Velkommen til flygtninge – Nej til Støjbergs skræmmekampagne

I annoncen i The Guardian står der blandt andet “Kære medmenneske, der er en anden stemme i Danmark – en stemme, som repræsenterer fred, solidaritet og menneskelig anstændighed”.

Velkommen

Jeg støtter initiativet med at publicere annoncen på min blog. Jeg er mod Inger Støjberg og Venstre regerings flygtninge politik.

 

Facebook-gruppen har samlet mere end 215.000 kroner sammen og havde i sidste uge en helsidesannonce i Politiken.

Share This Post

Venstre og bagermester afsløret på DR4 med 60 ansøgere………

Venstres statsministerkandidat Lars Løkke Rasmussen var fredag en tur hos bageren i Svinninge med TV2 og den samlede presse på slæb, for at mødes med indehaverne af Svinninge Bageri, René og Inge Christensen, der angiveligt har fået ti afslag til et job som ekspedient.

Heller ikke historien om bagermesteren fra Svinninge holder vand…..

svinninge_bageren

Dermed har den 3.die fuser ramt Lars Løkke og hans super loyale partisoldat Martin Geertsen i “Panorama sagen”. Sidstnævnte fører et voldsomt forsvar for Lars Løkkes troværdighed på Facebook og andre sociale medier.

Det er kendt Lars Løkkes troværdighed er dybt flosset, men det er ikke hans troværdighed i disse sager, der er hans største problem, men derimod hans metoder og politik………..

Udefra set, så er der ikke bedrevet research på disse sager inden Lars Løkke bruger dem i medierne. Og Venstres politik er ikke underbygget med fakta.

Det er ikke statsmandsagtigt…….

Der er omkring 1.000 danskere eller 0,6% af kontanthjælpsmodtagerne, der har en lille – eller ingen gevinst ved at tage et job på mindstelønnen. Heraf går 3 ud af 5 på arbejde, fordi et arbejde er meget andet end pengene.

Politik skal ikke drives på enkeltsager, heller ikke i Venstre.
1.
Hvornår begynder Venstre at bedrive politik i stedet for politik på løgnagtige “direktører”?
2. Hvornår vil Venstre dokumentere, hvem disse dovne danskere er, der ikke gider arbejde?
3. Hvad er et “moderne” kontanthjælpsloft?
4. Er Venstres reelle mål et opgør med de sociale ydelser?

Bageren i Svinninge ( Lars Løkkes og Venstres nye redningsmand) erkender nu i DR P4, at bageriet fik 60 ansøgere og havde 6 til samtale – én af dem, skulle have nævnt at lønnen var for lav i forhold til kontanthjælp….. Igen en valg-fuser!

Den anden redningsplanke Lars Løkke bruger for at slippe ud af “Panorama sagen” holder heller ikke vand. Hoteldirektør Allan Agerholm er ikke en uvildig person, men dybt involveret i Venstre, for han er direktør for Hotel Crown Plaza, der velvilligt stillede gavlen på “Det Sorte Tårn” til rådighed for Venstres stunt med mobilkraner og bannere for at forsøge en genoptagelse partiets genbrugs kampagne med “regeringens løftebrud“. Ugebrevet Mandag Morgen har dokumenteret Venstres kampagne er forfejlet, for allerede i 2012 havde regeringen gennemført 72% af sine løfter.

TV2 skriver:Det begynder snart at ligne en række af bjørnetjenester, når erhvervsdrivende stiller sig frem for at bakke Lars Løkke Rasmussen op i debatten om hvor vidt, det kan betale sig at arbejde. I lørdagens udgave af avisen BT bliver regnestykket fra hoteldirektør Allan Agerholm nemlig pillet fra hinanden“.

Men BT har bedt Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE, om at regne efter på Allan Agerholms eksempel og det har altså resulteret i, at Agerholms eksempel dumper. I stedet for et mindre rådighedsbeløb ved at skifte kontanthjælpen ud med et job hos Allan Agerholm, så er der en gevinst på 1.345 kroner om måneder, skriver BT. (BT er ikke fjendtlig over for Venstre)

Venstre mener joblønnen skal ligge 1.500 kroner over kontanthjælp, så nu er der 150 kroner mellem det ønske og regneeksemplet. Om det er nok til at køre en valgkamp på, det må Venstre afgøre.

Efterskrift……..

Jeg forstår ikke de to direktører, velvidende deres påstande er løgn, alligevel fremtræder i pressen med sine påstande til støtte for Lars Løkke og Venstres politik.

Panorama direktøren opfandt en historie om en medarbejder…… ingen kan finde den pågældende!

Allan Aggerholm, direktør for Hotel Crown Plaza og Hotel Bella Sky, udarbejdede kreative regnestykker for at støtte Lars Løkke i “Panorama sagen”. Forinden havde Allan Agerholm stået i spidsen for BC Hospitality Group. En form for moralsk tilbagebetaling for de 900 millioner i overbetaling for privathospitalerne i Løkkes minister tid?

Bagermesteren i Svinninge erkender nu på DR P4, at bageriet fik 60 ansøgere og havde 6 til samtale – én af dem, skulle have nævnt at lønnen var for lav i forhold til kontanthjælp….. Der var afleveret en uopfordret ansøgning inden påske, som han ikke havde bekræftet modtaget eller svaret på.

Det er i sandhed på alle måder en svær tid for Dansk Erhverv og Venstre.

Share This Post

Endnu et vådeskud fra en trængt Venstre top…….

Venstres nye kampagne afspejler en panikagtig valgkamp fra Venstres top. Nu er man i gang med en kampagne der kører på økonomisk uansvarlighed fra regeringens side.

Venstre skriver i dag på Facebook:
Helle Thorning er i fuld gang med at udstede løfter til vælgerne igen. Og ligesom før sidste valg, hvor Socialdemokraterne fremlagde en plan for Danmark, der viste sig at være underfinansieret med op mod 39 milliarder kroner, er hun nu igen i gang med at give løfter, hun ikke kan finansiere. Indtil videre er regningen oppe på over 5 milliarder kroner. Det har Danmark ikke brug for. Danmark har brug for en ansvarlig økonomisk politik.
Del og like, hvis du er enig!”

Nu er økonomi ikke ligefrem Lars Løkke Rasmussens spidskompetance.

Gennem sit politiske liv har han efterladt sig økonomiske underskud og kaos. Det gælder fra hans formands tid for Venstre Ungdom, amtsborgmester i Frederiksborg Amt, Sundhedsminister (Hvor han overbetalte private sygehuse med 900 mill.kr.), finansminister og som statsminister, hvor han overlod  et underskud på over 85 milliarder kroner til regeringen Helle Thorning-Schmidt.

Vi er mange, der kan huske kasseeftersynet efter 2½ år med Lars Løkke som statsminister, der husker Lars Løkke efterlod et underskud på mere end 85 milliarder gode danske kroner…..

Bjarne Corydon fortæller i dag der er et rådighedsbeløb over 20 milliarder for regeringen og Folketinget, hvilket er mere en 105 milliarder bedre end det Lars Løkke efterlod i 2011, så hvad piber Venstre over?
Kilde: http://www.business.dk/oekonomi/kasseeftersyn-vil-afsloere-underskud-paa-100-mia.-kr
Ingen vil beskylde Berlingske Medier for at være et “rødt medieselskab”.

Image_B1

Se finansministeriet svar på Lars Løkkes interview i Berlingske her…… og Bjarne Corydons svar her….

Er den reelle dagsorden man gemme debatten om det “moderne” kontanthjælps loft?

Det mener jeg der er en god grund til for Venstre, for trods rigtig mange opfordringer – også fra Venstres bagland – så har Venstres topledelse ikke villet komme med et konkret bud på den fremtidige kontanthjælp.

Venstres Inger Støjberg toner frem i TV’s bedste sendetid i går og undskylder sig med Venstre ikke sidder på regeringsmagten og derfor ikke kan beregne beløbet præcist. Det er en direkte løgn, for alle politiske partier kan få beregnet deres forslag af “Finansministeriets regnedrenge”.

venstre_kontanthjælp1

Den stort anlagte Venstre kampagne om 454.215 kroner i kontanthjælp bygger på et svar fra Beskæftigelsesministeriet og Finansministeriet, dermed er ført dokumention Inger Støjberg bevidst lyver for de danske vælgere på TV. Selvfølgelig kan Venstre fortælle de danske vælgere om størrelsen på “Det MODERNE kontanthjælps loft”, men det VIL partiet ikke før Lars Løkke sidder i statsministerkontoret.

la_doku

 

Share This Post

Venstres kritik af antiradikalisering er tom snak…..

Venstres Martin Geertsen mener ikke regeringens antiradikaliserings program er godt nok.
Martin Geertsen og Venstre oplister 6 punkter mod regeringens 12 forslag under devisen, at vi gøre mere end regeringen!
  1. Bedre vilkår for politiet (Regeringen styrker arbejdet med 1 mia. kroner til politiet, PET og FE)
  2. Radikale islamister skal isoleres i fængslerne (Justitsministeren har meldt ud, det indgår i regeringens handleplan)
  3. Ingen støtte til radikale islamister (Regeringen og Folketinget har tidligere meldt det ud)
  4. Håndfast forebyggelse (Det har regeringen meldt ud er regeringens målsætning)
  5. Straf til personer, der opfordrer til hellig krig (det er der allerede bred opbakning til i Folketinget)
  6. Mistet dansk statsborgerskab ved terror (Kan man fratage en dansker født i Danmark sit statsborgerskab?)
Han skriver: “Men skal jeg være helt ærlig virker det mest som om, at regeringen har bedt de statslige embedsmænd om at tømme hoveder og skuffer for alle forslag, der blot minder om terrorbekæmpelse. Lidt mindre tanke har der været på, om forslagene virker og er vidtgående nok“.
Det er nemmere at stå på sidelinjen og råbe højt af spillerne på banen, som du (Martin Geertsen) og Venstre gør det. Noget andet er at have ansvaret og komme med juridisk holdbare effektive løsninger, som er regeringens lod.
df_pia
 
Jeg er sikker på regeringens plan er god, når den er gennemarbejdet. Der er et efterslæb efter VKO regeringen gennem et årti, hvor antiradikaliseringen bestod i Pia Kjærsgaard tordnede mod paraboler i Ghetto områderne og der eller ikke skete noget på området.
Der er dog noget jeg er enig med Martin Geertsen om, nemlig …….
Lad det være slået fast med syvtommersøm. Intet demokratisk samfund kan, uanset politiske initiativer, sikre sig 100 pct. imod terrorangreb. I så fald er det samfund ikke længere demokratisk. Men vi kan gøre mere“.
Trine Bramsen, retsordfører for Socialdemokraterne skriver:
Derfor bad vi også allerede efter terrorangrebene i Paris politiet og andre myndigheder melde ind, hvad de har behov for. På den baggrund udbygger vi nu vores værn mod terror med 12 konkrete initiativer. Det handler bl.a. om:

  • Udbygning af overvågningsindsats – bl.a. bedre overblik over truende og mistænkelig adfærd på sociale medier
  • Øget it- og analysekapacitet
  • Udvidelse af aktionsstyrken i PET
  • Forstærket nationalt døgnberedskab under Rigspolitiet
  • Nye initiativer til forebyggelse af radikalisering i fængslerne

Læs udspillet her.

Politiet er stadig i gang med at efterforske terrorangrebet i København. Vi skal give dem ro til det arbejde. Hvis erfaringerne fra deres arbejde viser, at der kan gøres mere, er vi selvfølgelig parate til at gøre det.

Share This Post

Derfor er det alvorligt for de ledige………

Ultimo maj måned 2014.

Her havde 41.028 danskere mistet dagpengeretten siden januar 2013. I 2014 forventer A-kasserne der vil være 17.000 ledige, der falder for de nye dagpengeregler. Der er 9.000 ledige, der er faldet ud i 2014 frem til ultimo juni 2014. Ved udgangen af 2014 vil der være over 50.000 ledige, der er ude af dagpengeordningen, måske flere, for hver gang er prognoserne overhalet af virkeligheden.

Derfor er det alvorligt for de ledige:

Der er 5.548 (13,5 procent) der hverken får ydelse eller lønindkomst. Der er kun 3.613 (8,8 procent), der har fået et reelt job.

Alle dem, der desværre har mistet deres dagpenge efter to år, har i stedet fået tilbudt yderligere forsørgelse. De har fået op til to år ekstra til at finde et arbejde eller efteruddanne sig.

Det skyldes de aftaler Socialdemokraterne, de Radikale, SF og Enhedslisten har lavet. Det var ikke sket med Dansk Folkeparti og Venstre ved magten. På grund af regeringens tiltag er der ingen, der har måttet leve med kun to år på dagpenge. Alle har haft mulighed for forsørgelse i op til fire år.

Det lyder flot.
Men realiteten for den ledige, der har fået disse ydelser er, at deres indtægt i forbindelse med ledighed er faldet drastisk, for ingen ledig får tilnærmelsesvist en indtægt i A-kassen, som modsvarer deres lønindtægt i arbejde. Når de falder for dagpengeretten nedsættes deres indtægt yderligere med 60-80 % af dagpengene og måske mere, hvis de går på SU-ydelsen.

Et eksempel:

Lønindtægt 33.000 kr.månedligt ved fratrædelse/fyring.

Maksimale dagpenge 815 kr. pr. dag. Det månedlige beløb udgør 16.300 kr. for en fire ugers udbetalingsperiode, og 20.375 kr. for en fem ugers udbetalingsperiode.

Uddannelsesydelse, arbejdsmarkedsydelse og VEU-godtgørelse  (80% af dagpenge – forsørger) giver 652 kr. pr. dag eller vil det månedlige beløb udgøre 13.040 kr. for en fire ugers udbetalingsperiode, og 16.300 kr. for en fem ugers udbetalingsperiode.

Uddannelsesydelse, arbejdsmarkedsydelse og VEU-godtgørelse  (60% af dagpenge – ikke forsørger) giver 489 kr. pr. dag eller vil det månedlige beløb udgøre 9.780 kr. for en fire ugers udbetalingsperiode, og 12.225 kr. for en fem ugers udbetalingsperiode.

Ren SU-ydelse 5.785 kr.

Som alle kan se er det bestemt ikke lukrativt for den enkelte ledige at få disse ydelser og hvis den ledige samtidigt bor i “Udkants Danmark” og ikke kan sælge en ejerbolig, så er der dømt et socialt kollaps for familien. Er begge ægtefæller/samboende ramt af disse regler, så er det endnu mere alvorligt………..

Hvem har tilrettelagt sin økonomi efter en indtægtsnedgang på 15.000/30.000 månedligt, eller mere?

Derfor er der behov for regeringen ser på disse familiers forsørgelsesgrundlag.

Aftale grundlaget:

Mandag, den 20 maj 2013 lykkedes det regeringen og Enhedslisten at nå til enighed om en hjælpepakke til de tusindvis af langtidsledige, der har mistet, eller vil miste, dagpengeretten som følge af dagpengereformen.

  • Den særlige uddannelsesordning, som regeringen og Enhedslisten blev enige om sidste efterår, forlænges med et halvt år.
  • Det betyder, at personer, som har opbrugt dagpengeretten i 2013, får ret til uddannelsesydelse frem til 31. december 2013.
  • Derudover indføres en ny midlertidig arbejdsmarkedsydelse per 1. januar 2014.
  • Ydelsen udgør 60 procent af det maksimale dagpengeniveau for ikke-forsørgere og 80 procent for forsørgere. Arbejdsmarkedsydelsen er ikke afhængig af familie- eller formueindkomst.
  • Den midlertidige arbejdsmarkedsydelse gives til personer, som har opbrugt dagpengeretten og/eller den særlige uddannelsesordning.
  • Personer, der opbruger dagpengeretten i første halvår 2014, har ret til arbejdsmarkedsydelsen i op til et år og tre måneder.
  • Den samlede periode, hvor man kan modtage dagpenge, særlig uddannelsesydelse og den ny arbejdsmarkedsydelse kan ikke overstige fire år.
  • Varigheden af arbejdsmarkedsydelsen for personer, der opbruger dagpengeretten frem mod andet halvår 2016, aftrappes gradvist.
  • Den toårige dagpengeperiode er fuldt indfaset for personer, hvis dagpengeperiode udløber i 2017 eller senere.
  • Parterne er endvidere blevet enige om, at der skal etableres en pulje på 72 millioner kroner i 2015 og 275 millioner kroner i 2016, som blandt andet skal bruges til at styrke indsatser inden for grøn omstilling og grønne job samt uddannelsesløft af ufaglærte.
  • Dagpengeaftalens samlede finansiering på 1,85 milliarder kroner sammensættes som et kludetæppe.
  • Blandt andet skal der findes knap 600 millioner kroner på tilbud om danskundervisning til voksne udlændinge frem til 2016.

Størstedelen af finansieringen kommer ikke fra forhøjede a-kassekontingenter, hvilket regeringen ellers havde foreslået.

Kilde: Finansministeriet.

 

Share This Post