Dobbelt spil om privat partistøtte.

Venstre er ambivalent for offentliggørelse af deres støtter i partiregnskabet. Næstformand i Venstre, Kristian Jensen, stiller to krav til ændring af reglerne for privat partistøtte. Kun hvis rød blok vil ændre reglerne for fagbevægelsens indirekte støtte, og medlemmerne aktivt skal sige ja til partistøtte, så er Venstre klar til mere åbenhed om millionerne fra erhvervslivet.

Men jeg har under valgkampen set Dansk Landbrug og Dansk Industri indrykke annoncer på lige fod med fagbevægelse, der støtter Blå Blok. Så problemet for Kristian Jensen er ikke så unuanceret, som han giver udtryk for under Folkemødet på Bornholm, den stortrives i begge lejre.

Kristian Jensens synspunkt er et dække over en reel manglende vilje til at ændre reglerne for partistøtte, som Venstre ikke har nogen interesse i, for så kan den private pengestrøm fra erhvervslivet tørre ud for partiet.

Socialdemokraterne modtog i 2010 knap 3,8 millioner, men er indirekte blevet støttet af fagbevægelsens storstilede annoncekampagner, som i 2010 var dybt kritiske over for den daværende VK-regering.

Blandt partierne på Christiansborg fik Dansk Folkeparti færrest kroner i privat støtte – 252.267 kroner. A.P. Møller-Mærsk var eneste bidragyder over 20.000 kroner.

I SFs partiregnskab kan man læse, at partiet modtog 139.236 kroner fra fagforbundet 3F i 2010.

Lidt historisk politisk oplysning – VK-regeringen ville i foråret 2011  sænke selskabsskatten til 20 procent. Dengang skulle det bare ikke gælde bankerne.

 

Da Venstres formand Lars Løkke Rasmussen i år holdt grundlovstale på Broksø Gods ved Næstved fik det umiddelbart en masse opmærksomhed, at han beklagede sine “uldne” udtalelser om forskellen på “holdninger” og “standpunkter“.

Samtidigt fortalte han sine tilhørere om den uduelige regering i Danmark.

Han sagde: ” Jeg kan simpelthen ikke forstå, at regeringen gerne vil lave selskabsskattelettelser, men at man af rene politiske-ideologiske grunde skal undtage de onde banker og de onde olieselskaber“.

Umiddelbart lyder det uskyldigt, men det koster statskassen 13 mia. kroner  i følge Ekstra Bladet. Den eneste der vil udtale sig om sagen i Venstre er den fungerende politiske ordfører Inger Støjberg, der kalder den manglende skatteindtægt for en “udfordring”.

En af bidragyderne til Venstre i år 2011 er: ” Finanssektorens Forening til støtte for et sundt og konkurrencedygtigt erhverv“. En poetisk beskrivelse og anonymisering af Danske Bank, Nordea og hvad de ellers hedder i den danske banksektor.

Et politisk parti skal være meget cool for ikke at betale tilbage til erhvervet, specielt hvis partistøtte beløbet er stort nok 😉

Lad os få fagforeninger og erhvervsvirksomheder ud af dansk partipolitik.
Partistøtten kan sagtens finansiere politisk arbejde i Danmark. Parti støtteloven skal revideres, så de små partier får en forholdsvis større andel af partistøtten end de store pr. afgivet stemme på partiet. Grundbeløbet skal efter min mening forhøjes, så det er muligt at få penge til en administration og dermed hjælp til de små partier.

Privat partistøtte skal indskrænkes til et medlemskab af partiforeningen, som er ens for alle medlemmer……

Betalingen for det kunne være en forhøjelse af spærregrænsen fra 2% til 5%, som Tyskland har det.

Jeg mener det er ødelæggende for dansk demokrati der ydes private bidrag til partierne fra 0 kroner til over 20 millioner kroner, som Venstre modtag i 2010.

Offentlig partistøtte i år 2012: (Kilde : EkstraBladet.dk)

Socialdemokraterne 24.311.000, Dansk Folkeparti 15.519.000, SF 11.772.000, Radikale 10.772.000, Enhedslisten 9.876.000, Konservative 8.577.000, Liberal Alliance 8.264.000,Venstre  28,600.000, mens de fire medlemmer fra Grønland og Færøerne fik hver 1.394.000 i gruppestøtte.

Share This Post

Lærerne i Esbjerg vil danne nyt parti…….

De tre regeringspartiers støtte til KL i konflikten om lærernes arbejdstid har fået kredse blandt lærerne til at overveje at starte et nyt parti. Sandsynligheden for, at det kan lade sig gøre, har sjældent været større i nyere tid, siger en valgforsker.

Til Jyllands Posten siger Jørgen Goul Andersen , professor og valgforsker fra Aalborg Universitet, skal der dog være mange betingelser opfyldt, for at det kan lade sig gøre at starte et nyt parti.

Man skal have en vigtig anledning, man skal have nogle nogenlunde karismatiske personer til at stå i spidsen for partiet, man skal have en sammenhængende politik på alle politiske områder, og folk i partiet må ikke modsige hinanden. Men det er uhyre sjældent, at man ser så dyb og massiv en utilfredshed, hvor det samtidig er så svært at se, hvor de utilfredse kan gå hen. Om der kommer et udbrud som ved en vulkan, er umuligt at vide. Men jordskorpen er lige så tynd som i 1973,” siger Jørgen Goul Andersen og henviser til det såkaldte jordskredsvalg, hvor tre nye partier kom i Folketinget, og 44 pct. af vælgerne skiftede parti.

*********

Det siger en del om lærerstanden at konflikten nu indebærer man melder sig og vil danne et nyt parti, specielt i Esbjerg, for et nyt parti vil stå i samme situation som regeringen gør nu……

Regningen, for et overforbrug, som lærerne også har deltaget i, under Anders Fogh og Lars Løkke regeringerne, de skal betales nu……. så et nyt parti løser ikke samfundets problemer her og nu.

Det må lærerne i Esbjerg også indse, hvis ikke så har Folkeskolen større problemer end den nuværende konflikt og lockout, for så kender lærerstanden ikke til samfundets problemer økonomisk såvel demokratisk. Derfor er det problematisk, at de skal undervise de kommende generationer…….

Der er åbenbart et stort behov lærerne skal efteruddannes i statskundskab………specielt de esbjergensiske lærere.

Et nyt parti under Esbjerg lærerne skal også medvirke til reformer i det danske samfund fremover, for vi er vel enige om at bevare velfærdsstaten?

larer_lockout

Esbjerg lærerne burde hellere bruges deres tid på at overbevise deres landsformand Anders Bondo Christensen om, at det nu er tid at gå til forhandling med Kommunernes Landsforening.

Det er umuligt at afslutte konflikten, når parterne står så hårdt overfor hinanden, Danmarks Lærerforening vil have lederskabet i Folkeskolen –  og KL (Kommunernes Landsforening) vil også have lederskabet i Folkeskolen, derfor er lærerne lockoutet.

Det ser ud til at være en håbløs mission Danmarks Lærerforening er ude i, for skal Folkeskolen være den eneste arbejdsplads i Danmark, hvor den enkelte lærer selv fastsætter sin arbejdstid og form, uden arbejdsgiveren har ledelsesretten?

KL’s strategi er, at man denne gang ikke vil opgive retten til at lede og fordele arbejdet i Folkeskolen, det siger både hovedforhandler Michael Ziegler (K), formand Erik Nielsen (S) og næstformand Erik Fabrin (V).

Hvad  er der så af forligs muligheder for partnerne?

Danmarks Lærerforening kan “bide til bolle” og søge forhandling med KL på de nye vilkår, eller foreningen kan tømme strejkekassen hen over sommeren med en efterfølgende betydelig gæld til dens medlemmer, der bliver forrentet med 4,45%.

De står til den tid endnu dårligere i forhandlingen med KL, for så har de intet at tilbyde, nemlig en hurtig afslutning af konflikten.

KL står bedre med foreningens lockout og dækker den bredt politisk, for med næstformanden i KL Erik Fabrins (V) udmelding i denne uge, så er Venstres muligheder for at skabe politisk goodwill hos lærere og forældre udtømt.

KL og den store del af befolkningen kan nu bare vente på lærererne kommer til fornuft – før eller efter – lærerforeningens strejkekasse er tom.

Selvom Dansk Folkeparti nu bruger meget krudt på at få lærerne ind i folden, som “arbejdervenligt parti”, så er det værd at huske “arbejderpartiet” har været garant for Venstres politik op gennem “nullerne” med beskæring af dagpenge, pensionsreform, fattigdomsydelse, støtte til Restaurant Vejlegården og forsøg på lovgivning mod strejker og blokader (Ikke lockout), som få nævnte eksempler.

Men partiet forsøger af al magt at blive lærernes parti, det bevidner følgende indlæg i Jyllands Posten om:

Næstformanden i KL, Venstre-manden Erik Fabrin, skulle have holdt sin mund i stedet for at udtale, at lærerne nok skal komme på deres grædende knæ, når strejkekassen er tom og bede om en afslutning på konflikten“.

Det siger Dansk Folkepartis folketingsmedlem og tidligere kommunalordfører Hans Kristian Skibby, der er rystet over KL-toppens debatniveau.

Jeg vil opfordre til lærerne nu opgiver deres krav om fortsat personlig ledelsesret og indgår i en forhandling med KL, der kan modernisere Folkeskolen. Det tror jeg lærerne også har en interesse i.

Share This Post

Demokratisk underskud i SF og andre partier.

Der er et demokratisk underskud i Danmark.

Mandag Morgen skriver: (Uddrag/citater)

“Alle partier tilsammen kun kan mobilisere omkring 3,7 pct. af danskerne som medlemmer. Ét andet er vanskeligheden ved at leve op til vælgernes forventninger, hvis et parti skulle være så heldig – eller uheldig – at komme i regering og må sande, hvor stor afstanden er mellem partipolitik og regeringspolitik. I et udpræget mindretalsdemokrati som det danske er det stort set umuligt at indfri enkeltpartiers forventninger om at sætte markante aftryk på samlingsregeringers politik”.

“SF er gået direkte ind i samme forventningsfælde. Når den rammer SF hårdere end de øvrige regeringspartier, skyldes det sikkert flere forhold. For det første partiets manglende regerings- og ministererfaring. Partiet stiller med et hold, der aldrig tidligere har siddet i en regering og har utvivlsomt haft urealistiske forventninger om sin egen indflydelse. Forventninger, der ikke mindst har slået rod i baglandet.

For det andet formandens urealistiske tro på egne evner ved at besætte både formandsposten og udenrigsministerposten. Den fejl begik Lene Espersen, og det burde have været et lærestykke for en Villy Søvndal. Det er det nu, men alt for sent.

For det tredje at partiet har forsømt at udvikle nye generationer af politiske ledere. Det nye kuld af unge politikere og ministre, som Villy Søvndal har hjulpet frem, har ikke fået tid og erfaringer nok til en dag at kunne tage over efter formanden. Han har valgt at stoppe, inden arvtagerne er klar til at tage over. Derfor risikerer partiet nu at blive kastet ud i et vakuum, der kan få fatale konsekvenser ikke alene for partiet, men også for hele regeringen”.

Det største problem er ikke Villy Søvndals opgiven af formandsposten, men at han ikke peger på en afløser og at de gamle nohabilteter Holger K. Nielsen og Aage Frandsen spiller deres politiske spil under dække af “medlemsdemokrati”, men reelt er de modstandere af Astrid Krag som ny formandinde. De vil hellere have næstformanden Mette Touborg eller landsledelsesmedlem Trine Marc, hvis Mette Touborg foretrækker borgmesterposten i Lejre Kommune.

Men demokratiet lider ved det er ganske få personer i forhold til dem stemmer på SF, der beslutter hvem den kommende formand for SF bliver. Det gælder så for alle partier i Folketinget.

Det er et demokratisk underskud og et stort problem for vores demokrati, som jeg mener vi skal værne om. Det burde være en pligt at være medlem af et politisk parti.

 

Share This Post

Aktivering af ledige ifølge Inger Støjberg!!!

Ledige må ikke aktiveres på bordeller – men derudover vil beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) ikke sætte grænser for, hvilken form for aktivering, ledige kan sendes ud i.

Det slog hun fast på et samråd i dag, som hun var indkaldt til i Arbejdsmarkedsudvalget af Line Barfod (EL) på baggrund af en konkret sag, hvor kontanthjælpsmodtagere på jobsøgningskursus blev sat til at hænge valgplakater op for Venstre og Konservative.

OK til ledige i aktivering hænger Venstres valgplakater op!

OK til ledige i aktivering hænger Venstres valgplakater op!

Kære fru Støjberg, det er ikke rimeligt du accepterer ledige aktiveres i ikke relevante arbejdsopgaver i forhold til deres forventede fremtidige beskæftigelse – og slet ikke tvangsarbejde med at hænge dine og Venstres valgplakater op i lygtepælene. Det svar kan du ikke have gennemarbejdet med dine embedsmænd i Beskæftigelsesministeriet.

Jeg glæder mig til du som menigt medlem af Folketinget efter valget stadig vil stå ved dit udsagn, når en Rød regering sætter ledige i aktivering med at hænge deres plakater op! Og hvordan skal det registres i partiregnskaberne?

Det vigtigste ved et aktiveringsforløb er, at det er relevant og kan føre til job. Jeg har ikke fantisi til at forestille mig hvilket job det er relevant med ophængning af Venstres valgplakater?

Det kan slet ikke være meningen statslige aktiveringsmidler skal bruges til at valgplakater op! Det er trods ministerens udmelding, stadig min opfattelse, at plakatophængning hører til blandt de opgaver, der skal bestrides af frivillige partimedlemmer. Men det kniber åbenbart med skaffe frivillige til arbejdet i Venstre?

Det er en ommer fru Støjberg!

 

 

Share This Post