnen af 6.000 ledige er i dag helt uden indkomst. Det tal må forventes at stige yderligere inden for kort tid.

Som Per Mortensen fra Måløv skrev i et læserbrev tirsdag i Ekstra Bladet: “Folk mangler penge, mønter, kroner til husleje og føde. Og deres liv er nu i hænderne på mennesker, der ikke forstår, hvad det betyder ikke at kunne sørge for sig selv. Spar mig for jeres frelste radikale Jesus-remoulade. Og få i stedet orden på de dagpenge.”

Dansk Folkeparti har “lugtet lunten” og gør nu fælles front med Enhedslisten og SF og vil stemme for det dagpengeforslag, som Enhedslisten har bebudet de vil stille som beslutningsforslag i Folketinget i oktober måned.

Jeg mener det er en taktisk stor præstation af Dansk Folkeparti, først er det kreativ og får en dagpengereform vedtaget i Folketinget og nu scorer partiet helt bevidst masser af stemmer fra Socialdemokraterne på at ændre deres egen dagpengereform.

Primært Morten Østergaard og i særdeleshed Helle Thorning, så indse dog det ikke hjælper regeringen at stå fast på principperne. Derimod vil en real politisk indrømmelse på dagpengeområdet kunne hjælpe på sagen, for klokken er faldet i slag “5 minutter over 12” for regeringen.

Regeringsgrundlaget er nu tre år gammelt og De Radikale er IKKE forligspartnere, men de har alene stemt for dagpengeforringelserne fremsat af Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti, så derfor kan regeringen godt skifte spor.

Det har Dansk Folkeparti gjort som forligspartner og partiet styrer direkte mod et forligsbrud hvis partiet stemmer for Enhedslistens beslutningsforslag i Folketinget.

 

 

 

 

Share This Post

Tillykke Morten Østergaard……..der venter en stor opgave…

ny_leder_B

Margrethe Vestager er ny EU-kommissær og forlader dermed Folketinget og det politiske lederskab af den radikale folketingsgruppe. Lederskabet er overdraget til nummer 2 i hierarkiet, Morten Østergaard. Det er vist de fleste bekendt efter en weekend i nyhedsmedierne, der stort set ikke har handlet om andet.

Tillykke til Margrethe Vestager med det nye arbejde i EU-Kommissionen.

Jeg håber du får den ønskede “post med tyngde“, selvom det ikke er plads endnu.

Du er kendt for et solidt lederskab i Det Radikale Partis folketingsgruppe, men også for din stædighed og fastholden i dit partis politik. En af de ting, du meget hurtigt burde have ændret, det er dagpengereglerne, som har ramt langt hårdere end det fastslået ved lovens vedtagelse i Folketinget.

Skønnet var dengang 2-4.000 vil blive berørt, men i dag er tallet langt over 40.000. Men alligevel har din stædighed og stolthed over den radikale politik på dagpengeområdet, ført regeringen ud i en krise, som gør regeringen mister sine taburetter ved det kommende valg , der skal afholdes inden for 12 måneder.

Det er smart af dig at forlade regeringen nu til fordel for EU-jobbet, for så sikrer du dig fortsatte karriere muligheder og samtidig en god løn i de næste 5 år, frem for 4 år i opposition til en Venstre ledet regering. Men dit politiske testamente vil ud over flid, nidkærhed, ekstrem stolthed og dygtighed – bestå af ideen om partilederen, der mister regeringsmagten på grund af sin stædighed omkring dagpengereglerne.

Jeg ønsker Morten Østergaard tillykke med den nye lederrolle for De Radikale.

Morten Østergaard har fastslået, at han er ny leder, men INTET er ændret i den radikale politik – heller ikke omkring dagpengereglerne.

Flere faglige ledere har været ude med opfordringer til Morten Østergaard om se på dem. Bente Sorgenfrey (FTF), Dennis Kristensen (FOA), men ikke Harlad Børsting (LO), har opfordret den nye radikale leder til det.

Mit spørgsmål til Morten Østergaard på Facebook i dag:
@Morten Østergaard – Hvorfor ændrer man ikke optjeningsretten til 26 uger indtil kommissionen kommer med et udspil til en ny dagpengereform? Så er den debat lukket. Fortsætter det på denne måde, så falder regeringen ved valget, hvornår det må komme. Det er stensikkert, for tro det eller ej, så høster DF stemmerne. Den Radikale stædighed på det område er det rene SELVMORD for regeringen. De Radikale vil ikke begå forligs brud, da partiet kun har stemt for lovforslaget i Folketinget.

Mit spørgsmål til Dennis Kristensen på Facebook i dag:

@Dennis Kristensen – hvorfor laver FOA ikke en hjemmeside med eksempler på de konsekvenser de 40.000 lever under i forhold til den indkomst de havde i arbejde og A-kasse ydelsen? Jeg havde den fornøjelse at være til fest med et folketingsmedlem i weekenden, der blev tavs, da jeg beskrev deres verden og økonomi for MF’eren.

Det drejer sig om at få lagt dagpenge debatten ned og få fokus på regeringens øvrige politik.
Og så må man endnu engang se på de forskellige tiltag regering har lavet omkring dem der falder for dagpengeperioden. 17.000 kroner i a-kasse ydelse er ikke meget, hvis man har tjent 30-35.000 kroner eller mere. Når A-kasse ydelsen bliver beskåret til 80% eller 60% i forbindelse med regeringens supplerende uddannelsesordninger med videre, så betyder det meget for den pågældende person. Der er ikke mulighed for at bevare sin bolig i mange tilfælde, bilen ryger og den sociale levestandard nærmer sig et kostbudget på 14,85 kroner. Kontanthjælp er der ikke mulighed for at trække på, hvis ægtefællen har 25.000 kroner i månedlig indtægt.

Det er ikke rimeligt.

 

Share This Post