Værd at huske…………

………. mens vi vinter på det kommende valg……..

Et gensyn med Dansk Folkepartis skræmme kampagne fra valgkampen i 2011……..

DF-annonce_aeldre_small_a

Politiko.dk skriver den 7. november 2010, følgende:
DF’s Søren Krarup mener, at det handler om taktik for at høste stemmer, når DF har indført en ældrecheck. En påstand, han selv kalder “en kættersk tanke”.

Når Dansk Folkeparti gang på gang i finanslovforhandlinger har krævet og fået gennemført en såkaldt ældrecheck, har det i virkeligheden mest handlet om at kapre stemmer.

Sådan lyder den opsigtvækkende påstand nu fra partiets Søren Krarup, der kommer med udsagnet i et interview i Politiken.

Her afviser Krarup i første omgang, at det har været hans projekt at få gennemført ældrechecken.

Og konfronteret med, at det trods alt er hans parti, der har fået den gennemført, svarer han:

– Ja, det er rigtigt, og det er nok mest en politisk-taktisk ting. Skal man være kynisk, kan man sige, at det formodentligt har drejet sig om at få flere vælgere til at stemme på Dansk Folkeparti og sikre en borgerlig regering“.

Dansk Folkeparti forsøgte i 2011 at skræmme ældre vælgere fra at stemme på Socialdemokraterne. Partiet påstod, at ældrechecken ville blive afskaffet.

Men siden den nye “Røde Regering” kom til i 2011, er ældrechecken forhøjet med 40 %, og pensionstillægget er blevet forhøjet

Det er interessant, at DF ikke stemte for, da ældrechecken blev forhøjet til 15.900 kroner …

Hvem var det egentlig der fik ældrechecken indført i 2003 . Ja, det var Dansk Folkeparti fordi der dengang var stemmer i det, hvilket Dansk Folkepartis Søren Krarup klart sagde det den 7. november 2010 til Politiko.dk.

Eksemplet med ældrechecken er parallelt med “Dagpengereformen“, der blev født af Dansk Folkepartis Kristian Thulesen Dahl over en gang flæskesteg med brun sovs og rødkål, sammen med den daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen i statsministeriet i forhandlingerneom finansloven 2011.

Der fortrænger Dansk Folkeparti sin indsats med halvering af dagpenge perioden til 2 år og fordobling af optjeningsperioden til 52 uger.

Nu forsøger Dansk Folkeparti at fremstå som partiet, “der vil redde de ledige”, der falder ud af dagpengesystemet. Endnu et eksempel på partiets forståelse for , hvor man henter stemmer. Men en sammenhængende troværdig politik er det langt fra.

Et andet eksempel på Dansk Folkepartis utroværdighed er partiets løfter om velfærdsforbedringer på 76 milliarder kroner, samtidig med partiet peger på Lars Løkke, der går ind for nul-vækst.

Dansk Folkeparti, ved man aldrig, hvor man har………..

Og det er så ikke rigtigt, for Dansk Folkeparti kan gå ind for at afskaffe dagpenge og ældrecheck, for så dagen efter at forhøje begge dele, hvis der er stemmer i sagen……

Det burde alle danskere forklare Dansk Folkepartis vælgere……

Hvordan kan vi så ændre vælgertilslutningen til Dansk Folkeparti?

Svaret er klart, giv partiet et regeringsansvar, så vil der ikke gå lang tid før partiet har bevist, dets politik er et “fanta morgana” bedrag eller sagt på en anden måde urealistisk og uigennemførligt.

Share This Post

Skatteministeren lukker øjnene……………..

Det vrimler med forkerte tal, fejlagtige beregninger og deciderede ulovligheder i regnskaberne for landets virksomheder. To ud af tre – 66 procent – af de danske revisorer opdagede således ‘væsentlige fejl’ i virksomhedernes årsregnskaber for 2010. Det viser en rundspørge, som brancheorganisationen FSR – danske revisorer har lavet blandt 192 medlemmer.

‘Væsentlige fejl’ defineres som fejl, der giver et fejlagtigt billede af et firmas sundhedstilstand – og dermed kan føre til, at investorer, kunder og kreditorer træffer forkerte beslutninger“, skriver Politiken.

Vores skatteminister burde sætte ind over for det og sørge for mere vejledning og kontrol af de danske firmaers regnskabspraksis. Selvfølgelig skal skattemyndigheden og en protentiel investorer kunne tro på firmaets regnskab, alt andet er bedrag.

Peter Christensens vigtigste beslutninger i skatteministeriet har været at stoppe skattekontrollen af Multinationale virksomheder og ansætte 98 toldere til opstart af Dansk Folkeparti "permanente grænsekontrol". Billedkilde: Venstres Satiretjeneste.

Peter Christensens vigtigste beslutninger i skatteministeriet har været at stoppe skattekontrollen af Multinationale virksomheder og ansætte 98 toldere til opstart af Dansk Folkeparti "permanente grænsekontrol". Billedkilde: Venstres Satiretjeneste.

Det første initiativ skatteminister Peter Christensen udførte ved overtagelsen af sit ministerium, det var at stoppe sin forgængers (Troels Lund Poulsen (V)) arbejde med øget kontrol af de multinationale virksomheders skatte unddragelser, ved at flytte overskud til skattely via kunstige indkøbspriser og andre kreative bogføringsmetoder.

Politikens  rundspørge til Danmarks revisorer viser, at denne praksis omfatter mange andre virksomheder i Danmark og det ikke kun er lokaliseret til de multinationale selskaber.

Her ligger der et større provenue for Regeringens 2020 Plan – end afskaffelsen af efterlønnen (Tilbagetrækningsreformen, som det ideologisk hedder), som i bedste fald vil give regeringen et netto provenue 2-3 mia. kroner.

Set ud fra omsætningen i de multinationale selskaber, så er der tidligere anslået – med et forsigtigt skøn – 18 mia. kroner i manglende skattebetaling fra dem. Dertil skal der med de nye oplysninger fra revisorerne i Politiken tillægges mange mia. kroner i skat fra andre danske virksomheder, som skyldes “fejl” i deres regnskaber.

Er det ikke på tide Venstres skatteminister Peter Christensen kommer i arbejdstøjet og sætter sine embedsmænd på arbejde i Skat og får analyset virksomhedernes regnskaber og metoder, både nationalt og internationalt?

Share This Post