100 dage i stolen

Tillykke til Lars Løkke Rasmussen, eller “Lille Lars fra Græsted” som nogen kalder ham.

Lars har nu siddet på statsministerposten i 100 dage og hvad han har så opnået i de 100 dage?

Jo – han har fået lukket ministerkalenderne med accept fra flertallet VKO i Folketinget.

Han har fået “lukket” sagen om fadbamserne fra Sundhedsministeriet og han har fået prædikatet:
»I virkeligheden er det ganske rammende, når nogen har kaldt ham for en vikar. Men man kan jo ikke være vikar i længden“, udtalt af Niels Krause- Kjær, borgerlig debattør og forfatter i Berlingske Tidende.

Han har i perioder flertallet i forskellige meningsmålinger og han slår Helle Thorning-Schmidt i målinger om den bedste statsministerkandidat. Men det er en billig baggrund, da Socialdemokraterne bruger sommeren på intern strid om den politiske ordførerpost og Ritt Bjerregaards ego-centrede markedsføring af sig selv.

Der er to ting Lars ikke har løst endnu og det er striden med Rigsrevisorerne og overbetalingen til den private sygehus sektor.

I forhold til Folketinget går det endda for Dansk Folkeparti holder hånden over regeringen og det vil ske i de sager, men hvordan påvirker det vælgerkopset, når valget kommer, er det glemt til den tid?

Og så til det vigtige som Niels Kraus-Kjær peger på med sit citat om vikar!
Lars Løkke Rasmussen indtog Statsministeriet som en gave fra Fogh, der havde ambitioner om en Nato-post!

Han har i de 100 dage arbejdet som forretningsfører for Venstre og især for Pia Kjærsgaard (DF), hvor hun har ført taktstokken i dansk politik.

Lars har “vundet” et EU valg, dog fik opposionens kandidater flere stemmer end Jens Rohde fra Venstre, så smilet var lidt stramt hos Løkke og Venstre! Han klamrede sig til Soccernes færre stemmer med Dan “Hvem” Jørgensen, der fik færre stemmer end Poul Nyrup i 2004, der kom i EU med en statsministerpost i bagagen!

Vi glemmer her ikke parodien om Tronfølgerloven, hvor Lars med sin kampagne fra Statsministeriet bevægede sig på kanten af hvad statsministeren må og kan gøre med Statens midler til en valgkamp i TV medierne.

En massiv positiv mediedækning fra de borgerligemedier bar Lars Løkke ind i Statsministeriet. Det har gavnet ham i meningsmålingerne, men det kan give bagslag, hvis varen ikke leveres inden for en kortere periode.

Hvad er varen så?
Klimatopmødet senere på året og et kommunalvalg i november 2009 skal vindes og endelig skal der sættes en politisk dagsorden og det arvede ministerie Fogh Rasmussen 3 skal omorganiseres og sættes som ministeriet Lars Løkke Rasmussen 1. Og et politisk program skal lanceres som Løkkes visioner for regeringsmagten!

Og den største lakmusprøve er en valgsejr til det kommende Folketingsvalg for Lars Løkke Rasmussen. Kan han forvente “Soccerne” fortsat strides indbyrdes og dermed gør det nemmere at vinde valget? Det vil de kommende år vise.

Men et tillykke med de 100 dage i Statsministeriet, men jeg håber da Dansk Folkeparti i fremtiden ikke vil fungere som hans automatiske redningspilot i de kommende politiske sager.

Share This Post

Fadbamser og Venstre

Berlingske Tidende skriver i dag:
Købmand Bo Weber, der driver fire forretninger på Lolland og i det sydsjællandske, var måske lige en tand for sjov, da han forrige uge bød Lars Løkke Rasmussen tillykke med statsministerembedet med en række gode tilbud.
 Lars Løkke i sit rette element

I lokalavisen 4750-avisen inviterede Bo Weber under overskriften “Fadbamser og flæskesteg” velkommen til tilbud på “Løkke-favoritter” – blandt andet flæskesvær, cigaretter, pølser og ristede løg. Læs hele indlægget her

Men Venstre ved man hvor man har? Det store liberale parti i Danmark er ikke så liberal, som man tror.

Parti organisationen kører frem med brask og bram mod en lille købmand i Næstved området, formentlig en af partiets egne vælgere, for man er blevet følsom overfor statsministerens image, som er opbygget i de seneste uger af en velvillig borgerlig presse.

Det vil partiet ikke sætte overstyr, så derfor er der sat en Højesterets sagfører på statsministerens image pleje, men hvor er liberalismen henne i den sag?

Jo ……
den ligger i købmandens skraldespand sammen med de kasserede tilbudsaviser, men sådan er det bevist, der er tydelige grænser for Venstres liberalisme.

Share This Post

Løkke falder ud af rollen

Vores statsminister faldt ud af rollen i sin første uge på posten. Han har forsøgt sig som den ydmyge tjener for folket, hvilket er lykkedes en stor del af vejen. Men i TV2-programmet Mogensen & Christiansen faldt han ud af den rolle i følge BT, som skriver:
“Hvis du kan blive en bedre statsminister, så stil op,’ siger statsministeren, der er træt af at blive kritiseret af politiske kommentatorer”.

Peter Mogensen: – “Men Lars er det ikke defensivt klynkeri fra en statsminister, der er lidt presset, at stå og sige, at det er kommentatorernes skyld alt sammen”?

I TV2 Go’morgen siger statsministeren selv:”Min kone er kommet bedre fra start end jeg selv”.

Min mening er, det varer ikke længe før vi ser den sande statsminister og den positive særbehandling fra medierne fortsætter formentlig ikke i lang tid fremover.

Den politiske hverdag melder sig forhåbenligt snart igen på TV2, DR, Berlingske Tidende og de andre borgerlige medløbere i den danske medieverden, så vi igen kan få en konkret beskrivelse af Regeringen Løkke Rasmussens meriter?

Læs hele artiklen på BT………....her.

Share This Post

Finanskrise og følger af den.

Min tro på erhvervslivets spidser er for stærkt nedadgående!
Asger Jensby, Peter Strårup, Niels Valentin Hansen, Thorsen, og nu Erik Damgaard, ser man stort på moral og etik, bare der er penge i foretagendet, så kan man gøre alt?

Jeg vil her nøjes med at se på sidst nævnte person.

Erik Damgaard, ½ milliardær, eller hvor meget han er efter finanskrisen – er blevet vicevært! Jeg vidste godt nok han privat har fundet sammen med “bordelmutter Fønsby”, men at han er så naiv, så han tror de lejligheder, som han har indrettet i sit job som vicevært ikke har med bordeldrift at gøre, det råber til himlen!

Og så til noget helt andet………..

Man kan ikke åbne for en dansk TV-kanal eller radio-kanal uden at møde vores nye statsminister!

Det kan man se på gallup tallene, den massive mediedækning af Lars Løkke Rasmussen. har gjort sin virkning. Venstres tal er steget med over 2% og dermed er blå legestue i front med 52% af vælgermassen.

Tillykke med det til blå stue, men nu kan man vist ikke med rimelig påstå medieverdenen herhjemme er nogle socialistiske bæster! 

Min dom må vores eftger den mediestorm omkring statsminsteren, at de danske medier fremover må betegnes som PRO BORGERLIGE.

God weekend
Flemming

Share This Post