Det er præsternes ansvar kirken er fuld om søndagen!

Det er på tide at diskutere, om den ureflekterede praksis med, at der skal være højmesse hver eneste søndag i hver eneste kirke, stadig holder,” siger Præsteforeningens formand, Per Bucholdt Andreasen i Kristeligt Dagblad.

Han kalder det en grundlæggende forudsætning for en kristen kirke, at den holder søndagsgudstjeneste:
Men tidspunkt og sted bygger på et landbrugssamfund, som stort set ikke længere findes, og søndag er på mange områder blevet en dag med konkurrenter i form af en ny lukkelov, sportsaktiviteter og så videre. Vi skal ikke afskaffe højmessen, men måske være mere selektive med, hvor den placeres, og hvordan den skal foregå, så vi udnytter ressourcerne bedst muligt.”

 

Det koster kassen at aflyse gudstjenesten - Kilde KD.dk

Det koster kassen at aflyse gudstjenesten - Kilde KD.dk

 

Sidste år måtte landets kirker aflyse mindst 201 gudstjenester, fordi ingen dukkede op. Andre steder tæller kirkegangen mindre end en håndfuld. En aflysning koster flere tusinde kroner, derfor er det værd at overveje en gudstjeneste på tværs af sognene, hvor gudstjenesterne har et svagt besøgstal.

I Aftenshowet på DR1 fortæller sognepræsten fra Hadsund, at hendes succes i sognet er, at hun møder meningheden i hverdagen. Det sker i Folkeskolen, til idræts- og foreningsfester. Hun bakkes i studiet op af en yngre kvindelig lærer fra Hadsund, som siger de forløsende ord: “Det drejer sig om nærhed og indføling. Præsten har fået mig til at gå i kirke på søndage“.

Interessen for kirken ER tilstede! Det viser det nye initiativ fra Kristeligt Dagblad. Avisen har oprettet en pilgrimsside og eksemplet fra Hadsund, men det er betinget af en udvikling af Folkekirken fra en “Bonde Kirke” til en kirke der udgang i nutiden.

En ny ph.d. viser, at ansvaret for succes i Folkekirken i høj grad ligger hos præsterne.

For hvis præsterne er for støvede, kommer folk ikke i kirke. Kirken kvæler sig selv i stivnede traditioner, der ikke kan brydes.  Dem der går i kirke får den samme forestilling søndag efter søndag, det der adskiller den ene søndag fra den anden, der er vejret på vej til kirken og præstens valg af salmer.

Når præstens søndags prædiken så tilmed er langsommelig og kedelig, så er der en risiko for kirkegængeren vælger sofaen i stedet kirken. Nogle gange, så er prædiken måske også genbrug fra årene før, for teksten er fastlagt i kirkeåret.

 

 

 

Share This Post