Er lægen kun en forretningsmand?

Det er med forundring jeg læser om fire lægers angreb på Region Hovedstadens nye tjeneste 1813.

Få læger har foretaget chikane opkald til 1813, dels ved at overfuse sygeplejerskerne og dels ved at være tavse i telefonen, når det blev deres tur i telefon køen, i alt 255 opkald har de fire læger foretaget i den periode, hvor spidsbelastningen er størst. Dettil er der “mystiske opkald så antallet af personer, der chikanere 1813 kommer op på 13 personer.

På Facebooks lukkede gruppe er der en voldsom debat om 1813:

1813_facebook

Det følges op af en nordjysk læge på Facebook, der senere har “fortrudt” sit indlæg, måske fordi konsekenserne ved handlingen er gået op for ham? Men hvorfor vejleder han kollegerne i Hovedstaden?

1813

Jeg har ikke det fornødne kendskab til 1813 løsningen og derfor kan jeg ikke gå ind i en dialog om den er rigtigt skruet sammen og om det er fornuftigt at sygeplejerske overtager lægernes arbejde i telefonslusen med at få placeret patienterne rigtigt i sundhedssystemet.

Med det præciseret, så er det fornuftigt at bruge medarbejdernes ressourcer rigtigt. På hospitalerne fungerer sygeplejerskerne i hverdagen som filter mellem lægerne og patienterne. Lægen kommer som oftest på stuegang en gang om dagen. Resten af tiden er det sygeplejerskens ansvar at tilkalde en læge, hvis der er behov for det.

For mig ligner det nogle lægers kamp for at bevare et lukrativt arbejde i lægevagten, som den nye 1813 ordning fjerner, eller sagt på jævnt dansk så er det en faglig kamp der udspiller sig i disse dage mellem Region Hovedstaden og nogle læger i København og omegn.

Men det tjener ikke lægerne at bruge telefon chikane for at opnå deres mål. Det skal have konsekvenser.

I denne uge oplevede jeg på egen krop i en lægekonsultation i provinsen, at lægerne betragter det offentlige system som en malkeko, de bare kan malke efter forgodtbefindende.

Jeg var til læge med en voldsomt hævet fod og i lang tid har jeg bekymret over en brun plet på brystet, som jeg ville have lægen til at se på. Det kunne ikke lade sig gøre at kaste et blik på den på trods af seancen ville tage mindre end et minut…….. Jeg havde tid til konsultationen og havde ventet en time………. da tiden var voldsomt overskredet.

Nej –  jeg skulle tage en ny konsultation og dermed trække sygesikringskortet gennem “slæden” en gang til for kronerne kunne rasle ned i lægens lomme. Det er uacceptabelt. I forvejen får lægen et fast årligt honorar for mig som “kunde” og det år jeg har været “kunde” i butikken har jeg IKKE besøgt lægen.

Det hører med til historien, at jeg gav kritik af fremgangsmåde og jeg på hospitalet efterfølgende fik at vide, det var en mangelfuld beskrivelse det havde fået af lægen om grunden til min indlæggelse. Jeg vil ikke sige, det er en hævn over jeg opponerede over lægens fremfærd……

Er dagens læge i dag mere forretningsmand end læge? Og er lægeløftet “en by i Rusland”, der tilsidesættes  for ussel mammon? Den praktiserende læge hører ikke til de lavestlønnede i Danmark.

Aflønning af praktiserende læger:
Lægerne aflønnes på baggrund af et akkordsystem, hvor de er sikret 397,5 kroner per patient. Og med et gennemsnit på 1600 patienter per klinik giver det 636.096 kroner årligt til lægen i grundløn.

En tænkt eksempel på en læges indtjening på dag:
Dertil kommer oftest 4x4x7 = 112 patienter pr. arbejdsdag. Det giver en estimeret indtægt på 130 kroner for konsultation x 112 patienter = 14.560 kroner minus bassisomkostninger 53% = 6.844 kroner, hvilket er pæn dagløn.

Svært ved at tjekke læger
Derudover kører kasseapparatet hver gang, det gule sygesikringskort køres igennem.Her kan lægen opkræve betaling for over 200 forskellige ydelser. Og det er den bonus, der får lægernes indtjening til at ryge i vejret.

Provisionsbetalingen betyder, at de læger, der kører mange behandlinger igennem systemet, også tjener mest.

Omkostningsniveauet for en typisk lægepraksis ligger på 53,6 procent af omsætningen, der går til medarbejdere, husleje og andre faste omkostninger.

En patient skal lave flere aftaler
Jes Søgaard forklarer, at lægerne gennem de senere år har været gode til at få fastsat lukrative takster i takt med, at de er blevet pålagt flere opgaver.

Det har irriteret regionerne, at lægerne når de har en patient, splitter regningen op, så de får en ydelse for hver gene, de afhjælper. En patient skal komme flere gange i stedet for at klare det hele på en gang“, siger Jes Søgaard og fortsætter:

De senere år er produktiviteten i det danske sundhedsvæsen steget ganske betragteligt. Også hos de praktiserende læger, der har høstet en gevinst“. Kilde: Politiken.dk

Jeg mener de praktiserende læger også har et samfundsopgave, som de må tage alvorligt, det er trods alt samfundet, der har givet dem en gratis lægeuddannelse.

Share This Post

De forkælede læger……….

Vi kan komme til at stå over for nødvendige skridt, som nogen vil vige tilbage for. For eksempel det at aflevere vores ydernummer. I sådanne situationer kan det være nødvendigt, at vi alle forpligter os til at handle i fællesskab, hvis ikke vi skal overgive os til magtesløsheden. Under tidligere konflikter var der kolleger, der brød med fællesskabet og optrådte usolidarisk. De blev husket og skyet i mange år. Den situation er uacceptabel. Om så vi skal aflægge en troskabsed til hinanden, så skal vi forhindre, at det gentager sig. Til gengæld er vores sammenhold en af de stærke kræfter, som regionerne nok ikke har taget med i deres overvejelser”, sagde Henrik Dibbern formand for Praktiserende Læger Organisation (PLO).

Udtalelserne fremgår på en videooptagelse af en tale, han holdt på De Praktiserende Lægers Organisations (PLO) ekstraordinære medlemsmøde i Bella Centret 13. november sidste år, hvor lægerne diskuterede, hvordan de skulle håndtere konflikten. Henrik Dibbern henviste i sin tale til, at lægernes sammenhold bliver udfordret under en konflikt.

Formanden for Folketingets Sundhedsudvalg Sophie Hæstorp Andersen (S) kalder Henrik Dibberns udtalelser “helt uanstændige“.

Udtalelserne viser, at Henrik Dibbern fra starten har været villig til at tage patienterne som gidsler. De har oven i købet selv sagt, at konflikten vil ramme det svageste, og så har han selv stået og talt om, at det skal gøre “ondt“. Det viser, at PLO fra starten har lagt op til, at parterne ikke skulle nå hinanden ved forhandlingsbordet og i stedet bevidst er gået efter en konflikt“, siger Sophie Hæstorp Andersen.

Tryk på kortet for ast se aldersfordelingen i din kommune......

Tryk på kortet for ast se aldersfordelingen i din kommune……

I dag har knap hver tredje praktiserende læge i Danmark fejret sin 60 års fødselsdag, og det er især i udkantskommunerne, at lægerne bliver mere og mere gråhårede.

Samtidig bliver de praktiserende læger i store byer yngre og yngre. Samlet set vokser alderskløften mellem lægerne i provinsen og i storbyerne dramatisk for øjeblikket, viser en kortlægning, som analysefirmaet Kaas & Mulvad har gennemført for Ugebrevet A4.

Formanden for Praktiserende Lægers Organisation, PLO, Henrik Dibbern, fremhæver, at de fleste læger ønsker en praksis tæt på deres bopæl.

De yngre læger har en grænse for, hvor langt de synes, det er acceptabelt at skulle bevæge sig fra bopæl til arbejdsplads. Og da der nogle steder i landet er betydeligt længere fra den større by til den lille landsby, sætter det nogle begrænsninger,” siger lægeformanden.

Et omstridt punkt i lægekonflikten har været lægernes hidtidige vetoret i praksisplanlægningen. Ifølge regeringens lovforslag skal lægerne ikke længere kunne nedlægge veto, når regionerne fordeler ydernumre i de forskellige egne af landet i de nye praksisplanudvalg. Det har ifølge sundhedsøkonom Jes Søgaard bremset for placeringen af nye praksisser i yderområderne. Han mener, at nedlæggelsen af lægernes vetoret er på høje tid.

Det er et levn fra en anden tid. I mange år gik det faktisk fint. Det er i stigende grad blevet et irritationspunkt, i og med at der er blevet færre og færre læger og dermed pres på lægesystemet,” siger sundhedsøkonomen.

Jes Søgaard mener, at man fra regionernes side burde indgå et kompromis, hvor lægerne fik plads i de nye praksisplanudvalg, blot uden deres hidtidige vetoret. Den indrømmelse fra regionernes side ville ifølge Jes Søgaard atter kunne sætte gang i de nødvendige forhandlinger mellem lægerne og regionerne.

Indtil videre holder PLO og lægeformanden Henrik Dibbern patienterne som gidsler i striden med regionerne og regeringen, hvor det primært vil gå ud over de ældre borgere.

praktiserende_l_ger_922242m

Kilde: EkstraBladet

Samtidig med en rimelig månedsløn til de praktiserende læger efter praksisomkostninger er fratrukket, så er uddannelsen som læge betalt af den danske skatteyder, så vi danskere må kunne forvente en vis form for tilbagebetaling i form af PLO og lægerne udviser et vist socialt hensyn og ikke fanatisk klamrer sig til privilegier fra en svunden fortid. Privilegier der opnået via et socialt ansvar fra den praktiserende læge, som tilsyneladende er væk i dag, hvor det kun er business at drive lægepraksis.

Det skal være muligt for regionerne at oprette lægehuse i områder, hvor lægedækningen ikke yder den optimale service overfor borgerne, uden PLO kan nedlægge veto mod det.

Ifølge Danske Regioners chefforhandler Jens Stenbæk (V) har Praktiserende Lægers Organisation (PLO) meddelt, at deres endelige beslutning træffes på et stormøde 8. juni. Det betyder, at lægerne tidligst kan opsige deres kontrakt med det offentlige sundhedsvæsen 1. juli.

Derefter følger seks måneders opsigelse, og danskerne risikerer dermed først at skulle betale for lægebesøg 1. januar 2014.

Et typisk lægebesøg vil koste 130 kroner + et grundhonorar på 70-80 kroner, hvis den praktiserende læge følger taksterne fra den nugældende overenskomst med regionerne og ikke de op til de 1.000 kroner, der har været nævnt i nogle dele af dagspressen.

 

Share This Post

Danmarks Lærerforening må kravle op af skyttegraven…….

“Skolereformen skal betales af lærerne”.

“Flere undervisningstimer giver discount undervisning”.

“KL er fjernstyret af regeringen”.

Disse argumenter bruger Danmarks Lærerforening i deres mediekampagne for at bevare de gamle dyder og goder i Folkeskolen i forbindelse med den nye overenskomst mellem KL og Danmarks Lærerforening, der forhandles lige nu i Forligsinstitutionen.

Margrethe Vestager (R) (Vicestatsminister, økonomi- og indenrigsminister) tager til genmæle mod lærernes kampagne og fastholder skolereformen og helhedsskolen giver en anden undervisningsform og kommunerne og skolelederne skal have større frihed til at tilrettelægge undervisningen i deres skoler.

Christine Antorini (S) (Undervisningsminister) bakker op om sin ministerkollega, Margrethe Vestager (R).

Hun gik søndag til angreb mod Danmarks Lærerforening. Vestager beskyldte lærerforeningen for at skabe myter omkring regeringens forslag til reform af folkeskolen, der sigter mod at indføre heldagsskole.

Det er forkert at sige, at vores folkeskoleudspil fører til en dårligere skole – det er præcis det modsatte, vi vil,” siger Antorini til TV 2 News med henvisning til Danmarks Lærerforenings argumenter om, at en beskæring af lærernes forberedelsestid vil føre til ringere undervisning.

Jeg tror Anders Bondo Christensen og Danmarks Lærerforening må indse deres uindskrænkede privilegier til suverænt selv at tilrettelægge deres arbejdsdag er forbi.

Det er der mange gode grunde til…….

Det er ikke urimeligt at forlange en 37 timers arbejdsuge.

Der kræves ikke den samme forberedelses tid for en undervisningstime og det er der mange gode grunde til. Forberedelsestiden må tage afsæt i faget, lærerens rutine og tilgang til stoffet.

Et eksempel en dansklærer eller geografilærer med 25 års undervisningserfaring har ikke behov for samme forberedelsestid som en nyuddannet lærer, der møder ind til deres første undervisningstime……

Derfor vil en moderne ledelsesform betyde denne forskel kan udnyttes til flere undervisningstimer uden at drive rovdrift på den enkelte lærer eller give discount undervisning i Folkeskolen.

Kravet til regeringen, KL og den lokale skoleleder må være, der tages individuelle hensyn til den enkelte lærer, så der er den fornødne forberedelses til undervisningstimen, men heller ikke mere!

Det ekstreme bureaukrati som VK-regeringen og tidligere undervisningsminister Bertel Haarder (V) indførte, som elevplaner, test og tilsyn førte med sig, har ikke ført til en fagligt stærkere folkeskole. Til gengæld har flere møder og mere papirarbejde lagt beslag på en stor del af lærernes arbejdstid.

Her forventer jeg, at Christiansborg kommer lærerne i møde og sender et klart signal: Skal lærerne undervise mere, skal de selvfølgelig bruge mindre tid på politisk dikteret bureaukrati.

Jeg mener lærerne skal komme op af skyttegraven og erkende de faktiske forhold i Folkeskolen og ikke stædigt fastholde urealistiske gamle privilegier fra en fjern fortid.

Det runger hult når Dansk Folkeparti nu kritiserer regeringen for at angribe den “Danske Model”, fordi de to ministre prøver at argumentere for en skolereform. Det er IKKE en indblanding i overenskomstforhandlingerne.

Det er nye toner fra det populistiske parti, der i sommeren 2012 med største fornøjelse og velbehag indtog rigelige mængder af stegt flæsk hos den brandsigtede Amin Skov på Restaurant Vejlegården. Amin Skov er netop blevet et symbol kampen for den “Danske Model” skal ødelægges med dårligere løn, miljø- og arbejdsvilkår til følge!!!

Skolereform940_702170z

Fakta om folkeskolereformen:

  • 800 ekstra timer, så en skoleuge bliver 30 timer for 0. til 3. klasse, 35 timer for 4. til 6. klasse og 37 timer for 7. til 9. klasse.
  • Engelsk fra 1. klasse.
  • Ekstra lektioner i dansk, matematik, natur/teknik og valgfag.
  • Nye aktivitetstimer, hvor 5-9 timer om ugen skal have andet indhold.
  • 1 milliard kroner til efteruddannelse af lærere.

Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisning.

Share This Post

Politisk lovgivning gavner ikke spillerregler på arbejdsmarkedet

Vejlegårds konflikten har fået det borgerlige Danmark til at kræve lovgivning mod den ene part i konflikten, lønmodtagerne og 3F, der skal fratages deres blokade og konfliktret, selv når en arbejdsgiver egenhændigt påtvinger dem en discount overenskomst.

Før der lovgives, skal de borgerlige politikere give svar på følgende tre spørgsmål:

1: Hvad er en overenskomst?

2: Hvornår kan staten og politikerne blande sig i en overenskomst?

3: Hvad er “Den Danske Model”?

——————————————————————————————————————
At lovgive er ikke det eneste gyldige.

Der findes ikke nogen lov om overenskomster!  Spillereglerne på arbejdsmarkedet blev lavet efter storlockouten i 1899 efter en lang og nådesløs konflikt på arbejdsmarkedet. De spille regler er moderniseret af parterne på arbejdsmarkedet flere gange og de skal fortsat reguleres af dem og ikke en konservativ/venstre politiker, som ikke har skyggen af erhvervsfaring.
“Den danske model” går netop ud på at undgå politisk indblanding, fordi den kan være farvet af regeringens holdning.

Vi har faktisk kun haft en flertalsregering to gange siden grundloven af 1953:
1957-1960 – socialdemokratisk ledet med RV og Retsforbundet
1968-1971 (Konservativ ledet regering med venstre og RV.

Derfor er det vigtigt arbejdsmarkedet reguleres af arbejdsgivere og lønmodtager i fællesskab for dermed at sikre stabilitet og flest mulige danskere står bag ved overenskomsterne på det danske arbejdsmarked. Disse vedtages ved urafstemninger i begge lejre. Det sikrer et fælles ejerskab til de indgåede overenskomster – indgået på et demokratisk grundlag, hvor forhandlingerne starter ude i den lokale fagforening/arbejdsgiverforening, samles op af de centrale organisationer og forhandles centralt, nogen gange i et samarbejde med forligsmanden/institutionen.

Citat af “Den Danske Model’s” forord, skrevet af Per Kongshøj Madsen:

“Danmark er blevet en rollemodel ikke bare for EU, men også på den globale scene. Utallige delegationer er kommet rejsende for at besøge dette lille land, der synes at have fundet en særlig vellykket kombination af økonomisk dynamik og social tryghed. På den ene side deler Danmark en række træk med de andre nordiske velfærdsstater i form af en høj grad af økonomisk lighed og tryghed for borgerne. Men på den anden side har Danmark et dynamisk arbejdsmarked og en stor tilpasningsevne til skiftende ydre forhold, som traditionelt forbindes med liberale markedsøkonomier.

For de udenlandske besøgsdelegationer kan en sådan beretning måske virke skuffende. Den danske model er ikke til at kopiere i et snuptag. Men når skuffelsen er overvundet, opdager de alligevel, at der er inspiration at hente i for eksempel en bred indsats for livslang uddannelse, en ambitiøs aktiv arbejdsmarkedspolitik eller en udbygget offentlig service, som ikke hæmmer,
men netop bidrager til vækst og velstand.

For os andre er beretningen om de lange linjer med til at understrege styrken og sammenhængskraften i den danske model. Den er ikke et partytelt, som er sat op til en fest i sommervarmen, men en solid bygning, som har stået i mange årtier.

Dermed er ikke sagt, at den danske model er usårlig. De mange balancer mellem fleksibilitet og sikkerhed, som præger vort samfund, skal hele tiden vedligeholdes og justeres. Reformer kan være velbegrundede.

Men de kan også gøre skade, hvis de gennemføres over hals og hoved eller ud fra ideologiske hensyn uden respekt for samspillet mellem de forskellige dele i modellen. Her vil det historiske overblik skærpe opmærksomheden overfor værdien af de institutioner og samarbejdsrelationer, som udgør hovedpillerne i modellen.

Kilde: Den Danske Model.

Hvad er en overenskomst?

Overenskomster er aftaler mellem en eller flere arbejdsgivere og flere lønmodtagere.

Overenskomster udgør reglerne for løn- og arbejdsforhold for de berørte ansatte hos de arbejdsgivere, der har tegnet en overenskomst enten gennem en arbejdsgiverforening eller direkte med en fagforening.

80 % af alle danske lønmodtagere arbejder under en overenskomst. 100 % af lønmodtagerne er dækket i den offentlige sektor og 71 % den private sektor.

Eksempler på hvad en overenskomst kan indeholde af aftaler:

Minimumsløn / mindsteløn – den mindste grænse for hvad en medarbejder skal have i løn.
Tillæg til sygedagpenge man får under under sygdom og barselsorlov – nogen får fuld løn.
Arbejdsgivers og evt. medarbejders bidrag til Arbejdsmarkedspensionsordninger
Ugentlig arbejdstid
Betaling for overarbejde, dag/nat-arbejde samt på weekend og helligdage
Arbejdsgiverens bidrag til lønmodtagerens efteruddannelse
Opsigelsesvarsel for begge parter

Der er ikke krav til aftalens indhold, bortset fra at den skal vedrøre arbejdsretlige forhold. En overenskomst kan således godt kun vedrøre enkelte områder (fx forhandlingsret, samarbejdsspørgsmål, tvistløsningsmetode). Der kan som udgangspunkt ikke indgås aftale om ansættelsesvilkår, der bestemmes ved lov eller fastsættes i henhold til lov. (Eksempel: Funktionærloven)

Der er i Danmark ingen generel lønmodtagerlov, hvorfor overenskomster i mange sammenhænge er afgørende for hvilke rettigheder lønmodtagere har.

Læs mere om overenskomster her……….

Hvorfor undgå politisk indflydelse på overenskomster?

Bredden af beslutninger bliver udført af et lille flertal i Folketinget af politikere med et begrænset kendskab til arbejdsmarkedet. En stor andel af Folketingets medlemmer har ikke været på arbejdsmarkedet og kender det måske højst gennem et studenterjob i sommerferien.

Der er  tendens til politikere løber efter meningsmålinger udført på et tvivlsomt grundlag, så bare nedenstående eksempel:

Seks ud af ti danskere støtter ifølge Jyllands-Posten Venstre og Dansk Folkepartis forslag om at gøre det ulovligt at gå i blokade mod virksomheder, der har overenskomst med en landsdækkende fagforening.

Men Henning Jørgensen (Arbejdsmarkedsforsker fra Aalborg Universitetscenter) mener slet ikke, at undersøgelsen afspejler virkeligheden.

Hvis det fagligt set skal kunne bruges, så skal man have både viden og erfaring på området med, så man ved, hvad folk svarer ja eller nej til. Folk ved ikke noget om den blokade. De fremstiller det som om, at det er en fysisk blokade – og det er det ikke“, siger han og fortsætter:

Danskerne ved for lidt om det, spørge-teknikken er forkert og metoden er ikke rigtig. Jeg har sagt til Jyllands-Posten, at jeg ikke fæster lid til den undersøgelse, det viser mere effekten af deres egen kampagne mod 3F“.

Venstres og Dansk Folkeparti skal blande sig udenom konflikten. Det bedste råd man kan give politikerne er at holde nallerne væk. Det danske aftale- og overenskomstsystem er jo også et konfliktløsnings-system“, siger arbejdsmarkedsforskeren.

Der er eksempler på regeringsindgreb, dyrtidsreguleringen er fjernet, der er foretaget treparts forhandlinger, der er fastlagt regerings indgreb for ophøjelse af forligsmandens overenskomstforslag til lov, ligesom der fastlagt økonomiske rammer for den udviklingen af løndannelsen, MEN ALDRIG indgreb i spillereglerne på arbejdsmarkedet, bortset fra den borgerlige regerings lovindgreb i 2006 mod eksklusiv aftaler.

Konklusionen er:

Borgelige politikere skal holde fingrene væk fra en velfungerende model. Lyt til Dansk Arbejdsgiverforening, der siger det samme.

Share This Post

Advarsel mod “Det Faglige Hus”!

Det Faglige Hus snyder folk ind i deres gule fagforening.

Vi beklager det, men der findes desværre en hel del tilfælde, hvor folk er blevet meldt ind, selv om de kun er gået med til at få mere information om Det Faglige Hus” siger Mette Jul, kommunikationschef i Det Faglige Hus overfor www.Avisen.dk.

Jeg har aldrig forstået hvorfor mennesker melder sig hos fanerne hos “Det Faglige Hus” eller de andre gule fagforeninger.

I bedste fald er det at smide pengene ud af vinduet, for reelt kan de ikke hjælpe dig i konflikter eller lønkrav på din arbejdsplads, hvilket må være den primære opgave for en fagforening. De gule fagforeninger har ingen overenskomst med arbejdespladserne i Danmark!

Det er derfor min anbefaling……… meld dig ind i den fagforening, der har en overenskomst med din arbejdsplads! Spørg din arbejdsgiver, hvem der har overenskomsten på din arbejdsplads.

En rigtig fagforening med en rigtig overenskomst er med til at udvikle dig personligt via medlemsmøder og kurser direkte målrettet din virksomhed og fagområde, hvilket de gule fagforeninger ikke kan!

De kan højest købe aktier for dine penge til brug for at øge foreningens formue og de kan højest tilbyde dig at føre din ved en domstol mod din arbejdsgiver og det er jo ikke lige den måde, du beholder dit arbejde på!

En rigtig fagforening kan mægle mellem din arbejdsgiver og dig og dermed skaffe dig rimelige og gode arbejdsforhold på din arbejdsplads, samt skaffe dig din manglende lønudbetaling ved faglig forhandling med din arbejdsgiver,  uden du skal ud i en retssag ved en domstol mod din arbejdsgiver.

Share This Post