Prinsen, der ikke forstår sin rolle…

Prins Henrik og dronning Margrethe skal ikke begraves sammen, hvilket ellers var planlagt. Det bekræfter kongehuset i en pressemeddelelse.
 
 
Fred være med den beslutning. Det næste bliver vel skilsmissen, der skal publiceres…… Men Dronningen skal på ferie i Frankrig, så måske kan hun overtale prinsen her til fortsat at blive i ægteskabet.
 
Nu har Prins Henrik aldrig forstået sin rolle i Danmark, det kan der være mange grunde til, også grunde som vi ikke kender til, men er det ikke på tide at se på apanagen til en prins, der ikke gider Kongehuset og som er gået på pension?
 
Dronning Margrethe – som nu bliver den eneste, der bliver begravet under sarkofagen – Hun har haft et ønske om at blive begravet i Skt. Birgittes Kapel, og det ønske blev imødekommet, som betød biskop Oluf Mortensen bliver flyttet.
 
I Roskilde gavebog hedder det: “Den 28. august 1485 døde den ærværdige fader og herre, Roskilde-bispen Oluf Mortensen, som stiftede og grundlagde Sct. Birgittes Kapel og gjorde meget for kirken og kapellet. Han skænkede også kapitlet fire talenter“.
Det er en voldsom beslutning at flytte biskoppen……… på den baggrund, der skal være plads til en sarkofag med dronningen.
 
 

Pris 29 millioner gode danske kroner.

Model i 1:10 udført på foranledning af Hendes Majestæt Dronningen og Hans Kgl. Højhed Prinsgemalen.
Basens 7 niveauer er tænkt i sandsten, de 3 søjler i, dansk granit, færøsk basalt og grønlandsk marmor.
Elefanthovederne er støbt i sølv.
Selve ”Sarkofagen” er i støbt glas, figurerne af regentparret udføres som et hulrum i glasset, sandblæst på indersiden.
På toppen allegorier, heraldik, symboler i forgyldt bronze.
Share This Post

Prinsen på gåtur i den farlige fristad.

I forlængelse af de store problemer i Retsudvalget, hvor Venstre, Dansk Folkeparti og regeringens støtteparti Enhedslisten tordnede mod justitsminister Morten Bødskov om hans håndtering af Retsudvalgets besøg på det ekstremt farlige Christiania, så har BT – Nicheavisen fra Det Berlingske hus i Pilestræde, følgende historie:

Prins Henrik var i selskab med fire udenlandske gæster, hvoraf den ene muligvis var en af hans nevøer, samt en vagt. Gruppen besøgte blandt andet Christianias malerværksted og kvindesmedjen.

– Folk kiggede da efter ham, men han kunne sagtens gå i fred. På et tidspunkt var han dog ved at glide på noget is, så nogen fra Den Grønne Hal – en slags Silvan – gav ham nogle pigge, han kunne have under sine sko, siger Emil Olieu.

Kongehusets kommunikationschef, Lene Balleby, bekræfter, at Prins Henrik besøgte Christiania i et privat og spontant ærinde. Ifølge Lene Balleby er det første gang, Prins Henrik besøger fristaden.

christania

Modelfoto

 

Selvom besøget altså var Prinsgemalens første, så har han tidligere udtalt sig om Christiania. Det skete ved en middag i Shanghai sidste forår, hvor han fik overrakt en af Christianias folkeaktier af ambassadør Timothy Jacob Jensen.

Det er et lille anarkistisk samfund midt i København – men de er royalister. Christiania var for revolutionen, men ikke imod monarkiet“, sagde Prins Henrik under middagen.

Kilde: BT.dk.

Men jeg skal nok ikke se det i sammenhæng med dagens ballade i Retsudvalget og fyringen af justitsminister Morten Bødskov. Det er tankevækkende det er den samme fristad der er tale om………

Share This Post