Helle Thorning får nyt job.

Helle Thorning-Schmidt skrev på Facebook.

Kære Facebook-venner.

helle_red_barnet

Den 13. januar 2016, klokken 21:48.
Fra april skal jeg være direktør for Internationalt Red Barnet. Det er jeg dybt beæret over. Børns rettigheder, beskyttelse og udvikling har altid stået mit hjerte nært og jeg ser frem til at gøre alt, hvad jeg kan, for at opfylde vores ambitiøse mål. Intet barn under fem år skal dø af årsager, som kan forebygges, alle børn skal have adgang til uddannelse af høj kvalitet, og intet barn skal leve med vold og misbrug. Red Barnet er siden grundlæggelsen gået forrest i kampen for udsatte børn. Jeg glæder mig til at bygge videre på det fine arbejde. Jeg kan ikke forestille mig en bedre sag, og jeg ser frem til at arbejde sammen med vores engagerede medarbejdere i hele verden.

Min tak.

Tillykke med jobbet. Jeg håber det bedste for dig og tak for dit arbejde for at skabe et bedre Danmark og tak fordi du trods de mange perfide angreb på din person fortsatte din kamp for Danmark.

 

Meget ambitiøs, men…

At sætte nogle ord på Danmarks første kvindelige statsminister ligger ikke lige for formanden for folktinget Pia Kjærsgaard, der sender en sidste besk hilsen til Helle Thorning-Schmith.

Uha. Det ligger efterhånden så langt tilbage, så jeg ikke kan huske det. Et halvt år er lang tid i politik“, siger Pia Kjærsgaard.

den_sidste_sviner_B

Men hvordan vil jeg beskrive hende? Meget ambitiøs, men det gik jo ikke, som hun gerne selv ville have, det skulle gå. Det er klart. Hun tabte valget, og ud fra det tror jeg, at hun, fra den dag hun tabte valget, har søgt andre poster. Det vidste vi jo også godt, og nu ser det så ud til, at hun har fået det“, tilføjer hun.

Det er forkert at sige, at Pia Kjærsgaard vil savne Helle Thorning-Schmidt i dansk politik, men det er ifølge Pia Kjærsgaard mærkeligt, at hun forlader tinget. Kilde: DR.dk.

 

Rasmus Horn Langhoff (S) mf på i dag Facebook til Pia Kjærsgaard: “Sådan taler kun et meget lille menneske Pia Kjærsgaard. Du er formand for Folketinget og kan jo passende opføre dig derefter“.

Statsminister Lars Løkke har mere format på Facebook om sin tidligere modkandidat:
Vil gerne ønske min efterfølger og forgænger tillykke med den meget vigtige post som direktør for Save the Children…

“Kære Helle. Tillykke. Tak for kampen. Tak for indsatsen for Danmark. Og pas nu godt på børnene! Alverdens børn får i dig en stærk, international stemme.

Alt det bedste!
Lars Løkke

Mette Frederiksen på Facebook:

Tak til Helle
Intet er vigtigere end vores børn. Og det er dem, du skal kæmpe for nu. Dem der ingen skolegang får. Dem der sælges til børnearbejde og prostitution. Dem der er ofre i konflikter og for dårlige levevilkår. Jeg er sikker på, du vil løfte den arbejdsopgave.

Tak for indsatsen herhjemme. Du har stillet dig i spidsen for vanskelige beslutninger. Du blev den første kvindelige statsminister og du kan være stolt af resultaterne.

Held og lykke og tak for det du har gjort for Socialdemokratiet. Og for Danmark“.

Opdatering 15. januar 2016…….

David Trads skriver på Facebook:

TILLYKKE HELLE!

På en dag, hvor Helle Thorning-Schmidt fik et virkeligt flot internationalt topjob, er det værd at erindre om, at hun som statsminister leverede varen:

En bedre økonomi, bedre vækst, bedre beskæftigelse, bedre eksport, bedre konkurrenceevne, bedre lighed og meget mere.

Forventningerne til Thorning-Schmidt, som hun delvist selv havde skabt, inden hun tiltrådte, var for høje, men den ros, hun bør have for de flotte resultater, hun rent faktisk opnåede som statsminister, er for lille.

Jeg er sikker på, at hun osse vil levere varen i Save the Children – et flot internationalt job med et fornemt formål. Best of luck.

Benny Engelbrecht på Facebook:

Jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg er meget trist over at skulle sige farvel til Helle som kollega i Folketinget. I disse dage synes meget at handle om de negative ting som nogle har valgt at sige i forbindelse med at hun skifter til en post i Red Barnets internationale moderorganisation.

Så nu vil jeg gerne fremhæve de ting jeg især beundrer Helle for:

Nærvær: Uanset hvor Helle kom på besøg var hun nærværende. På dette billede er hun på besøg på EUC Syd i Sønderborg. Og da hun faldt i snak med en gruppe elever måtte TV-kameraer og journalister vente til hun var færdig.

Robusthed: Uanset hvad der blev kastet af smuds mod Helle – og det var virkelig ikke småting – så blev hun stående rank og uanfægtet. Jeg er ikke i tvivl om at meget har været svært, men hun lod ikke sin dømmekraft påvirke af det.

Beslutningskraft: Da Helle overtog statsministerposten var Danmark ramt af den værste økonomiske krise på denne side af anden verdenskrig. Det var svære beslutninger der skulle til for at rette op på det.

Jeg vil glæde mig over at socialdemokratiske statsministre erfaringsmæssigt bliver stadig mere populære med tiden. Tænk blot på Poul Nyrup og Anker. Begge blev skældt meget ud i deres tid som statsministre, men deres eftermæle står klart positivt. Sådan vil det også gå for Helle Thorning-Schmidt.

Share This Post

En værdig formand for Folketinget?

Pia_stay

 

Pia Kjærsgaard får hård kritik for sin afskedssalut til Helle Thorning-Schmidt

Hun affejer dog de kritiske kommentarer i Ekstra Bladet i dag om Helle Thornings kandidatur til FN’s Flygtningekommisær:

– Det er faktisk en ros til hende. Det egner hun sig supergodt til, tror jeg. Prøv nu at høre: Det er en kendt sag, at hun længe har ønsket sig en toppost. Nu får hun den. Og jeg tror hun vil være bedre til det end til at være statsminister, lyder det fra Kjærsgaard, der “ikke kan tage kritikken alvorligt overhovedet“.

Jeg har forventet mere fra Folketingets formand, end en populistisk plat udtalelse!

Men jeg vil sænke paraderne og tænke på det gamle ordsprog “Tomme tønder buldrer”, det er vist det mest positive og betegnende man kan sige om kvinden i landets næsthøjeste embede.

Pia_stay_a

Share This Post

Pia er sikker på valg til Folketingets formand

Pia Kjærsgaard (DF) udnævnes i morgen fredag til ny formand for Folketinget

Hun kan se frem til en løncheck på størrelse med statsministerens, der per 1. april 2015 lød på 1.470.744,45 kroner om året.

Image9

Men glæderne er ikke slut med det, for hun får fri bolig i Folketinget og bil stillet til rådighed med chauffør.

Hun bliver chef for omkring 400 ansatte i Folketingets administration og skal sørge for gode arbejdsforhold for folketingsmedlemmerne.

Det er blandt andet formandens opgave at være ordstyrer på møderne i folketingssalen og tage i mod den kongelige familie på Folketingets åbningsdag efter sommerperioden.

Hun bliver den første kvindelige formand for Folketinget i mands minde og hun er rundet af et job som SOSU assistent og er dermed ikke akademiker. Det er vist det mest positive, der kan skrives om hende.

Med udnævnelsen af hende, så cementerer det borgerlige flertal overfor udlandet, at Danmark er på vej ind i “flæskestegsæraen” med et ekstremt fremmedhad på dagsordenen.

Et Danmark, som jeg ikke bryder mig om.

 

Share This Post

Dansk Folkepartis værdiordfører er ude på overdrevet.

Selvfølgelig må landets justitsminister fejre jul sammen med sin familie.

Det hersker der ingen tvivl, selvom det foregår på “Fristaden Christania”, som forøvrigt er under normalisering. Mette Frederiksen har ikke et ansvar for hendes familie bor der, men at forhindre en politiker i et besøg hos familien, der er simpelthen for langt ude for den gamle kone i Dansk Folkeparti.

Jeg har derfor sendt en mail til konen med følgende ordlyd:

Du udtaler:
Det er ”totalt til grin” og ”fuldstændigt forkasteligt”, at justitsminister Mette Frederiksen
valgte at fejre jul med sin nye kæreste på fristaden Christiania i København.

Det er forhåbentligt stadig alle danskeres ret at holde jul, hvor de har lyst.

Men nu når du knæsætter denne ret for en dansk politiker, så ønsker jeg oplyst,
hvor du holdt jul?

Det får jeg nok ikke et svar på 😉

Jeg er 120% enig med Mette Frederiksen i følgende udsagn: ” Og jul må man også som justitsminister tilbringe sammen med sin familie.

Allahu Akbar - أي أعلى من كيارسغارد     (Ingen højere end Pia Kjærsgaard)

Allahu Akbar – أي أعلى من كيارسغارد   (Ingen højere end Pia Kjærsgaard)

Jeg synes det er fuldstændigt forkasteligt, at landets justitsminister – den øverste for de retslige tilstande i Danmark – går ud og holder jul på Christiania. Er det en aftale, hun har lavet den aften som en lille julegave? Jeg synes, de må til at tage sig sammen i Socialdemokratiet,” siger Pia Kjærsgaard i et interview med tv2.dk i dag, der ellers handlede om debatten om, hvorvidt Fonden Fristaden Christiania skal have et statsgaranteret lån.

TV2: Hvorfor synes du ikke det er ok, at justitsministeren holder jul derude, hvis hun har et privat arrangement?

“Fordi det da er et signal til omverdenen om, at alt er rosenrødt på Christiania. Og det ved vi jo, at det absolut ikke er. Javel, det er et privat arrangement, men hun er den øverste for retstilstanden her i Danmark, og jeg synes det er totalt til grin”, svarer Pia Kjærsgaard.

Mette Frederiksen skriver den 3. februar 2015 på sin Facebook profil:
Ekstra Bladet “afslører” i morgen, at jeg holdt juleaften sammen med min kæreste hos familie på Christiania. Jeg har i øvrigt besøgt området flere gange i de forgangne år.

Som socialdemokrater kæmper vi for normalisering af området, ikke lukning. Politiets vigtige indsats i området er naturligvis ikke til diskussion. Det er hashhandel vi skal bekæmpe, ikke christianitterne. Vi havde i øvrigt en hyggelig aften og ja vi fik and og nej jeg vandt desværre ikke mandelgaven.

Og jul må man også som justitsminister tilbringe sammen med sin familie.

Share This Post

Vores ytringsfrihed misbruges til kampagne mod flygtninge og muslimer!

Islam er nemlig ikke bare én ting. Islam er en samlebetegnelse for alle de forskellige livsanskuelser, der mener at have deres udspring i Koranen. Og Koranen er en bog, der kan læses på et utal af forskellige måder. Det eneste muslimer rundt omkring i verden er enige om, er, at der kun er én Gud og at Mohammed er Guds profet. Hvad betyder det? Jo, at man er enige om, at Koranen er en hellig bog – man er ikke nødvendigvis enige om, hvad der står i den eller hvordan det skal fortolkes!

Men der er ingen tvivl om, at muslimer verden over må se at vågne op og begynde at bekæmpe den hijacking af vores religion, der får unge mennesker til at kæmpe for et kalifat i Syrien eller slå uskyldige mennesker ihjel i attentater mod medier og enkeltpersoner, der forholder sig kritisk overfor Islam og muslimer. Det er sådan set lige gyldigt om der er fuldblodsracister, der forhåner alt, hvad der er helligt for en muslim. Det retfærdiggør på ingen måde at slå ihjel, skade eller på anden voldelig vis bekæmpe de mennesker, der ikke har samme synspunkter som en selv“, det er et citat af Anna Rytter skrevet på Modkraft.DK. Det er jeg enig i.

Jeg vil anbefale dig at læse artiklen på bloggen http://modkraft.dk/blog/anna-rytter/

Tre forskellige artikler med baggrund i terroraktion i Paris mod Charlie Hebdo.

3_om_terror

Artikel 1 – “Pia K: Ytringsfrihed gælder ikke for alle”.
Pia Kjærsgaard udnytter på Dansk Folkepartis vegne på groveste vis terroraktionen til at føre en kampagne for stop for indvandring og sende muslimer ud af Danmark. Det undrer mig ikke….. Det moralsk angribeligt partiet udnytter en terroraktion i Paris til at indføre grænsekontrol og grænsebomme igen mod al sund fornuft. Det er umuligt at forhindre international terrorisme med grænsebomme. Den eneste måde er at have et internationalt samarbejde om bekæmpelse af politiske terrorgrupper, men det modsætter Dansk Folkeparti sig, fordi partiet er mod EU.

Artikel 2 – 23 årig sigtet for at glæde sig terror på Facebook.
Den 23-årige talsmand er sigtet efter straffelovens paragraf 136. Heraf fremgår det, at dén, der »offentligt billiger« handlinger, der er omfattet af terrorlovgivningen, straffes med bøde eller fængsel indtil to år. Københavns Politi har desuden gennemført ransagning af den pågældendes bopæl i det københavnske nordvestkvarter.

Den 23-årige publicerede onsdag et link til en artikel om terrorangrebet i Paris på sin Facebook-profil og forsynede linket med en glad smiley. Ifølge sigtelsen skrev han på arabisk, at Gud »har æren« for denne »handling« eller dette »angreb« i følge Berlingske.

Det er langsom glidning mod knægtelsen af vores grundlovssikrede ytringsfrihed.

Det er jeg i mod, for jeg mener ikke man forhindrer terrorisme i Danmark ved at straffe de potentielle politiske ekstremister, uanset om de har muslimsk baggrund eller er på den yderste ekstremistiske højrefløj. Den eneste vej frem er en dialog med de ekstreme miljøer i Danmark og ikke mindst respekt for de danske muslimer.

Jeg har respekt for de unge muslimer, der uddanner sig og dem der hver dag går på arbejde til gavn for vores samfund.

I Dagens politiske Danmark er det populært at hetze mod muslimerne, det skal ændres. Indvandrere og flygtninge skal have uddannelse og jobs i Danmark, det er vores bolværk mod dansk ekstremisme.

I denne tid konkurrerer de politiske partier om at tildele PET (Politiet efterretningstjeneste) flest mulige penge til terrorbekæmpelse. Det kroteske er PET ikke selv mener, der er behov for det! Vi skal ikke indføre et overvågnings samfund i Danmark på grund af terroraktioner i udlandet. Derimod skal vi fæste lid til PET i samarbejde med udlandet optrevler terror grupperne inden de udfører deres terroraktioner i Danmark.

Artikel 3 – Hvorfor SKAL man forsvare retten til hån, spot og latterliggørelse?

Vi er efterhånden som samfund ved at acceptere den tanke, at mindretal skal finde sig i hån, spot og latterliggørelse, som også Jyllands Posten skrev i forbindelse med udgivelsen af Muhammed-tegningerne i 2006.

Jeg har personligt svært ved at se det har noget med knægtelsen ytringsfriheden at gøre Politiken i dag ikke vil genoptrykke de danske Muhammed tegninger.

Hvad er det der synliggør vores grundlovs sikrede ytringsfrihed ved at tegne Muhammed, Jesus, Buddha eller andre religioners symboler med hånlige latterliggørende tegninger? For mig skal man undgå det for alle religioner, for det tjener intet formål at træde på menneskers religiøse baggrund. Jeg føler ikke de famøse Muhammed tegninger i Jyllands Posten har bidraget med noget som helst positivt til den offentlige debat.

Er Venstre ved at opgive det liberalistiske grundlag?

Det undrer mig Danmarks “Liberale” Parti – Venstre – anført af chefideologen Claus Hjort Frederiksen og partiets politiske ordfører Inger Støjberg forsøger at overgå Dansk Folkeparti med den mest ekstreme hetz mod muslimer og flygtninge.

hjort_ytringsfrihed

Er Venstre i panik ved at sælge ud af partiets liberale grundlag i angst over Dansk Folkeparti skal blive Danmarks største parti? Partiet Venstre har siden partiets start i år 1870 stået for vores grundlovs sikrede ytringsfrihed. Det står for fald i Venstres kamp mod Dansk Folkeparti.

Venstre skriver om sig selv:Venstres politik bygger på det liberale menneskesyn. Mennesket trives bedst i frihed under ansvar. Frihed betyder fravær af tvang – men også, at mennesket er frit til at tage ansvar for sit eget liv og medansvar for andre mennesker og fællesskabet“.

Jeg har svært ved at se, hvordan det hænger sammen med Venstres hetz mod muslimer og tanker om indskrænkelse af deres ytringsfrihed.

Venstre havde magten i godt 10 år og forsømte integration af indvandrere og flygtninge. Man forsømte også at forhindre dannelse af ghettoer i de større danske byer. Nu vil Venstre løse partiets forsømmelser ved at smide “de fremmede” ud af landet.

 

Share This Post