Æres den, der æres bør………

Endelig kom der en sag, hvor jeg er fuldstændig enig med Lars Løkke………

Det er en skuffet statsminister, der torsdag aften reagerer på, at USA’s præsident, Donald Trump, trækker sit land ud af klimaaftalen fra COP21-topmødet i Paris.

– Det kan have en effekt på andre lande, som bliver inspireret til at stå af og køre fribillet, siger Lars Løkke Rasmussen (V) til TV2 ifølge Jyllands-Posten.

– Så jeg synes, at han har et moralsk ansvar som verdens mægtigste leder, og det synes jeg, at han svigter her til aften, tilføjer statsministeren.


Parisaftalen lægger op til, at klodens opvarmning skal holdes under maksimalt 1,5-2 grader i forhold til det førindustrielle niveau. I 2016 lå det på cirka 1,3 grader over.

Senest sendte Løkke torsdag eftermiddag sammen med sine fire nordiske statsministerkolleger en appel til præsidenten om at blive i Parisaftalen.

Her skrev de:

I Paris i december 2015 afgav globale ledere et løfte. Til vores børn. Til fremtidige generationer. Til verden.

– Vi må reducere den globale opvarmning. Effekterne af den er allerede synlige i alle delområder af vores planet.

– Det er afgørende, at alle parterne holder fast i aftalen. Vi opfordrer dig indtrængende til at vise globalt lederskab og træffe den rigtige beslutning.

 

Share This Post

Vores ytringsfrihed misbruges til kampagne mod flygtninge og muslimer!

Islam er nemlig ikke bare én ting. Islam er en samlebetegnelse for alle de forskellige livsanskuelser, der mener at have deres udspring i Koranen. Og Koranen er en bog, der kan læses på et utal af forskellige måder. Det eneste muslimer rundt omkring i verden er enige om, er, at der kun er én Gud og at Mohammed er Guds profet. Hvad betyder det? Jo, at man er enige om, at Koranen er en hellig bog – man er ikke nødvendigvis enige om, hvad der står i den eller hvordan det skal fortolkes!

Men der er ingen tvivl om, at muslimer verden over må se at vågne op og begynde at bekæmpe den hijacking af vores religion, der får unge mennesker til at kæmpe for et kalifat i Syrien eller slå uskyldige mennesker ihjel i attentater mod medier og enkeltpersoner, der forholder sig kritisk overfor Islam og muslimer. Det er sådan set lige gyldigt om der er fuldblodsracister, der forhåner alt, hvad der er helligt for en muslim. Det retfærdiggør på ingen måde at slå ihjel, skade eller på anden voldelig vis bekæmpe de mennesker, der ikke har samme synspunkter som en selv“, det er et citat af Anna Rytter skrevet på Modkraft.DK. Det er jeg enig i.

Jeg vil anbefale dig at læse artiklen på bloggen http://modkraft.dk/blog/anna-rytter/

Tre forskellige artikler med baggrund i terroraktion i Paris mod Charlie Hebdo.

3_om_terror

Artikel 1 – “Pia K: Ytringsfrihed gælder ikke for alle”.
Pia Kjærsgaard udnytter på Dansk Folkepartis vegne på groveste vis terroraktionen til at føre en kampagne for stop for indvandring og sende muslimer ud af Danmark. Det undrer mig ikke….. Det moralsk angribeligt partiet udnytter en terroraktion i Paris til at indføre grænsekontrol og grænsebomme igen mod al sund fornuft. Det er umuligt at forhindre international terrorisme med grænsebomme. Den eneste måde er at have et internationalt samarbejde om bekæmpelse af politiske terrorgrupper, men det modsætter Dansk Folkeparti sig, fordi partiet er mod EU.

Artikel 2 – 23 årig sigtet for at glæde sig terror på Facebook.
Den 23-årige talsmand er sigtet efter straffelovens paragraf 136. Heraf fremgår det, at dén, der »offentligt billiger« handlinger, der er omfattet af terrorlovgivningen, straffes med bøde eller fængsel indtil to år. Københavns Politi har desuden gennemført ransagning af den pågældendes bopæl i det københavnske nordvestkvarter.

Den 23-årige publicerede onsdag et link til en artikel om terrorangrebet i Paris på sin Facebook-profil og forsynede linket med en glad smiley. Ifølge sigtelsen skrev han på arabisk, at Gud »har æren« for denne »handling« eller dette »angreb« i følge Berlingske.

Det er langsom glidning mod knægtelsen af vores grundlovssikrede ytringsfrihed.

Det er jeg i mod, for jeg mener ikke man forhindrer terrorisme i Danmark ved at straffe de potentielle politiske ekstremister, uanset om de har muslimsk baggrund eller er på den yderste ekstremistiske højrefløj. Den eneste vej frem er en dialog med de ekstreme miljøer i Danmark og ikke mindst respekt for de danske muslimer.

Jeg har respekt for de unge muslimer, der uddanner sig og dem der hver dag går på arbejde til gavn for vores samfund.

I Dagens politiske Danmark er det populært at hetze mod muslimerne, det skal ændres. Indvandrere og flygtninge skal have uddannelse og jobs i Danmark, det er vores bolværk mod dansk ekstremisme.

I denne tid konkurrerer de politiske partier om at tildele PET (Politiet efterretningstjeneste) flest mulige penge til terrorbekæmpelse. Det kroteske er PET ikke selv mener, der er behov for det! Vi skal ikke indføre et overvågnings samfund i Danmark på grund af terroraktioner i udlandet. Derimod skal vi fæste lid til PET i samarbejde med udlandet optrevler terror grupperne inden de udfører deres terroraktioner i Danmark.

Artikel 3 – Hvorfor SKAL man forsvare retten til hån, spot og latterliggørelse?

Vi er efterhånden som samfund ved at acceptere den tanke, at mindretal skal finde sig i hån, spot og latterliggørelse, som også Jyllands Posten skrev i forbindelse med udgivelsen af Muhammed-tegningerne i 2006.

Jeg har personligt svært ved at se det har noget med knægtelsen ytringsfriheden at gøre Politiken i dag ikke vil genoptrykke de danske Muhammed tegninger.

Hvad er det der synliggør vores grundlovs sikrede ytringsfrihed ved at tegne Muhammed, Jesus, Buddha eller andre religioners symboler med hånlige latterliggørende tegninger? For mig skal man undgå det for alle religioner, for det tjener intet formål at træde på menneskers religiøse baggrund. Jeg føler ikke de famøse Muhammed tegninger i Jyllands Posten har bidraget med noget som helst positivt til den offentlige debat.

Er Venstre ved at opgive det liberalistiske grundlag?

Det undrer mig Danmarks “Liberale” Parti – Venstre – anført af chefideologen Claus Hjort Frederiksen og partiets politiske ordfører Inger Støjberg forsøger at overgå Dansk Folkeparti med den mest ekstreme hetz mod muslimer og flygtninge.

hjort_ytringsfrihed

Er Venstre i panik ved at sælge ud af partiets liberale grundlag i angst over Dansk Folkeparti skal blive Danmarks største parti? Partiet Venstre har siden partiets start i år 1870 stået for vores grundlovs sikrede ytringsfrihed. Det står for fald i Venstres kamp mod Dansk Folkeparti.

Venstre skriver om sig selv:Venstres politik bygger på det liberale menneskesyn. Mennesket trives bedst i frihed under ansvar. Frihed betyder fravær af tvang – men også, at mennesket er frit til at tage ansvar for sit eget liv og medansvar for andre mennesker og fællesskabet“.

Jeg har svært ved at se, hvordan det hænger sammen med Venstres hetz mod muslimer og tanker om indskrænkelse af deres ytringsfrihed.

Venstre havde magten i godt 10 år og forsømte integration af indvandrere og flygtninge. Man forsømte også at forhindre dannelse af ghettoer i de større danske byer. Nu vil Venstre løse partiets forsømmelser ved at smide “de fremmede” ud af landet.

 

Share This Post

Vi har ytringsfrihed – ikke ytringspligt!

Der hersker en voldsom debat om vores ytringsfrihed – er den truet eller ikke truet?

Der er mange højrefods politikere der mener mener vores ytringsfrihed er truet fordi de danske aviser ikke vil genoptrykke Jyllands Postens profet tegninger fra 2006, der medførte omfattende demonstrationer i de muslimske lande mod Danmark.

frihed

Det sker, efter Berlingske, Politiken og Information valgte at trykke satiretegninger fra det terrorramte magasin Charlie Hebdo, mens Jyllands-Posten afstod fra at bringe streger, der gør grin med profeten. Det har fået landets to store, borgerlige partier op fra taburetten – Dansk Folkeparti og Venstre, der ligger i en voldsom kamp om at have den mest rabiate flygtninge politik.

Inger Støjberg (V) mener, at Jyllands-Posten har opgivet kampen for ytringsfriheden.

Hvis vi giver op, så sælger vi ud af noget meget dyrebart. Derfor må vi stå skulder ved skulder. Og i dag mangler der et led. Det er Jyllands-Posten“, siger hun til Jyllands-Posten.

Jeg kan godt forstå, at man er bange. Men så har ekstremisterne fået ret. Så har de fået deres vilje“, siger Pia Kjærsgaard til Jyllands Posten.

I dagens udgave af Jyllands-Posten erkender avisen åbent, at vold virker.

“Vi har levet med frygten for et terrorangreb i ni år, og ja, det er forklaringen på, at vi ikke genoptrykker Muhammed-tegninger, hvad enten det er vores egne eller Charlie Hebdos. Hensynet til medarbejdernes sikkerhed vejer tungest”, skriver Jyllandsposten i deres leder.

Og den fortsætter: “Vores kolleger på Charlie Hebdo blev myrdet, fordi de som det eneste blad i Europa insisterede på at fortsætte deres kompromisløse islam kritik på linje med hudfletningen af andre religioner. Det betalte de den højeste pris for. De insisterede på at forblive Charlie Hebdo. Det kan ingen andre bryste sig af“.

Jeg kan ikke se ytringsfriheden er mere belastet af Jyllands Postens beslutning eller om den redaktionelle frihed begrænses af blasfemi paragraffen. Vores ytringsfrihed, det er en frihed under ansvar for lovgivningen.

Vi har ytringsfrihed i Danmark – men IKKE ytringspligt!

Derfor er det trods pres fra Venstre og Dansk Folkeparti en ret for Jyllands Posten for ikke at genoptrykke tegningerne, så er det alene avisens redaktionelle vurderinger, der gælder i dens dækning af aktionen i Paris.

Men undskyld mig, er det et must for det det borgerlige Danmark, at genere en trosretning med satire tegninger af Profeten Muhammed fordi 2 terrorrister i Paris dræber 12 mennesker?

Personligt tager jeg dyb afstand fra terrorisme med religiøs eller politisk baggrund. Men jeg kan ikke se fornuften i at genere de 245.000 danske muslimer, der IKKE er terrorister, men gode danske samfundsborgere, med genoptryk af Jyllands Postens gamle Muhammed tegninger.

Et genoptryk er efter min mening alene en provokation for provokationens skyld!

Vi skal respektere hinanden på tværs af religioner og etnisk baggrund, så enkelt er det. Den eneste mulighed for at undgå ekstremisme i Danmark er en integration af vores indvandrere og flygtninge. Derfor tager jeg afstand fra den politik som Venstre og især Dansk Folkeparti står for.

Isolering i flygtninge lejre og ghettoer virker befordrende for parallelsamfund og ekstremisme.

 

Share This Post

Brug ikke fransk terror til at dyrke fremmedhad i Danmark…..

Uanset politisk standpunkt, tro eller overbevisning, så tager jeg personligt stærk afstand fra en ekstrem terrorcelle begår mord på 10 medarbejdere på det franske satiriske magasin Charlie Hebdo samt 2 franske politifolk.

Vi skal værne om vores grundlovs sikrede ytringsfrihed i Danmark, der er ingen tvivl om der i Danmark er mennesker der er mod denne. Samtidig skal vi have det for øje, at ytringsfrihed er en frihed – ikke en pligt – til at ytre sig om alt……….. Men ytringsfriheden skal der kæmpes for.
charlie

Dansk Folkeparti og Venstre fortsætter deres kamp om indvandre politikken og danskernes “indre svinehund”, først nævnte med at forlange grænsebomme og sidstnævnte på en smartere og sværere gennemskuelig facon ved at hylde ytringsfriheden.

Men jeg mener, det er grotesk man udnytter den tragiske franske terroraktion til at fremme den “danske indre svinehund”.

Dansk Folkepartis EU stemmesluger Morten Messerschmidt forlanger grænsebomme…..

DF_Messe

Jeg er enig med David Trads…….

Morten Messerschmids mentor og politiske forbillede Pia Kjærsgaard misbruger og den tragiske terroraktion til at fremme det danske fremmedhad…….

DF_censur

Hvorfor i alverden skal man genoptrykke flere år gamle Muhammed tegninger? Formålet med Pia’s ønske er ene og alene et ønske om at provokere og fremelske dansk fremmedhad. Fri os fra denne forsimplede indgang til forståelse af den franske tragedie.

Dansk Folkepartis udlændingeordfører Martin Henriksen sagde den 6. januar 2015 til Politiken: ” Der er religionsfrihed i Danmark, men ortodokse muslimer kan aldrig blive danskere. Deres værdier ligger alt for langt fra de danske“.

Det synspunkt viser Dansk Folkepartis synspunkt i al sin intolerante snæverhed. Der er ortodokse jøder, katolikker og græsk katolske, der fungerer fint i det danske samfund.

Venstres kamp om den politiske dagsorden med Dansk Folkeparti om indvandrerpolitikken er velkendt.

Venstre_fransk

Lars Løkkes Facebook opdatering 7. januar 2015, klokken 20.

 

Venstres leder forsøger sig med at gøre den franske terroraktion til en kamp med islam og muslimerne om det demokratiske danske samfund….. der sker retfærdigvis på en mere smart måde end Dansk Folkepartis facon. Budskabet fra Venstres leder er tydeligt…………. Islam er farlig………..

Det skal fortælles her, at mange danske muslimske foreninger har taget stærk afstand fra den franske terroraktion i går.

Lad derfor ikke lade den tragiske terroraktion blive til endnu et bål af fremmedhad og had mod muslimer. Jeg tror på, at vi ved en åben og ærlig dialog kan fungere sammen i et multietnisk samfund. Vi opnår intet ved at lægge muslimer og Islam for had.

Vi skal ikke tvinge svinekød i halsen på muslimer, som Dansk Folkeparti vil det!

 

Share This Post