Det skal kunne betale sig at arbejde…..

…… derfor er det normalt for Venstre, at skatteyderne yder dobbelt løn til Venstres top!

lokke_vederlag

De regler for efterløn, der gav forsvarsminister Carl Holst “ret” til 833.000 i efterløn fra tiden som regionsrådsformand – hvoraf han nu frasiger sig ca. halvdelen – gjaldt nemlig også for 14 år siden, da Løkke kunne notere sig en solid lønstigning med udnævnelsen som sundhedsminister i Anders Fogh Rasmussens regering.
Kilde: Ekstra Bladet og Indenrigsministeriet.

Dermed er svenden Carl Holst ikke anderledes end mester.

Det kunne være godt at prøvet sagen ved retten, for det er ikke så entydigt med den ret til efter vederlag, som Lars Løkke og Carl Holst påberåber sig.

Se her https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=163960

Bekendtgørelse om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af regionale hverv

§16

Stk. 4. Der ydes ikke efterløn, hvis en fratrådt regionsrådsformand tiltræder som borgmester, magistratsmedlem eller udvalgsformand i en kommune med delt administrativ ledelse eller på ny tiltræder som regionsrådsformand.

(Det samme må gælde for et folketingsmedlem?)

Share This Post

Kvindernes kampdag

8_marts

I dag er det kvindernes internationale kampdag. Det er en festdag, fordi vi fejrer de mange sejre, som vi har vundet sammen. Men det er samtidig en dag, hvor vi sætter fokus på de mange områder, hvor der fortsat skal kæmpes. I dag er også dagen, hvor Enhedslisten lancerer et ligestillingsudspil med fem konkrete forslag til, hvordan vi kan sikre mere ligeværd mellem mænd og kvinder,” skriver Johanne Schmidt-Nielsen til mig i dag i et af de nyhedsbreve, som jeg modtager fra de politiske partier i Folketinget.

Se hvor du kan fejre kampdagen på Altinget.dk.

altinget_kampdag

Du kan finde mange flere 8. marts-arrangementer på KVINFO’s hjemmeside.

Kvindernes Kampdag 8. marts

Kvindernes internationale kampdag eller den internationale kvindedag, 8. marts, er en mærkedag for kvinders stilling i verden.

Dagen markeres også af FN, og i mange lande er det en national helligdag. Kvindernes internationale kampdag blev indstiftet i 1910, og i 1977 vedtog FN en resolution som anbefaler fejring af en international kvindedag.

Danmarks første kvindelige minister og statsminister.

nina_bang1

Nina Henriette Wendeline Bang, født Ellinger den 6. oktober 1866 i Kastellet, København – 25. marts 1928 i København, var en dansk politiker og undervisningsminister for Socialdemokratiet, historiker, socialist og marxist. Hun var Danmarks første kvindelige minister og verdens første kvindelige minister i en parlamentarisk regering. Kilde: Wikipedia.

Helle Thorning-Schmidt (født 14. december 1966 i Rødovre) er en dansk politiker, der siden den 3. oktober 2011 har været Danmarks statsminister. Hun har siden 2005 været formand for Socialdemokraterne.

Helle Thorning-Schmidt er uddannet cand.scient.pol. og MA i europæiske studier, og har siden 2005 været medlem af Folketinget og formand for Socialdemokraterne.

Hendes politiske karriere begyndte i 1999, da hun blev medlem af Europaparlamentet, hvor hun sad til 2004. Hun blev opstillet til Folketinget i Østerbrokredsen i 2003, og er siden blevet valgt ved valgene i 2005 (4.591 personlige stemmer), 2007 (49.926 personlige stemmer) og 2011 (33.564 personlige stemmer). Kilde: Wikipedia.

8. marts blev vedtaget i Danmark
Dagen blev vedtaget på den socialistiske kvindekongres i København, august 1910. Nina Bang var blandt arrangørerne af den konference, der vedtog at gøre 8. marts til kvindedag.

De første år blev kvindedagen ikke markeret på “selve dagen”, den 8. marts. For på samme måde som med de første maj-demonstrationer henlagde man aktiviteterne til en søndag, hvor flere havde lettere ved at deltage. I 1914 blev dagen også holdt på en søndag – som var 8. marts, og herefter holdt man fast ved denne dato. Imidlertid blev kvindelig valgret gennemført i Danmark i 1915, og dagen fik efterhånden et bredere indhold.

Det gjaldt valgretten
I første omgang var det valgret for kvinder, som var hovedformålet med kampdagen. Valgretten kom i 1915. Danske kvinder fik kommunal valgret i 1908 og lige valgret med mænd i 1915.

Er der stadig noget at kæmpe for?

Det er stadig mænd der bestemmer i de danske virksomheder, selvom der i dag er flere kvindelige chefer. Bestyrelserne for virksomhederne består overvejende af mænd, der er få kvindelige bestyrelsesformænd. Selv titlen er mandlig, hvis det er en kvinde der sidder for bordenden :-)

Betænkningen konkluderer, at der er mange ofte komplekse grunde til, at kvinder tjener mindre end mænd. Eksperter hævder, at halvdelen af forskellen skyldes direkte og indirekte forskelsbehandling. Andre nævnte årsager omfatter flere kvinder i deltidsstillinger samt større repræsentation af kvinder indenfor lavtlønnede sektorer. Forskning viser også en markant forskel, når kvinder vender tilbage til arbejdsmarkedet efter deres første barselsorlov.

Den absolutte ligestilling skal skabes af kvinder for kvinder, for kun ved lønforhandlingerne ude på virksomheden skabes der lige løn. Kun ved politisk deltagelse får kvinderne “lige magt”, så det er bestemt op til den enkelte kvinde at skabe ligestilling.

Jeg vil ønske kvinderne en rigtig god kampdag, men samtidig burde vi mænd også have en kampdag, for der er mange områder, hvor vi mænd ikke har ligeret.

To eksempler.
Omkring vores børn og ved vold i hjemmet, hvor retssystemet overser kvinders vold mod mænd og automatisk betragter vold i hjemmet, som begået af manden.

Share This Post

DA siger klart nej til sociale klausuler!

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har i sidste øjeblik gjort et forsøg på at få landets lokalpolitikere til at droppe løfter om kædeansvar og lønklausuler i deres valgkampagner.

 Jørn Neergaard Larsen, Dansk Arbejdsgiverforening.

Jørn Neergaard Larsen, Dansk Arbejdsgiverforening.

Både mandag og onsdag har interesseorganisationens administrerende direktør Jørn Neergaard Larsen sendt mail til godt 9.000 kommunalvalgskandidater, hvori han advarer om, at tiltagene er “i strid med EU-retten og ikke lovligt kan retshåndhæves over for udenlandske virksomheder“.

Det kan de imidlertid over for danske virksomheder, og derfor vil de kun “svække dansk virksomheders konkurrenceposition i forhold til udenlandske”, hævder Jørn Neergaard Larsen.

Vi har gransket alle de juridiske kilder, vi kan granske, vi har kigget på de domme, der findes, og vi har kigget på ILO-konventionen (konvention fra FN’s faglige organ for arbejdsmarkedsspørgsmål, red.), og vi kan simpelthen ikke finde belæg for tesen om, at det ikke er lov medholdeligt“, siger formand Per Christensen, formand 3F til Politiken.

Når vi kalder det en skræmmekampagne, så skyldes det, at det her sker i allersidste øjeblik, inden vi går til valg på tirsdag, i forsøget på at overbevise de kommende kommunalbestyrelses- og regionsrådsmedlemmer om, at det er en rigtig dårlig idé at give fair vilkår på arbejdsmarkedet”, siger Per Christensen.

I et svar på et paragraf 20-spørgsmål stillet af Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt i 2006 skriver daværende beskæftigelsesminister, Claus Hjort Frederiksen (V), ellers, at “udstationeringsdirektivet giver medlemsstaten mulighed for at kræve, at den udstationerede lønmodtager får en løn svarende til mindstelønnen i værtslandet“.
(Det afviser DA og opfordrer 3F til at bringe sagen for EU-domstolen, (min kommentar))
Kilde: Politiken.

Jørn Neergaard Larsen (DA) afviser, at han er ude at føre skræmmekampagne. Han indrømmer, at arbejdsgivernes politiske holdning til kædeansvar og lønklausuler er, at det er »dyrt, dårligt og dumt«, som han skrev i et debatindlæg i Berlingske forleden.

Flere EU-lande har allerede indført kædeansvar. Brug af klausuler er godkendt af Jurister og Statsforvaltningen er godkendt og bruges eksempelvis i København og Gentofte Kommuner.

Men nu har Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og administrerende direktør  Jørn Neergaard Larsen klart meldt ud, hvor de står som arbejdsgivere i Danmark.

Indirekte siger DA med det udsendte brev, at organisationen går ind for de frie og liberale holdninger skal være gældende for det danske arbejdsmarked. Dermed går DA også ind for løndumpning, via østeuropæiske arbejdere!

Det er klar tale som de danske vælgere skal tage udgangspunkt i, når de den 19. november skal sætte deres kryds ved Kommune- og Regionsvalget.

Det er helt legalt med lønklausuler og kædeansvar, så DA’s holdning dækker over et ønske om, at skabe større profit i virksomhederne på bekostning af danske lønninger og lønmodtagere.

Det er værd at bemærke den BLÅ Bloks kandidater i langt de fleste kommuner ikke vil gennemføre sociale lønklausuler og kædeansvar for firmaerne – efter valget i deres Kommuner og Regioner.

Det er et tungt argument i stemmeboksen på tirsdag…….

tank_dig_om

 

Share This Post

Ny retspraksis?

Først var der jetset dronningen (narko sigtelse) og nu er der en kendt læge (tyveri sigtelse), der er konflikt med den danske lovgivning, der har fået navneforbud godkendt af retten.

Jeg mener det er en uheldig praksis, der er ved at udvikle sig her, for den kvinde der udleveres til USA for smugling af ekstazy piller har vel så det samme krav på anonymisering, eller er det her kæden hopper af, fordi hun ikke er kendt?

Politiet og anklagemyndigheden må have stærke beviser for anklagen mod den kendte læge, da man ikke kender de de 2 medgerningsmænd. Har lægen for eksempel billederne af Carl Henning Pedersen i sin varetægt?

Skal man være kendt for at få sit navn beskyttet i retten?

Og i givet fald, hvorfor skal kendte beskyttes med navneforbud.

Jeg mener, der skal være ens regler for de kendte og ukendte. Uanset om hvad det koster for personen, for der er fastsat erstatningsregler for uberettiget sigtelser.


[adrotate group=”1″]


Share This Post