En højre radikal kronik i Berlingske………..

Eva Agnete Selsing er en af dem, der tager højlydt del i debatten. Hun er filosof og borgerlig ligestillingsdebattør i blandt andet Dagbladet Børsen, Berlingske og medlem af redaktionen på det højre radikale tidskrift “Sappo”.

Nu har hun begået en højre radikal kronik i Berlingske den 29. juni 2012.

Overskriften er jeg enig, men så kommer den borgerlige salut...........

Overskriften er jeg enig i, men så kommer den borgerlige salut………..

Hun skriver i overskriften:
Borgerlige har kun et enkelt håb: At Venstre taber det næste folketingsvalg. De har brug for at vågne op. Skifte ledelsen ud. Rydde op i folketingsgruppen. Formulere substantielle politiske tanker. Og huske på, hvad borgerlighed er.”

Eva Agnete er cand. mag i filosofi og klummeskribent i Berlingske Tidende. Medlem af redaktionen på Sappho. En rigtig højre radikalist.

Eva Agnete Selsing

 

Flere uddrag af hendes kronik:

………….”Venstre har, med sin beregnende tilgang til skatteaftalen med regeringen, cementeret sin rolle som årtusindets hidtil mest magtsyge parti. Det borgerlige bagland kan med rette spørge: er der noget som helst, der tyder på, at Venstre vil føre en borgerlig politik, når de atter kommer til magten?”………

………”Forløbet er den foreløbige kulmination på den kurs, der blev sat under den tidligere borgerlige regering. En kurs, som har efterladt Venstre uden en egentlig politik. Det eneste, der er tilbage i dag, er ønsket om magt.”…………

…………” Skattetrykket var højere næsten hvert eneste år end under Nyrup, og den økonomiske vækst var historisk lav. Danmark blev et relativt fattigere land”………………

……..” Lars Løkke Rasmussen har med alt ønskelig tydelighed gjort det klart, at han vil fortsætte socialdemokratiseringen og den dubiøse taktiske linje, som er blevet Venstres erstatning for politisk indhold. Løkke vil kun magten – præcis som sin forgænger“……….

………. ” Borgerlige har måske kun et enkelt håb: At Venstre taber det næste folketingsvalg. De har brug for at vågne op. Få sig en gevaldig rusketur. Skifte ledelsen ud. Rydde op i folketingsgruppen. Anskaffe sig en intern debatkultur. Aflære en stor mængde frygtelige, meningstømte politikermetaforer. Formulere substantielle politiske tanker. Huske på, hvad borgerlighed er. Finde noget, der ligner en vision for et frit og solidt Danmark i fremtiden. Turde at sige borgerlige sandheder til den offentlighed, der alligevel godt kan gennemskue det magtsyge spil“………………..

Læs hele kronikken her…….

Jeg er enig med hende i Venstre bør tabe det næste valg af hensyn til Danmarks ve og vel.

Men jeg er ikke enig med hende i, at Anders Fogh og “vikaren” Lars Løkke førte en socialdemokratisk politik, for der er aldrig flyttet så mange skattekroner fra den dårligt lønnede dansker til de mest velhavende i dette land, som under de to herrers regeringstid.

At Venstre får over 40 procent af stemmerne i diverse målinger, må da bero på det triste faktum at folk ikke aner, hvor de skal gå hen med deres stemme. Jeg indrømmer at Thorning virker lidet inspirerende, men hendes team er altså milevidt foran Venstres uduelige partitop.

Ja, Venstre skal rydde op – men hvad er så borgerlig politik Eva?

Det er rigtigt, at den nuværende “røde regering” fører borgerlig politik så det basker, men samtidig tror jeg ikke det vil gavne Danmark at politikken bliver endnu mere blå i form af Liberal Alliances politik, som skribenten Eva Agnete Selsing åbentbart mener er løsningen, det  vil bare skabe uro på arbejdsmarkedet.

 

 

Share This Post

Kamp om radikal kredsopstilling

Zenia Stampe er røget uklar med dele af sin bestyrelse om opstilling i den Sjællandske Storkreds.

Zenia Stampe, kontroversiel næstformand i de radikale vandt fløjkrigen i Roskilde. (Foto - Radikale)

Zenia Stampe, kontroversiel næstformand i de radikale vandt fløjkrigen i Roskilde. (Foto - Radikale)

Kristian Borch, formand for Radikale i Roskilde, siger: “Zenia er jo en ny type politiker. Hun bruger Facebook, er ekstremt engageret og reagerer lynhurtigt på ting. Så får hun ikke altid lige tjekket sit bagland, og hvis baglandet er lidt konservativt, så kan det godt skabe spændinger”.

Det er en spændende udtalelse fra den radikale lokalformand, for er vi på vej til partiforeningerne og medlemmerne ikke har indflydelse på de folkevalgtes arbejde i Folketinget, kommunalbestyrelser eller Regioner? Hvis det er rigtigt forstået, så er det ikke så mærkeligt at partiernes medlemstal falder i denne tid. Der er ingen ide for medlemmerne at bruge tid på partimøder og politikudvikling, hvis det ikke bruges af de folkevalgte i partiet.

Et af Zenia Stampes selvforskyldte problemer med at blive Folketingskandiat er hendes voldsomme kritik af dronningens sidste nytårstale. Zenia er er klæret modstander af kongehuset og med i oprettelsen den  republikanske grundlovsbevægelse, men hun har med sin kritik har stødt den ældre del af den radikale bevægelse i Roskilde fra sig.

Sigrid Holmbjerg, tidligere radikal formand i Roskilde, siger: “Det var dybt provokerende og noget af det groveste, vi havde set. Simpelthen langt over vores grænse. Zenia vidste, at vi havde anbefalet hende at undlade at dyrke det med det republikanske – og til sidst måtte vi sige, at hvis det er det, hun mener, så kan vi ikke bakke hende op“.

Det radikale parti er kendt for sin studentiøse tilgang til at løse politiske uenigheder, men den gælder ikke i Zenia Stampes kamp mod den tidligere bestyrelse, der ville have hende udskiftet. Zenia Stampes modstandere med formanden Sigrid Holmbjerg i spidsen måtte bl.a. finde sig i at blive omtalt som “mosefundene ude fra Jyllinge“.

Men den kontroversielle næstformand Zenia Stampe i det radikale parti gik sejrrigt ud af fløjkrigen i lokalforeningen Roskilde.

Hun siger i dag:Der er ikke nogen, der får noget ud af at få mundkurv på. Men jeg er jo fuldstændig enig i, at det kommende folketingsvalg handler om andet end kongehuset, og det er ikke det, jeg vil snakke om, når jeg deler valgbrochurer ud i Roskilde. F.eks. så jeg heller ikke nogen grund til at tale om republikanismen før påske, da vi fik døbt en prins og en prinsesse, for det er jo altid en glædens dag, når et barn bliver døbt”.

Den nye lokalformand antyder der er tale om et generationsskifte i Roskilde, som giver denne krusning på overfladen i partiforeningen.

Men er det radikale parti klar til at afskaffe kongehuset?

Share This Post

Betragtninger i dag

Naser Khader her endnu engang tiltrukket sig mediedækning i GO’ Morgen Danmark. Han har meget at lære om Det Konservative Folkeparti, som han nu er medlem af. Ledende medlemmer af partiet mener han er god til det værdipolitiske i Dansk Politik, men er der ikke forskel på radikal og konservativ værdipolitik?

***********************

Jeg faldt over en gammel mælkekarton i dag fra Arla Foods, der står:

 En dansk malkeko, bemærk koens deforme Yver, det er unaturligt i forhold til koens øvrige propotioner, men effektivt, da koens eneste formål er at levere en masse mælk

Hvad laver køerne om vinteren?
Ja det er et godt spørgsmål og Arla Fodds giver selv svaret.

………Køerne opholder sig i den varme stald og begynder at glæde sig til at komme på græs igen. 80% af alle danske malkekøer går nemlig på græs hele sommeren……..

Således beriget af Arla Foods beskrivelse af de danske køers ønsker er jeg parat til at pleje mit skrantende helbred med et glas mælk i bevidstheden om de danske køers vellevned.

Men jeg mener at have set presseklip og TV udsendelser, der givet et lidt andet billede af den danske malkeko, men herom senere.

Share This Post