Maden til ældre medborgere skal have et socialt islæt…

Debatten om vakuum pakket mad  er voldsom på de sociale medier. Jeg kender den bedst fra Facebook, men mange bliver overrasket over omfanget af leveringen af vakuumpakket madpakker til vores ældre medborgere, jeg selv inklusiv. Det kom bag på mig, at min egen kommune er blandt dem der har skåret madleveringen ned til et ugentligt besøg.

Er din kommune grøn – serverer den vakuum-pakket smørrebrød. Hvis kommunen er rød- gør den ikke. Hvis din kommune er grå, så er den ikke vendt tilbage på TV 2 Nyhedernes henvendelse.

vakuum_mad

Kilde: Tv2 Nyhederne.

I første omgang, da det drejede sig om tre kommuner, nemlig Nyborg, Esbjerg og Faaborg Midtfyn og sagen ikke var gennemtænkt og tilstrækkelig belyst, da var jeg lodret i mod vakuum pakket madpakker til vores ældre og ofte ensomme medborgere.

Jeg skrev på Facebook 5. oktober 2014:
Kommunerne fik en milliard kroner til ældreforsorg, nu spiser de målgruppen af 9 dage gammelt smørrebrød. Jeg forarges oprigtigt. Og så påstår DR Nyhederne det er ligegyldigt om det er Helle eller Lars man stemmer på. De tre kommuner der indfører det gamle smørrebrød er Venstre kommuner“.

Efter at have deltaget i debatten på de sociale medier og dermed fået større indsigt, så har jeg ændret standpunkt ud fra saglige argumenter. Det holdt ikke med det alene er Venstre Kommuner. Der er over 30 kommuner af blandet politisk styre (Også fra Dansk Folkeparti), der serverer vakuum pakket mad til de ældre. Det er meget overraskende for mig.

Man kan være mod vakuum pakket mad. Man kan være for hjemmesmurt mad. Der er fordele og ulemper ved begge dele. Bedre madhygiejne og mulighed for et større varieret udbud af brød og pålæg ved vakuum pakket mad.

Der er problemer med holdbarhed og variation ved ikke vakuumpakket mad i form af hjemmesmurt mad. Problemet er den ældre ofte ikke spiser så meget mad til frokost, at maden kan blive varieret og frisk i alle tilfælde. Og ofte er pensionen lille og kulturen er ikke til, man kasserer gammelt brød og pålæg.

Men det, som jeg ser som det største problem ved den vakuum pakkede mad, det er den manglende menneskelige kontakt, der er skåret ned til 1 til 2 minutter en gang om ugen. Nemlig den tid, det tager for medarbejderen, der kommer med maden, at sætte vakuum maden ind i den ældres køleskab. Og hvis den ensomme ældre så er heldig at få 1 times rengøring hver 14. dag, så er der reelt tale om 1 time og 4 minutters menneskelig kontakt på 14 dage.

Det er et stort problem, det kan vi ikke være bekendt.

Leveringen af vakuum maden ude i kommunerne, sker ikke med fokus på den ældre skal have en sund varieret og frisk mad til frokost og aftensmad, men det er alene et kommunalt besparelses projekt, derfor er jeg stadig modstander af kommunernes fremgangsmåde, der i høj grad er en yderligere isolering af den ensomme ældre medborger.

Sådan kan vi ikke handle i Danmark, samtidig med vi giver skattelettelser til rige danskere på 500.000 kroner og mere årligt.

 Et humoristisk indslag fra Politiken.dk

(Jeg håber på tilgivelse fra alle, set i lyset af alvoren i denne sag)

Kære pensionist.

Fra nytår lægger vi den kommunale madudbringning om, således at du 1. januar 2015 modtager frokostretter til resten af året.

Vort nye storkøkken er allerede gået i gang med produktionen, og vi kan godt love, at der er spændende ting på vej. For eksempel har vores gammelost aldrig været ældre, og leverpostejen er allerede nu så indtørret, at den uden problemer vil kunne anvendes som dørstopper frem til serveringsdatoen (12. september 2015).

For at bevare friskheden har vi vakuumpakket din mad under anvendelse af diverse gasarter, så vi beder dig venligst tage åndedrætsværn på, når du åbner plastikbakkerne, ligesom du bør undgå åben ild og vente med at tænde stearinlys, cerutter o.lign., til maden har været udpakket i nogle minutter.

Hvis du i løbet af året oplever problemer med at skære i dine rugbrødsmadder, kan du henvende dig til Hjælpemiddelcentralen og søge om at få udleveret en stiksav.

Med venlig hilsen
Kommunen

Kilde: ats@pol.dk

 

Share This Post