En begrænset næse til Statsministeriet

Det ligner en begrænset eller ingen næse til Statsministeriet og Helle Thorning-Schmidt i “Bødskov sagen”.

pernille_skipper_2014

Pernille Skipper, Enhedslistens retsordfører.

 

Under stor mediebevågenhed var der fredag samråd med statsministeren i den såkaldte Bødskov-sag. Efter samrådet har Enhedslisten har taget initiativ til at tildele Statsministeriet og statsministeren kritik for deres håndtering af Bødskov-sagen.

Vi har gennem besvarelsen af en række skriftlige spørgsmål og på samrådet fået kastet et rimelig klart lys over Statsministeriets rolle i forbindelse med denne her sag“, skriver Pernille Skipper i nyhedsbrevet fra Enhedslisten.

De borgerlige er ikke tilfredse med Enhedslisten og Pernille Skippers offentliggjorte næse til Helle Thorning og Statsministeriet.

Pernille Skipper – Enhedslistens retsordfører – formulerer det på denne måde:

Tvært imod ser det på nuværende grundlag ud som om, at Justitsministeriet og Morten Bødskov også tilbageholdt informationer for statsministeriet og for statsministeren. Ansvaret for at konstruere en løgn og misinformere Folketinget ligger hos Justitsministeriet og hos den afgåede justitsminister. Det ligger ikke hos statsministeren eller Statsministeriet.

Kritik af to forhold i Statsministeriet

Selvom sagen nu er fuldt belyst, så er der forhold, der er beklagelige, og som må udløse kritik.
For efter vores mening burde alarmklokkerne have ringet, da forklaringen den 19. november bliver ændret i den endelige pressemeddelelse i forhold til de udkast som statsministeriet havde set.

  • Man burde have gjort mere for at sikre sig at den information som justitsministeren gav offentligheden og retsudvalget denne gang var korrekt og fyldestgørende.
  • Man burde have reageret på, at beklagelsen af ikke at have orienteret Folketinget korrekt var gledet ud af den endelige version.

På den baggrund har vi i Enhedslisten taget initiativ til at retsudvalget udtaler en kritik af statsministeriet – en såkaldt næse. Det vil sige en udtalelse, hvor Folketinget beklager, at Statsministeriet og statsministeren ikke i tilstrækkeligt omfang den 19. november sikrede sig at justitsministeren gav folketinget og offentligheden en korrekt og fyldestgørende redegørelse.

Oppositionspartierne på højrefløjen har besluttet, at de vil tænke over sagen, inden de beslutter, om de vil tilslutte sig Enhedslistens forslag om at tildele en næse.

De borgerlige partier er IKKE tilfreds med den tekst og vil have den strammet yderligere. Til det siger Pernille Skipper, at de kan stemme for Enhedslistens forslag eller undlade det, for det står ikke til forhandling i Retsudvalget.

Dermed kan det ende uden en næse, hvis de borgerlige vil have strammet teksten.

Enhedslisten har allerede offentliggjort sit bud på, hvordan kritikken skal lyde, læs forslaget fra Enhedslisten her………….

De borgerlige partier skal ikke regne med, at der bliver flyttet mange kommaer:

Nej, vi har fremlagt det, som vi mener, sagen kan bære, og det, der sagligt set er berettiget at kritisere i den her sag. Så må de andre partier blive enige med sig selv og hinanden om, om det er noget, de kan støtte. Men groft sagt er det ikke et oplæg til debat,” siger Pernille Skipper til Berlingske i går.

Der er møde i dag fredag klokken 12:00, hvor retsudvalget afgør næsen til statsministeriet.

 

 

 

Share This Post

Mens vi venter………….

…… på samrådet i morgen.

Flere borgerlige medier har allerede dømt og fyret statsministeren.

http://youtu.be/MoJ2u2Srtic

Mit folketingsmedlem i Kalundborg kredsen skriver til mig:
Min vurdering er dog, at denne sag er en storm i et glas vand“.

Gruppeformanden for Socialdemokraterne Henrik Dam Kristensen beder om lidt saglighed og seriøsitet.

Pernille Skipper; Enhedslisten, stiller 15 spørgsmål til statsministeren. Inden statsminister Helle Thorning-Schmidt skal i samråd i morgen fredag, skal hun svare på en række skriftlige spørgsmål fra regeringens eget støtteparti, Enhedslisten. Se dem her på DR’s webside.

Peter Skaarup, Dansk Folkeparti, krydret med 30 års jubilaren Pia Kjærsgaards himmelvendte øjne,  fortæller os, at det er en meget alvorlig sag.

Venstres konfirmand Karsten Lauritzen fortæller os statsministeren altid skal tale sandt, for ellers kan vi ikke stole på hende. Det er meget mærkeligt han står så fast på sandheds idealerne, for det er han jo ikke vant til i sit eget parti Venstre.

Venstres formand og moralske statsminister (kandidat) Lars Løkke Rasmussen er IKKE kendt for at fortælle sandheden, ” Går den, så går det”, det er hans evige fremgangsmåde.

TV2’s politiske kommentator Henrik Qvortrup mener statsministeriets departementschef vil indgå i tjenestemandsundersøgelsen sammen med justitsministeriets embedsfolk, som betaling til Pernille Skipper og Enhedslisten. Han mener sagen er for lille til at vælte statsministeren.

Der er i sandhed lagt op til mediestorm i morgen på statsministeren.

17-01-2014: Åbent samråd om statsministerens rolle og viden i sagen om Retsudvalgets tur til Christiania

Folketingets Retsudvalg har kaldt statsminister Helle Thorning-Schmidt i samråd om statsministerens rolle og viden i sagen om Retsudvalgets tur til Christiania. Samrådet er åbent for alle og finder sted fredag den 17. januar 2014 kl. 13.00 i lokale 1-133 på Christiansborg.

Udvalget har bedt statsministeren redegøre for:

-hvorvidt, hvordan og hvornår statsministeren har været orienteret om dialogen mellem Statsministeriet og Justitsministeriet om informationerne til Folketinget vedrørende begrundelsen for aflysningen af Retsudvalgets besøg på Christiania, samt hvorvidt statsministeren har været involveret i denne dialog, samt

-dialogen mellem Statsministeriet og Justitsministeriet vedrørende informationerne til Folketinget om begrundelsen for aflysningen af Retsudvalgets besøg på Christiania med særlig fokus på Statsministeriets rolle og handlinger mellem den 19. november 2013 og afholdelsen af samrådet med justitsministeren om sagen den 10. december 2013, og om

-sin tilsynsforpligtelse over for regeringens ministre og herunder oplyse, om den forpligter hende til at gribe ind, hvis hun er vidende om, at en minister har afgivet urigtige oplysninger til Folketinget, og om tilsynsforpligtelsen er opfyldt i denne sag.

Derudover har Retsudvalget bedt statsministeren oplyse om sin og sit ministeriums ageren i og viden om sagen om aflysningen af Retsudvalgets besøg på Christiania, og hvad er ministerens holdning til forløbet både internt i regeringen og i forhold til Folketinget og offentligheden i øvrigt.

 

Share This Post

Morten Bødskov trækker sig

Justitsminister Morten Bødskov har i dag klokken 14:00 meddelt han trækker sig fra regeringen, da Enhedslisten ikke mere har tillid til ham som justitsminister. Dermed er “kalkunjagten” på Morten Bødskov stoppet .

boedskov

Beslutningen kommer efter et tre timer langt samråd i Folketingets Retsudvalg tirsdag, hvor Bødskov blev grillet fra alle sider af folketingssalen om et aflyst besøg på Christiania for retsudvalget i februar 2012.

Bødskovs beslutning blev truffet i samme øjeblik, som Pernille Skipper, retsordfører i regeringens støtteparti, Enhedslisten, gik ud efter et møde i Enhedslistens gruppeledelse og fremlagde partiets konklusion på samrådet:

Partiet har ikke længere tillid til Bødskov“.

På grund af sagens omfang kan Enhedslisten ikke længere have tillid til Morten Bødskov som justitsminister, sagde Enhedslistens retsordfører, Pernille Skipper. Den samme oplysning havde hun kort forinden givet Bødskov pr. telefon, og det var på den baggrund, at han valgte at trække sig.

Pernille Skipper (Enhedslistens retspolitiske ordfører) skriver:

pernille_skipper

“Baggrunden for, at vi ikke længere tør stole på Morten Bødskov, er sagen om Pia Kjærsgaards besøg på Christiania. Sagen har udviklet sig dag for dag de sidste uger, men den handler grundlæggende om, at justitsministeren har vildledt Folketingets retsudvalg.
 
Indtil i går eftermiddags fastholdt Morten Bødskov, at han havde givet retsudvalget den sande forklaring, men i går og under dagens samråd har han erkendt, at det var løgn.

Det er afgørende for vores folkestyre, at der er tillid mellem regeringen og Folketinget.
Vi skal kunne regne med, hvad en minister fortæller.  Og det er helt undergravende for den tillid, at en minister bevidst opfinder usande forklaringer til et af Folketingets udvalg, som det her er sket med retsudvalget.
 
Partifarve spiller ingen rolle
Det er vigtigt for os at understrege, at vores mistillid til Morten Bødskov absolut intet har at gøre med årets finanslovsforhandlinger, som flere politiske kommentatorer ellers har spekuleret i.

Det handler ikke om hævn eller tak-for-sidst, men ganske enkelt om en minister, der har løjet over for Folketinget.
 
Når vi i Enhedslisten tager stilling til en sag som den her, så er vi farveblinde. Det afgørende er ikke, om ministeren sidder i en rød regering eller en blå regering. Og det har ingen betydning, om ministeren hedder Morten Bødskov, Birthe Rønn Hornbæk eller noget helt tredje.
 
Folketinget og offentligheden skal kunne stole på alle ministre, og Morten Bødskov har i denne sag vist, at han ikke fortjener vores tillid. Derfor bør han trække sig“.

Morten Bødskov har bragt sig selv i en umulig position, for selvfølgelig skal en minister fortælle sandheden til Folketinget, for Folketinget er det kontrollerende organ over for regeringen.

Enhedslisten har igen valgt de “rene hænders” linje og samtidigt har partiet givet regeringen et alvorligt rap over fingrene og fortalt det er regeringens parlamentariske grundlag.

Det tror jeg regeringen skal iagttage og handle derefter, hvis den vil overleve valgperioden ud.

 

Share This Post