Özlem Cekic stopper som folketingskandidat

Personligt er jeg ked af Özlem Cekic stopper, for hun er en ægte politiker, god til at debattere og hun tør gå nye veje i sit politiske arbejde. Et eksemple er kaffemøder med borgere, der har en anden politik og tro end hendes baggrund i Islam, det sætter jeg pris på.

Jeg sætter også pris på hun VIL dialogen fremfor alt….

Jeg håber på, når der er gået nogen tid, så ændrer hun sin beslutning og forsøger et comeback til Folketinget. Vi har brug for ærlige politikere der. Özlem Cekic er en ÆRLIG politiker.

Özlem Cekic skriver på sin Facebook profil:

Cekic

Jeg har besluttet mig for at ikke genopstille ­til Folketinget. Jeg er blevet opfordret af flere partiforeninger i Københavns Omegn til at stille op i stedet for Holger K, som har annonceret, at han ikke genopstiller til næste folketingetsvalg. Selvom det er en sikker SF kreds og mine chancer for at blive valgt er utrolig gode, har jeg valgt at takke nej.

Jeg skal ikke længere være politiker, men fortsat være politisk. Som politiker har jeg været med til at tage mange kampe og har holdt fast, når grundlæggende principper og værdier er blevet angrebet. Mange gange har jeg stået alene i orkanens øje, og jeg har med ret ryg kæmpet for at være de udsatte borgeres stemme på Christiansborg.

Jeg er skuffet over Christiansborg. Jeg troede, at når man blev folketingspolitiker, så var det fordi, man ville gøre en forskel først og fremmest for danskerne. Og at politikerne havde mod til at kæmpe for sagen og ikke kun for karrieremulighederne for dem selv.

I de 8 år jeg har siddet i Folketinget, har jeg insisteret på løsninger frem for ølkassetaler. Men desværre er Christiansborg en del af problemet og ikke løsningen. Christiansborg graver grøfterne dybere mellem befolkningsgrupper. De arbejdsløse og syge bliver udstillet som nassere, mens etniske grupper bliver gjordt til syndebukke for alverdens problemer.

Kære venner. Jeg er praktiker. Derfor skal jeg bruge min tid på at arbejde videre som brobygger. Jeg skal bruge min energi til at hjælpe virksomheder med at få integrationen til at lykkes bedre. Jeg skal hjælpe kommunerne og uddannelsesinstitutionerne med at få flere mønsterbrydere. Jeg skal rådgive, mægle og samtale for at skabe resultater for et mere samlet Danmark. Sidst men ikke mindst: Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan for at forebygge hadet og fremme samtalen mellem befolkningsgrupper.

Jeg elsker Danmark. Jeg er ikke født her, men her skal jeg begraves. Derfor vil jeg blive ved med at blande mig i debatten. Men jeg er ikke længere optaget af, hvem der er de røde og de blå. For en ægte ‪#‎brobygger‬ er mest optaget af de ting, der binder os sammen, end det der skiller os ad. De bedste løsninger finder vi i fællesskab.

Håber I fortsat vil støtte mit arbejde. Og lad nu være med at skrive “du vil blive savnet” Jeg er trods alt ikke død:-)

Share This Post

Jeg er faktisk hjemme…….. Özlem Cekic

Özlem Cekic – En SF’er med Kurdisk baggrund, indvalgt i Folketinget, vokset op i Danmark og indgår 100 procent i det danske samfund. Kan hun blive mere dansk og bidrage mere til vores samfund?

Nej hun bidrager mere til vores samfund end mange danskere gør, derfor finder jeg det usmageligt og langt fra danske værdi normer, at hun modtager smæde sms, mails og beskeder på Facebook om hun skal rejse hjem.

Det kan jeg ikke tage stærkt nok afstand fra.

Jeg og de fleste andre danskere kan se tilbage i deres stamtræ og se de er et produkt af indvandring fra mange lande. Jeg har selv aner fra Sverige og Spanien.

ozlem

I øjeblikket får jeg mange “Skrid hjem” beskeder. Både på mail, facebook og nu også på SMS.

Hvis nogen er tvivl, så er jeg faktisk hjemme 🙂

Her har jeg født mine børn, her er jeg vokset op og her skal jeg begraves. Jeg føler mig dansk med kurdiske rødder og Danmark er mit land. Den følelse kan ingen tage fra mig. Derfor tror jeg grundlæggende på, at det bedste værn mod had er kærlighed og dialog.

God søndag, til alle dem der vil hinanden 🙂 ”

Det skrev Özlem Cekic på sin Facebook profil i går.

Hun har tidligere skrevet på Facebook:Fuldstændig uacceptabel og trist at en jødisk skole er udsat for hærværk. Jeg tager på det kraftigste afstand fra vold og chikane af jøder og andre religiøse grupper. INTET, absolut INTET, kan retfærdiggøre vold mod uskyldige! Og derfor skal vi sige fra over for racismen.

Men også huske på, at fordi nogen hjernedøde ekstremister, handler som de gøre, skal vi ikke bruge det som en anledning til at udvise had mod hele befolkningsgrupper. Ekstremismen lever af at befolkningsgrupper bliver spillet mod hinanden. Det er i dét øjeblik ekstremismen vinder en plads i vores hjerter.

Det skal vi ikke give dem. Lad os stå sammen mod had!”

Wikipedia om Ôzlem Cekic:

“Özlem Sara Cekic (tyrk. Çekiç, født 7. maj 1976 i Ankara, Tyrkiet) er en dansk-tyrkisk-kurdisk politiker og foredragsholder, der siden 13. november 2007 har været medlem af Folketinget. Valgt for Socialistisk Folkeparti i Østerbrokredsen og Bispebjergkredsen (Københavns Storkreds) ved folketingsvalget i 2001.

Cekic er oprindelig kurder født i Ankara, men flyttede efter en periode i forskellige lande bl.a. Finland, til Danmark som 10-årig. Hun voksede op på Vesterbro og var den første i sin familie, der fik en uddannelse. Hun blev student fra Rysensteen Gymnasium i 1996 og uddannede sig til sygeplejerske i 2000″. Læs mere på Wikipedia.

Det vidner om en stærk pige, der har mestret integrationen i det danske samfund.

Det skal hun respekteres for!

Share This Post

Stort flertal i Folketinget for 1.600 nye borgeres indfødsret.

Ôzlem Cikec på Facebook.

Ôzlem Cekic – foto på Facebook.

Özlem Cekic på Facebook i dag:

1.600 nye statsborgere i Danmark, heraf er der 422 muslimer. Det er Dansk Folkeparti sur over. Foto - Özlem Cekic.

1.600 nye statsborgere i Danmark, heraf er der 422 muslimer. Det er Dansk Folkeparti sur over. Foto – Özlem Cekic.

Velkommen til de 1600 borgere, der har søgt om statsborgerskab. I dag har alle partier undtagen DF stemt for, at I kan blive fuldgyldige medlemmer af Danmark og det danske demokrati. Jeg er stolt af mit skønne Danmark, der behandler alle lige uanset religiøs, kulturel, social, økonomisk og seksuel baggrund.

Jeg fik mit statsborgerskab for 15 år siden. Hver eneste dag, har jeg været stolt af det og hver en eneste dag været taknemlig for de frihedsrettigheder, vi har i vores Danmark.

Uanset hvad DF mener, skal I vide, vi er mange der ønsker et samfund, hvor der er plads til forskellighed. Vi har meget der binder os sammen, end det der skiller os ad.

Endnu engang velkommen” 🙂

Jeg er stolt af – og enig med Özlem Cekic – det Danske Folketing har besluttet indfødsretten for de 1600 nye Danske Borgere med alle partier – bortset fra Dansk Folkeparti. De er meget velkommen i Danmark.

Samtidigt tager jeg stærkt afstand fra Dansk Folkepartis fremmed had og især partiets modstand over for muslimer. Der er trosfrihed i Danmark. Den er stadfæstet i Danmarks riges grundlov.

Partiet har endnu en gang manifesteret sig som et racistisk, fremmedhadsk og udemokratisk parti.

Foto: VKO Satire Tjeneste.

Foto: VKO Satire Tjeneste.

Dansk Folkeparti er parat til at se stort på alle regler , love og internationale konventioner i partiets forsøg på at stoppe indfødsret for muslimer. Det er IKKE seriøst at stemme nej på det grundlag.

Share This Post