Dansk Folkeparti er fortsat med aftale om boligydelsen

Dansk Folkeparti er fortsat bundet af den reducering af boligydelsen til pensionisterne, som man udskød i forbindelse med indgåelsen af finansloven for 2016. Bent Bøgsted har hævdet, at aftalen kun gjaldt for 2016. Finansordfører René Christensen, Dansk Folkeparti, talte sort i TV, da Ældre Sagen afslørede dansk Folkepartis aftale med regeringen om boligydelsen.

René Christensen afviste, at DF har fejlet i sagen, som har gjort, at partiet har fået Ældre Sagen, politiske modstandere og en stor del af landets pensionister på nakken.

Vi har overhovedet ikke fejlet. Vi har fået nogle bilag fra Finansministeriet, som ned til den sidste decimal var udpenslet. 93.000 husstande ville opleve et løft mellem 0 og 1200 kroner indfaset i 2020,” sagde René Christensen til Politiko.dk den 11. december 2015.

Det står i stærk kontrast til Ældre Sagens beregninger. 
Ældre Sagen har regnet på lovforslaget, og regneeksemplerne viser blandt andet, at en ny-indflyttet beboer i en plejebolig med folkepension som eneste indkomst og en husleje på 7.000 kroner om måneden står til at miste 5.000 kroner om året i boligydelse fra 2017 sammenlignet med reglerne i dag.

Med gårsdagens (21. april 2016) udmelding fra Claus Hjort må Bøgsteds udlægning derfor anses for at være skudt ned. Det er med andre ord fortsat det oprindelige beløb på i alt 1,4 milliarder kroner frem til 2020, der skal findes.

Aftale teksten fra Folketingets behandling af Finanslov 2016:
Aftaleparterne [er] enige om, at der indbudgetteres en negativ budgetregulering med et ændringsforslag til FFL 2016, der svarer til provenuet for boligydelsespakken. Parterne er enige om at søge at udmønte budgetreguleringen indenfor boligydelsesområdet i foråret 2016 på baggrund af et oplæg fra regeringen.”

Ældre Sagen har regnet på lovforslaget, og regneeksemplerne viser blandt andet, at en ny-indflyttet beboer i en plejebolig med folkepension som eneste indkomst og en husleje på 7.000 kroner om måneden står til at miste 5.000 kroner om året i boligydelse fra 2017 sammenlignet med reglerne i dag?

Vi skal endnu engang opleve Dansk Folkeparti i rygsvømning om boligydelsen, for partiet skal inden Folketinget går på sommerferie stemme for en aftale, der fjerner 500 millioner fra boligydelsesområdet. Man kan vel ikke tage flere penge fra kontatnhjælpsområdet?

 

Share This Post

En opfordring til Dansk Folkeparti ………Stå fast !

Ordene kommer fra FTF’s formand Bente Sorgenfrey, der repræsenterer en paraplyorganisation for en del af de offentlige ansatte i kommunerne og staten. En organisation som påberåber sig at være politisk neutral, men må siges, at være mest på den blå side i folketingssalen.

Derfor må bønnen til Dansk Folkeparti om at stå fast i forhandlingerne med den smalleste venstreregering i mands minde, at have en stor vægt.

DF_stol_paa_os

Det er muligt, siger Dansk Folkeparti i deres annoncer, men jeg betragter det som en stribe løftebrud…..

Socialdemokraterne har afvist planen, fordi partiet ikke vil støtte nedskæringer i kommunerne. Derfor står og falder forslaget med Dansk Folkepartis støtte, hvis det skal have flertal. Nu håber Bente Sorgenfrey, formand for FTF, at partiet vil stå fast på deres løfter fra valgkampen.

DF har profileret sig på plusvækst, når det gælder kernevelfærden. Hvis DF leverer flertal til det nye lovforslag, vil den nære kommunale velfærd til borgerne reelt blive ramt af minusvækst“, siger hun til Avisen.dk.

Hun betoner, at DF gik til valg på at prioritere velfærdssamfundet.

Nu forventer vi, at partiet viser det i Folketingssalen og lever op til løfterne fra valgkampen“, siger Bente Sorgenfrey, der repræsenterer mange af de nedskæringstruede faggrupper.

Bente Sorgenfreys bekymringer er ikke uden baggrund. Alene Kalundborg Kommune mister 124 medarbejdere i forbindelse med regeringens omstillingspulje. Dertil skal lægges at kommunen ikke modtager statslige arbejdspladser.

fyringer_kalundborg_2016

Dansk Folkeparti finansordfører René Christensen vil ikke gå i dybden med partiets krav, fordi de i øjeblikket sidder i forhandlinger. Han fortæller dog, at DF vil arbejde for, at de penge, der tages fra kommunerne, bliver brugt til at udligne forskellene mellem de rigeste og fattigste kommuner.

Hvis man laver en omprioritering med henblik på en kommunal udligning, så betyder det jo, at man tager midler fra Gentofte og giver til Langeland. Det betyder jo ikke, at der samlet set bliver færre offentligt ansatte“, siger René Christensen.

Det kræver en forklaring René Christensen ……

Med det såkaldte omprioriterings bidrag vil kommunerne skulle spare 7,5 milliarder kroner. Det vil betyde, at der i 2019 vil være 14.400 færre ansatte i kommunerne, viser analyse.

Bliver planerne om omprioriterings bidraget vedtaget, skal kommunerne i 2017, 2018 og 2019 årligt aflevere én procent af kommunens driftsudgifter til staten. Det er allerede vedtaget, at kommunerne næste år skal betale 0,2 procent til staten.

Pengene vil regeringen så bruge til andre områder, som dog endnu ikke er udpeget. I alt vil kommunerne skulle spare 7,5 milliarder.

I kommunerne udgjorde løn til ansatte 64 procent af nettoudgifterne. Fastholdes den fordeling, svarer det til, at der skal spares 4,8 milliarder på lønudgifter frem til 2019. I hver kommune er lønbesparelsen omregnet til antal ansatte fordelt på faggrupper. Det er gjort ud fra fordelingen af lønudgifter og gennemsnitsløn i 2014 opregnet til 2016-lønniveau.

Man skal være medlem af Dansk Folkepartis folketingsgruppe for IKKE at forstå, det stensikkert vil skære ned på kommunernes service og antallet af ansatte der.

Netop skattelettelser er noget af det, besparelserne kan blive brugt til, lød det tirsdag fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).

Share This Post