Hjortens blålys……

Finansminister Claus Hjort Frederiksen skriver i Venstres Nyhedsbrev:
Reformpakken 2020” forbedrer de offentlige finanser med 47 milliarder kroner i 2020. Alligevel bliver der i hvert af årene 2014-2020 plads til at udbygge velfærden med fire milliarder kr. ekstra. Og med sundhedsaftalen søsætter vi nye initiativer og styrker en række behandlinger – herunder kræftbehandlingen af børn.

Det kan vi være stolte af!

Med reformerne undgår vi at gå til valg med uløste problemer. Vi har gjort en dyd ud af at betale for velfærden frem til 2020, så befolkningen hverken skal bebyrdes med ekstra skatter eller flere besparelser“.

Finansminsteren kaldes tilbage...............

Finansminsteren kaldes tilbage...............

Vi “kalder” finansministeren til jorden, for han må være på en anden planet!

Jeg er bange for at kede læseren med finansministerens og regeringens økonomiske resultater……. 

Underskud på finanslov 2010 –  51 mia. kroner
Forventet underskud i 2011    –  74 mia. kroner (Opjusteret i maj 2011)
Forventet underskud i 2012     – 80 mia. kroner 

Måske mere, for dette års finanslovunderskud er opskrevet med over 40 mia. kroner. Sidste års underskud blev reddet af ekstraordinære indkomster på 43 mia. kroner, som kom helt uventet for finansministeren ind i statskassen 🙂

Dermed er vi igen i konflikt med euro-reglerne. Skal det gå ud over kontanthjælps modtagerne, de hjemløse, dagpengene, de enlige mødre, boligejerne eller skolerne?

170.000 private jobs er nedlagt de sidste 3 år og det sidste år 14.000 jobs i kommunerne. Omregnet til fuldtidsstillinger 111.111.

Med 7 procent færre fuldtidsstillinger tegner det tekniske servicepersonale (rengøring med videre) sig for det største procentuelle fald i perioden. Men det er de tre store velfærdsområder – dagtilbud-, folkeskole- og ældreområdet – der i absolutte tal har oplevet det største beskæftigelsesfald.

Samlet er det 9.000 færre fuldtidsstillinger på de tre områder. På dagtilbuds- og folkeskoleområdet er beskæftigelsesfaldet på hhv. 4,3 procent og 3,4 procent. Områderne er præget af svagt faldende børne-/elevtal. Men faldet i beskæftigelsen er relativt højere end det demografisk betingede fald i udgiftsbehovene, så faldet skyldes i højere grad ændrede åbningstider og normeringer i daginstitutioner, bedre arbejdstidsaftaler og skolesammenlægninger med videre. Kilde: KL.DK.

Danmarks Statistik fastslår i dag, der er reccession i Danmark ( 4. kvt 2010 minus 0,4% + 1. kvt. 2011 minus 0,5%.)
Sammenlignet med første kvartal sidste år voksede økonomien med 1,1 procent – men også det er en skuffelse, idet økonomerne havde forventet en stigning på 2,4 procent.

Share This Post