Posts Tagged ‘salg’

Vestindien solgt for 100 år siden

fredag, marts 31st, 2017

Et sort kapitel i Dansk historie blev afsluttet den 31. marts 1917 med salget af Dansk Vestindien.

Danmark importerede slaver fra Afrika til Dansk Vestindien under usle forhold på slaveskibe, hvor slaverne fik en meget sparsom kost og hver 5. slave omkom inden ankomsten til Dansk Vestindien.

Befolkning
Det var imidlertid begrænset, hvor ’danske’ de vestindiske øer var. På Sankt Thomas var der – især i den tidlige periode – et betydeligt hollandsk befolkningselement, og på Sankt Croix dominerede briter blandt plantageejerne.

Den største befolkningsgruppe var imidlertid slaverne, som bestod af to grupper: busalerne, de nytilkomne fra Afrika, og kreolerne, der var født på øerne. I 1755 var der 14.977 slaver og 1.841 frie indbyggere (hvide og frigivne slaver) på øerne. I 1797 var de tilsvarende tal henholdsvis 32.213 og 4.480.

Slavernes vilkår
De fleste slavers hverdag bestod af hårdt arbejde i sukkerrørsmarkerne, mens andre gjorde tjeneste som håndværkere eller tjenestefolk. Slaverne var i praksis en del af ejerens rørlige formue og havde ingen rettigheder. Slaverne havde få muligheder for at undslippe slavetilværelsen. Det lykkedes for enkelte at købe sig til frihed og opnå status som ’frinegre’. Andre flygtede ud i vildnisset eller til nærliggende øer. En tredje mulighed var egentlige slaveoprør. I 1733 gjorde slaverne på Sankt Jan oprør og overtog kontrollen med øen. Det tog otte måneder og krævede hjælp fra en fransk styrke at nedkæmpe oprøret. I 1759 afsløredes tillige planer om et oprør på St. Croix.
Kilde: http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/

Blev streamet live den 25. maj 2016
Denne morgen sætter Nationalmuseet fokus på de sorte vestindere, som bosatte sig i Danmark fra 1880 og frem til salget af De Vestindiske Øer til USA i 1917. Mange af disse vestindere arbejdede blandt andet som sømænd og tjenestefolk, mens andre varetog statistroller som “eksotiske afrikanere” i teaterforestillinger. Dengang var de med andre ord en sjælden attraktion – et kuriosum.

Titelpersonen i Per Nielsens aktuelle bog “Fru Jensen og andre vestindiske danskere”, vestinderen Henriette Jensen, ville i år være fyldt 150 år. I den anledning sætter vi fokus på kolonitidens Danmark. Hvordan blev vestinderne modtaget af det danske folk? Hvordan var deres liv og skæbner? Det er nogle af spørgsmålene, som vil blive belyst denne historiske morgen.

 

Fakta om Dansk Vestindien:

Dansk Vestindien eller De Vestindiske Øer var en dansk koloni i Caribien bestående af øerne Sankt Thomas, Sankt Jan (eng. Saint John) og Sankt Croix.

Det danske kompagni Vestindisk-guineisk Kompagni annekterede de to ubeboede øer Skt. Thomas i 1672 og Skt. Jan i 1718. I 1733 blev Skt. Croix købt fra det franske vestindiske kompagni. De tre øer blev i 1755 overtaget af kongen af Danmark-Norge fra det reelt fallerede kompagni. Dansk Vestindien var besat af Storbritannien i perioden 1802–1803 og 1807–1815 i forbindelse med Englandskrigene.

Hensigten med den danske kolonisering i Vestindien var at udnytte den lønsomme trekantshandel, som gik ud på at eksportere skydevåben og andre industrivarer til Afrika i bytte med slaver, som derefter blev fragtet til øerne i Vestindien for at bemande sukkerplantagerne. Slutetapen i trekanten var fragt af sukker og rom til hjemlandet.

Økonomien i Dansk Vestindien var fuldstændig baseret på slaveri. Efter et oprør blev slaveriet officielt afskaffet i 1848, og da gik plantagedriften i Dansk Vestindien yderligere ind i en økonomisk nedgangsperiode, og i 1852 blev et salg af Dansk Vestindien første gang debatteret i Rigsdagen.

Danmark prøvede i flere omgange at sælge eller bytte De Vestindiske øer væk i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet, til henholdsvis USA og Det tyske forbund. Øerne blev til sidst solgt for 25 millioner dollars til USA, som overtog administrationen 31. marts 1917 og gav dem navnet De amerikanske jomfruøer (engelsk: United States Virgin Islands).
Kilde: https://da.wikipedia.org/wiki/Dansk_Vestindien

Offentliggjort den 28. feb. 2017
Rigsarkivet digitaliserer kilder til Dansk Vestindiens historie. Jomfruøerne var dansk koloni i næsten 250 år, inden de blev solgt til USA i 1917. Her giver Erik Gøbel, som er seniorforsker ved Rigsarkivet, et vue over Dansk Vestindiens brogede og lange historie.
 
Gå på opdagelse i kilderne og få historier om Dansk Vestindien her: https://www.virgin-islands-history.org/

Har du lyst til at være med til at indtaste eller tagge kilder fra Dansk Vestindien? Læs om Rigsarkivets crowdsourcing her: https://cs.sa.dk/

 
 
Share This Post

Kan Mette Frederiksen forhindre prostitution?

søndag, oktober 23rd, 2016

Mette Frederiksen langer ud efter mænd, som køber sex

Jeg tror ikke, at en kunde hos en prostitueret bagefter kan gå ind og undervise en skoleklasse eller dømme i en retssal eller være politiker, politimand eller hvad han er, på en måde, som er foreneligt med det, vi opfatter som ligestilling og respekt mellem kønnene,” siger Mette Frederiksen i bogen “Mette F”.

Stop en kende Mette Frederiksen……

…… er det kun 270.000 mænd i Danmark, der køber sex?

Og er de mænd, der køber sex, sexmonstre, der mishandler kvinder?

Er de mænd og kvinder, der køber sex modstandere af kønnenes ligestilling?

Og er det muligt at forbyde prostitution?

Prostitution har fungeret under forskellige vilkår gennem forskellige kulturer fra den græske oldtid, via romerriget, reformationen til vores tid med flere tusinder massageklinikker i Danmark, selv den mindste landsby (Hodde i Vestjylland, som eksempel) har sit “bordel”, der er luksusnatklubber, ” Sugerbabes”, “dating” websites, hvor prostitution drives i større eller mindre omfang.

Prostitutionen har været forbudt i nogle perioder, tilladt i andre perioder. Den omhandler både mandlig og kvindelig prostitution. Uanset hvad der var gældende lov i de forskellige perioder, så overlevede den.

Jeg har ikke fantasi til at forestille mig, hvordan samfundet eller Mette Frederiksen, skal forhindre en mand/kvinde aftale en seksuel ydelse mod betaling eller en “gave” med en anden kvinde/mand……..

Det Mette og andre moralister helt glemmer, det er den kvindelige køber af sex.

Jo, kvinder køber også prostituerede mænd og kvinder. I min barndom (år 1955) sad jeg sammen med min moster i Illum på øverste etage og så mænd stable sukkerknalder. Jeg spurgte min moster, hvorfor de gjorde det, hun svarede de sælger sex til kvinder og mænd.

Jeg stærk modstander af handlen med kvinder og at kvinder mod deres ønske tvinges til salg af sex og dermed deres krop. Her gør Mette Frederiksen og de øvrige danske politikere alt for lidt for at hjælpe de handlede kvinder/piger og mænd/drenge.

Det er yderst sjældent paragraffen 262 a bruges mod bagmændene og trafficking.

Jeg glæder mig til at se en opprioritering af indsatsen mod trafficking og bagmændene, der står bag handel af mennesker til slavearbejder og prostitution, for det trives også i Danmark.

I følge FN er trafficking:
” at rekruttere, transportere, huse eller modtage en person ved brug af magt eller trusler, bortførelse eller udnyttelse af en sårbar stilling eller ved at købe samtykke fra en tredjeperson, der har kontrol med en anden person, med det formål at udnytte vedkommende. Det er uden betydning om den handlede person har givet sit samtykke til udnyttelsen, hvis der er blevet anvendt nogle af de førnævnte midler.”

Med udgangspunkt i FN’s definition indførte Folketinget i 2002 en særlig bestemmelse om trafficking i straffeloven, § 262 a. Med denne paragraf i hånden kan menneskehandlens bagmænd blive straffet med op til otte års fængsel.

Veronikas historie:
Veronika er 19 år og kommer fra Litauen. Hun er roma og i hjemlandet bor hun i en roma-ghetto med sin mor og sine søskende. Hun har hverken uddannelse eller job og derfor takker hun ja til at rejse til Danmark for at arbejde som opvasker på en restaurant.

Jobbet har hun fået via en bekendt, der kender en, der ejer en restaurant i Danmark. Da hun kommer til Danmark finder hun hurtig ud af, jobannoncen er falsk og hun i virkeligheden skal arbejde som prostitueret.

Veronika bliver tvunget til at arbejde i en sexklub, hvor hun skal betjene op mod 30 kunder per aften, 6 dage om ugen. Hun bestemmer ikke selv, hvilke kunder hun vil betjene eller hvilke former for seksuelle ydelser hun vil udføre. Bagmændene beholder de penge hun tjener, hun får kun 100 kr. om dagen hun kan bruge til at købe mad og cigaretter for“.

Nini Schultz på Facebook (23.oktober2016):
Så er tiden vist inde til, at jeg skal afsløre offentligt, at jeg for en del år siden har arbejdet i en årrække som prostitueret. Jeg kan oplyse, at jeg havde annonce i Ekstra Bladet hver gang, at jeg skulle på arbejde og jeg er oplyst, at de vil kunne skaffes. Jeg bankoverførte betalingerne for annonce. Jeg var særdeles godt tilfreds med arbejdet.

Blandt mine kunder var mange prominente. Jeg afslører aldrig navnene for jeg har stor respekt for dem, der turde benytte sig af massageklinikker.

Jeg vil dog nævne, at der blandt mine stabile kunder var en socialdemokratisk borgmester. Det vil altid være en hemmelighed mellem ham og jeg, hvorfra i landet, at han kom.

Prostitution er også andet end lige det, som man læser om i medierne. Ingen af de klinikker, som jeg har arbejdet på har benyttet sig af udenlandske kvinder. Når jeg tænker tilbage, så tænker jeg på en god tid, der har været med til, at forme mig til det menneske, som jeg er i dag“.

Som det ses er der mange facetter i kampen mod prostitution.

Mette Frederiksen har min fulde respekt, hvis hun går ind i kampen mod trafficking med baggrund i § 262a og tvinger politiet til en større indsats mod kvindehandel og tvungen prostitution.

 

 

 

Share This Post

Manglende tillid til danske politikere?

mandag, februar 24th, 2014

 Et nyt opbrud kan være på vej i dansk politik, mener flere eksperter.

Mistilliden til politikerne er nemlig så stor, at flere og flere vælgere ikke ved, hvor de skal gå hen, skriver Jyllands Posten den 22. februar 2014.

Et historisk tilbageblik, som danner baggrund for Jyllands Posten konklusion:
Da Danmark gik til valg den 4. december 1973, skete der noget usædvanligt.

Efter flere års politisk ro med stabile regeringer ved roret i dansk politik forkastede den danske befolkning med et slag de gamle danske partier, Socialdemokratiet, Venstre og De Konservative, mens Mogens Glistrups nystiftede Fremskridtspartiet stormede ind i Folketinget med 15,9 pct. af stemmerne. Samtidig kom Centrum Demokraterne med den frafaldne socialdemokrat Erhard Jakobsen i spidsen ind med 7,8 pct. af stemmerne. Den helt store taber var statsminister Anker Jørgensen og Socialdemokratiet, der blev rundbarberet så meget, at partiet fik det værste valg siden Første Verdenskrig“.

Mistilliden er udtalt i en ny måling udført af Wilke for JP,  den giver en gennemsnitlig vurdering  på 4,2 points ud af 10 mulige!

Wilke-målingen bekræfter det billede, vi allerede har af de danske vælgeres tillid til politikerne. Den er for nedadgående, og faktisk kan man sige, at politikerne slipper nådigt i den ny måling, når man tænker på den seneste måneds møgsager, som har præget medierne,” siger professor Jørgen Goul Andersen fra Aalborg Universitet og henviser bl.a. til PET-sagen, der kostede daværende justitsminister Morten Bødskov (S) ministerposten og sagen om Venstres formands, Lars Løkke Rasmussens, luksusrejser på første klasse.

Det handler om noget så banalt som de økonomiske konjunkturer, som præger danskernes hverdag. Og utilfredshed med regeringens politik.

jorgen_goul_andersen

De undersøgelser, jeg har lavet, peger entydigt på konjunkturerne som en vigtig faktor. Når landet er i dyb økonomisk krise, giver det som regel stigende mistillid til politikerne. Danskerne bliver simpelthen i tvivl om, hvorvidt deres politikere kan løse samfundets økonomiske problemer,” forklarer Jørgen Goul Andersen.

Omvendt er det i opgangstider, som under de skiftende Fogh (V) regeringer, der soldede opsvinget bort til skattelettelser og luksusforbrug, hvor en Audi A4 blev standard udstyr i mange danske hjem.

»Det ser navnlig ud til at være den førte krisepolitik, der har givet mistillid,« siger Jørgen Goul Andersen og peger samtidig på, at det var en tendens, der allerede startede under den daværende venstreregering med Lars Løkke Rasmussen som statsminister i 2010.

Jyllands Posten skriver:

“Det gik først med betydelig forsinkelse op for danskerne, at Danmark for alvor var ramt af finanskrisen, og samtidig skete der et radikalt omslag, som brød den konsensus om velfærdspolitikken, der havde hersket også under Fogh. Det kunne aflæses på målingerne af danskernes tillid til deres politikere, der hurtigt begyndte at falde,” siger Jørgen Goul Andersen.

Og ifølge professoren står den nuværende regering med statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) i spidsen her i en dobbeltklemme. For ud over at skulle løse problemerne med eftervirkningerne af finanskrisen har den samtidig lagt sig ud med sine egne kernevælgere.

Det kom både til udtryk, da den socialdemokratiske finansminister, Bjarne Corydon, sidste år greb ind i lærernes overenskomstforhandlinger, men også regeringens nylige salg af aktier til det udskældte amerikanske investeringsselskab Goldman Sachs har gjort indtryk på et stadigt mere skeptisk vælgerkorps, lyder forklaringen fra Jørgen Goul Andersen. Citat slut.

Dertil kan lægge et kommende salg af Nets og en bestilling af en rapport hos et internationalt revisionsfirma, der skal kortlægge udlicitering, der kan give regeringen og især Socialdemokraterne store problemer mit sit vælgergrundlag.
Özlem Cekic , Facebook ven og medlem af Folketinget for SF, skriver i dag:
Jeg kan godt forstå, tilliden til os politiker er faldende. Hvem gider os politiker, når vi er mest optaget af proces frem for politisk indhold. Når vi gå efter personen, frem for sagen. Når vi ikke holder, hvad vi lover. Når vi konstant snakker sort, så ingen fatter, hvad vi siger. Når vi helst vil karrieren og diverse titler på vores cv, end at skabe resultater for borgerne. Når tælle til 90 og nødvendighedens politik, bliver hovedargumenter i den politiske diskussion. Jeg er enig med befolkningen: Vi fortjener ikke befolkningens tillid!”

SF har med deres udtræden ag regeringen og det kaotiske forløb i DG&I huset bestemt bidraget med politiker lede. Men jeg er enig med Özlem Cekic i hendes vurdering af de daglige person angreb, det taktiske spil og den evindelige strøm af §20 spørgsmål til ministrene i Folketinget er ødelæggende for befolkningens syn på de danske politikere. Mange af §20 spørgsmålene er kun politiske drillerier uden saglig begrundelse.

Partiet Venstre har ligefrem sat mistilliden i system.

Venstre har en “spørgebande”, bestående fortrinsvis af fagordførere, der har en opgave at stille ugentlige §20 spørgsmål, der helt givet kan afklares i de respektive udvalg! Dertil kan lægges de utallige folketingsdebatter i regeringens første leveår, medens deres formand lå i den politiske hængekøje eller rejste rundt i verden på “First Class” – flere gange i deres taler råbte “LØFTEBRUD”.

Det var en klar strategi fra Venstre, der havde til formål at sprede mistillid til regeringen. Langt ind i Venstre, anført af Søren Pind (et fremtrædende medlem af badeklubben), der var frustreret over den “moralske” formand havde mistet statsministeriet. Sikkert er det, vælgerne er –  og var – trætte af den strategi, selvom det gav gode meningsmålinger til Partiet Venstre. Forklaringen for det, er at vælgerne fravalgte regeringen og stadig i nogen grad gør det.

Lars Løkke, den omralske statsminister i følge Søren Pind, besteg Folketingets talerstol efter 769 dages fravær , ændredes Venstre dagsorden.

Lars Løkkes nye dagsorden er nu, da han må erkende regeringen bliver siddende valgperioden ud:

Vi fik intet svar af statsministeren”. Det afløser det tidligere slogan udtænkt i Venstres Pressetjeneste: ” Regeringen begår løftebrud“.

Det nye slogan bliver dagligt i en lang periode brugt af Lars Løkkes partisoldater og ordførere i Folketinget og efter en periode følger Liberal Alliance, senere Konservative og Dansk Folkeparti med.

Min personlige mening er vælgerne er trætte af oppositionen ikke i langt større omfang indgår i den politiske proces i Folketinget og dermed i lovgivningsarbejdet, den manglende indsats skaber i høj grad politikerleden!

Vælgerne vil have holdbare løsninger med en bred tilslutning fra de politiske partier i Folketinget!

Share This Post

Bjarne Corydon begår en alvorlig fejl………..

fredag, januar 24th, 2014

Der føres en voldsom debat af statens salg af  Dong aktierne. Regeringen, primært den socialdemokratiske finansminister Bjarne Corydon, er under voldsom beskydning af sine egne partimedlemmer.

De Radikale og Margrethe Vestager ligger som sædvanligt “lunt i smult vande” uden at blive inddraget i debatten, selvom de helhjertet støtter salget.

De borgerlige partier Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti er totalt tavse i denne debat, selvom de faktisk er enige og deltagere i forliget om salget af Dong aktierne.

Også her er Dansk Folkeparti populistisk og en utroværdig forhandlingspartner. Selvom partiet er aktiv deltager i forliget om salg af Dong Aktier, så flygter Dansk Folkeparti fra aftalen, da partiet opdager folkestemningen går mod aktiesalget.

Goldman Sachs køber 19% af aktierne i DONG for otte milliarder kroner.  Samtidig skal pensionskasserne ATP og PFA indskyde 2,2 milliarder kroner og 800 millioner i DONG, der er økonomisk trængt. Dong er prissat til 31,5 milliarder, hvilket “eksperter” mener er for lavt sat.

Bjarne Corydon har følt det nødvendigt at informere medlemmerne i det gamle parti.

Der har de seneste uger været debat om den aftale om kapitalindskud i DONG, som et bredt flertal af partierne i Folketinget har tiltrådt, og som Finansudvalget nu behandler og forventes at bekræfte i næste uge.

Baggrunden for kapitaltilførslen er enkel. DONG har de seneste år været økonomisk udfordret og er nødt til at få tilført yderligere kapital, hvis det skal være muligt for selskabet at virkeliggøre sit investeringsprogram, der bl.a. satser massivt på at udnytte selskabets viden inden for havvind. Baggrunden for de økonomiske problemer er bl.a. betydelige tab på gasmarkedet, som følge af nye gasfund. DONG’s aktuelle udfordringer viser med al tydelighed, at energiinvesteringer ikke er risikofrie.

Derfor skulle vi som politikere tager stilling til, om man skulle bremse selskabets investeringsplaner i havvind eller tilføre kapital, der kunne muliggøre investeringerne.

Jeg synes så afgjort, at der skulle tilføres kapital, da selskabet også klart mente, at havvind var et forretningsområde med et stort potentiale. Det tilsluttede den brede kreds af partier sig, der står bag forliget om DONG – dvs. regeringen, V, K og DF.

Regeringen har derefter gennemført en proces, hvor potentielle investorer kunne byde ind. På den baggrund er det besluttet at modtage kapitalindskud i DONG fra investeringsbanken Goldman Sachs, ATP og PFA. Den beslutning er alene truffet ud fra, hvad der var det bedste tilbud for DONG og staten. Investorerne bliver medejer, men staten beholder aktiemajoriteten og har dermed bestemmende indflydelse i DONG. For at sikre sig at strategien holdes, får investorerne nogle vetorettigheder – blandt andet i forhold til investeringer. Det har været drøftet i offentligheden og er kort kommenteret i dette notat.

Enkelte har talt for, at staten og dermed skatteyderne blot selv skulle have tilført de over 10 mia. kr., som DONG nu modtager fra private investorer. Det synes jeg ikke, så længe vi fortsat kan have aktiemajoriteten. Det er rigtigt, at staten kan låne billigt, men når pengene skydes ind i energiinvesteringer, løber vi også en risiko for at tabe penge. Derfor synes jeg, det er godt, at vi allierer os med private investorer, der kan påtage sig en del af den risiko, der er for at tabe pengene. Det tror jeg, at vi, der både er skatteydere og tilhængere af massive investeringer i havvind, er bedst tjent med”.

Mvh.
Bjarne Corydon

Hvorfor sælge?
dong

Jeg forstår ikke regeringen i denne sag, for hvad er de fire milliarder kroner som Goldman Sachs risikerer at miste ved en hypotetisk Dong Fallit?

Burde regeringen ikke foretrække en dansk investor som Dansk Pension i stedet for eller selv indskyde beløbet? Regeringen (Skatteyderne) hæfter faktisk for godt 7 milliarder kroner ved en Dong fallit,  som Goldman Sachs indskyder i Dong ved det planlagte aktiekøb.

Det er en fornuftig investering, så hvis man ikke kan skaffe danske investorer til Dong, så burde ejeren selv indskyde pengene, for de kommer hjem igen i form af udbytter på sigt. Allerede i 2015 har Dong et fornuftigt overskud igen og det fortsætter i årene fremover, selvom gasprisen ikke er i det høje leje mere.

Dong’s direktør er inhabil i denne sag – for ikke at sige utroværdig i aktiesalget til Goldman Sachs. Han og 250 ledende medarbejdere i Dong har en personlig interesse i at få Dong aktierne solgt, da de ved salget får et pænt stort beløb til deres personlige bankkonti.

Goldman Sachs kommer med 8 milliarder og mister kun fire, hvis Dong går fallit. De danske skatteydere betaler så de 7, så Corydons argumentation lyder hult……. om de danske skatteydere ikke mister penge ved Dongs hypotetiske fallit.

Det er en “ommer” Bjarne Corydon.

Stop børsnotering!

Og så burde regeringen gøre op med en kommende børsnotering af Dong, der i realiteten er det samme som et salg til Goldman Sachs, for der kommer aktierne ud i frit salg – også til spekulative investeringsforeninger, der KUN går efter kortsigtet profit og gemmer overskuddet i skattely.

Et bevis for min påstand er de politiske erfaringer ved salg af TDC og Københavns Lufthavn.

Share This Post