Uduelige danske ledere fjerner svinekød i danske institutioner og virksomheder……..

…… og der findes mange fornuftige muslimer i Danmark…….

En af dem hedder Sajida Zafar.

Hun skriver i en kommentar på Facebook til Susanne Bjerrehuus:

 “Ingen kommentar fra Susanne Bjerrehuus…?
Jeg forstår ikke helt hvad debatten her går ud på?

Er det muslimernes skyld at danskere og andre udenlandske minoriteter ikke køber svinekød? Eller er det muslimernes skyld, der ikke bliver serveret gris i børnehaver, SAS el Hvidovre hospital mm.?

For mit vedkommende (nu kan jeg jo kun tale for mig selv) så er det fuldstændig underordnet, om mine børn får halalkød eller ej i børnehaven. Dvs. hvis min søn bare skal nøjes med kartoffelmad eller havregrød, så er det fint, så kan han få halalkødet herhjemme.

Men nu er det jo evidensbaseret at halalkød er billigere samt bedre kvalitet. Det har INTET med muslimerne at gøre, men derimod, os, danskeres økonomi”.

Jeg kender ikke nok til fordele og ulemper ved halal slagtet kød til at jeg kan tilbagevise hendes påstand om det er billigere og af en bedre kvalitet! Men det er også denne debat uvedkommende.

Jeg svarer hende på Facebook:

Nej Sajida Zafar – det er ikke muslimernes skyld! Men derimod tåbelige danske ledere i børnehaver og andre steder, hvor man fjerner svinekødet og forøvrigt er jeg glad for din indstilling omkring dine børn. (Det indbagte en “synes godt om”fra Susanne Bjerrehuus.)

Er der noget bedre end en helstegt pattegris?

Er der noget bedre end en helstegt pattegris?

Jeg bringer indlægget fra Susanne Bjerrehuus her……….

“Hvordan kan Danmark nægte at servere svinekød for sine egne børn? Danmark er en af Verdens 2-3 største eksportører af svinekød. Det er meget store summer, svinekødet bidrager med til betalingsbalancen.

Vi har verdens højeste fødevaresikkerhed, verdens bedste produkt, bedste stalde, bedste eksportnetværk. Desværre også verdens mest uduelige politikere, som gør produktionen så dyr, at den i stigende omfang flyttes til Østlandene.

Vi er EU dukse på dyrevelfærdsområdet, der er årelange ventetider på miljøgodkendelser af svineproduktion, enorme udgifter for hver landmand til sagsbehandlerhjælp og rådgivning. Oveni har vi danskere så lige opdaget, at danske multi-kulti profeter er i fuld gang med at hjernevaske danskerne til den indstilling, at svinekød er urent.

Det undergraver ikke blot vores madkultur, men også landets økonomi. Hvorfor skulle udlændinge købe vores svinekød, når danskerne ikke engang selv må få det, fordi det er ved at blive stemplet som urent?

Lige så stille har gammeldanske beslutningstagere smuglet alle frikadeller, leverpostej, bacon og medisterpølse ud af menuerne.

I gamle dage på vej hjem med SAS fra USA, jeg husker glæden ved morgenmaden: bacon og æg. Eller de dejlige platter med dyrlægens natmad med sky og løgringe og lidt karse på toppen. Dejlig dansk madkultur som kunderne var glade for. Nu står den ALTID på kylling, fisk, kød, vegetar.

Muslimer i Danmark har aldrig ytret et eneste ord om, at danskere ikke må spise svinekød. Og alligevel har slatne danske beslutningstagere fjernet frikadeller, bacon, leverpostej, rullepølse fra børnehaver, skoler, hospitaler.

Vi behøver ikke rasende islamister som i Frankrig, der møder op på markeder og vælter boder med svinekød, vi danskere klarer det helt selv. Og det værste er, at hele dette cirkus er foregået uden at vi danskere er blevet informeret om, at det skyldes (misforstået) hensyntagen til muslimsk kultur”.

Share This Post