Så kom dagen :-)

I dag skete det…….
mit afskedsbrev kom ind af døren.

Afskedsbrevet fra Post Danmark
 

Jeg har ventet på det og glædet mig til det siden jeg sagde op den 31. maj 2009, så i modsætning til mange andre danskere i denne tid, så er det en glæde for mig at gå fra posten. De snart 100.000 danskere, der har fået afskedsbrevet uansøgt, ser ikke med samme glæde på det, som jeg.

Jeg kom på arbejdsmarkedet, som 15 årig, i lære som kok på Gundestrup Færgekro den 1. april 2009.

Blev soldat i 1969 i Søværnet, sejlede med Inspektionskibet Hvidbjørnen i indre danske farvande, Nordsøen og til Bergen. Desværre kom jeg ikke med til Grønland, da tjenestetiden blev nedsat fra 14 til 12 måneder! I stedet kom jeg til Langelands Fortet, hvilket jeg opfattede som en “røvtur”.

Ansættelse fulgte i Post&Telegrafvæsenet hos postmester K.A. Jespersen i Roskilde den 2. november 1970, med en ansættelsesprøve der indeholdt et diktat – tavshedsløftet – og skriftlig regning, så der var der rene linier 🙂

I de godt 39 år jeg har været i posten – det er lang tid………………..
har jeg været omkring på tjenestederne og deltaget i fagligt arbejde, møder og adskillige projekter.

Jeg har været på Roskilde Postkontor, Gevninge Brevsamlingssted, Lejre Postekspedition, Roskilde Øst Posthus, Varde Postkontor, Esbjerg Nord og Esbjerg V. Postkontor. Alle steder har jeg været glad for at være og husker med glæde tilbage på arbejdet og kollegerne.

Det er blevet til fagligt arbejde i Dansk Postforbund, hvor jeg har deltaget i mange projekter rundt om i Damnmark – Post Danmark er en stor arbejdsplads – og mit tillidsmandsarbejde dækkede Roskilde Postområde. Det medførte deltagelse i mange møder internt i postområdet og deltagelse delegeretmøder og kongresser i fagforeningen.

Omdelingsudvalget og resultatlønsudvalget, samt “Projekt Distribution 98”, hvor jeg deltog i arbejdet på rigtig mange postkontorer rundt om i Danmark, som faglig repræsentant for Dansk Postforbund. Det blev også til et underviserjob på Post&Telegrafskolen i Samarbejd Kursus!

LO arbejde i Roskilde og Roskilde Amt, samt politisk arbejde i Lejre Kredsen og Bramsnæs Kommune for Socialdemokratiet er der også blevet tid til.

Det har været et rigtigt spændende arbejdsliv, som ikke er de fleste forundt i posten.

Det er derfor med god samvittig jeg nu går på efterløn, men det bliver som tidligere antydet i grafikken ikke som “FED OG FÆRDIG”, men derimod har jeg en hel del private projekter på bedding.  Følg med på bloggen i den kommende tid, så åbenbares de!

Der bliver tid til konditionstræning i Ansager-Skovlund Hallen med opstart primo september 2009 og mine cykelture starter op efter ferien   –   ja jeg har ferie nu  –   Ivar Pjevs skal luftes mange gange om dagen og de fleste gange i 20 minutter  ellers er han ikke tilfreds:-)  Jeg kan nu afsløre den er opkaldt efter min tidligere områdedirektør i Postområde Syd- og Sønderjylland 😉

Så det bliver et spændende liv, der nu begynder den 31. august 2009, hvor jeg går på efterløn.


[adrotate group=”1″]


Share This Post