Der er intet ændret………….

Der hersker i øjeblikket en voldsom debat på de sociale medier om kontanthjælpsreformen og uddannelses støtten, det er ikke overraskende, når “reformerne” giver en besparelser på mange milliarder kroner.

Der er nogen der skal bidrage til dem, men er reformerne retfærdige? Og er det rene besparelser, der fylde de riges lommer med skattelettelser?

Kontanthjælpen og forsørgelsespligten.
Jeg mener fortsat at en ligestilling mellem samlevende M/K og gifte par er naturligt, både når det gælder ydelser og skattefradrag med videre. Hermed har jeg IKKE taget stilling til størrelsen af satserne, som efter min mening absolut er værd at debattere.

Og skal jeg tage stilling til dem, så skal satserne være til at leve for…. og ikke mindst er det den enkeltes pligt sætte sig i personlige udgifter, hvor man også kan leve, hvis man bliver midlertidig ledig eller syg.

Du skal være velkommen til at tage en uddannelse, men så snupper vi lige en luns af dine dagpenge“. Sådan lyder Carsten Koch-udvalgets tilbud til de ufaglærte ledige over 30 år, der ønsker at tage en erhvervsuddannelse, skriver Ugebrevet A4 i dag.

Uddannelse på en ydelse, der er lavere end dagpengene, er ikke vejen frem, hvis flere ufaglærte skal opkvalificeres til faglærte. Det vurderer et flertal i de lokale beskæftigelsesråd, som får opbakning fra en arbejdsmarkedsforsker. Regeringen vil endnu ikke afsløre, om den følger anbefalingen fra Carsten Koch-udvalget.

Det er min opfattelse at alle i de danske samfund vil have glæde af ufaglærte får en uddannelse og dermed aktivt bidrager til velfærdssamfundet med den værditilvækst deres arbejdsindsats giver fremover.

Derfor skal regeringen ikke lytte til Carsten Koch udvalget i denne sag. Regeringen skal skifte politisk retning og ikke betingelsesløst støtte “De Blå” økonomer i Finansministeriet. Gør den ikke det, så slutter regeringsmagten senest i september 2015.

bjarne

Det er på tide Bjarne Corydon finder ud af han er Socialdemokrat!

Dumpekarakterer gør indtryk

Hos Socialdemokraterne har arbejdsmarkedsordfører Leif Lahn Jensen noteret sig dumpekaraktererne fra de lokale beskæftigelsesråd.

Partiet har meldt ud, at den kommende beskæftigelsesreform skal levere et historisk uddannelsesløft af de ufaglærte. Og før valget foreslog Socialdemokraterne, at ufaglærte skulle kunne tage en erhvervsuddannelse på det fulde dagpengebeløb.

 

I dag vil Leif Lahn Jensen (S) ikke afsløre, hvad han mener om ekspertudvalgets forslag.

»Nu skal vi til at strikke noget sammen med de Radikale, og så må vi jo også se, hvad vi kan blive enige med vores borgerlige forligsparter om. Men beskæftigelsesrådenes holdning gør da indtryk,« siger han.

Men er det ikke på tide Socialdemokraterne sætter sig igennem over for De Radikale og dermed skaber en regering med en social arbejdsmarkedspolitik?

Den endelige rapport fra Carsten Koch-udvalget ventes offentliggjort i næste uge. Herefter præsenterer regeringen sit eget beskæftigelsesudspil.

 

Han er stadig aktuel………

Carl_Scharnberg

Af Carl Scharnberg.

Aldrig før i dette land
har så mange på så kort tid
mistet så mange rettigheder,
der har kostet så dyrt.

Klassekamp koster stadig døde.
Ingen stilles op af muren.
Fra Ålborg beretter en fagforening:
Tre selvmord på en uge.
Fra Århus beretter en fagforening:
Seks selvmord.

Ingen stilles op mod muren.
Vi lever i et frit land,
hvor enhver har ret til at hænge sig,
før bank og kreditforening overtager
og øger historiens største underskud.

Aldrig før i dette land
i vor tid har så mange
opført sig så sagtmodigt,
medens man behandlede dem
så groft så længe.

Lær dem at tænke i små tal,
sagde de, vores modstandere,
og det gjorde vi så gennem generationer.
Alt for længe var vi alt for beskedne,
og når vi så kom med vore små ønsker,
råbte de, som om vi havde startet
en katastrofe, der betød landets undergang!
Sådan holdt de os, og kun fordi der
blandt os var nogen, kvinder og mænd,
yngre og ældre, der ikke lod sig skræmme,
nåede de sammen gode resultater,
der kom alle til gode.

Lad det være sagt igen og igen:
Arbejderklassen fik aldrig noget foræret!
Hvad kostede det ikke at opnå resultater,
hvor små, de end var?
Hvor mange år tog det ikke at gøre selv
en beskeden drøm til virkelighed?
Hvor mange tabte strejker måtte vi ikke
betale med.

Hvor ofte lykkedes det dem ikke
at sætte os op imod hinanden?
Hvor mange falske løfter måtte vi
ikke høre på?
Hvor ofte måtte vi ikke igen og igen
betale for de samme goder.

Lad det være sagt igen og igen:
Dagpengeordningen var ikke en gave
fra en rig onkel i Amerika!
Dyrtidsreguleringen skyldtes ikke
gavmildhed hos arbejdskøberne!
Retten til ferie var ikke en sponsorgave
fra et københavnsk bryggeri!
Arbejderklassen fik aldrig noget foræret,
og ingen vil forære os noget fremover.
Alt det der er nået, er betalt med arbejde,
kampe, ofre, slid, skuffelser,
udholdenhed, nederlag, og kun fordi nogen
aldrig gav op nåede vi videre!

Helt i Carl Scharnbergs ånd, skriver jeg: ” Eftertryk ses gerne“.

Carl Scharnberg.
Han var forfatter og digter, højskolelærer og politisk aktivist. Carl Scharnberg blev kaldt “arbejderklassens digter” og “den røde digter fra Vrå”. Wikipedia

 

Share This Post

En bøn til dig Johanne ….. kravl ned af træet

….. og bliv til en politisk partner for regeringen.

Johanne Schmidt-Nielsen, Enhedslisten - Fotograf Steen Brogaard

Kære Johanne
Jeg har stor respekt for dit politiske arbejde, men hvorfor forspilder du chancen for en rød finanslov?

Ældreforsorgen afgøres ikke af et (eller to) bade om ugen. (Personligt vil jeg være utilfreds med det, da jeg går i bad hver dag….)
Derimod er der større chance for det bliver en laveste fællesnævner for kommunernes ældreforsorg, hvis Enhedslisten fik sin vilje.
Men det opdager du, når Enhedslisten efter den 1. januar 2014 bliver til et kommunalt parti.

Tillykke med det flotte valg den 19. november 2013.

Jeg håber det kommunale bagland bruger deres mandater bedre end folketingsgruppen.

Du skriver i dag:
Regeringen stod med et politisk valg. De kunne vælge at lave en aftale med Enhedslisten, som sikrede svage ældre medborgere ret til at få hjælp til bad to gange om ugen, og som sikrede flere job på danske løn og arbejdsvilkår. Eller de kunne vælge højrefløjen og give nye skatterabatter til de store virksomheder“.

Bjarne Corydon skriver i dag:
Regeringen havde gerne lavet en aftale med Enhedslisten. Vi har igennem lang tid har forhandlet – og givet Enhedslisten det ene tilbud efter det andet. Enhedslisten har løbende stillet nye krav og til sidst ultimative krav.  De har sågar talt om valg“.

Personligt er jeg enig med dig i skattelettelser til de velhavende og virksomhederne ikke giver mange danske job, højest beskæftigelse i banksektoren med hjælp til at gemme pengene i skattely.

Man må tage det “sure med det søde“. Skattelettelserne var aftalt på forhånd i Folketinget – (uden om Enhedslisten) – og derfor skal de indarbejdes i finansloven.

Jeg mener, at I skal tage Jeres rolle som støtteparti op til alvorlig revision.

I kunne lære en del ved at analysere Dansk Folkepartis rolle under VK-regeringerne i perioden 2001 til 2011, hvor de fik rigtig mange politiske ønsker igennem med et samarbejde med Anders Fogh og senere Lars Løkke.

Det gjorde Dansk Folkeparti uden alvorligt at kritisere regeringen offentligt, men med et gedigent politisk håndværk i forhandlingslokalerne. Man opnår IKKE politiske resultater ved utallige kritiske indlæg i Berlingske eller på TV2 News.

Enhedslisten kører en kampagne mod den siddende regering, som er uden sidestykke for et politisk støtteparti i nyere dansk politisk historie. Enhedslisten vil bringe Lars Løkke i statsministeriet igen med den fremgangsmåde.

Denne gang har du og Enhedslisten ikke forstået Jeres besøgelsestid og derfor har I spillet trumfen i hænderne på en skadefro Lars Løkke. Det mener jeg er politisk umodent af første potens.

Jeg håber inderligt på Enhedslisten ved forhandlingerne om finansloven for 2015 erkender sit politiske ansvar og ikke igen kravler så højt op i træet, så regeringen igen bliver tvunget til af forhandle med Venstre og Konservative.

Share This Post

De forkælede lærere………….

Der er godt nok mange myter om de stakkels lærere, der hverken skal arbejde mere – eller gå ned i løn. Kampen står om en gammel aftale om den enkelte lærer suverænt fastlægger sin egen forberedelses tid og metode.

Siden den gamle aftale er indgået er der sket store teknologiske fremskridt i samfundet med internet, bærbare computere, som gør det meget nemmere at søge information og dermed viden. Det påvirker også den tid lærerne har brug for til forberedelse, uanset om lærerne kan lide at indrømme det eller ej.

Anders Bondo Christensen har erobret medierne og dermed sympatien i den faglige kamp mod KL.

Anders Bondo Christensen har erobret medierne og dermed sympatien i den faglige kamp mod KL.

Det må være muligt at foretage en dialog om forberedelsestid og undervisningstimer  – også i en lærergerning – i samråd med sin arbejdsgiver. Det gør man på alle andre arbejdspladser 😉

Regeringen har skudt sig selv i foden ved at fremlægge et forslag til skolereform inden der var indgået overenskomst med Danmarks Lærerforening. Det har givet formanden Anders Bondo Christensen gode kort på hånden til at spille martyr på lærernes vegne.

Men han går over stregen, når han bombastisk fortæller de unge mennesker, at de ikke skal søge om optagelse på lærerseminarerne rundt om i landet. Der er simpelt hen ikke grundlag for at fortælle arbejdsvilkårene bliver så dårlige rundt på skolerne i Danmark, fordi lærerne (muligvis) fremover skal indgå i en dialog med deres skoleleder om deres undervisning.

Desværre er det lykkedes for lærerne at sætte sig på dagsordenen i medierne og medierne har opdyrket et mantra om KL ( Kommuneres Landsforening ) og regeringen har aftalt et overenskomstforlig imellem sig, der tales endda om en aftale mellem dem, der skulle gøre KL ikke vil indgå en aftale med Danmarks Lærerforening.

Det er her værd at bemærke gymnasielærerne har indgået forlig med regeringen om deres arbejdsforhold og løn. Et forlig, der indeholder det, som lærerene siger nej til.

Share This Post

Mandag Morgen – Løftebruds regeringen er en myte………

Gennem otte måneder har medier, kommentatorer og politiske modstandere bombarderet S og SF med løftebrudsbeskyldninger. Det har bidraget kraftigt til de to partiers massive vælger- og tillidskrise. Men løftebrudsanklagerne skyder langt over målet, viser Mandag Morgens omfattende kortlægning af S-SFs valgløfter.

Ud af 315 fælles udspil er de 270 kommet med i regeringsgrundlaget, og 218 af dem har regeringen allerede taget initiativ til at gennemføre“, det skriver Ugebrevet Mandag Morgen  i dag.

Det overrasker mig ikke, at BT, Jyllands Posten, Berlingske og det ultra højreorientede nyhedsbrev “Den Korte Avis” med de to frafaldne socialdemokrater (Ralf Pittelkow og Karen Jespersen) har ført an i den hetz mod regeringen, der kun tjener et formål, at få “Lille Lars fra Græsted” til magten igen. Ekstra Bladet med det skrantende oplag startede den kampagne, for at øge oplagstallene.

Det er nok for meget forlangt af disse medier, at de begynder en redelig og objektiv journalistik om regeringens arbejde. Det er kun et effektivt middel mod det – UNDLAD AT KØBE disse dagblade. Det skal være min opfordring indtil der igen bedrives hæderlig journalistik på de nævnte dagblade.

Baggrund for analysen:
Mandag Morgen har kortlagt de mange fælles valgløfter fra Socialdemokraterne og SF før valget. Kortlægningen omfatter 315 konkrete forslag, der er fremsat i den økonomiske plan ”Fair Løsning 2020”, samt en række fælles udspil som bl.a. ”Tryghed om sundhed”, ”En ny start for folkeskolen”, ”En aktiv og ansvarlig udenrigspolitik”, ”Danmark har ikke råd til arbejdsløs ungdom”, ”Socialreform – det vil vi måles på” og ”KlimaDanmark 2050 – en energivision”.

Kortlægningen omfatter altså ikke enkelte S- eller SF-politikeres selvstændige forslag eller partiernes selvstændige forslag. Derfor kan der være løfter – brudte såvel som indfriede – der ikke indgår i Mandag Morgens kortlægning.

Mandag Morgen har sammenholdt forslagene med fremsatte lovforslag, regeringsudspil m.v. og kategoriseret dem i fire grupper:

”Indgår i regeringsgrundlaget”. Forslaget er en del af regeringsprogrammet, men endnu ikke taget op i en politisk proces.

”Påbegyndt”. Forslaget indgår i aktuelle forhandlinger, det er omfattet af et snarligt reformudspil, eller der er nedsat et udvalg, som skal kigge nærmere på det.

”Gennemført”. Forslaget er vedtaget ved lov eller på anden måde ført ud i livet.

”Løftebrud”. Forslaget indgår ikke i regeringsgrundlaget eller er droppet på et senere tidspunkt.

Mandag Morgen har kategoriseret de enkelte forslag ved hjælp af lovforslag, finanslovsaftaler, rapporter og samtaler med kilder i relevante organisationer, ministerier m.v.

Download hele analysen samt den omfattende dokumentation som pdf her

Share This Post

Mogens Lykketofts kritik af finansministeren

Fritaget fra forventninger har S-R-SF efterhånden frit spil til at begynde at føre en politik, som de selv udtænker.

Fritaget fra forventninger har S-R-SF efterhånden frit spil til at begynde at føre en politik, som de selv udtænker.

Finansministerens største indledende fejltagelse, og det har jeg også sagt  til ham selv, det var, at han købte Finansministeriets regnemetoder, da han  ankom. Det var der ingen som helst grund til. Det bygger på økonomiske  teorier, som strider imod enhver erfaring på dansk jord“, lød den hårde dom  fra Lykketoft på et debatmøde hos Cevea.

I  nedtursperioder som nu er der først og fremmest brug for, at regeringen  styrker efterspørgslen efter arbejdskraft, så tusindvis af de mennesker, der  har mistet deres arbejde under krisen, igen kan komme i job.

Det er just ikke det det regeringen med Margrthe Vestager (R), som den alt dominerende drifkraft, har gjort.

Regeringen har derimod hævet pensionsalderen og foringet efterlønnen alvorligt.

Foreløbig er tidligere finansminister Mogens Lykketoft (S) kommet med den  bedste forklaring på den manglende opbakning i meningsmålingerne. Regeringspartierne har alt for ukritisk overtaget den  tidligere VK(O)-regerings ideer – og ladet embedsmænd styre alt for meget.

Hør hans kommentarer på debatmødet i “tænketanken Cevea” på Jyllandsposten.

del 1     http://epn.dk/samfund/arbmarked/article4715276.ece

del 2     http://epn.dk/samfund/arbmarked/article4715272.ece

 

Share This Post