Derfor er det alvorligt for de ledige………

Ultimo maj måned 2014.

Her havde 41.028 danskere mistet dagpengeretten siden januar 2013. I 2014 forventer A-kasserne der vil være 17.000 ledige, der falder for de nye dagpengeregler. Der er 9.000 ledige, der er faldet ud i 2014 frem til ultimo juni 2014. Ved udgangen af 2014 vil der være over 50.000 ledige, der er ude af dagpengeordningen, måske flere, for hver gang er prognoserne overhalet af virkeligheden.

Derfor er det alvorligt for de ledige:

Der er 5.548 (13,5 procent) der hverken får ydelse eller lønindkomst. Der er kun 3.613 (8,8 procent), der har fået et reelt job.

Alle dem, der desværre har mistet deres dagpenge efter to år, har i stedet fået tilbudt yderligere forsørgelse. De har fået op til to år ekstra til at finde et arbejde eller efteruddanne sig.

Det skyldes de aftaler Socialdemokraterne, de Radikale, SF og Enhedslisten har lavet. Det var ikke sket med Dansk Folkeparti og Venstre ved magten. På grund af regeringens tiltag er der ingen, der har måttet leve med kun to år på dagpenge. Alle har haft mulighed for forsørgelse i op til fire år.

Det lyder flot.
Men realiteten for den ledige, der har fået disse ydelser er, at deres indtægt i forbindelse med ledighed er faldet drastisk, for ingen ledig får tilnærmelsesvist en indtægt i A-kassen, som modsvarer deres lønindtægt i arbejde. Når de falder for dagpengeretten nedsættes deres indtægt yderligere med 60-80 % af dagpengene og måske mere, hvis de går på SU-ydelsen.

Et eksempel:

Lønindtægt 33.000 kr.månedligt ved fratrædelse/fyring.

Maksimale dagpenge 815 kr. pr. dag. Det månedlige beløb udgør 16.300 kr. for en fire ugers udbetalingsperiode, og 20.375 kr. for en fem ugers udbetalingsperiode.

Uddannelsesydelse, arbejdsmarkedsydelse og VEU-godtgørelse  (80% af dagpenge – forsørger) giver 652 kr. pr. dag eller vil det månedlige beløb udgøre 13.040 kr. for en fire ugers udbetalingsperiode, og 16.300 kr. for en fem ugers udbetalingsperiode.

Uddannelsesydelse, arbejdsmarkedsydelse og VEU-godtgørelse  (60% af dagpenge – ikke forsørger) giver 489 kr. pr. dag eller vil det månedlige beløb udgøre 9.780 kr. for en fire ugers udbetalingsperiode, og 12.225 kr. for en fem ugers udbetalingsperiode.

Ren SU-ydelse 5.785 kr.

Som alle kan se er det bestemt ikke lukrativt for den enkelte ledige at få disse ydelser og hvis den ledige samtidigt bor i “Udkants Danmark” og ikke kan sælge en ejerbolig, så er der dømt et socialt kollaps for familien. Er begge ægtefæller/samboende ramt af disse regler, så er det endnu mere alvorligt………..

Hvem har tilrettelagt sin økonomi efter en indtægtsnedgang på 15.000/30.000 månedligt, eller mere?

Derfor er der behov for regeringen ser på disse familiers forsørgelsesgrundlag.

Aftale grundlaget:

Mandag, den 20 maj 2013 lykkedes det regeringen og Enhedslisten at nå til enighed om en hjælpepakke til de tusindvis af langtidsledige, der har mistet, eller vil miste, dagpengeretten som følge af dagpengereformen.

  • Den særlige uddannelsesordning, som regeringen og Enhedslisten blev enige om sidste efterår, forlænges med et halvt år.
  • Det betyder, at personer, som har opbrugt dagpengeretten i 2013, får ret til uddannelsesydelse frem til 31. december 2013.
  • Derudover indføres en ny midlertidig arbejdsmarkedsydelse per 1. januar 2014.
  • Ydelsen udgør 60 procent af det maksimale dagpengeniveau for ikke-forsørgere og 80 procent for forsørgere. Arbejdsmarkedsydelsen er ikke afhængig af familie- eller formueindkomst.
  • Den midlertidige arbejdsmarkedsydelse gives til personer, som har opbrugt dagpengeretten og/eller den særlige uddannelsesordning.
  • Personer, der opbruger dagpengeretten i første halvår 2014, har ret til arbejdsmarkedsydelsen i op til et år og tre måneder.
  • Den samlede periode, hvor man kan modtage dagpenge, særlig uddannelsesydelse og den ny arbejdsmarkedsydelse kan ikke overstige fire år.
  • Varigheden af arbejdsmarkedsydelsen for personer, der opbruger dagpengeretten frem mod andet halvår 2016, aftrappes gradvist.
  • Den toårige dagpengeperiode er fuldt indfaset for personer, hvis dagpengeperiode udløber i 2017 eller senere.
  • Parterne er endvidere blevet enige om, at der skal etableres en pulje på 72 millioner kroner i 2015 og 275 millioner kroner i 2016, som blandt andet skal bruges til at styrke indsatser inden for grøn omstilling og grønne job samt uddannelsesløft af ufaglærte.
  • Dagpengeaftalens samlede finansiering på 1,85 milliarder kroner sammensættes som et kludetæppe.
  • Blandt andet skal der findes knap 600 millioner kroner på tilbud om danskundervisning til voksne udlændinge frem til 2016.

Størstedelen af finansieringen kommer ikke fra forhøjede a-kassekontingenter, hvilket regeringen ellers havde foreslået.

Kilde: Finansministeriet.

 

Share This Post