Formandsløn til Løkke?

honorar

Et af Venstres tidligere kritiske lokalformænd –  Henrik Buchhave, der er medlem af Venstres Forretningsudvalg og regionsrådsmedlem i Nordjylland – forsøger nu at sone sin brøde efter han er banket på plads af Venstre top med chefideologen Claus Hjort Frederiksen i spidsen.

Jeg tror, det ville blive lettere at forklare tingene. Det ville også være lettere at undgå diskussioner om, hvorvidt pengene blev brugt rigtigt eller ej, hvis formanden fik et fast beløb, han kunne disponere over“, siger Henrik Buchhave.

Kristian Thulesen Dahl (Dansk Folkepartis formand) får et årligt formands honorar på 308.000 kroner – og det er et koncept, som Venstre bør tage til sig, lyder opfordringen fra blandt andet Henrik Buchhave.

Nu er det ikke manglende løn der bidrager til bilagsrodet, men derimod en betændt moral, der bor dybt i Venstres formand Lars Løkke Rasmussen, Bilagsrodet går tilbage til hans tid som landsformand for Venstres Ungdom, senere amtsborgmester tiden og frem til dato. Lars Løkke får 1,5 million i efterløn og folketingsgage.

Jeg mener, at Venstre skal se sig om efter en formand, der er i besiddelse af en moral……..

Denne aktion skal ses som en undvigemanøvre fra Venstres Forretningsudvalg og intet andet.

Berømte citater om sandhed og det at være statsministerkandidat:
(Set på Facebook i dag)

Venstres nuværende finansordfører, Peter Christensen, 2010 til bl.a. Ritzau:
..der må efterhånden være en grænse for, hvor mange lig i lasten man kan have liggende i forhold til sin privatøkonomi, når man samtidig vil være statsministerkandidat i Danmark“.

Venstres næstformand, Kristian Jensen, 2010, til TV2:
Det er et stort problem, at hun (Helle Thorning-Schmidt) ikke giver de rigtige oplysninger, og det skal vi have på plads. Det skylder hun vælgerne. Når hun kalder sig landets måske kommende statsminister, så skal hun også have orden i sine egne ting og fortælle sandheden“.

Jeg synes det er utroligt vigtigt, at befolkningen kan stole på en person, der går i den grad stræber efter at få lov til at bo på Marienborg. Derfor er det vigtigt, at politiet nu får styr på omstændighederne”,  sagde daværende VU-formand, nuværende folketingsmedlem Jakob Engel-Schmidt i 2010 om den daværende statsministerkandidat, som han politi anmeldte i “skattesagen” mod hendes mand Stephen Kinnock, som bare et af de mange eksempler på Venstre-folk der krævede et fra Helle Thorning-Schmidt – og nu lade Lars Løkke gå fri.

I dag er de tre Venstrefolk meget tavse, selvom de med stor autoritet, skulle stille de samme spørgsmål til deres formand Lars Løkke.

 

En ung Lars Løkke Rasmussen fortæller i 1998………

Det er i sandhed en erkendelse.

Det er måske det mest sande, som Lars Løkke Rasmussen nogensinde har udtalt i lange politiske karriere……..

Der er ikke tvivl om han politisk har samme karakter som Peter Brixtofte, der er dømt for bedrageri begået i den daværende Farum Kommune.

Share This Post

Venstres blegnende stjerner………

4 stjerner i dansk erhvervsliv, der mærket storhed og fald. Jesper "Kasi", Klaus Riiskær, Peter Brixtofte og Stein Bagger.

4 stjerner i dansk erhvervsliv, der har mærket storhed og fald.          Jesper “Kasi”, Klaus Riiskær, Peter Brixtofte og Stein Bagger.

Jesper Nielsen og hans familie har blandt andet trukket sponsorater i Brøndby og AG Håndbold til en værdi af over 200 mio. kr. fra i Skat i perioden 2007-2009, ligesom et liv på 1. klasse betalt af skatteyderne danner baggrunden for den massive skattesag mod familien“, skriver Ekstra Bladet.

Skat har overtaget dispositions retten over hans virksomheder og formue.

Den anholdte stor svindler Stein Bagger, der snørede flere virksomheder og banker for op til 1,2 mia. kroner med firmaet IT-Factory, og selv hev mindst 220 mio. ud af selskabet, har ikke oplyst, hvad der blev af de mange penge, men nu har politiet fundet en stor del af dem.

Politiet har sammen med kurator Boris Frederiksen arbejdet på at finde de 220 millioner kroner, der blev en del af udbyttet af Baggers leasingkarrusel.

En del af disse penge, 162 mio. kr., er nu fundet i USA, hvor de står på en række forskellige konti, der tilhører medgerningsmanden Mikael Ljungman, der er blevet idømt seks års fængsel i sagen.

Så er der Venstres stjerne i Farum Kommune, Peter Brixtofte, der handlede i strid med forvaltningsloven og blev idømt fængsel for dispositioner i kommunen. Han var lang en lysende stjerne for Venstre og blev brugt som et missil mod socialdemokraterne til brug for øget offentlig udlicitering. Det virkede som en boomerang for Venstre efterhånden som det gik op for partiet, at ikke alt vår rosenrødt i Farum Kommune, undskyld Venstre, det skulle være lyseblåt 😉

En anden Venstre stjerne Klaus Riiskær Petersen er dømt for bedrageri.

I 1979 startede Riskær investeringsselskabet Krepco, som i 1986 overtog det børsnoterede Accumulator Invest. Denne overtagelse finansieredes med en gearet belåning af den kontrakt hvormed Esselte-koncernen startede betalings-tv via det rekonstruerede Kanal 2. Over en 6-årig periode gav denne aftale et udbytte på et tre-cifret millionbeløb. Med denne koncern forsøgtes i 1988 en fjendtlig overtagelse af støvsugerproducenten Nilfisk; forsøget mislykkedes da Lønmodtagernes Dyrtidsfond gik ind og støttede virksomheden, som nu ejes af NKT Holding.

Krepco og Accumulator Invest-koncernen gik ned i 1992 og Riskær erklæredes personligt konkurs. Efter krakket tiltaltes Riskær sammen med selskabernes ledelse i 1995 for groft mandatsvig, bedrageri og skyldnersvig i Danmark og Frankrig. Den danske straffesag indledtes i 1996 og førte i første omgang til, at han af Københavns Byret i 1998 idømtes to års betinget fængsel for mandat- og skyldnersvig. Straffen skærpedes af Østre Landsret i 2000 til 2½ års betinget fængsel. Den franske sag førte i 2002 til en dom på tre års betinget fængsel og en bøde på 100.000 €.

Efter konkursen af Accumulator Invest forsøgte Riskær sig uden held med osteforretningen “Den glade munk” – forretningen lukkede i 1995.

Den 13. marts 2007 kendtes Riskær i Københavns Byret skyldig i bedrageri, underslæb og mandatsvig og idømtes syv års fængsel. Riskær blev varetægtsfængslet umiddelbart efter retsmødet, men løsladt et par dage efter. Sagen blev anket til Østre Landsret, som onsdag den 4. juni 2008 afsagde en dom hvor strafudmålingen var nedsat til seks års fængsel. Kilde: Wikipedia.

Danmark er ikke stort nok til disse erhvervskometer, for de falmer hurtigt igen. Danmarks økonomi er ikke stor nok, åbentbart, til disse erhvervskometer har det økonomiske fundament til at drive deres spekulative forretninger, selv for Jesper “Kasi” Nielsen slipper pengene op, hvis det skal gå efter de danske skatteregler.

Jesper Laustrup Nielsen, kendt som Kasi-Jesper eller Jesper “Kasi” Nielsen, er en dansk erhvervsleder, der på få år opbyggede KasiGroup, en succesrig virksomhed inden for salg af smykker. I offentligheden er han nok mest kendt for sine sportssponsorater inden for håndbold og fodbold, idet KasiGroup med Nielsen i spidsen har sponsoreret fodboldklubben Brøndby IF samt håndboldklubberne Rhein Neckar-Löwen og AG Håndbold (fra sommeren 2010 AG København).

Jesper Nielsen begyndte sin karriere som leder af tankstationer og af discountbutikker, inden han forsøgte sig som smykkesælger i Tyskland omkring 2003-04. En aftale i 2005 om eneretten til at sælge smykker fra det danske firma Pandora på det tysksprogede marked blev begyndelsen til en eksplosiv vækst i det familiefirma, der fra starten af Nielsens forsøg på det tyske marked havde været fundamentet i hans salgsarbejde.

Jyllands Posten skriver den 07.01.10:

I regnskabsåret 2004/05 omsatte KasiGroup, som familievirksomheden helt fra begyndelsen har heddet, for godt 20 mio. kr., hvilket gav et overskud på 1,3 mio. kr.

To år senere var omsætningen svulmet til 190 mio. kr. og overskuddet til 17 mio. kr.

Den eksplosive vækst i både salg og overskud er fortsat år efter år. I 2008 rundede omsætningen således en halv milliard, mens bundlinjen viste et overskud på 51 mio. kr.

Men her stopper det tilsyneladende ikke. Kasi Group forventer at have nået en omsætning på mellem 850-1.000 mio. kr. i 2009, mens indtjeningen vil overstige 2008-resultatet, som KasiGroups finansdirektør Glenn Vestergaard i efteråret sagde til Morgenavisen Jyllands-Posten”. Kilde: Wikipedia.

Siden er det gået ned af bakke for både KASI-Group og Pandora og Kasper “Kasi” Nielsens personlige formue er skrumpet alvorligt ind, formuen er nedskrevet med 400 mill. kroner og måske mere, som ikke er kendt af offentligheden. Nu truer skattekravet på 168 mill. kroner at vælte selskabet og Jesper “Kasi” Nielsen økonomisk.

I Danmark er der ikke langt mellem storhed og armod for Venstres erhvervskometer. Men de skal ikke vente hjælp fra Venstre, for partiet Venstre soler sig kun i succeser.

Share This Post

Peter tager afsked med VKO regeringen.

Peter Brixtofte, tidligere borgmester, folketingsmand, tugthusfange og nu politisk kommentator på Atlas.

Peter Brixtofte, tidligere borgmester, folketingsmand, tugthusfange og nu politisk kommentator på Atlas.

Peter Brixtofte, tidligere borgmester i Farum og mf’er for Venstre skriver på Atlas:
Når Folketinget til efteråret har overstået en 4 måneders sommerferie tages samtidig afsked med VKO–klikens næsten tiårige æra. Det er det eneste sikre i dansk politik. VKO er ganske enkelt slut. Valget skal afholdes senest 13. november, så inden årsskiftet gælder helt andre parlamentariske vilkår i Folketinget.

VKO kan i ingen meningsmålinger slæbe sig meget over 40 – 44% af stemmerne mod tidligere mere end 50% . De manglende stemmer kan Liberal Alliance ikke skaffe for at redde et blåt flertal. Dertil er de blevet for nedslidte og ødelagt af – ja hvordan kan man tro det – Lars Løkkes taktik med at holde dem udenfor indflydelse og ydmyge dem”.

Så er Peter Brixtofte ikke imponeret over Lars Løkkes husholdningsbudget for staten – Finansloven – for han skriver: ” Vi har et drønende overskud på over 100 mia. kr. om året, vi har netto store tilgodehavender i udlandet, og Nationalbanken har valutareserver på over 250 mia. kr. Vi er pr. indbygger langt stærkere end Kina. Det går forrygende“.

Han er heller ikke imponeret over Lars Løkkes administration af den offentlige sektor.

Han skriver: “Og vi har en totalt ineffektiv banksektor og en ditto offentlig sektor, så der er så mange uudnyttede ressourcer at tage af. Det vil være så nemt at blive ny regering og rydde op efter en spildt tiårsperiode med VKO.  Så tillykke til Margrethe, Helle og Villy – de får det hele serveret på et sølvfad“.

Læs hele artiklen på ATLAS.


 ATLAS skriver om sig selv:ATLAS Magasin er et politisk uafhængigt dansk samtidsmagasin med et internationalt udsyn.ATLAS Magasin blev grundlagt i foråret 2010 af Kristoffer Granov, Tobias Havmand og Morten Wilhelm Scholz.Alle artikler er udtryk for skribenternes egne holdninger”.  


Det er en voldsom kritik af næsten 10 års VKO styre, men den rammer ikke ved siden af det realpolitiske på Christiansborg, der sker i dagens Danmark netop nu.

Selvom Peter Brixtofte har været “enfants terrible” i Venstres folketingsgruppe og administreret Farum Kommune i strid med lovgivningen, så har ulovlighederne i Farum Kommune ikke kostet skatteyderne penge, da boet var gjort op.

Det var bare magthaverne der ikke kunne følge Peter Brixtoftes handlinger, hvilket er synd for dem.

Derfor tror jeg Peter Brixtoftes ananlyse af VKO regeringens muligheder ramme mere plet end de andre politiske kommentatorer, så derfor vil det være en god ide at følge hans skriverier om Dansk politik.

Share This Post