Tillykke med afgiftsnedsættelsen, Venstre………

I går blev afgifterne på sodavand og øl nedsat med henholdsvis 50 og 15 procent. Det betyder, at halvanden liter Coca-Cola bliver 1,5 kroner billigere, mens en kasse øl falder med godt fem kr.

Grænsebutikkerne med Fleggaard i spidsen, tror ikke, at afgiftsnedsættelsen får betydning for deres omsætning. Så de har end ikke planlagt nogen form for modreaktion.

Regeringen har indgået et forlig om en vækstpakke med Venstre, hvor nedsættelsen af sodavands- og ølafgifterne var et stort ufravigeligt krav fra Venstre, forstå det, hvem der kan. Venstres formand Lars Løkke Rasmussen er kendt for at drikke en del øl og har råd til at købe dem med en årsløn på den anden side af millionen.

Nedsættelsen af en kasse øl med 5 kroner fjerner ikke incitamentet til at hente 3 kasser øl i Fleggaards grænsebutikker til næsten samme pris, som en kasse koster i en dansk butik…….

I.K. (Pseudonym, der formentligt er bosat i Sønderjylland) skriver i EkstraBladet i dag:Jeg har lige været omkring Åbenrå igen igen – og har i dag haft 12 rammer Coca-Cola med hjem (600,- kr), 9 rammer Tuborg Classic (480,- kr), 24 flasker Ripasso (800,- kr), samt velsagten ca. 10 kg. diverse chokolade og slik (ca. 350,- kr).

 

Jeg har sammenlagt sparet ca. 2.500,00 kroner – hvordan skulle en reduktion af sodavands og øl-afgifterne nogensinde kunne forsvare dette…

tilbud_bilka

Tilbuddet i Bilka indeholder afgiftsnedsættelsen på de 5 kroner, for deres “normale” tilbudspris har i lang tid ligget på omkring 98 kroner…. Der er indeholdt en afgift på 85% efter forliget om vækstpakken nedsatte afgiften med 15% = 5 kroner. Der er en afgift på cirka 28 kroner indeholdt i Bilkas tilbudspris på de 92 kroner……… Bilkas nettopris er så cirka 64 kroner mod grænsehandlens normal pris på 53 kroner. En samlet forskel (inklusiv afgift) på 39 kroner. Bemærk her er tale om en tilbudspris!

En forskel, der IKKE alene kan forklares med en differentieret moms i Tyskland og Danmark, som Bilka og de danske butikker vil forsvare sig med. Ønsket om en større fortjeneste på produktet er en stor årsag til prisforskellen. For grænsebutikkerne tjener stadig penge på salg af øl og sodavand.

Men Venstre har høstet en kortsigtet gevinst hos vælgerne, for det er og har altid været populistisk hos det danske vælgerkorps at nedsætte afgifterne, men det fjerner ikke grænsehandlen for Venstres Ellen Trane Nørbys købmandsvenner i Sønderjylland.

De penge som afgiftsnedsættelserne koster, de er bedre anvendt til uddannelse af danskerne, så vi kan klare os i den globale konkurrence fremover.

Men tillykke Venstre. Jeres formand får billigere øl på værtshusene Nyhavn og i de københavnske butikker.

 

 

 

Share This Post

Mens vi venter……

…… på Skattekommissionens rapport om lækken af Niel Kinnocks skattesag.

Et historisk interview med daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen på Statens Museum for Kunst

Man bliver dømt efter straffeloven, hvis man bliver opdaget“, siger statsminister Lars Løkke Rasmussen i dette interview, hvor det citat måske er det eneste sande udsagn, der fremkommer under hele seancen 🙂

Berlingske Medier kører for tiden kører en kampagne -primært Dagbladet BT , der har den slet skjulte pointe, at miskreditere København Skat, som leverede det mest belastende udsagn om den daværende skatteminister Troels Lund Poulsens ageren i Niel Kinnocks skattesag.

Men jeg tror ikke på den kolde jura inden for dørene i Skattekommissionen lader sig påvirke af BT’s kampagner.

Share This Post

BT forsvarer Lars Løkkes “tjenesterejse i Grønland”…………………

Den såkaldte “statsløsesag” udviklede sig tirsdag til en politisk bombe under oppositionens leder. Her kastede et vidneudsagn fra tidligere departementschef i Statsministeriet, Karsten Dybvad, nemlig et potentielt uheldigt lys over Løkke.

Det har siden sidste efterår været planlagt, at Løkke samme dag skulle afhøres om sin rolle. Lige efter Dybvad, der var hans højre hånd i Statsministeriet.

Løkke var imidlertid slet ikke på tjenesterejse i tirsdags.

Dagen blev anvendt på møder på Christiansborg, inden han sidst på eftermiddagen gæstede folketingssalen i cirka 10 minutter. Her tog han for første gang i 2013 ordet i Folketingssalen i form af to korte bemærkninger om Palæstina. Derefter gik han.
Kilde: Jyllands Posten.

Men som altid, så er BT (Venstres husavis) på barrikaderne for at forsvare Venstre og Lars Løkke.

Venstreformand Lars Løkke Rasmussen havde en helt legitim grund til at få udskudt sin afhøring hos statsløsekommissionen. Det forklarer hans advokat, Nicolai Mallet.

Rejsen, som Lars Løkke Rasmussen skulle på, gik til Grønland, fortæller advokaten, og da den så ud til at karambolere med afhøringsdatoen, skrev Nicolai Mallet den 16. april en mail til kommissionen.

»Det ligger endnu ikke præcist fast, hvornår han (Lars Løkke Rasmussen, red.) vender tilbage fra sin rejse til Grønland, men det forventes at blive i dagene 20.-22. maj 2013,« skrev advokaten og tilføjede: “En rimelig forberedelse forudsætter, at der ikke blot er en halv dag til rådighed umiddelbart forud for afhøringen.” (BT artikel – lørdag den 25. maj 2013, 19:10)

Efter min opfattelse er det tom snak fra advokaten og BT’s side, for afhøringen har været planlagt i rigtig mange måneder, siden efteråret 2012 helt præcist. Så Lars Løkke har kunnet planlægge sin “tjenesterejse i Grønland”, så det var muligt at være hjemme så betids, at han kan møde op til afhøringen samt forberede sig til den.

Forøvrigt så foretager en oppositionsleder ikke en tjenesterejse, det er statsministerens ansvarsområde. Oppositionslederen foretager maksimalt et politisk besøg…………… som nemt kan udskydes, hvis der er andre presserende opgaver, som for eksempel en afhøring i Statsløse Kommissionen.

Derfor holder BT’s forsvar ikke en meter, men er blot et ynkeligt forsøg – i en en lang række forsvars artikler – på at forvare Venstres formand Lars Løkke Rasmussen.

Anders Fogh Rasmussen, Nato’s generalsekretær og tidligere statsminister, som må antages at have en meget mere presset kalender end Lars Løkke Rasmussen, havde ingen problemer med sit fremmøde til tiden for kommissionen.

Det fortæller en del om Lars Løkkes modvilje mod at møde til afhøring.

Men det var bekvemt for Lars Løkke med en masse dage til at forberede sig på Karsten Dybvads orientering om “statsløse sagen”, som han har orienteret den daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen om i 2009.

Men der skal vel ikke megen tid forberedelse i Lars Løkkes tilfælde, for at fortælle  sandheden (bekræfte Karsten Dybvads fremstilling)  om den manglende indgriben overfor integrationsministeriet og integrationsminister Birthe Rønn Hornbech tilbage i 2009?

Men der skal megen tid til at skabe en forklaring (og dermed løgn) til at frifinde Lars Løkkes manglende indsats…….

facebook_17_maj_2013

Lars Løkke skriver selv på Facebook d. 17. maj:
Nyder nogle kolde pinsedage i Grønland, hvor jeg netop har haft møde med Naalakkersuisoq (minister) for fiskeri, fangst og landbrug Karl Lyberth. Senere i dag skal jeg besøge Arktisk Kommando, og i morgen står den på en stribe politiske møder, interviews med grønlandske medier og endelig – turens egentlige formål – et foredrag på Hotel Hans Egede i Nuuk. Altid dejligt at være i Grønland, hvor naturen er bjergtagende smuk og befolkningen venlig og imødekommende“.

Bemærk Lars Løkke selv skriver på Facebook: “……… turens egentlige formål – et foredrag på Hotel Hans Egede i Nuuk”.

Det er langt fra en “tjenesterejse”, derimod ligner det en betalt ferie i Grønland eller i bedste fald et foredragsbesøg……….

Share This Post

Hvor længe holder den lille lystløgner?????

Spørgsmålet angår oppositionens leder Lars Løkke Rasmussen (V), der endnu engang omgås sandfærdigheden letsindigt……..

EkstraBladet skriver i dag:
Med en frit opfundet tjeneste-rejse, der aldrig fandt sted, har Lars Løkke Rasmussen sikret sig dyrebar tid til at forberede sin afhøring i Statsløsekommissionen.

Ifølge forskningschef og lektor i statskundskab ved Danmarks Journalisthøjskole, Roger Buch har den tidligere statsminister nu endnu et alvorligt forklaringsproblem i en sag, der kan ende i rigsretten.

– Det er uheldigt. Bestemt for Lars Løkke, fordi han tidligere har haft problemer med at forklare, hvor han har været hvornår, fastslår Roger Buch til Ekstra Bladet og henviser til den famøse Rio-rejse sidste sommer“.

Og der står senere i artiklen:Lars Løkke havde via sin advokat meddelt kommissionen i april, at en tjenesterejse forhindrede ham i at vidne tirsdag den 21. maj. Det forklarer formanden for Statsløsekommissionen, landsdommer Peter Buhl, til Ekstra Bladet“.

Hvor længe kan selv de mest fanatiske tilhængere bevare et troværdighedsforhold til Venstre og dens leder i Folketinget?

Det ser ud som om denne mand stort set aldrig fortæller sandheden om sine gøremål, men han lyver heldigvis så åbenlys, at det kan afdækkes af en årvågen presse…….. Denne gang er det Ekstra Bladet der har kædet hans gøremål op med hans aflysning af et forhør i Statsløsekommissionen, hvor han så møder op i Folketinget i stedet og stiller to spørgsmål og går igen!!!! Et klokkeklart svar på han IKKE var på tjenesterejse………

Er Lars Løkkes kredit hos de danske vælgere ikke opbrugt nu?

Her er en video, der helt klart fortæller Lars Løkke lyver for åben skærm i Venstres skattesag med Helle Thorning-Schmidts mand Stephen Kinnock, hvor den eneste sandhed der kommer fra Lars Løkkes mund er følgende udsagn: ” Man bliver dømt efter straffeloven, hvis man bliver opdaget………“.  Sandheden er han IKKE endnu er opdaget, men han har helt sikkert læst sagsakterne og deltaget i interne strategi møder i Venstre om den, sådan som han reagerer på videoen. Alt andet er utænkeligt, da skatteminister Troels Lund Poulsen var medlem af firebanden, der festede i DG&I-huset sammen med Lars Løkke, Peter christensen og Søren Pind i de sene nattetimer med masser af kolde fadbamser.

Men ellers er det klart det er en meget trængt daværende statsminister, der i følge kropssproget og den meget nervøse fremtoning på tv-skærmen IKKE fortæller sandheden i forbindelse med TV2′ nyhedschef Henrik Qvortrups meget præcise spørgsmål.

Se videoen og døm selv.

 

Share This Post

Jeg, Paula Larrain og mange andre undrer os…..

Uffe Elbæk, Kulturminister, skrev på Facebook ……..

Jeg har her til eftermiddag truffet en meget svær, men rigtig beslutning, og har meddelt statsministeren, at jeg ønsker at trække mig som kulturminister. Når beslutningen var svær, er det fordi, at jeg elsker mit job, mine kollegaer i ministeriet og mit ministerområde. Når det er rigtigt, er det fordi, at jeg ikke kan have, at den aktuelle sag om min prioriteringer i forhold til AFUK skal skygge for det vigtige regeringsprojekt partierne er i gang med at realisere sammen“.

Dyb respekt for Uffe Elbæks beslutning, det var den eneste logiske udvej på denne sag, uanset hvor retfærdigt det end må være, men den pressehetz han har været udsat for, det gav ham ikke andre muligheder……..

Uffe Elbæk mangler politisk dømmekraft i sagen omkring AFUK og hans brug af denne kulturinstitution til Kulturministeriets møder. Der er en oplagt mulighed for en ministerstorm fra Venstres side, der er bagud på points efter Ellen Trane Nørbys forsøg på at hjælpe sin mor med tilskud til et kristent museum i Lemvig.

Det er payback time efter Ellen Trane Nørbys – kendt venstre politiker – forsøg på at skaffe tilskud til sin mors kristne museum i Lemvig. Så inden Venstre kravler for højt op i træet og beskylder de røde for “kammerateri” og “nepotisme”, så trives det også i Venstres lejr.

Venstre har en klar interesse i at køre denne sag for at rette op på Ellens fejltrin i “Lemvig sagen”. Jeg mener Uffe Elbæk har mistet al sund fornuft i at bruge AFUK, når han har interesser i denne institution og burde have holdt sig langt væk fra at bruge institutionen, hvor uretfærdigt det end måtte være. Det er en ren gavebod til blå lejr og Enhedslisten.

De danske medier er selv gøglere i Elbæksagenskriver Paula Larrain i Politiken og tilføjer: “Mediernes undervurdering af danskerne får sager som Gøglergate til at gå i selvsving“.

Det kan beskrives meget nemt Paula Larrain, lad mig blot nævne – TV2 Nyhederne og TV2 News de to borgerlige “støjsendere”, der er styret af en direktion og bestyrelse sammensat af nøglepersoner fra Venstres bagland og tidligere spindoktorer.

Det er mig ubegribeligt den nuværende regering ikke rydder op i TV2’s bestyrelse. Danmark fortjener de omdannes til seriøse nyhedskanaler, der ikke kun er talerør for Venstre og dette partis uhæmmede ønske om igen at indtage hjørnekontoret på Christiansborg med “Lille Lars fra Nyhavn” på statsministerposten!

Lad mig slå det fast med det samme: Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at Uffe Elbæk har dummet sig, og jeg tror det er klogest ikke bare for ham selv, hans mand, men for hele regeringen, at han går af nu“, skriver Paula Larrain, der er kommunikations-rådgiver. Hun er uddannet journalist og tidligere vært på TV Avisen på Politiken i dag.

Uffe Elbæks nepotisme og kammerateri kan ikke måles mod Claus Hjort forbrydelser i Venstres regeringstid!.

Uffe Elbæks nepotisme og kammerateri kan ikke måles mod Claus Hjort forbrydelser i Venstres regeringstid!

Hun fortsætter med de spændende oplysninger :

Min bekymring her handler om noget andet. For man kan undre sig over, hvorfor denne sag har fået så mange op af stolene, når den i substansen må siges at være ganske klein i modsætning til eksempelvis sagen om tidligere Venstre-minister Claus Hjort Frederiksen.

For et par år siden fik DR-journalist Jesper Tynell Cavlingprisen for at have afsløret følgende:

• Claus Hjort Frederiksen gav Folketinget usande oplysninger.

• Ministeren afskaffede kravene til udenlandske arbejdstageres sikkerhed i farlige job – i al hemmelighed og uden om Folketinget.

• Beskæftigelsesministeriet bad kommunerne administrere den såkaldte 300-timers regel på en ulovlig måde.

• Ministeriet bestilte misvisende tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen for at dreje den offentlige debat til egen fordel.

• Embedsmænd slettede belastende dokumenter fra ministeriets arkiver.

Disse overtrædelser fik ingen – absolut ingen konsekvenser – for hovedpersonen og hvad værre er: De fik faktisk heller ikke nogen særlig opmærksomhed. Citat slut.

I den forbindelse anser jeg Uffe Elbæks brug af 180.000 mødekroner på AFUK, som mindre end en bagatel! Og slet ikke i nærheden af nepotisme og magtmisbrug………

“Tilhængere af Uffe Elbæk vil straks konkludere, at det er, fordi medierne er blå og holder en beskyttende hånd over Venstre.
Men det er ikke forklaringen. Jeg tror snarere, det handler om manglende journalistisk kapacitet og en gennem mange år langsom udvanding af nyhedernes væsentlighedskriterium. Det er i høj grad blevet fortrængt af et nyt kriterium, nemlig underholdningskriteriet“, skriver Paula Larrain og sætter trumf på med følgende salut: ” Journalistik i dag handler i virkeligheden mere om, hvad man kan sælge, end hvad der er vigtigt for borgerne at vide. De seneste mange års konkurrence på hurtighed har udhulet journalisters mest grundlæggende evner til at sætte ting ind i en sammenhæng“.

Der, hvor jeg ikke er enig med Paula Larrain, det er på mediernes politiske styring og krav om at tilpasse sig ejerskabs forholdene i den danske medieverden.

BT – som har drevet denne sag ud i mindste petitesse – dagbladet er drevet af en chefredaktør med en solid baggrund i Venstre, det samme gælder de to nyhedskanaler TV2 Nyhederne og primært TV2 News, der har en bestyrelse og direktion udpeget med udsædvanlig nidkærhed at Anders Fogh Rasmussen, Claus Hjort Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen – blandt loyale tidligere ansatte venstre folk og spindoktorer.

Det er en presserende opgave for den nyudnævnte kulturminister Marianne Jelved, at sammensætte en bestyrelse, der kan sørge for TV2’s nyhedskanaler omdannes til objektive og seriøse nyhedskanaler inden for en kort periode, det fortjener danskerne.

 

Share This Post