Den forvirrede kvinde havde en pointe!

Det står nu klart, at Kristian Thulesen Dahl allerede for et år siden blev kraftigt advaret om skandalen af sin daværende partifælle, EU-parlamentarikeren Rikke Karlsson. Hun valgte at melde sig ud af DF, da hun ikke ville acceptere den intimiderende adfærd, som hun blev udsat for fra Dansk Folkepartis frontfigur i EU, Morten Messerschmidt, fordi hun ikke ville blåstemple den abstrakte håndtering af de EU-midler, som partiet havde fået til Europa-politiske formål“, skriver JP.dk i dag.

Da Rikke Karlsson efter uenigheder med Morten Messerschmidt forlod partiet i 2015, omtalte Morten Messerschmidt hende som “en lidt forvirret pige, der kommer fra Rebild til Bruxelles, og ikke kan overskue, hvad der sker omkring hende“.

Det var ikke første gang et medlem fra Dansk Folkeparti EU parlamentsgruppe forlod DF efter slagsmål med Morten Messerschmidt, hvilket burde have tændt alarmknappen på “Teflon Tulle”, hvis borgerlige navn er Kristian Thulesen Dahl.

At Rikke Karlssons onkel Søren Espersen ikke tager en snak med hende og afdækker skandalen, det er uforståeligt for mig. Men man taler åbenbart ikke sammen i den familie?

Tidligere Europa-parlamentsmedlem Anna Rosbach forlod Dansk Folkeparti i 2011 efter trusler  om vold fra Morten Messerschmidt. Det oplyser DR.

Billedresultat for Anna Rosbach

Det var inden Morten truede hende på livet.

Anna Rosbachs fortæller:
Det endte med et skænderi, hvor Morten Messerschmidt styrtede ind på sit kontor og kylede med møblerne og råbte og skreg som en gal. Han sagde “jeg slår hende ihjel“, “jeg slår hende ihjel“. Hans pressemand var bleg som et lig. Det fik mig til at melde mig ud.

Det samlede beløb som Dansk Folkeparti nu betaler tilbage til EU er i skrivende stund på 2.500.000 kroner, selvom det i følge Morten Messerschmidt er udbetalt efter EU reglerne og der ikke er noget at komme efter……. Og nu lover han så DF’s vælgere personligt at lægge penge tilbage i EU kassen!

Vi må ikke få indsigt i bilagene, selvom Dansk Folkeparti i sagerne om tidligere skandaler har kritiseret Venstre for i Lars Løkke tøj-, bilags- og rejseskandale har forlangt samtlige bilag udleveret. Det gentog sig igen da Carl Holst blev tvunget væk fra Region Syd- og Sønderjylland.

Jeg konstaterer, der er regler for Folketingspartierne og helt andre regler for Dansk Folkeparti? Kom nu med de bilag, Tulle.

Den ellers så medieglade Pia Kjærsgaard flyver lavt under mediernes radar.

Tilbage i min bevidsthed står, at det EU fjendske parti har haft fingrene dybt nede i EU pengekassen for at finansiere partiets markante EU modstand.

Ovenikøbet har partiets stemmesluger Morten Messerschmidt på trods af sin juridiske baggrund haft en meget alternativ fortolkning for brug af EU-midler til at føre valgkampagner for Dansk Folkeparti i Danmark i stedet for EU- folkeoplysning, som pengene skal bruges til.

Det lugter fælt af bevidst snyd………?

Altinget har en opgørelse af Dansk Folkepartis tilbagebetaling, se den her:
http://www.altinget.dk/artikel/overblik-df-tilbagebetaler-eu-for-julekort-meningsmaalinger-og-boeger-om-fusk?

Et par eksempler:
Hæftet ”Dagbog fra EU – om EU´s spild af dine penge”. 102.810,00 kr. og genoptryk ”Dagbog fra EU – om EU´s spild af dine penge”. 41.779,75 kr.

Webabonnement på dagbladet “Børsen”. 4.002,07 kr.

Julekort fra Morten Messerschmidt til uddeling. 31.045,27 kr.

Nu har jeg endelig fundet ud af, hvad danske værdier er!!!

Jeg anbefaler Dansk Folkeparti og Kristian Thulesen Dahl at partiet udgiver en bog, der omhandler –

Hvordan fifler man med EU penge?
Og samtidig fortæller partiet vælgerne, at DF er uskyldig og handler i god tro……

 

 

 

Share This Post

Det sejler for Morten Messerschmidt og Dansk Folkeparti….

Den 10 dage lange tur til 16 danske byer under overskriften “Det sejler for EU – Vi sejler for Danmark” kostede i alt 760.000 kr. og blev støttet massivt af både EU-Parlamentet og Europa-Nævnet under Kulturstyrelsen – og dermed af skatteyderne – med i alt 624.000 kr skriver Jyllands Posten den 30.oktober 2015.

DF_regnskab

Europa-Nævnet behandler sagen på et møde den 8. december. Steen Thomsen, organisationskonsulent i Dansk Folkeparti, har lavet regnskabet og føler sig overbevist om, at sagen lukkes efter mødet.

Rikke Karlsson bad fredag formanden for parlamentet, Martin Schultz, om hjælp til,  hvad EU’s midler til Meld og Feld er blevet brugt til i 2014 og 2015. Oplysninger som hun ikke har kunnet få at Morten Messerschmidt.

Fred være med, at hun skriver til Schultz. Så håber jeg, at han kan hjælpe hende, for jeg kan rent fysisk ikke,” siger en meget arrogant Morten Messerschmidt til Jyllands Posten og gentager, at han ikke har adgang til andet end den danske delegations brug af midler.

Det er ikke sandt, for som formand for de nævnte fonde, så har han fuld indsigt i forbruget af EU-midler. Det er mere og mere sandsynligt han har noget at skjule.

Sagen er ikke lagt død på trods af Morten Messerschmidt hemmeligholder regnskabet.

Nu er der fuld syn for sagen, når det gælder tilskud fra EU, så har det EU skeptiske Parti Dansk Folkeparti absolut ingen problemer med at rage til sig af EU midler.

Lad os nu få lagt de regnskaber frem Kristian Thulesen Dahl.

 

 

Share This Post