Ny bog dokumenterer Venstres sabotage mod Helle Thorning

Berlingske skriver i dag under overskriften:
I en ny bog fortæller tidligere Venstre-ansat, hvordan praktikanter blev bedt om at gøre livet besværligt for den daværende Helle Thorning-Schmidt regering. 

Et uddrag af bogen:

Inger Støjberg fortæller om at være minister, hun fortæller om at være i opposition. Den afgørende besked er: “I praktikanter skal finde områder, hvor Venstre kan være uenig med regeringen. I skal skrive debatindlæg om det. I skal stille § 20-spørgsmål om det, og vi skal hive ministrene i samråd. På den måde får vi ministerierne til at arbejde, og vi forhindrer dem i at udvikle ny politik. 

Bogen –  “Det underdanige og det magtfulde” –  er forfattet af Susan Simonsen, der skriver om sine erfaringer som praktikant hos Venstre og senere som medarbejder i Social- og Integrationsministeriet i perioden 2012 til 2014, og den udkommer i næste uge.

Der er intet nyt under solen om Venstres sabotage i den regeringsperiode.

Venstres formand Lars Løkke Rasmussen startede den periode med at sige til Helle Thorning-Schmidt: “Du har fået nøglerne til statsministeriet til låns“.

De første to år brugte Venstre til gold oppositionspolitik i Folketinget, hvor der stort set hver eneste dag fra Venstre blev råbt LØFTEBRUD, der blev stillet 100 vis af §20 spørgsmål til statsministeren og hendes ministre, der blev sat bannere op på Hotel Plaza Crown Hotel.

Det skete i en usmagelig kampagne vendt mod statsministeren Helle Thorning-Schmidt.

Venstre hænger Thorning ud som løgner
Støjberg advarer: Socialdemokraterne forsøger igen at snyde og bedrage sig til valgsejr

Det var en bevidst sabotage mod regeringen styret af Inger Støjberg og Venstres top, hvilket Susan Simonsens bog nu dokumenterer for folket.

Med den usaglige kampagne vandt Venstre regeringsmagten med 34 mandater i Folketinget. En tilbagegang, men takket være en markant fremgang for Dansk Folkeparti kunne Lars Løkke danne en mindretalsregering.

Han sagde dengang : “Jeg vil ikke være statsminister for enhver pris“.

Det har senere vist sig at være løgn, for han klamrer sig til magten, så meget, at han gav køb på stormen mod Fødevareminister Eva Kjær Hansen, som han truede med de konservative ville vælte regeringen, hvis partiet fastholdt om hendes afgang. De var stålsatte og ministeren blev fyret af Lars Løkke.

2025 planen er taget af bordet, Venstre regeringen de facto væltet af en partileder Anders Samuelsen, der var kravlet højt op i træet, men faldt ned på en ministerbil. En ny regering blev dannet med 22 ministre den 28. november 2016. Det er fortsat en mindretalsregering med 53 mandater i Folketinget med et Dansk Folkeparti, der står frit i forhold til regeringen.

Endnu et bevis for Lars Løkke klamrer til magten, for den nye regering er langt fra et flertal på 90 mandater.

Kampen om placeringen af Politiskolen tabte Lars Løkke på gulvet.

VLAK regeringen holder fest med årgangsvine og god mad på Tøystrup Gods for at klinke skårene mellem de tre partier.

Festtalen var god nok……

“Regeringen er regering for hele Danmark. Vi skal skabe vækst og udvikling i alle dele af landet. Derfor er det vigtigt, at vi hver især til daglig kommer rundt i landet, men også at hele regeringen mødes uden for hovedstaden. Sidste år holdt regeringen seminar på Vestsjælland. Nu glæder jeg mig til at have god tid til uformelle drøftelser med hele holdet på idylliske Fyn”, siger Lars Løkke Rasmussen til Fyens.dk.

De politiske udmeldinger fra festen er dødsdømt på forhånd. SU reformen er udskudt, topskattelettelser er vekslet til bortfald af proportionel beskatning af boliger og mere i samme dur, alt sammen initiativer der ikke har flertal i Folketinget.

VLAK regeringen er kørt fast, det eneste regeringen ser ud til at få igennem er “Bandepakken”, men alligevel klamrer den ramponerede statsminister sig til hjørnekontoret på Christiansborg og statsminister taburetten, trods sit løfte om ikke at være statsminister for enhver pris.

Den før så dygtige politiske håndværker er reduceret til en statsminister, der vil beholde statsministerposten for enhver pris.

Share This Post

Dansk Folkeparti taktiske genistreg………….

Hvis dagpenge kommissionen ikke havde fået det bundne mandat, at der ikke må tilføres flere penge, så var ideen om karensdage måske ikke opstået?

Det er et genialt træk af Dansk Folkepartis leder Kristian Thulesen Dahl at ligge sig i slipstrømmen af LO og Harald Børsting. Han får vendt årsagen til dagpengekrisen var hans skyld til at han “hjælper” fagbevægelsen og “WUPTI” så er Dansk Folkepartis ansvar for dagpengekrisen glemt!

Et uddrag af Dansk Folkepartis seneste nyhedsbrev, hvor idemanden Kristian Thulesen Dahl bag dagpengereformen fra 2010 er ved håndvasken for at vaske sine hænder, jeg citerer ordret:

Efter dagpengeforliget i 2010 stod det hurtigt klart, at langt flere end først antaget ville ryge ud af dagpengesystemet. Man havde dengang ganske enkelt været for optimistisk i prognoserne. Tiltroen til fornyet vækst i økonomien efter finanskrisen var overvurderet. Det indså vi også i DF og derfor gjorde vi det allerede fra efteråret 2011 klart, at der var brug for at justere i indfasningen af dagpengereformen”.

Det er sikkert Dansk Folkeparti forstår at vende en dårlig sag “Dagpenge reformen fra 2010 ” til en vindersag i form af en ny dagpengereform 2015, hvor man skamrider fagbevægelsen og LO formanden Harald Børsting i deres synspunkter til en ny reform. Samtidig forsøger partiet at udstille Socialdemokraterne, som skurken for dagpenge skandalen!

Tillykke til Dansk Folkeparti for den taktiske genistreg, der taktisk langt overgår de andre partier i Folketinget, der ønsker en forbedret dagpenge lovgivning.

Fakta om dagpengereform, hvor Dansk Folkeparti og ikke mindst Kristian Thulesen Dahl var hovedarkitekten bag:

Dagpengereformen, som blev vedtaget af VK-regeringen og Dansk Folkeparti sammen med stemmer fra LA og R, indeholder to hovedelementer:

  1. Dagpengeperioden halveres fra fire til to år.
  2. Genoptjeningskravet, som er kravet til hvor længe du skal have været i arbejde, før du kan få en ny dagpengeperiode, fordobles fra seks til tolv måneders fuldtidsarbejde. I timer svarer det til fra 962 til 1924 timers arbejde.

dagpengebanden

I 2010 var der ikke megen hjælp at hente fra Dansk Folkepartis daværende leder.

De arbejdsløse skal finde et job. Det vil de også helst selv, og nu er situationen sådan, så de også godt kan,” sagde  Pia Kjærsgaard til Avisen.dk. (Tirsdag 25 maj. 2010.)

Dansk Folkeparti “ved man, hvor man har” – det var partiets slogan ved Folketings valgkampen 2015.

Men dagpenge sagen viser faktisk det modsatte, at man altid finder Dansk Folkeparti på populismens lige landevej…….. i dag et standpunkt……. i morgen et andet standpunkt, bare det følger den populistiske landevej.

 

Share This Post

Lad os få en reform af Folkekirken…..

For snart 1000 år siden blev stregerne tegnet til sognene, som vi kender dem i dag. Og det var på mange måder nogle rigtig gode streger. Og det giver stadig god mening og gode vilkår for evangeliet at kirke og præst opleves som ”vores”, som nærværende mange steder. Folkekirken er ikke mindst folkekirke, fordi forbindelsen til kirke og præst opleves som tæt og fortrolig, uanset om man går regelmæssigt i kirke eller ej.

Sognepræst Kaj Bollmann har en vis viden om, hvordan han og menighedsrådet bør tage vare på Jyllinge Kirke fra 1120'erne, men andre sogne kan få hjælp til den store opgave med den lille bog i Bollmanns hånd. Foto: Allan Nørregaard

Sognepræst Kaj Bollmann har en vis viden om, hvordan han og menighedsrådet bør tage vare på Jyllinge Kirke fra 1120’erne, men andre sogne kan få hjælp til den store opgave med den lille bog i Bollmanns hånd.
Foto: Allan Nørregaard

En sognereform er naturligvis en stor og kompliceret opgave, der vil ændre betingelserne for mange menighedsråd og præster og måske ligefrem lukke nogle steder som selvstændige, åbne andre, medføre flytninger af præster og andet personale.
Kilde: Kristeligt Dagblad.

Men hvorfor vente?

I dag bruger de fleste danskere Folkekirken som en serviceforanstaltning ved dåb, konfirmation, bryllup og begravelse. En del danskere kommer til juleaftens gudstjeneste for at opleve den særlige stemning, der er denne eneste dag i Folkekirken. Det gør jeg.

Allerede ved 1. juledags gudstjenesten er den tom igen, som den er stort set hele året, bortset fra de særlige lejligheder, som jeg har beskrevet ovenfor.

Men reformen af Folkekirke skal også gå på indholdet!

Når Folkekirken ud over hele landet kan fyldes juleaften og endda i mange tilfælde flere gange, så er der en god grund til at vurdere, hvorfor den ikke benyttes mere hen over kirkeåret.

Mit bud er, den ikke appellerer til menigheden – og afviklingen af prædiken og kirkehandlingen er kedelig, det vil jeg gerne bekende over for Folkekirken, at det er den væsentlige årsag til jeg ikke kommer der.

Præstens tale – for de fleste af dem jeg har hørt – er kedelig, uvedkommende og bundet op af dagens tekst i Biblen og fremsagt på en akademisk snor omvunden, højttravende plan, som keder mig som kirkegænger.

Undskyld til Sognepræst Poul Joachim Stender i Kirke Såby og hans ligesindede, som forsøger at modernisere den kirkelige handling.

med_gud_i_sengen

Som præst ser Poul Joachim Stender det med andre ord som sin mission at promovere sanselighed. Men også at dæmme op for det, som han betragter som en voksende puritansk bølge i samfundet. Projektet må nødvendigvis blive »endog særdeles frækt«, da biblen sine steder er »decideret erotisk, ligesom vi mennesker«.

»Det erotiske i biblen begynder allerede på første side, hvor der står, at mennesket er skabt i Guds billede. Det betyder, at det hele menneske er skabt i Guds billede og derfor er en refleks af det guddommelige og himmelske. Det gælder vores køn, vores funktioner og alt, hvad vi har af længsler, safter, sekreter, det hele,« siger han.

Lige efter siger Gud: ‘I skal blive et kød’. Altså, vi skal smelte sammen, nyde hinanden. Hvilket er bibelsk for at have sex. Hvis ikke det er erotisk, så ved jeg ikke.” Kilde: Jyllands Posten.

Han har prædiket over emnet i sin sognekirke og skrevet bogen: “Med Gud i sengen”. Pris på Saxo.com 99 kroner.

 

Share This Post

Skoleelever: Vi har brug for positive lærere

Lærerne må droppe deres brok over skolereformen og komme videre“, siger formanden for Danske Skoleelever Miranda Warnay Dagsson til DR Nyheder, få dage inden skolereformen træder i kraft.

Vi har brug for lærernes støtte, hvis vi skal få skolereformen til at blive en succes. Og det kan godt blive svært at få det fulde potentiale ud af vores nye skoledag, hvis lærerne har en negativ attitude fra starten“.

Hun finder ikke megen hjælp hos formanden for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen, der siger til DR Nyhederne:  “Hvis man skal undervise 29 lektioner og kun har tre-fire timer til at forberede det, så er al tale om anderledes og spændende undervisning og samarbejde med erhvervslivet meget svær at realisere“.
(En lærers arbejdsuge andrager 40 timer, sagt i parantes)

Samtidigt er han i TV med et eksempel på en skole med 60 lærere, der ikke har en arbejdsplads, men derimod må lærerne på deres 2. arbejdsdag efter skolereformen er trådt i kraft arbejde i et skolekøkken!

Anders Bodo beskæftiger sig kun med de negative eksempler, desværre. For han kunne også fortælle om alle de skoler, hvor kommunerne, skolelederne, lærerne og forældrene samarbejder om at gennemføre den nye skolereform, som grundlæggende gør op med den gamle folkeskole, der lige har fyldt 200 år. (Med de reformer, der er sket gennem tiden)

Jeg vil opfordre den sure og bagudstræbende formand for Danmarks Lærerforening at deltage i arbejdet med opstarten af skolereformen i stedet for at forsøge at sabotere den.

bondo

Det er svært for mig – og for rigtig mange forældre til børn i Folkeskolen – at se, der ikke kan gennemføres nye arbejdsmetoder i Folkeskolen. Forældrene er dagligt udsat for forandringer på deres arbejdsplads, ændringer af deres arbejdsmetoder, flytning til nye arbejdsopgaver og i sidste ende en fyreseddel på grund af manglende arbejde.

Hvad får Anders Bondo og en svindende skare af folkeskolelærere til at tro, der ikke skal ske forandringer af Folkeskolen og deres arbejdsmetoder? Indføring at elektroniske tavler, IT og IT-læringsprogrammer, samt ikke mindst den lettere informationssøgning indgår i lærerens arbejde allerede nu og vil forstærkes i fremtiden. Dertil skal lægges en erfaring, som den enkelte lærer oparbejder i den daglige undervisning.

Derfor vil der ikke med rimelighed kunne forsvares, at der gives en fast procentdel til forberedelse af den enkelte undervisningstime. Derimod skal behovet for forberedelse styres af det faktiske behov og det skal ske i samarbejde med skoleleder, den enkelte lærer og undervisningsteams på skolen.

Min opfordring til Anders Bondo Christensen er i lighed med langt de fleste forældre, elever samt formanden for skoleeleverne:

“Stop din sure kritik af skolereformen Anders Bondo og deltag positivt i udviklingen af Folkeskolen, det har vi alle brug for”.

 

 

Share This Post

Debatten om skolereformen raser…………

Undervisningsminister Christine Antorini fortæller om den nye folkeskole.

 


 

Et par eksempler på mediedebatten……..

Pia G skriver på Facebook:
Det kan alle de bange lærere, bange for eleverne, bange for at de ikke slår til, og så dem der faktisk slet ikke kan lide at være lærere, og ikke ser det spændende i arbejdet med fremtidens voksne. Men har vores egen skoletid, min tilbage i 50-erne, ik
ke også været præget af disse usympatiske individer, som sådanne lærere var. Gad de ikke kun de søde elever, forstod de de der havde det svært, eller hånede de ikke rigtigt mange der skulle have haft hjælp og opmuntring i stedet for? Ud med dårlige lærere, der ingenting tør“.

N. Hansen skriver på Facebook:
De der ikke arbejder med børn og undervisning er glødende tilhængere af noget de ikke kender en brik til. Hvis man er en forstokket socialdemokrat behøver man ikke lytte til forældre og lærere, og man lukker bekvemt ørerne for de problemstillinger der dagligt præsenteres i TV. Det er nu godt at ikke hele samfundet fungerer på baggrund af urealistiske teoretikere der øjensynlig lever i en helt anden verden“.

Mit synspunkt……
Det er et bredt flertal i Folketinget, der har vedtaget skolereformen, derfor vil jeg anfægte dit udsagn “forstokket socialdemokrat“. Folkeskolen er et fællesprojekt – og det er ikke lærerenes ejendom. Samfundet er under konstant udvikling og det skal efter min bedste overbevisning også gælde for vores fællesprojekt.

Lærerne har to valg.

  1. De kan vælge at følge Danmarks Lærerforenings fagforenings kamp til skade for Folkeskolen.
  2. De kan deltage i at gennemføre skolereformen og dermed få indflydelse og medbestemmelse på den fremtidige arbejdsplads.

………… var jeg lærer ville jeg bestemt vælge model 2!

Pia G. har givet fat i en pointe: ” ….. bange lærere, bange for eleverne, bange for at de ikke slår til, og så dem der faktisk slet ikke kan lide at være lærere, og ikke ser det spændende i arbejdet med fremtidens voksne“.

Min opfordring til lærerne kort og godt – kom ind i kampen og lad Anders Bondo “råbe alene på sidelinjen”. I har en stor viden om netop Jeres arbejdsplads, brug den til at gennemføre skolereformen sammen med skolelederen og forældrene på din skole.

Debatten raser også i medierne, hvor man oplyser 6 ud af 10 lærere overvejer at stoppe som lærer og fire måneder før den nye folkeskolereform træder i kraft, overvejer hver sjette forælder at flytte sit barn til privatskole.

Min påstand er det bygger på uvidenhed om den nye skolereform og dens konsekvenser for Folkeskolen som arbejdsplads og skole. Af hensyn til børnene og til fremtiden synes jeg at både lærere og forældre burde bakke om folkeskolereformen som er vedtaget af et stort flertal af Folketingets partier.

Men en ting står fast, er læreren ikke parat til at gå ind i arbejdet om implementering af skolereformen, så skal han/hun tage konsekvensen af det og finde et andet arbejde. Der er ikke brug for lærere der saboterer Folkeskolen.

 

Hvem kan sige nej til sådan en skolereform..?

Information om den skolereform kan findes her........

Information om den skolereform kan findes her……..

Om den nye folkeskole

Image7

Kilde: Undervisningsministeriet.

Folkeskolereformen skal gøre en god folkeskole bedre. Vi skal bygge videre på folkeskolens nuværende styrker, og samtidig tage hånd om de udfordringer skolen står overfor.

Reformen har tre overordnede mål:

  1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.
  2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
  3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis.

Reformens mange initiativer skal bidrage til, at skoler og kommuner kan realisere disse mål.

Reformen bygger på den aftale, regeringen indgik i juni 2013 med Venstre og Dansk Folkeparti og den aftale parterne efterfølgende indgik med Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole åbner med skolestart 2014. Kilde: http://www.uvm.dk/den-nye-folkeskole

Lovgrundlag

Her har Undervisningsministeriet samlet alle de regler om Den nye folkeskole, som enten er vedtaget eller udformet.

Du kan ligeledes finde spørgsmål og svar om reglerne for Den nye folkeskole.

Share This Post