Har Lars Løkke en holdning eller et standpunkt om sine ultimative krav til Dansk Folkeparti?

Lars Løkke fortæller søndag i interviews med de tre store morgenaviser Berlingske, Politiken og Jyllands-Posten, at han på afgørende punkter ikke vil bøje sig, hvis blå blok vinder næste valg.

De ultimative betingelser er, at “verdens største offentlige sektor” (Venstres nulvækst) skal holdes i ro, og skatten for de lavestlønnede skal sættes ned. (Red. Andre medier beskriver de ultimative krav, som Løkkes udgangspunkt!)

Vi vil meget gerne hjælpe ham med at få gennemført begge dele, men vi er bare mere ambitiøse“, siger Anders Samuelsen, formand for Liberal Alliance.

Modsat kræver Dansk Folkeparti højere udgifter til offentlig velfærd, men Samuelsen frygter ikke, at blå blok vil få de samme “samarbejdsvanskeligheder” som statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og den røde regering ifølge den liberale politiker oplever.

Samtidig erkender Samuelsen, at valgresultatet kan vise sig at gøre hans mening temmelig ligegyldig: “Hvis Liberal Alliance ikke får de afgørende mandater, så er det fuldstændig ligegyldigt, hvad jeg siger. Men hvis vi derimod bliver tungen på vægtskålen, så må Lars Løkke finde sig i at blive trukket i en mere ambitiøs liberal retning“.
Kilde: Avisen.dk

Der er godt 500 dage til valget skal være afholdt og Lars Løkke måske bliver forhandlingsleder udpeget af De Konservative, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Venstre.

Det kræver disse partier har et flertal efter valget, som de i dag går ud fra som givet!

Venstre med Uffe Ellemann Jensen i spidsen havde også vundet valget mod Poul Nyrup i 2008, men dengang måtte han og Venstre konstatere regeringen fortsatte. Det samme kan meget vel ske for Lars Løkke, der for tiden mister opbakning fra vælgerkorpset og samtidigt kan han iagttage et Dansk Folkeparti, der øger sin vælgertilslutning voldsomt.

Anders Samuelsen har mistet jordforbindelsen totalt i sine udtalelser til medierne, for han og Liberal Alliance vil IKKE blive “tungen på vægtskålen” ved det kommende valg i 2015.

Den seneste måling 8. maj 2014 i Berlingske foretaget af Gallup giver:
Liberal Alliance…………………….. 9 mandater
De Konservative …………………….8 mandater
Venstre ………………………………..42 mandater

kristian_lars

I alt mønstrer Lars Løkke 59 mandater mod “Rød Bloks” 78 mandater, hvilket er langt fra et flertal udenom Dansk Folkepartis 38 mandater. Det er Anders Samuelsen og Lars Løkkes vilkår for at danne en borgerlig regering, med mindre Liberal Alliance og De Konservative får et jordskredsvalg, hvilket jeg ikke kan få øje på med de nuværende partiledere.

Derfor forsøger Lars Løkke med sine interviews i Berlingske, Politik og Jyllands Posten at lægge pres på Dansk Folkeparti og samtidigt nedtone forventningerne til en måske kommende borgerlig regerings politik.

I min optik kommer Lars Løkke i samme situation som Helle Thorning-Schmidt, men bare med modsat fortegn, da regeringen vil være afhængig af et stærkt Dansk Folkeparti. Et Dansk Folkeparti, der strutter af selvtillid og ønsket om magt, der vil tryne de øvrige politiske partier. Partiet ser ud til at blive det største borgerlige parti efter valget?

Hvem tror på Lars Løkkes trusler er reelle?

Siden valget i 2011, hvor han “afleverede nøglerne til låns” til Helle Thorning, har han kun haft et mål i sigte…………….. at blive statsminister igen! Derfor vil han give købe på sine “ultimative” krav. Og han vil forklare de undrende vælgere, at det var et udgangspunkt.

Kristian Thulesen Dahl og Dansk Folkeparti afviser Lars Løkkes tanker om de ultimative krav i dag. Det sker få timer efter de er fremkommet i de tre medier og det sker i en ironisk tone fra DF’s partiformand.

Står Lars Løkke mod min forventning fast på sine ultimative synspunkter, så vil han spille rollen som statsminister over til “Rød Blok”.

Jokeren i det spil er som altid De Radikale.

Vælger partiet efter valget at danne regering med Lars Løkke, selvom de går til valg sammen med “Rød Blok”?
(De Radikale truede med at gøre det i 2011 valgets regerings forhandlinger i “Det sorte Tårn” sammen med SF og S).

Det er en mulig udgang for Lars Løkke, for dermed at sætte Dansk Folkeparti uden for indflydelse, men det kræver han kan forlige De Radikale og Liberal Alliances politiske krav, der synes at være meget langt fra hinanden. Den konstellation vil betinge et samarbejde med Socialdemokraterne, for at undgå Dansk Folkeparti.

Den seneste måling 8. maj 2014 i Berlingske foretaget af Gallup giver:
Liberal Alliance…………………….. 9 mandater
De Konservative …………………….8 mandater
Venstre ………………………………..42 mandater
De Radikale…………………………..14 mandater

Blå Blok har dermed 73 mandater mod Rød Bloks 64 mandater og med Dansk Folkeparti på sidelinjen med 38 mandater.

Det tror jeg ikke på sker, men det er en mulighed, som Dansk Folkeparti må frygte!

Disse ting er afhængig af et alt overskyggende krav, for der må ikke komme en ny skandale fra Lars Løkkes side. Det vil ikke overraske mig, hvis det sker…….. og det frygter man også i Venstres politiske top.

En anden og måske lidt overset sag, det er, at Lars Løkke var fraværende i Folketinget, da de borgerlige trynede regeringen med De Konservatives beslutningsforslag om børnechecken.

Der har Lars Løkke undgået at få blod på fingrene og han kan stå ren, når en borgerlig regering skal forvalte børnechecken fremover i henhold til EU reglerne.

 

 

Share This Post

Lars Løkkes moralske forfald udstillet på pressemøde.

 

Det blev et maraton af et pressemøde, der først sluttede efter tre timer og 43 minutter, hvor Lars Løkke Rasmussen forsvarede sine dyre rejser.

Det blev et maraton af et pressemøde, der først sluttede efter tre timer og 43 minutter, hvor Lars Løkke Rasmussen forsvarede sine dyre rejser.

Første klasse på fly er forbeholdt millionærer, der ikke har andet bedre at bruge deres penge til.

Men det har en dansk oppositionsleder faktisk, og det var ikke engang hans egne penge, men bistandsmidler, der blandt andet er givet gennem  90 millioner danske skattekroner.

Altså har hårdtarbejdende danskere været med til at betale for denne ekstravagance, og det er ikke i orden, mener Paula Larrain på Politiken.

Hun fortsætter:I Løkke-sagen specifikt, har pressen trods alt vist, at den stadig er der, når de rigtige historier bliver gravet frem. Det borgerlige Danmark havde bestemt ikke lyst til at se kendsgerningerne i øjnene, men vi havde brug for dem.

Selv om resultatet også denne gang er politikerlede, så bør vi glæde os over – høj som lav, rød som blå – at den fjerde statsmagt trods alt stadig fungerer og gør sit job“.

Jeg er for så vidt enig med Paula Larrain, men jeg mener dansk presse i al for lang tid  – anført af Venstres presseorgan Dagbladet BT i spidsen – har været mikrofon holdere og ukritisk talerør for Venstre og formanden Lars Løkke.

Hvorfor freder de fleste borgerlige medier Lars Løkke Rasmussen ?

Den mest indlysende grund er, at de fleste aviser, er ejet af fonde, som har rige bagmænd som ejere, og de ønsker til hver en tid en borgerlig regering, da det betyder flere penge ned i lommen til dem selv, og journalisterne er desværre mere optaget af, at beholde deres job, end at leve op til et acceptabelt journalistisk niveau.

Da TV2 gik i luften i 1988, var det Venstres barn, som skulle være en modvægt mod DR’s støtte til især Socialdemokratiet, tænk på debatten om “De røde lejesvende”. Det viste sig, at mange af dem senere stillede op for Venstre til folketingsvalg og nogen af dem sidder på andre politiske nøgleposter for partiet.

TV2 ikke har glemt sin “skaber”, de er nærmest en reklamekanal for Venstre, og når Lars Løkke taber hovedet, så sletter man da bare indslaget. Men Lars Løkke og Venstre har behændigt fået ansat sine tidligere Venstre medarbejdere på nøgle poster i TV2.

TV2s svar på Fox (TV2 News), er fyldt op med et hav af Venstre-folk, som hele tiden fordrejer tingene til fordel for deres parti. TV2 har i øjeblikket store økonomiske problemer, og Venstre burde faktisk hjælpe dem, da de i årevis har fået gratis reklame.

Der er nok at tage op for TV2 og TV2 News, for Lars Løkke fifler videre med skatteydernes penge.

Lad mig nævne tre eksempler:

  • Lars Løkke modtager et honorar på 30.000 kroner fra “Løkke Fonden”, der yder støtte til “utilpassede drenge”. Det betyder Lars Løkke ikke beskattes af indtjente foredags honorarer på 372.000.
    Og vupti falder skatten!
  • Lars Løkke ønsker GGGI modregner datterens flybillet i hans honorar. Derved bliver hans honorar mindre, der modregnes et beløb mindre, svarende til billettens pris i Løkkes efter-vederlag. At Lars Løkke betaler datterens flyvebillet skyldes alene hans rejsebilag blev lagt frem på pressemødet i går.
    Og vupti falder skatten!
  • Lars Løkke blev overrasket på pressemødet, for en vaks journalist fra Ekstra Bladet spurgte ind til rejsebonus fra hans mange luksus rejser. Lars måtte krybe til bekendelse – han havde ikke afleveret sin rejsebonus, der skønsmæssigt andrager 100.000 kroner til GGGI.
    Og vupti falder der skattefri penge ned i Lars Løkkes lommer!

Der er alt sammen efter reglerne………….. Men er det moralsk rigtigt?

Venstres Pressetjeneste er meget dygtige til, at styre store dele af medierne, og de var i samarbejde med BT meget tætte på, at få tippet valget over til blå blok ved sidste valg, med historien om Helle Thorning-Schmidts “skattesag” midt i valgkampen. Det viste sig senere det var en historie uden sagligt indhold, men kreeret et sted omkring personer i Venstres Pressetjeneste, skatteministeriet, et advokatfirma i Aarhus samt BT’s chefredaktion? Men med klare signaler til Venstres top…..

Stort set alle journalister ved, at Lars Løkke er uegnet som statsminister fagligt, og han er utroværdig, men det skrives der næsten ikke om i de borgerlige medier.

Peter Bach skriver på Politiken:

Han bor til leje tæt på Nyhavn i en lejlighed, som er ejet af Skandinavisk Tobakskompagni, og William Demant, og de eneste to konkrete forslag han er kommet med de sidste par år, er lempelser på rygeloven, og tilskud til høreapparater, og så heller ikke et ord om hans stunt på cykel midt om natten på Rådhuspladsen, men mon ikke Venstres Pressetjeneste udvider fri bil ordningen med en tandem cykel ?

Eksempler på Løkkes forbrug på skatteydernes vegne:

Den 4. april 2013 nød Lars Løkke Rasmussen en kvart flaske vin før et planlagt møde. Bilaget for vinen, fra Le Cafe du Musee i Paris, er på 33,50 kroner og er blandt de bilag, Venstres formand har afleveret i sin tid som formand for GGGI.

Blandt alt stort og småt har Lars Løkke Rasmussen afleveret bilag for bl.a. minibar, skjorterens og cafe-besøg.

I Rio – under Løkkes første rejse for GGGI – bad Lars Løkke om roomservice tre gange, var i minibaren to gange og besøgte poolbaren en enkelt gang.

Den samlede regning på 890 kroner blev betalt af en medarbejder, der lagde ud for Løkke, og som senere blev refunderet af GGGI.

I forbindelse med et middagsmøde den 21. august 2012 drak Lars Løkke Rasmussen en flaske Chateau Soutard ’02 til 1.500 kroner.

Blandt andre bilag er vand og vin til Løkke før et møde i juni 2013. Her bestilte Lars Løkke en flaske Perrier vand og en flaske Diamond Label rødvin til i alt 550 kroner. På samme rejse afregnede Løkke minibar for 545 kroner.

Blandt regningerne i Løkkes bilagssamling er også bilag fra Lotte Hotel Seoul for minibar og skjorterens for i alt 1.186 kroner.

Kilde: DR.dk

I 10 nætter stod dyre hotelværelser tomme, selvom klimaorganisationen GGGI havde betalt for dem for Lars Løkke Rasmussen i forbindelse med konferencer i Doha og Rio.

(Venstre har i følge oplysninger til Ekstra Bladet fra Venstres partiorganisation også betalt for værelser i samme periode?)

Jeg tror, der har været bestilt hotel i godt 40 dage, hvor jeg har brugt dem i omkring 30 dage. Sådan er der så meget, og det bliver ved og ved, og derfor har jeg ønsket at skabe en situation, hvor I kunne spørge til det hele“, siger Lars Løkke Rasmussen på pressemødet

Victorian Suite på hotellet Grand Heritage Doha var et af de dyre hotelværelser, der stod tomme i forbindelse med Lars Løkke Rasmussens deltagelse i konferencer i Doha og Rio.

 Jeg mener ikke, det er en acceptabel adfærd……….. når man har en indtægt på mere end 1,500.000 kroner årligt må man selv betale for private behov. Der er ydermere udbetalt rejsediæter.

 

Share This Post

Olav Skanning angriber Zenia Stampe

Zenia Stampe, kontroversiel næstformand i de radikale vandt fløjkrigen i Roskilde. (Foto - Radikale)

Næstformand Zenia Stampe (R), kritiserer BT journalist Lars Fogt. (Foto – Radikale)

Folketingsmedlemmet Zenia Stampe (R) har skudt langt over målet i sin kritik af BT og avisens journalist Lars Fogt, fortæller BT’s chefredaktør Olav Skaaning Andersen til Politiken.

Jeg kan ikke forestille mig, at nogen kan tage hende alvorligt“, siger han.

Olav Skaaning Andersen understreger, at han mener, at BT har lavet grundlæggende journalistik ved hjælp af aktindsigt, der har undersøgt forholdene omkring Uffe Elbæk.

Vi er mange der ikke tager Dagbladet BT og dens chef Olav Skaaning Andersen alvorligt.

Godt nok søges der aktindsigt og det behandles også seriøst i chefredaktionen på BT, men det resultat der kommer ud af det, det er IKKE særligt seriøst! For BT indhenter kun ekspertudsagn fra de “eksperter”, der støtter BT’s politiske formål med artiklerne.

Og BT’s overordnede formål, det er:

  1. At så mistillid til Statsminister Helle Thorning-Schmidt
  2. At så mistillid til regeringens politik.
  3. At få Venstre frikendt i skattesagen.
  4. at få Stephen Kinnock dømt skattepligtig i Danmark.
  5. At få genindsat Lars Løkke som statsminister for enhver pris.

At BT så mister oplag på den forfejlede journalistiske profil, det bekymrer ikke den tidligere sportsjournalist Olav Skaning Andersen på BT. Han fortsætter ufortrødent med BT’s manglende seriøsitet og journalistiske profil.

Men det må slutte på et tidspunkt, for oplaget kan ikke fortsat falde i en uendelighed…………..

Share This Post

Jeg, Paula Larrain og mange andre undrer os…..

Uffe Elbæk, Kulturminister, skrev på Facebook ……..

Jeg har her til eftermiddag truffet en meget svær, men rigtig beslutning, og har meddelt statsministeren, at jeg ønsker at trække mig som kulturminister. Når beslutningen var svær, er det fordi, at jeg elsker mit job, mine kollegaer i ministeriet og mit ministerområde. Når det er rigtigt, er det fordi, at jeg ikke kan have, at den aktuelle sag om min prioriteringer i forhold til AFUK skal skygge for det vigtige regeringsprojekt partierne er i gang med at realisere sammen“.

Dyb respekt for Uffe Elbæks beslutning, det var den eneste logiske udvej på denne sag, uanset hvor retfærdigt det end må være, men den pressehetz han har været udsat for, det gav ham ikke andre muligheder……..

Uffe Elbæk mangler politisk dømmekraft i sagen omkring AFUK og hans brug af denne kulturinstitution til Kulturministeriets møder. Der er en oplagt mulighed for en ministerstorm fra Venstres side, der er bagud på points efter Ellen Trane Nørbys forsøg på at hjælpe sin mor med tilskud til et kristent museum i Lemvig.

Det er payback time efter Ellen Trane Nørbys – kendt venstre politiker – forsøg på at skaffe tilskud til sin mors kristne museum i Lemvig. Så inden Venstre kravler for højt op i træet og beskylder de røde for “kammerateri” og “nepotisme”, så trives det også i Venstres lejr.

Venstre har en klar interesse i at køre denne sag for at rette op på Ellens fejltrin i “Lemvig sagen”. Jeg mener Uffe Elbæk har mistet al sund fornuft i at bruge AFUK, når han har interesser i denne institution og burde have holdt sig langt væk fra at bruge institutionen, hvor uretfærdigt det end måtte være. Det er en ren gavebod til blå lejr og Enhedslisten.

De danske medier er selv gøglere i Elbæksagenskriver Paula Larrain i Politiken og tilføjer: “Mediernes undervurdering af danskerne får sager som Gøglergate til at gå i selvsving“.

Det kan beskrives meget nemt Paula Larrain, lad mig blot nævne – TV2 Nyhederne og TV2 News de to borgerlige “støjsendere”, der er styret af en direktion og bestyrelse sammensat af nøglepersoner fra Venstres bagland og tidligere spindoktorer.

Det er mig ubegribeligt den nuværende regering ikke rydder op i TV2’s bestyrelse. Danmark fortjener de omdannes til seriøse nyhedskanaler, der ikke kun er talerør for Venstre og dette partis uhæmmede ønske om igen at indtage hjørnekontoret på Christiansborg med “Lille Lars fra Nyhavn” på statsministerposten!

Lad mig slå det fast med det samme: Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at Uffe Elbæk har dummet sig, og jeg tror det er klogest ikke bare for ham selv, hans mand, men for hele regeringen, at han går af nu“, skriver Paula Larrain, der er kommunikations-rådgiver. Hun er uddannet journalist og tidligere vært på TV Avisen på Politiken i dag.

Uffe Elbæks nepotisme og kammerateri kan ikke måles mod Claus Hjort forbrydelser i Venstres regeringstid!.

Uffe Elbæks nepotisme og kammerateri kan ikke måles mod Claus Hjort forbrydelser i Venstres regeringstid!

Hun fortsætter med de spændende oplysninger :

Min bekymring her handler om noget andet. For man kan undre sig over, hvorfor denne sag har fået så mange op af stolene, når den i substansen må siges at være ganske klein i modsætning til eksempelvis sagen om tidligere Venstre-minister Claus Hjort Frederiksen.

For et par år siden fik DR-journalist Jesper Tynell Cavlingprisen for at have afsløret følgende:

• Claus Hjort Frederiksen gav Folketinget usande oplysninger.

• Ministeren afskaffede kravene til udenlandske arbejdstageres sikkerhed i farlige job – i al hemmelighed og uden om Folketinget.

• Beskæftigelsesministeriet bad kommunerne administrere den såkaldte 300-timers regel på en ulovlig måde.

• Ministeriet bestilte misvisende tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen for at dreje den offentlige debat til egen fordel.

• Embedsmænd slettede belastende dokumenter fra ministeriets arkiver.

Disse overtrædelser fik ingen – absolut ingen konsekvenser – for hovedpersonen og hvad værre er: De fik faktisk heller ikke nogen særlig opmærksomhed. Citat slut.

I den forbindelse anser jeg Uffe Elbæks brug af 180.000 mødekroner på AFUK, som mindre end en bagatel! Og slet ikke i nærheden af nepotisme og magtmisbrug………

“Tilhængere af Uffe Elbæk vil straks konkludere, at det er, fordi medierne er blå og holder en beskyttende hånd over Venstre.
Men det er ikke forklaringen. Jeg tror snarere, det handler om manglende journalistisk kapacitet og en gennem mange år langsom udvanding af nyhedernes væsentlighedskriterium. Det er i høj grad blevet fortrængt af et nyt kriterium, nemlig underholdningskriteriet“, skriver Paula Larrain og sætter trumf på med følgende salut: ” Journalistik i dag handler i virkeligheden mere om, hvad man kan sælge, end hvad der er vigtigt for borgerne at vide. De seneste mange års konkurrence på hurtighed har udhulet journalisters mest grundlæggende evner til at sætte ting ind i en sammenhæng“.

Der, hvor jeg ikke er enig med Paula Larrain, det er på mediernes politiske styring og krav om at tilpasse sig ejerskabs forholdene i den danske medieverden.

BT – som har drevet denne sag ud i mindste petitesse – dagbladet er drevet af en chefredaktør med en solid baggrund i Venstre, det samme gælder de to nyhedskanaler TV2 Nyhederne og primært TV2 News, der har en bestyrelse og direktion udpeget med udsædvanlig nidkærhed at Anders Fogh Rasmussen, Claus Hjort Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen – blandt loyale tidligere ansatte venstre folk og spindoktorer.

Det er en presserende opgave for den nyudnævnte kulturminister Marianne Jelved, at sammensætte en bestyrelse, der kan sørge for TV2’s nyhedskanaler omdannes til objektive og seriøse nyhedskanaler inden for en kort periode, det fortjener danskerne.

 

Share This Post

Regeringens 41 røde resultater…….

Hermed en liste fra politikken den 7. juli, hvor de blandt de mange forbedringer fremhæver 41 røde resultater – det er da ikke så ringe af mindretalsregering. Så er jeg da stolt over at være socialdemokrat. Det er jo ikke lige det indtryk man får når man følger den daglige pressehetz.

  1. Tusindvis af nye job gennem en kickstart af økonomien
  2. Fem mia. til velfærd fra hævede skatter og afgifter for fem mia. kr.
  3. Afskaffelse af fattigdomsydelser
  4.  2,6 mia. kr. til flere praktikpladser til de over 10.000 der mangler
  5. Styrket mulighed for familiesammenføring af børn
  6. Afskaffelse af pointsystemet for familiesammenføring
  7. Hævelse af den kriminelle lavalder fra 14 til 15 år
  8. 500 mio. kr. til flere voksne i daginstitutionerne
  9. Flere penge til Ulandsbistand
  10. Midlertidig forlængelse af dagpengeperioden
  11. Afskaffelse af fradrag for private sundhedsforsikringer
  12. Kontanthjælpsmodtagere har fået ret til ferie
  13. Styrket indsats overfor social dumping
  14. Styrket skatteindsat, så multinationale selskaber betaler skat i Danmark
  15. Fleksibelt klasseloft på 28 i gymnasierne
  16. Fjernelse af brugerbetaling for fertilitetsbehandling på sygehuset
  17. Genindførelse af gruppeeksamen
  18. Styrket retshjælp
  19. Ophævelse af knivloven
  20. Ophævelse af permanent toldkontrol
  21. Fjernelse af prisloft over 6 ugers selvvalgt uddannelse
  22. Fjernelse af tvungen brug af private udbydere, såkaldte andre aktører, i beskæftigelsesindsatsen i kommunerne
  23. Ny indsats mod ungdomsarbejdsløshed
  24. Fjernelse af skærpede sanktioner overfor folk på kontanthjælp
  25. Annullering af besparelse på beskæftigelsesindsats
  26. Jobpræmie for kontanthjælpsmodtagere
  27. Højere skolepraktikydelse til hjemmeboende over 18 år
  28. Reduktion af tilskud til efterskoleelever afskaffes
  29. Fjernelse af brugerbetaling på suppleringskurser på universiteterne
  30. EU’s landdistriktsmidler målrettes grønne tiltag
  31. Flere penge til fremme af økologi
  32. Gebyr for tolkebistand på sygehuset afskaffes
  33. Blå regerings besparelser på forebyggelsesfonden føres tilbage
  34. Bedre økonomiske vilkår for forældre der passer et alvorligt sygt eller handicappet barn i hjemmet
  35. Fjernelse af skattefordelen ved medarbejderaktier
  36. Arbejdsskadeafgift på farligt arbejdsmiljø
  37. Styrket indsats mod sort arbejde
  38. Aflønning i aktier skal beskattes ligesom anden løn
  39. Mere lige og retfærdig fordeling i det kommunale udligningssystem
  40. Opprioritering af menneskerettighedsarbejdet
  41. Homoseksuelles muligheder for at indgå ægteskaber

Listen er ikke endegyldig, men opdateres…..

Tak til Alex Jensen, Esbjerg og Politiken.dk

Fungerende politisk ordfører John Dyrby Paulsen understreger i Politiken, at  Socialdemokraterne fortsat er et rødt parti.

Vi er stadig et centrum-venstre-parti med vægt på det sidste. Og sådan skal  det også være. Det kan man også se på vores resulater – meget af det, vi har  gennemført, var aldrig blevet til noget under VK-regeringen“, siger han og  fortsætter:

Samtidig er vi gået til valg på at ville indgå brede aftaler. Det var der  ikke mange, der troede på kunne lade sig gøre, men det kunne det. Det  fornyede samarbejde henover midten i dansk politik er meget vigtigt“.

Share This Post