Dansk Folkeparti er på vej i redningsbåden!

Niels Krause-Kjær, politisk kommentator der er sat på Berlingske som blogger for at redde regeringen hvis BT’s indsats ikke er god nok, skriver på sin politiske blog i dag:
Dansk Folkeparti er på vej i redningsbådene. Endnu ikke med en officiel proklamering om, at Løkke og et årti i magtens centrum er fortid, men det er tæt på.

Når partiet erklærer, at folkepensionister, kontanthjælpsmodtagere, dagpengemodtagere, førtidspensionister og andre kernevælgere på overførselsindkomst skal have højere ydelser, så er det umuligt at se det som andet end en forberedelse på folketingsvalg og en periode uden ansvar”.

Hvis lavere skat og mindre offentlig sektor er en særlig blå disciplin må man konkludere, at de seneste 10 års borgerlig regering har været et skridt frem og to tilbage. Kilde: Niels Krause-Kjær, Berlingske blogs.

Hvis lavere skat og mindre offentlig sektor er en særlig blå disciplin må man konkludere, at de seneste 10 års borgerlig regering har været et skridt frem og to tilbage. Kilde: Niels Krause-Kjær, Berlingske blogs.

Jeg skal ikke modsige Niels Krause-Kjær selvom det er agurketid lige nu og statsminister Lars Løkke er i Paris, hvor han leder efter sin cykel, der blev væk efter gårsdagens brandert i “Det Danske Hus”, hvor han holdt fest i går efter afslutningen af Tour de France.

Men uanset statsministerens Paris besøg og BT’s forsøg på at holde en skrantende regering ved magten for enhver pris, så er Dansk Folkeparti i dybe seriøse overvejelser om, hvordan 4 år uden den reelle magt i Danmark skal forvaltes.

Den udmelding om opsigelse af satspuljen og løfterne til pensionisterne og andet godtfolk, den har karakter af et vælgerbedrag af dimensioner, som sjældent er set i Danmark i nyere tid!!!

Hvis Dansk Folkeparti mener alvorligt, der er behov for at tilgodese at folkepensionister, kontanthjælpsmodtagere, dagpengemodtagere, førtidspensionister og andre kernevælgere på overførselsindkomst skal have højere ydelser, hvorfor i h… h… he….. har partiet så ikke ikke benyttet sin politiske magt ved sidste finanslovsforhandling til at give dem højere ydelser? Jeg spørger bare partiets kernevælgere…….

Der benyttede Dansk Folkeparti sin politiske magt og indflydelse til at beskære  efterlønnen ganske betragteligt og sætte grænsebomme op mod Danmarks nabolande, hvem der kan forstå det, men det kan folkepensionister, kontanthjælpsmodtagere, dagpengemodtagere, førtidspensionister og andre kernevælgere på overførselsindkomst sikkert godt, for de har de financieret med en lavere indkomst?

Niels Krause-Kjær fortsætter :
“Udspillet rammer lige ned i store dele af folkesjælen.

Selv om Danmark er et af verdens mest lige lande hvad angår fordeling af indkomst, så ønsker et flertal af befolkningen, at ligheden gerne må være endnu større. Og lighedsønsket er ifølge Gallup vokset fra 2005 til 2010.

Det er bl.a. derfor, at et politisk ønske om skattelettelser kun er en disciplin for desperate eller marginale politikere. (Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance, min kommentar).

 Noget populistisk folkekrav i verdens hårdest beskattet land er det ikke. Hvis lavere skat og mindre offentlig sektor er en særlig blå disciplin må man konkludere, at de seneste 10 års borgerlig regering har været et skridt frem og to tilbage.

Det er i dét hav, Dansk Folkeparti nu fisker fra sin nye redningsbåd”. 

Heller ikke her er jeg uenig med Niels Krause-Kjær, så jeg lader det sidste afsnit stå uden kommentarer…….

Læs Niels Krause-Kjærs indlæg  – på  Berlingske blogs.

 

 

Share This Post

Dagens fødselsdag på Esplanaden.

Styrmanden i det lyseblå imperium er det tætteste, vi kommer på en konge af dansk erhvervsliv med elefantorden og royale manerer. I dag runder Mærsk Mc-Kinney Møller 98 år.

Hr. Møller bliver 98 år i dag. Hr. Møller har fortsat inflydelse på regeringen og der er fortsat råd til en flaske champagne og til at betale skat i Danmark.

Hr. Møller bliver 98 år i dag. Hr. Møller har fortsat inflydelse på regeringen og der er fortsat råd til en flaske champagne og til at betale skat i Danmark.

 

Ja, Mærsk Mc-Kinney Møller tager stadig trappen op til kontoret på sjette sal. Men han er begyndt at gå oftere med stok, og nogle gange snyder han og tager elevatoren fra fjerde. Budskabet er dog klart. Jernviljen er intakt, og hr. Møller har ikke tænkt sig at bukke under for fysikken, selv om han i dag kan tænde 98 lys i lagkagen“, det skriver Business.dk i dag.

Den samme Hr. Møller har stor indflydelse på regeringskontorerne og har torsdagsmøder med Danmarks statsminister Anders Fogh Rasmussen og sikkert også med vikaren – Lars Løkke, hvor han giver sit besyv om den førte politik til regeringslederen.

Det forlyder på jungletrommen at Hr. Møller betaler skat i Danmark og onde tunger siger, at han selv bestemmer hvor meget?

Hr. Møller er ved at gennemføre et generationsskifte, hvor hans datter gradvist overtager magten i den enorme virksomhed, som står for omkring 15% af transporten af verdenshandlen, en ikke uvæsentlig andel. Firmaet har en omsætning på 135 mia. kroner og det svarer i størrelse til ISS og Novo Nordisk.

Hr. Møller er meget politisk orienteret og bidrager gerne til Det Konservative Folkeparti, Venstre og sidst til Liberal Alliances valgkampagner. Hvis De radikale opfører sig ordentligt, så får de også en denotation fra den aldrende skibsreder på Esplanaden. De røde får intet, det er en del af Hr. Møllers image.

Under regeringen Anker Jørgensen i 1970’erne modarbejdede han den danske regering ved at sætte oliepumperne i Nordsøen på standby, da oliekrisen var på sit højeste, for Hr. Møllers sorte guld i Nordsøen skulle ikke hjælpe Anker over energikrisen.

Men herfra skal der alligevel lyde et stort tillykke til “The Grand Old man på Esplanaden”, for han betaler sin skat i Danmark.

Tillykke med de 98 år i dag, Hr Møller.

Share This Post

Tilfældet Birthe Rønn Hornbech…………

Det er trist at se en tidligere respekteret politiker i den grad er i færd med at ødelægge sin politiske karriere, som tilfældet er med Birthe Rønn Hornbech.

En stor politisk karriere ligger i grus..........

En stor politisk karriere ligger i grus..........

Thomas Larsen, skriver på Berlingske.dk: “De fleste har glemt det i dag, men Birthe Rønn Hornbech var for få år siden en af de mest populære og respekterede politikere i kongeriget. Set i tilbageblikket skulle hun have lyttet til sig selv og sagt nej, da Anders Fogh Rasmussen overtalte hende til at blive minister. Han havde forsøgt at gøre hende til minister tidligere, og da sagde hun nej – måske fordi hun inderst inde var klar over, at hun ikke var god i den rolle“.

Jeg kender hende fra Køgekredsen, som en dygtig politiker, så jeg har haft det særdeles svært med at se hendes facon i hendes ministerembede, som hun har forvaltet det i den seneste tid.

Gå dog af som minister Birthe inden du bliver smidt ud af din regeringschef, det kan snart blive forsent at redde din politiske karriere!

Men underholdsningsværdien er stor og det belaster en i forvejen hårdt trængt statsminister, men det moralske og etiske i sin ministergerrning, det har Birthe Rønn Hornbech forlængst ovverskredet med lukningen af sin mikrofon i udvalget, hvor hun som ansvarlig minister var indkaldt til samråd.

Det er en hån mod folkestyret, som du – Birthe Rønn Hornbech – har værdsat – før du blev minister!

Share This Post

Lad os få det valg nu, Løkke!

Den nye Megafon måling giver Venstre 21,2 % af stemmerne mod sidste målings 24,3 % lige efter statsministrens nytårstale til nationen.

Megafon målingen giver oppositionen et forspring på 7 mandater og derfor prøver Venstre med hjælp fra Saxo Bank direktør (Liberal Alliance’s pengetank),  at begå karaktermord på Ole Sohn endnu engang. Det sker med en påstand fra et lukket møde med finansfolk, hvor der er talt om forskellige økonomiske teorier.

Her er det måske sandt, måske ikke sandt, at Ole Sohn i en eller anden sammenhæng har udtalt sig om skatten på arbejde skal sættes ned for at øge væksten i samfundet. Men selv en SF “skygge finansminister” må deltage i debat om økonomiske teorier, uden det straks skal udlægges som oppositionens fremtidige politik.

I Venstre er der også debatteret om boligbeskatning. Jens Rohde,  Venstres medlem af Europaparlamentet, foreslog i Debatten på DR2, at Danmark skal sætte boligskatten op for at kunne sænke indkomstskatten tilsvarende. Betyder det så Venstre går ind for øget boligbeskatning???

Danmark mangler reformer og der opstår et stort gab i landet økonomi i løbet af kort tid. Derfor vil det være samfundsmæssigt en fornuftig løsning, hvis det valg bliver afholdt hurtigt, så Folketinget kan komme i arbejdstøjet igen.

Min opfordring til Lars Løkke Rasmussen er, udskriv det folketingsvalg nu, så vi kan få de nødvendige reformer gennemført inden VK(O)-regeringen kører ud over afgrunden med vores økonomi!

Vi har ikke råd til som samfund at vente på Venstre går frem i opinionsmålingerne. Og vi har slet ikke råd til Folketinget skal ligge underdrejet i 10 måneder på grund af et kommende valg.

Share This Post

Mens vi venter……..

Mens vi venter på Lars Løkke Rasmussen trykker på valgkampsknappen, får han nye problemer med Pia Kjærsgaard.

 Nu vil hun være minister!

Jeg skal medgive, det er et naturligt ønske for en partileder for det 3. eller 4. største parti i Folketinget alt efter Gallup tallene.

Pia vil være minister

Pia vil være minister!

Der er fordele ved at tage hende med i regeringen, for det skaber ro og hun vil ikke kommentere statsministerens politiske slaphed i agurketiden, som hun gjorde i den forgangne sommer.

Der er bagdele ved at tage hende med, for Dansk Folkeparti vil med stor sandsynlighed blive det andet største parti i regeringen og dermed vil Pia Kjærsgaard ikke stille sig tilfreds med mindre end vicestatsminister posten og det bringer regeringens partier ud i en voldsom magtkamp, for her sidder vicestatsminister Lene Espersen. De to politiske ledere og partier har i forvejen et meget anstrengt forhold til hinanden.

Det andet vigtige kollisions punkt i en VKO-regeringen er EU-politikken, hvor Dansk Folkeparti er skarpe kritikere af vores EU-medlemskab, for ikke at skrive, de er EU-modstandere om en hals.

Statsministeren kan efter det kommende valg blive tvunget til at tage Pia Kjærsgaaard med som vicestatsminister, hvis han vil danne regering, måske endda også Anders Samuelsen, Liberal Alliance,  som skatteminister eller erhvervsminister, for at få statsministerposten igen.

Men det betyder ikke regeringens politik ændres, for det er Pia Kjærsgaard, der i dag bestemmer politiske dagsorden i Danmark. Hun svinger takststokken ( Pisken) over den borgerlige regering i dag. Men det bliver svært for “Lille Lars fra Græsted” at forlige de to kvindelige partiledere i et fornuftigt regerings samarbejde.

Kan man forestille sig en VO-regering med Det Konservative Folkeparti som støtte parti?

Nej den tror jeg ikke på, men det kunne måske give partiet og Lene Espersen  større indflydelse på regeringens politik, hvis de overtog Dansk Folkepartis rolle i dag?

Tilføjelse den 6. september 2010:
V og K er nyttige idioter i Dansk Folkepartis forsøg på at legitimere deres svenske søsterparti Sverigesdemokraterna.

Statsministeren åbenbart ikke tør andet end at holde døren åben for Dansk Folkepartis stadig mere insisterende krav om ministertaburetter. Spørgsmålet i næste valgkamp bliver derfor om V og K’s vælgere virkelig alle sammen vil lægge ryg til det ultimative knæfald for den racistisk plettede nationalkonservatisme, der er Dansk Folkeparti, skriver Politiken i sin leder i dagens avis.

Læs lederen.

Share This Post