Prins Henrik udskrevet til Fredensborg Slot

Prins Henrik har forladt Rigshospitalet og opholder sig nu på Fredensborg Slot.

Det oplyser Kongehuset i en pressemeddelelse. Prinsens tilstand forbliver alvorlig.Meldingen fra Kongehuset kommer efter længere tids spekulation om hans sundhedstilstand.

Den 83-årige prins Henrik blev indlagt på Rigshospitalet i slutningen af januar efter et ophold i Egypten.

Kongehusets pressemeddelelse:

H.K.H. Prins Henrik er kommet hjem til Fredensborg Slot

Hans Kongelige Højhed Prins Henrik er i dag blevet overført fra Rigshospitalet til Fredensborg Slot, hvor Prinsen ønsker at opholde sig i sin sidste tid.

Prinsens tilstand forbliver alvorlig.

Det betyder vi måske kan forvente Prinsen afgår ved døden i løbet af kort tid. Så skal Kongehuset løse den gordiske knude, hvor skal Prinsen begraves, da han ikke vil begraves i Roskilde Domkirke?

Jeg gætter på et mausoleum i Fredensborg Park eller på sit vinslot Château de Cayx ved byen Cahors i Frankrig.

FAKTABOKS om Château de Cayx:

Château de Cayx kan spores helt tilbage til det 15. århundrede, hvor det blev opført for at kontrollere sejladsen på Lot-floden.

Slottet er bygget på skråningen af en bakke, hvorfra man kan se Lot-floden bugte sig og nyde udsigten over den lille landsby Caïx, der hører ind under Luzech-kommune.

Se vinanmeldelse på – https://cotesduvin.dk/event.php?mtg=99

Søren W. Kruse – økonomichef i Kongehuset – forklarer, at økonomien omkring Chateau de Cayx er, at regentparret ejer slottet og dets jorde i fællesskab.

Prinsgemalen har etableret et vinselskab, der lejer vinmarkerne af Regentparret og som har lejet sig ind på slottet i kælderen, hvorfra han driver sin vinproduktion. Og det er dette vinselskab, som prins Henrik har forpagtet til det franske vinfirma Vinovalie.
Kilde: BT.dk

 

Share This Post

Betalingsringen gik død og Venstres folketingsgruppe fik kage……….

Chokoladekage med marcipanovertræk og et stort "Nej til betalingsringen"-logo blev i dag båret ind i Venstres gruppeværelse af formanden selv.

Chokoladekage med marcipanovertræk og et stort "Nej til betalingsringen"-logo blev i dag båret ind i Venstres gruppeværelse af formanden selv.

 
Tillykke Venstre – og hvad så…………..
 
…………bilkøerne i København bliver ikke mindre af Lars giver kage, men man kan sige det er meget symbolsk med Løkkes kage, for Venstre bidrager til trafikken i København går i kage !
 
Husk det bilister og vælgere, når I sidder i endeløse trafikkøer i  byen – eller mod København, for den sags skyld også ud af byen. “Venstre ved man  –  hvor man har!”
 
Godt tre måneders kampagne anført af Venstres oppositionsleder Lars Løkke og Partiet Venstre med De Konservative og Dansk Folkeparti, som medløbere, det medførte i dag, den forkætrede betalingsring blev taget af bordet.
 
Det var en uskøn alliance mellem de borgerlige partier, nogle socialdemokratiske omegnsborgmester fra Vestegnen, Køge og Roskilde, der ikke har nogen anden plan for afviklingen af trafikken i København, det er rigtig trist for københavnerne og miljøet i byen.
 
De har været hjulpet af et dårligt forberedt forslag om betalingsring, der opstod som et “hovsa projekt” under valgkampen, hvor konsekvenserne af den – og beregningerne af udgifterne for betalingsringen ikke holder i dagens politik.
 
På Facebook er der 230 medlemmer i gruppen “Nej til S-SF betalingsring: Nej til over 11.000 kr. om året i bompenge”, hvilket ikke er en stor opbak´ning, når man ser hvor mange der dagligt bruger mediet. Men der har været tale om Venstre politikkere der har råbt højt og skabt mediedækning i dagspressen.
 
Det parret med en statsminister der bruger meget tid på EU-formandskabet og en transportminister, der ikke kunne lukke de politiske forhandlinger, det har betydet et stort prestigetab for regeringen.
 
Nu får vi som plaster på såret 500 mill. kroner til nedsættelse af billetpriserne ( i hele Landet, lover Villy Søvndal, SF) og noget lignende til indkøb af materiel. Der nedsættes en kommision, der skal barsle med forslag til trafikløsninger i København primo januar 2013, samtidig skal den afslutte sit arbejde i august 2013 med et samlet trafikforslag.
 
Derfor slipper borgmestrene ikke for trafikplanen indgår i kommunevalgkampen i efteråret 2013. Det kan vise sig at være en boomerang for de snævertsynede borgmestre.
 
 
 
Share This Post

Kamp om radikal kredsopstilling

Zenia Stampe er røget uklar med dele af sin bestyrelse om opstilling i den Sjællandske Storkreds.

Zenia Stampe, kontroversiel næstformand i de radikale vandt fløjkrigen i Roskilde. (Foto - Radikale)

Zenia Stampe, kontroversiel næstformand i de radikale vandt fløjkrigen i Roskilde. (Foto - Radikale)

Kristian Borch, formand for Radikale i Roskilde, siger: “Zenia er jo en ny type politiker. Hun bruger Facebook, er ekstremt engageret og reagerer lynhurtigt på ting. Så får hun ikke altid lige tjekket sit bagland, og hvis baglandet er lidt konservativt, så kan det godt skabe spændinger”.

Det er en spændende udtalelse fra den radikale lokalformand, for er vi på vej til partiforeningerne og medlemmerne ikke har indflydelse på de folkevalgtes arbejde i Folketinget, kommunalbestyrelser eller Regioner? Hvis det er rigtigt forstået, så er det ikke så mærkeligt at partiernes medlemstal falder i denne tid. Der er ingen ide for medlemmerne at bruge tid på partimøder og politikudvikling, hvis det ikke bruges af de folkevalgte i partiet.

Et af Zenia Stampes selvforskyldte problemer med at blive Folketingskandiat er hendes voldsomme kritik af dronningens sidste nytårstale. Zenia er er klæret modstander af kongehuset og med i oprettelsen den  republikanske grundlovsbevægelse, men hun har med sin kritik har stødt den ældre del af den radikale bevægelse i Roskilde fra sig.

Sigrid Holmbjerg, tidligere radikal formand i Roskilde, siger: “Det var dybt provokerende og noget af det groveste, vi havde set. Simpelthen langt over vores grænse. Zenia vidste, at vi havde anbefalet hende at undlade at dyrke det med det republikanske – og til sidst måtte vi sige, at hvis det er det, hun mener, så kan vi ikke bakke hende op“.

Det radikale parti er kendt for sin studentiøse tilgang til at løse politiske uenigheder, men den gælder ikke i Zenia Stampes kamp mod den tidligere bestyrelse, der ville have hende udskiftet. Zenia Stampes modstandere med formanden Sigrid Holmbjerg i spidsen måtte bl.a. finde sig i at blive omtalt som “mosefundene ude fra Jyllinge“.

Men den kontroversielle næstformand Zenia Stampe i det radikale parti gik sejrrigt ud af fløjkrigen i lokalforeningen Roskilde.

Hun siger i dag:Der er ikke nogen, der får noget ud af at få mundkurv på. Men jeg er jo fuldstændig enig i, at det kommende folketingsvalg handler om andet end kongehuset, og det er ikke det, jeg vil snakke om, når jeg deler valgbrochurer ud i Roskilde. F.eks. så jeg heller ikke nogen grund til at tale om republikanismen før påske, da vi fik døbt en prins og en prinsesse, for det er jo altid en glædens dag, når et barn bliver døbt”.

Den nye lokalformand antyder der er tale om et generationsskifte i Roskilde, som giver denne krusning på overfladen i partiforeningen.

Men er det radikale parti klar til at afskaffe kongehuset?

Share This Post

Pastor Poul Joakim Stender

Et citat:
– er ordene først fløjet ud af munden, er det som med fugle, der er fløjet ud af buret: De kan ikke hentes tilbage. Hvad han sagde, det sagde han.
Kloge ord af Luther.

 

I strid med Folkekirken?

Bogen: "Med Gud i sengen" - giver Poul Joachim Stender problemer med sin arbejdsgiver.

De ord skulle den tidligere kandidat til biskop embedet i Roskilde Stift skrive sig bag øret, for han  – Poul Joachim Stender – er blevet indklaget for sin modkandidat biskoppen over Roskilde Stift af to ivrige herrer Carsten Breengaard og Johannes H. Christensen.

Hvad har denne præst så begået af skændighed mod den samlede folkekirke og de to herrer?

Han har udgivet noget så verdsligt som en bog med titlen “Med gud i sengen“, hvor der blandt meget står: “antallet af sexede menighedsrådsmedlemmer er skræmmende lavt“, citat slut.

Jeg er ikke utilbøjelig til at give ham ret, når jeg kikker mig rundt i den kreds af menighedsrådmedlemmer, jeg kender!

Det er stærkt krænkende, at en sognepræst karakteriserer folkekirkens folkelige element på den måde. Det er jo en tjenestemand, som siger det om sine nærmeste samarbejdspartnere,” siger dr.theol. og tidligere universitetslektor Carsten Breengaard, som sammen med Johannes H. Christensen har indgivet klagen til biskop Peter Fischer-Møller, Roskilde Stift.

Men der er en fornuftig mand, der hedder Gotfred Larsen, næstformand i Landsforeningen af Menighedsråd. Han kalder Poul Joachim Stenders beskrivelse for en “uforskammet og utilstedelig generalisering.” Alligevel afviser han en påtale af sognepræsten.

Det er store ting der diskuteres i vores Folkekirke i disse dage, men selv en præst må have ytringsfrihed, så jeg vil mene sognepræsten klarer frisag i denne sag, men det kan være der er et par kvindelige rådsmedlemmer i Kirke Såby sogneråd, der en del skuffet og ser lidt skævt til deres sognepræst i denne tid 🙂

Link til klagebrevet —>> http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/377479:Kirke—tro–DOKUMENTATION–Laes-klage-over-Stender?page=1

Link til artikel på Kristeligt Dagblad —>> http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/377436:Kirke—tro–Praest-under-anklage-for-nedsaettende-udtalelser?page=1

Jeg håber de to herrer vil trække deres klage så biskoppen i Roskilde kan bruge sin tid på moderniseringen af hans sognekirker i Roskilde Stift – i stedet for at bruge tid på en så latterlig klagesag.

Share This Post

Pension

Pension og bankkriser er et tema i dagens aviser.

Direktøren for Roskilde Bank skal i retten, ser det ud til. Jeg har svært ved at vurdere hans ansvar i forbindelse med Korsbæk Bank (Læs Roskilde) krakkede, men da det gik bedst var der ikke et øje tørt i Korsbæk og rosen til ham var uendelig og nærmede sig en kultdyrkelse af direktøren.

Bestyrelsesformanden var født til jobbet. Han arvede det efter sin far, en stor købmand i byen, og sønnen overtog forretning og bank efter sin far. Det var synligt for de fleste at forretningen, der handlede med eksklusivt tøj for de lidt mere velstillede Roskilde borgere tabte terræn, men det gik forrygende med banken.

Kursen på aktierne steg op i himlen og var næsten 800 på et tidspunkt og alle solede sig i successen og ingen stillede spørgsmål ved købmandens ledelse af banken og slet ikke til direktøren, som var en konge i banken og i Roskildes societykredse.

Der er efterhånden ryddet gevaldigt og i de små provinsbanker, så derfor må jeg forvente arvefølgen for formandsposter i de resterende banker ophører og der rekrutteres bestyrelsesmedlemmer og formænd blandt folk med en solid faglig baggrund, så de danske banker blever drevet fornuftigt i fremtiden.

Pension handler snarere om at få opsparet nok end om at få opsparet mest muligt“, skriver www.dinepenge.dk i dag. Webavisen giver samtidig 8 råd til hvordan du får den bedst mulig pension. Blev jeg klogere, nej, men avisen fik en overskrift her i perioden mellem sommerferien slutter for de fleste danskere og det politiske liv vågner af agurketid og ferie.

Det glæder mig ATP og PensionDanmark forvalter deres formue med et administrationsbidrag på hhv. 0,2 og 0,4 %.


[adrotate group=”1″]


Share This Post