Lad os få det valg nu, Løkke!

Den nye Megafon måling giver Venstre 21,2 % af stemmerne mod sidste målings 24,3 % lige efter statsministrens nytårstale til nationen.

Megafon målingen giver oppositionen et forspring på 7 mandater og derfor prøver Venstre med hjælp fra Saxo Bank direktør (Liberal Alliance’s pengetank),  at begå karaktermord på Ole Sohn endnu engang. Det sker med en påstand fra et lukket møde med finansfolk, hvor der er talt om forskellige økonomiske teorier.

Her er det måske sandt, måske ikke sandt, at Ole Sohn i en eller anden sammenhæng har udtalt sig om skatten på arbejde skal sættes ned for at øge væksten i samfundet. Men selv en SF “skygge finansminister” må deltage i debat om økonomiske teorier, uden det straks skal udlægges som oppositionens fremtidige politik.

I Venstre er der også debatteret om boligbeskatning. Jens Rohde,  Venstres medlem af Europaparlamentet, foreslog i Debatten på DR2, at Danmark skal sætte boligskatten op for at kunne sænke indkomstskatten tilsvarende. Betyder det så Venstre går ind for øget boligbeskatning???

Danmark mangler reformer og der opstår et stort gab i landet økonomi i løbet af kort tid. Derfor vil det være samfundsmæssigt en fornuftig løsning, hvis det valg bliver afholdt hurtigt, så Folketinget kan komme i arbejdstøjet igen.

Min opfordring til Lars Løkke Rasmussen er, udskriv det folketingsvalg nu, så vi kan få de nødvendige reformer gennemført inden VK(O)-regeringen kører ud over afgrunden med vores økonomi!

Vi har ikke råd til som samfund at vente på Venstre går frem i opinionsmålingerne. Og vi har slet ikke råd til Folketinget skal ligge underdrejet i 10 måneder på grund af et kommende valg.

Share This Post