En ny tid begynder

Min arbejdstid i posten er forbi. Jeg går som tidligere skrevet på efterløn den 1. september 2009 og jeg havde min sidste arbejdsdag i går den 3. juli 2009.

Min sidste arbejdsdag i posten. Bemærk fotografen i vinduet Inge Lise Dam Rasmussen

 

Der har været mange positive tilkendegivelser i den anledning, men der har været en del bekymrede spørgsmål om jeg kunne få tiden til at gå i mit kommende otium. De bekymrede kommentarer er kommet fra de yngre kolleger og familien.

Nu er det ikke en pludselig indskydelse at stoppe på arbejdsmarkedet og slet ikke at stoppe i posten.

Beslutningen er nøje overvejet i mange måneder inden jeg fyldte 60 år i februar og jeg har trukket beslutningen yderligere i nogle måneder inden jeg den 31. maj 2009 tog den endelige beslutning og sagde min stilling op.

Den primære årsag til min opsigelse er primært kedsomhed og manglende udfordringer i jobbet, men den fysiske belastning og udsigten til yderligere stramninger af arbejdsvilkårene i august 2009 blev den lille tue, der afgjorde min beslutning endeligt.

Jeg har haft svært ved at opfylde de fysiske krav i de senere år og det sparet med yderligere fysiske krav var som en væg foran mig.

Når jeg kikker tilbage, så er lidt stolt af mine 38 år og 10 måneder, som jeg har været i posten 1. september 2009.

Jeg blev ansat på Roskilde Postkontor af Postmester K. A. Jespersen og min første arbejdsdag var den 2. november 1970. Dengang var der andre arbejdsbetingelser. Vi havde to daglige postomdelinger og der var plads til socialt samvær både på postkontoret og under omdelingen. Jeg kan huske vi unge medarbejdere havde havde “mødepligt” på Ismejeriet i Roskildevænge, for vi måtte ikke springe akkorden.

Kom vi ikke, så var der sanktioner, når vi skulle ud på omdeling 2. gang. En af sanktionerne kunne være posttasken blev tømt ud trappegesimsen fra 1. sal og det gav så arbejde med en ny sortering og sætning af posten, så man lærte at møde på Ismejeriet!!

Der var flere sociale foreninger på postkontoret, hvor jeg blot nævner de to vigtigste, nemlig Personaleforeningen og Sportsklubben. Der var bred opbakning til dem, når der blev holdt fester og arrangementer, men også fagforeningen havde fester, generalforsamlinger og oplysningsmøder.

Til generalforsamlingerne i Dansk Postforbunds lokalafdeling på Skovly Kro først i 1970’erne var der en tilslutning på cirka 90%, hvilken fagforening kan i dag mønstre mere end 2-3%? Og det er endda en flot tilslutning!

I dag er der ikke tilslutning til personaleforeninger og fagforeningens arrangementer. Medarbejderne har andre interesser og møder derfor ikke op på arbejdspladsen. Personligt var det vemodigt for mig, at personaleklubben på min arbejdsplads blev nedlagt den 1. januar 2009.

Jeg ser med glæde tilbage på et godt arbejdsliv i posten, hvor jeg har haft mulighed for at præge mine arbejdsforhold og varetaget personale synspunkter ved mit arbejde gennem 19 år som tillidsmand i årene 1979 til 1998 ved Roskilde Postområde og Roskilde Postkontor. Jeg deltog i nogle år som bestyrelsemedlem i postklubben ved Varde Postkontor.

Jeg har også deltaget i mange projektarbejder både lokalt og centralt i posten, det spænder fra “Administrative forenklinger” til Gis projektet i 2004 på Esbjerg Postkontor.

Min postcykel mangle en makker, men der kommer en ny på mandag!

Nu mangler min postcykel på Esbjerg V. Postkontor en ny makker! Men der kommer en ny allerede på mandag og overtager den, for livet går videre…………..

Jeg vil ikke afvise jeg kan begynde at arbejde igen, men der skal komme en forbi med et interessant job…….

Share This Post

Gensyn på TV

Jeg så min gamle arbejdsleder fra Roskilde Postkontor på DR1 i en tv-udsendelse i dag. Har er blevet lidt mere rund i ansigtet, men ellers ligner han den unge vagtmester, som jeg havde som chef på Roskilde Postkontor i Jernbanegade 3 – 4000 Roskilde.

Han er idag kirketjener i en københavnsk kirke – jeg husker ikke navnet. Han er ikke umiddelbart at finde på eniro.dk, krak.dk eller degulesider.dk. Min kone siger sdet er fordi han er gammel kommunist og derfor ikke vil opsøges eller være kendt. Finn Buhl oplyste selv i tv, at han var glødende kommunist i sine unge dage.

Det jeg bedst husker fra dengang var hans interesse for at male og hans specielle indgang til lederrollen i det daværende etats postvæsen. Han ragede på et tidspunkt uklar med sin kredspsotmester og blev, som han selv siger, danmarks dyreste postbud i LR24, vistnok i Jyllinge, som jeg lige nu husker det.  Jeg var dengang tillidsrepræsentant for landpostbudene ved Roskilde Postkontor. Derfor havde jeg ikke ansvar for hans forflyttelse, da han var fagligt tilknyttet Provins Postbud Foreningen en afdeling under Dansk Postforbund. Bent H. Andsersen var fællestillidsmand for den afdeling.

Jeg er i dag indehaver af et af Finn Buhls malerier. Jeg husker han boede i Skovbogade i Roskilde. En af Finns tvister med kredspostmesteren var at han delte reklamer ud i fritiden for et konkurrende distributionsfirma i sønnens navn. Det var ganske uhørt dengang!

DR1’s tekst om udsendelsen: Danskernes Krønike -Vores arbejde (Del 4)
Danskerne fortæller historien om deres hverdagsliv fra 60’erne og frem til i dag gennem deres egne optagelser.
Da Erik og Margit Brandt fra Vedbæk skabte Danmarks første modeimperium, flød deres privat- og arbejdsliv langsomt sammen til ét. For dem var deres arbejde en livsstil – alle døgnets 24 timer. Helt anderledes forholdt det sig for familien Buhl fra Roskilde. Her var et arbejde udelukkende noget, man havde for at kunne holde fri fra det – og det var i fritiden, livet skulle leves. De to familier fortæller hver især om deres syn på og oplevelser med et arbejde siden 60’erne og frem til i dag, hvor flextid og hjemmearbejdspladser er blevet en naturlig del af vores arbejdsliv, og hvor et arbejde helst skal være sjovt og udfordrende.
Sendt første gang 12.12.06

Share This Post