Hvor blev politikken af Lars?

Venstres formand og landets statsminister Lars Løkke Rasmussen har på Venstres Landsmøde i dag indledt valgkampen med sin tale til Landsmødet. En sand peptalk med meget lidt politisk indhold, men med en masse retorik og valgkamps temaer.

Venstres formands landsmødetale er en lang gang tale om “Socialdemokraterne er dumme” og “Socialdemokraterne lyver”.

Jeg har aldrig hørt magthavere, som klynger sig til taburetterne med så få idéer til at forbedre det danske samfund, som Venstres formand, næstformand og politiske ordfører har udtalt i forbindelse med landsmødet.

Uddrag af Lars Løkke Rasmussen tale til Venstre landsmøde i dag:
Der er meget på spil. Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti står parat med dusinvis af nye
forslag til, hvordan man kan indskrænke danskernes frirum. Hvordan man kan tage ansvaret fra
mennesker og flytte det over i systemer. Skridt for skridt. Regel for regel. Forbud for forbud.

Tænk på et hvilket som helst problem og I kan være sikre på, at S og SF – og de radikale for den sags
skyld – allerede for længst har tænkt på et forbud
.

Venstre siger ja til mere omtanke, ja til mere frihed under ansvar – og nej til flere forbud. Ingen bliver rigere af flere forbud. Ingen bliver klogere af flere forbud.

Lad os opmuntre folk til at tænke selv. Lad os stole på, at folk kan tænke selv. Det er grundlaget for varig velfærd.

Venstrefløjen vil rulle mange af de borgerlig-liberale sejre tilbage:
Væk med skattestoppet.
Væk med frit-valgs-garantien for, at alle patienterne kan blive behandlet inden for en måned.
Væk med kravene til øget faglighed i skolerne.
Slut med arbejdsmarkedsreformer
Mere formynderi og mindre frihed.
Og væk med den faste, fair og fornuftige udlændingepolitik.

Jamen dog “Lille Lars fra Græsted” – hvor får du det fra?

Skattestoppet er ikke reelt, for der er givet skattelettelser, som tilgodeser de højeste indtægter i Danmark, og som øger skattebyrden for enlige pensionister uden egen pensionsordning.

S+SF har bebudet arbejdsmarkedsreformer, men det sker i samarbejde med arbejdsmarkedets parter. Her kan du lære meget Lars for din regering gennemfører reformer uden det samarbejde!
Se hvad det betyder – arbejdsanvisning og jobaktivering er endt i kaos.

Dit 360 graders eftersyn af Folkeskolen er endt i en konflikt med Danmarks Lærerforening.

Og så den sædvanlige retoriske tale om “mere formynderi og mindre frihed” – som er ren Venstre retorik fremsat siden Socialdemokratiet blev stiftet. Man bliver skuffet, hvis denne floskel ikke indgår i en venstremands tale.

Og så den sidste om udlændinge politik. Regeringen er ved mange finanslovsforhandlinger dikteret stramninger af udlændingepolitiken af Dansk Folkeparti, som betaling for deres deltagelse i finansloven. Der er mange i Venstre som krummer tæer i deres sko over den førte udlændingepolitik.

Som det sidste skud på stammen strammer regeringen 24 års reglen for at behage Dansk Folkeparti og for ikke at blive til grin over, den endnu engang kryber til korset for at få finansloven igennem. Forskellen denne gang er, at Lars Løkke bebuder det som sit forslag på Venstres Landsmøde!

Det er ikke uden grund 157.000 vælgere har vendt Venstre ryggen siden sidste valg.

Samtidig sætter Venstre på sin hjemmeside tryk på valgkampsretoriken med følgende tekst:
Aldrig har Danmarks offentlige sektor været større, og aldrig har vi brugt så mange penge på velfærd. I 2010 er der godt 769.000 fuldtidsansatte i den offentlige sektor, og det offentlige forbrug udgør 28 pct. af BNP. Det er historisk meget. Vi bruger omkring 74 mia. kr. mere på velfærd i 2011 end vi gjorde i 2001. Det er særligt på de borgernære områder som sundhed, uddannelse, ældrepleje og børnepasning, vi bruger velfærdspengene.

Der står intet om sygehusene lige nu er gang med at fyre over 3.000 medarbejdere og de tidligere hen over sommeren har fyret personale, der ikke indgår i Venstres statistik.

Kommunerne fyrer mange medarbejdere på skoler, børnehaver, plejehjem, forvaltninger i forbindelse med budgetforhandlinger for 2011. Hvor mange det drejer sig er ikke opgjort, men det betyder Venstre må ændre den ovenstående tekst, hvis Venstre fortsat skal være troværdig, senest den 1. januar 2011.

Men en ting er sikkert, det går op for vælgeren inden valget udskrives, det kan Lars og Venstre være sikker på.

Share This Post