Lama kritik er ren valgkamp……….

Søren Pinds(V) kritik af regeringens manglende lyst til at møde Dalai Lama kan efter hans optræden i DR2’s Debatten koges indtil et tak for sidst til Helle Thorning-Schmidt!

Der står tilbage, at han ikke vil afvise, at en måske kommende Venstre ledet regering vil tage det samme standpunkt, som den nuværende regering har taget, nemlig ikke at indbyde Tibets åndelige møder til et møde.

soren_pind

Det, der nu er tilbage af Søren Pinds kritik, kan simplificeres til:Helle kritiserede Lars Løkke for hans politiske finte, at mødes med Dalai Lama i 2009 som “privat person”, hvilket hun ikke mente Lars Løkke kunne, for han er statsminister hele døgnet“.

Dem, der husker det politiske forløb dengang, må erkende Kina reagerede med en voldsom kritik mod den danske regering, for de kinesiske styre accepterede ikke Lars Løkkes rolle som privatperson. Det kostede tab på eksport og samhandel i en længere periode.

Det medførte Søren Pind og VK(O) regeringen straks ændrede politik over for Kina.

VK(O) Regeringen og daværende udenrigsminister Per Stig Møller udarbejdede en såkaldt verbalnote – en skriftlig diplomatisk erklæring fra Danmark til Kina – hvor man blandt andet slog fast, at Danmark »opposes the independence of Tibet«. Formuleringen er aldrig oversat til dansk.

Selvfølgelig skal vi opleve Johanne Schmidt-Nielsen og SF’s Trine Pertou Mach deltage i den borgerlige kritik af regeringen og statsministeren, alt andet vil overraske, som for eksempel en pragmatisk holdning til dansk udenrigspolitik.

Folketinget afviste Lama værtsskab.
Selv om en bred vifte af Folketingets partier har kritiseret statsministerens manglende møde med Dalai Lama, afviste Folketingets Udenrigsudvalg selv at være vært for tibetanernes åndelige leder. Besøget blev afvist af formanden for udvalget, Per Stig Møller (K), på et lukket møde i januar.

Dermed falder kritikken af regeringen og specielt statsministeren totalt til jorde, da den nuværende regering reelt kun viderefører den tidligere regerings Kina politik.

Der et gammelt ordsprog, der beskriver Søren Pind og hans kritik!

“Tomme tønder buldrer”.

Share This Post

Så kan de lære det………

Jeg skynder mig at bringe Anders Lund Madsens synliggørelse af Enhedslistens autonome ungdomsorganisations deltagelse i Fløjtekoncerten i Fælledparkens 1. majmøde.

Det ser ikke ud til Enhedslistens repræsentant “aktivivist” Mikkeline Liv Rask-Hellensten kan lide sin egen medicin eller fløjte. Hun flygter ud af DR2’s studie.

Udgivet den 24/04/2014

Det er uden tvivl det mest GENIALE interview nogensinde..!! Det viser lidt at Enhedslisten og Demokrati ikke virker sammen..!! Se den! Elsk den!

Det er ikke for sent regeringens støtteparti ændrer “fløjtesignaler” på LO Københavns 1. maj møde i Fælledparken.

Det er direkte udemokratisk at hindre sine politiske modstandere i at komme til orde i en demokratisk forsamling, det burde Enhedslisten om nogen kende til. Jeg mangler den politiske leder Johanne Schmidt-Nielsen lægger afstand til sin politiske ungdomsorganisation.

Jeg håber Enhedslisten forstår sin politiske rolle som regeringens støtteparti.

Det er ikke ved fløjtekoncerter partiet opnår politisk indflydelse, men derimod ved forhandlingsbordet. Her har Enhedslisten ikke magtet at tage et politisk ansvar. Gang på gang mister partiet en afgørende indflydelse på dansk politik, selvom indflydelsen ligger lige til højrebenet!

Partiet har en enestående mulighed for at få politisk indflydelse på en kommende jobreform, hvis man tør! Der er ingen tvivl om Lars Løkke vil tage sig dyrt betalt, hvis Enhedslisten, som ventet melder sig ud af disse forhandlinger.

Min oplevelse af Enhedslisten er, at partiet befinder sig bedst ved at råbe op på sidelinjen, men hvor længe varer det, inden partiet må betale for det i vælgertilslutningen?

 

Share This Post