Ny skatte skandale?

Sammendrag:
Skats skandaler har kostet danskerne mindst 97.300.000.000 kroner til dato. Dertil skal tillægges den nye skandale i Skat, hvor der er en risiko for yderligere et tab på 95.000.000.000 kroner.

Danskerne risikerer hermed at miste 192.300.000.000 gode danske kroner.

Hvad kunne danskerne have fået for de penge?

3 Femern Sund forbindelser. I dag vurderes det samlede projekt at koste 64,4 mia. kr. for kyst-til-kyst-projektet samt landanlæg på såvel den tyske som danske side, subsidiært en ordentlig behandling af kontanthjælps modtagere, bedre uddannelse for ledige, bedre forhold for ældre på plejehjem, en bedre folkeskole, en bedre infrastruktur………. ja listen er uudtømmelig og sætter Skats og politikkernes krise i relief!

Men de ansvarlige er enige om en ting, det skal ikke have konsekvens for de ansvarlige politikere, embedsmændene i Skatteministeriet eller direktørerne i Skat, hvor der dog er fritstillet 4 direktører og den øverste direktør Jesper Rønnow er sendt hjem (Afskediget) den 26. august 2016 med et gyldent håndtryk på  2,3 millioner kroner.

Skat skal splittes op i syv forskellige styrelser, og der skal ansættes 1000 nye medarbejdere sagde skatteministeren til TV2 efter fyringen af Jesper Rønnow.


Den nye skandale14.12.2016

Svindel med momsrefusion.

Der er sket en stor stigning i udbetalingen af negativ moms. Skats udbetaling af negativ moms er i perioden fra 2009-2015 steget med cirka 68 procent – fra godt 140 milliarder til 235 milliarder kroner.

Derfor er der risiko for, at der er sket omfattende svindel. Det er ikke dokumenteret, at der rent faktisk er svindlet, men det kan heller ikke afvises, siger statsrevisorformand Peder Larsen (SF).

Skatteministeriet er ikke i stand til at forklare denne stigning, udover at der kan være tale om ændringer i eksportmoms-ordningen. Og det har heller ikke givet Skatteministeriet anledning til at analysere området nærmere.

Anders Fogh Rasmussen har i sin regering startet nedskæringen af Skat, nidkært hjulpet af regeringen Lars Løkke Rasmussen I, regeringerne under Helle Thorning-Schmidt har ikke rettet op på Skats problemer, men de har ladet virksomheden Skat sejle videre. Lars Løkke Rasmussen II har intet gjort for at rette op på Skat før skandalerne blev kendt.

Skatteministeriet er en vandrehal for ambitiøse politikere, siden 2004 har der været 9 skatteministre.

Kristian Jensen (V) 2004 – 2010
Troels Lund Poulsen (V) 2010-2011
Peter Christensen (V) 2011-2011
Thor Möger Pedersen (SF) 2011-2012
Holger K. Nielsen (SF) 2012-2013
Jonas Dahl (SF) 2013-2014
Morten Østergaard (R) 2014-2014
Benny Engelbrecht (S) 2014-2015
Karsten Lauritzen (V) 2015-

Er det ikke på tide Lars Løkke Rasmussen (V) , Mette Frederiksen (S) og Morten Østergaard (R) sætter sig sammen og får en løsning på skatteministeriets kaos?

De har i skiftende regeringer et ansvar for Skats drift……..

I perioden januar 2012 til august 2015 blev de danske skattemyndigheder taget grundigt ved næsen af udenlandske svindlere.

Aktionærer fra lande, der har en såkaldt dobbeltbeskatningsaftale med Danmark, kan få hele udbytteskatten eller en del af den refunderet fra de danske skattemyndigheder.

Men svindlerne havde ikke aktier i danske selskaber. De indsendte bare forfalsket dokumentation, og SKAT udbetalte, hvad Skatteministeriet nu opgør til i alt 12,3 milliarder kr. til dem.
Kilde: Information.dk.

Manglende indrivelse af gæld.

Skats manglende evne til at inddrive gæld i tide har udviklet sig til en dyr fadæse for de danske skatteydere. I 2014 måtte Skat vinke farvel til 1,26 mia. kroner, som det offentlige havde til gode hos borgere og virksomheder, fordi gælden var blevet forældet.

I 2013 lød tallet tilsvarende på 902 mio. kr.

Der ligger nu en stor uforløst opgave, som en række af de røde skatteministre ikke har kunnet løse, og som også har eksisteret under den tidligere borgerlige regering. Min opgave er ikke at påtage mig ansvaret for, hvad tidligere skatteministre har gjort, men finde en løsning fremadrettet, der er så skånsom for skatteborgerne som overhovedet muligt,” siger skatteminister Karsten Lauritzen til BT den 29. august 2016 i et forsøg på at vaske egne sine hænder.

EFI’s kollaps har medført, at Skat inddriver danskernes gæld til det offentlige delvis manuelt, indtil man har fundet en anden løsning. Det har fået gælden til at eksplodere til 85 milliarder kroner, skriver den offentlige.dk den 26. august 2016.

Ejendomsvurderinger

Ifølge Rigsrevisionen stemmer Skats vurdering af parcelhuse i tre ud af fire tilfælde i 2011 ikke overens med de priser, som husene blev handlet til.

Rigsrevisionen kritiserer, at Skatteministeriet har været vidende om problemer med ejendomsvurderingerne siden 2007 uden at gribe ind.

De fejlbehæftede ejendomsvurderinger ventes ifølge Politiken at løbe op i omkring fem milliarder kroner, når boligejere i 2019 skal kompenseres for at have betalt for meget i ejendomsskat.

Efter flere år med kaos og skandaler i Skat er den øverste chef Jesper Rønnow Simonsen blevet fritstillet den 26. august 2016. På dagen, hvor skatteminister Karsten Lauritzen (V) præsenterer en redningsplan for det skandaleramte Skat, er organisationens øverste chef, Jesper Rønnow Simonsen, blevet afskediget med øjeblikkelig virkning, skriver den offentlige.dk den 26. august 2016.

Share This Post

De Radikale kæmper med vælgertilslutning

Vi er trætte af at blive opfattet som bedrevidende og arrogante.

Morten Østergaard erkender, at de Radikale har et imageproblem. Det vil partiet arbejde med.

B-Medlemmer

De Radikale kæmper med vælgerne. I øjeblikket står partiet til at få godt og vel fem procent af stemmerne, og det er en halvering i forhold til folketingsvalget i 2011.

En af forklaringerne er måske, at vælgerne har fået et billede af partiet som arrogant og bedrevidende. Et billede, som de Radikale vil forsøge at ændre på“, forklarer Morten Østergaard.
Kilde: DR.DK.

Det er ikke mærkeligt vælgerne opfatter De Radikale parti på den måde. Vi er mange der kan huske forhandlingerne i “Det sorte Tårn” på Hotel Plaza i København mellem Socialdemokraterne, SF og De Radikale og resultatet der kom ud af det.

Der var ingen tvivl om partiet med Margrethe den 3. (Vestager) og Morten Østergaard i spidsen kom ud af de forhandlinger som sejrherre. Man kan sige som den for længst bortgåede LO formand Thomas Nielsen sagde på sin sidste LO Kongres: ” Vi har sejret ad helvede til“.

Dent samme fejl begik De Radikale, nemlig man skal behandle de besejrede reelt og fair, det glemte Margrethe og Morten i de 3½ år som regeringen fik.

Man holdt stædigt fast i et dagpenge forlig indgået med regeringen Lars Løkke Rasmussen i dens sidste levetid. En dumdristig stædighed, som forfulgte regeringen i hele dens levetid og som efter min mening kostede regeringen livet til fordel med “Lille Lars fra Nyhavn” genkomst som statsminister.

Det er sent Morten Østergård nu fornemmer Det Radikale Venstre ikke kan gå på vandet, men risikerer for første gang siden partiet blev stiftet i 1905, at komme under spærregrænsen ved det kommende valg.

Partiet får som fortjent.

Share This Post

Venstre mister 7,5 millioner kroner årligt …….

Det afholdte valg flytter dramatisk rundt på det statslige valgtilskud til de opstillingsberettigede partier til folketingsvalget. For mig er der ingen tvivl om partistøtten skal omlægges fordi det entydigt favoriserer partier med et stort vælgertal.

Venstre må med erfaringerne fra valget være mere indstillet på forandringer, da partiet mister rigtig mange penge til Dansk Folkeparti. Nu skal man ikke ynke Koncernen Venstre “Danmarks Liberale Parti”, da det er det mest velhavende parti Danmark.

Det statslige partitilskud gives til politisk arbejde……
Udgiften til politisk arbejde øges ikke proportionalt med antal stemmer. Derimod er der ikke ubetydelige faste omkostninger ved at drive et politisk parti, her er der et basis kontorhold, mødelokale med videre.

Derfor mener jeg partistøtten skal omlægges med et fast ikke uvæsentligt grundbeløb. Dertil en meget mindre fast beløb pr stemme på maksimalt 2 – 5 kroner.

Forskydninger i partistøtten…….

684.223 danskere satte kryds ved Venstre ved folketingsvalget 18. juni. Det betyder, at partiet næste år får et driftstilskud fra staten på   20.868.801 kroner.  Problemet er, at Venstre siden valget i 2011, hvor næsten 950.000 danskere stemte på Løkke, har fået mere end 28. millioner kroner i fast årligt tilskud.

De Radikale får   4.900.496 kroner i statstilskud næste år, mens Radikale siden 2012 har fået godt ti millioner kroner årligt i driftstilskud.

SF får i 2016   4.514.824 kroner ind på kontoen, mens partiet i år har fået 9,7 millioner kroner.

741.173 vælgere stemte på Dansk Folkeparti, og det betyder, at DF fra næste år får et tilskud på   22.605.776 kroner i partikassen. Det er ni millioner kroner mere end DF får udbetalt i år.

valg_2015

Partistøtten for 2016*  (2015)

Socialdemokratiet 925.288 x 30,50 kroner =   28.221.284    (26.388.450)
Radikal Venstre 160.672 x 30,50 kroner =   4.900.496    (10.100.940)
Det konservative Folkeparti 118.015 x 30,50 kroner =   3.599.458 (5.251.410)
Liberal Alliance 264.449 x 30,50 kroner =   8.065.695  (5.297.550)
Socialistisk Folkeparti 148.027 x 30,50 kroner =  4.514.824   (9.785.760)
Kristendemokraterne 29.148 x 30,50 kroner =   889.014  (842.100)
Dansk Folkeparti 741.173 x 30,50 kroner =   22.605.776 (13.101.780)
Venstre 684.223 x 30,50 kroner =    20.868.801 (28.431.750)
Enhedslisten 273.870 x 30,50 kroner =  8.353.035   (7.105.800)
Alternativet 168.585 x 30,50 kroner =   5.141.843  (0)

 

 

 

Share This Post

Venstres hemmelige plan………..

TV 2 er kommet i besiddelse af partiets fortrolige “debatmappe/angrebsmappe” til det kommende Folketingsvalg, som blev udleveret til 300 medlemmer og V-kandidater på et kandidatmøde i weekenden i “Det sorte Tårn” på Amager (Crown Plaza).

Her er vejledning til “det bedste angreb på Socialdemokraterne”, tre gode “angreb på SF” og en opfordring til at gentage budskabet om, at Enhedslisten ønsker en “revolution, der vil omstyrte samfundet“.

Det tætteste Enhedslisten kommer på en revolution………

Partiet skriver i sit principprogram: ” Vi vil sætte mennesket frit. Frit for alle former for undertrykkelse. Frit for fattigdom og frygten for økonomisk nød. Frit til at udvikle sig, frit til at vælge sin livsbane og livsstil og frit til at blande sig i samfundets udvikling.

Frihed forudsætter samtidig et stærkt fællesskab. Et fællesskab, hvor alle kan udfolde sig uanset køn, seksualitet, handicap, etnicitet eller religion, og hvor alle mennesker har lige muligheder for at udfolde deres potentialer og livsønsker“.

og senere:Det er vores vision. En reel frihed for mennesker i stærke og bæredygtige fællesskaber. Det forudsætter et andet samfund end det kapitalistiske, hvor de få, der tilhører en lille elite, bliver rige på alle andres arbejde, og hvor magt og rigdom derfor koncentreres hos et lille mindretal. Det forudsætter et socialistisk samfund, hvor det er de almindelige mennesker, som igennem et udfoldet demokrati i fællesskab forvalter den værdi, som skabes, til gavn for det store flertal“.

Man skal vist være formand for Venstre eller tidligere finansminister, for at få en revolution ud af det.

 

tv2_nyheder

Ren satire med et strejf af sandhed……

 

Jeg vil ikke nedgøre regeringens resultater, men fremlægge vores bud på den politik, Danmark har brug for i de kommende år. Jeg vil ikke pege fingre ad politiske modstandere for at have skabt problemerne, men i stedet komme med forslag til, hvordan de skal løses“, sagde Venstres formand Lars Løkke fra Folketingets talerstol i juni måned.

Ja- det er vel bare endnu et søm til titlen som Danmark største politiske løgnhals, der siger et – og gør noget helt andet. Det kan hans ydmyge tjener, lakaj og næstformand Kristian Jensen ikke rette op på.

Nu er der så lækket en 85 siders manual til TV2 Nyhederne/News.

Hvor det side efter side skæres ud i pap i Venstres angrebsmanual , hvordan regeringen skal omtales “løftebrudsregeringen” og at et godt stød mod rød blok er udmeldinger som: “danske forbrugere, bilister, skilsmisseramte – alle må holde for, når regeringen og Enhedslisten skal finde flere penge. Hvad bliver mon det næste?

Set på Facebook i dag – “Når jeg (Birgit Berløv) nu læser om Venstres angrebsplan, så synes jeg da, det er mægtig pænt af enhedslisten, at de venter med den der væbnede revolution, til de har flertal for det. Og undrer mig i mit stille sind over, hvem de skal føre væbnet kamp mod, hvis de har flertal, for venstre vil vel som et demokratisk parti respektere et sådant flertal, eller? Hvis ikke, så er det da Venstre, der bekymrer mig“.

Bliver man (Venstre) mødt af punchlines fra regeringen om, at “Venstres nulvækst smadrer velfærden“, skal Venstre-kandidaterne blot gentage, atNej! Venstres udgiftsstop betyder, at det offentlige vil have nøjagtig lige så mange penge næste år.” (Det er en allerede kendt blokering fra Venstres side, for ikke at indgå i en debat om nul-vækst.)

Vi kan så forvente en valg fra Venstre med beskidte trick, usaglige og dokumenterede påstande og krydret med personlige angreb på ledende politikere i regeringen udført af Dagbladet BT, som det skete ved sidste valg, hvor BT trak kaninen op af hatten kraftigt ansporet af Venstres Pressetjeneste i Holte en uge før valget.

Den gang lykkedes det ikke for Venstre. Nu hvor Venstres strategi er lækket, så er der bedre tid til at imødegå de uhyrlige påstande fra partiet i valgkampen.

Den førte politik det vigtigste.

Venstre har nu brugt mere end 3 år til at sige “løftebrud” om Regeringens politik. 

Venstre lover nul-vækst uden at forklare, hvad det betyder i praktisk politik – det er et VENSTRE  løftebrud på forkant!
Kom nu i gang Venstre med at tale politik – det er det vi vil høre og debattere.

Ikke den overbuds politik som Sophie Løhde er i gang med sundhedsområdet omkring kræftsygdommen

Vi skal kunne regne med de politiske udmeldinger er troværdige – og samtidig danner baggrund for den politik, som den kommende regering vil føre. Vi skal sætte vores kryds på det parti, som vil gøre det rigtige for samfundet og mig.

NB!

Er det et smart indslag i den politiske debat kreeret af Venstres reklamefirma, der har gjort manualen er offentliggjort eller lækket om man vil….

Venstre ved man aldrig, hvor man har…………..

 

Share This Post

Hvad er der sket med de 41.015 ledige?

De Radikales næstformand, Sofie Carsten Nielsen, vil have de rette proportioner ind i debatten om dagpenge.

Derfor angriber hun SF og Enhedslisten med påstanden om de lyver, når de påstår, at op imod 40.000 mennesker er “faldet ud” af dagpengesystemet. En radikal undervisningsminister og næstformand er desperat før det Radikale landsmøde i weekenden. Det er forståeligt, fordi der ikke er entydig opbakning til ledelsens holdning til dagpengereformen i det radikale bagland.

Når nogle taler om, at 40.000 falder ud af dagpengesystemet og står uden grundlag, er det decideret forkert. Det er jo løgn“, siger Sofie Carsten Nielsen til avisen.

Den radikale minister mener, at der er tale om en løgn, fordi kun cirka 10 procent af de 40.000 personer, der har mistet dagpengeretten, står helt uden forsørgelse.

Men er det ikke nok, fru Sofie Carsten Nielsen?

sofie_nielsen

Men det er ikke hele sandheden for der falder mange flere ud af forsørgelsesgrundlaget i 2015/16, når de midlertidige arbejdsmarkeds- og uddannelses løsninger falder bort. Så er det ikke nu problemet skal løses, selvom det koster prestige for den radikale top?

Lidt fakta om de ledige.

Denne grafik er det seneste kendte officielle tal for de ledige, der faldet for dagpengereformen.

Denne grafik er det seneste kendte officielle tal for de ledige, der faldet for dagpengereformen.

Som det ses så er Sofie Carsten Nielsen og den radikale top ligeglad med der 4.779 personer – eller hver 8. ledige – der står helt uden indtægt. Der 8.255 – eller  hver 5. ledige – har fået et lønnet job, hvilket er godt. Problemet er her, at mange af dem har fået et deltidsjob i stedet for det fuldtidsjob, de havde før.

Men det står tilbage, at der skal findes løsninger på dagpengereformen, på trods af den skingrende radikale modstand, for der er 38,7% – eller yderligere 15.872 ledige, der falder for de midlertidige ordninger i 2015/16. Dertil skal lægges de 4.779 der allerede er uden indkomst i dag plus tilgangen i den kommende tid.

Nogle prognoser forventer over 60.000 falder for dagpengereformen inden årsskiftet!!!

Der skal findes en løsning i weekenden på De Radikale og Socialdemokraternes landsmøder på trods af en stædig regeringstop.

Fakta om dagpengereform
Den daværende VK-regering vedtog i 2010 dagpengereformen med støtte fra Det Radikale Venstre og Dansk Folkeparti. Reformen var en del af den økonomiske genopretningspakke.

Reformen halverede dagpengeperioden fra fire til to år og fordoblede genoptjeningsperioden fra 26 til 52 uger.

Fra januar 2013 til maj 2014 har 41.000 danskere mistet deres dagpengeret.

En femtedel er kommet i arbejde og cirka 70 procent er på andre offentlige ydelser.

Cirka 12 procent er ikke registreret med hverken offentlige ydelser eller anden indtægt.

Oprindeligt forventede man kun, at antallet af ledige, der ville falde ud af dagpengesystemet, ville stige til mellem 2.000 og 4.000 årligt.

En del kan ikke få kontanthjælp på grund af den gensidige forsørgerpligt.

SRSF-regeringen har gennemført flere akutpakker med midlertidige ydelser til de berørte.

En dagpengekommission skal fremlægge forslag til nye dagpengeregler i slutningen af 2015.

Share This Post