Lars Løkke overlever igen, igen, igen……..

Venstres Forretningsudvalg er banket på plads fortæller DR2 “God Morgen”. Jess Myrthu og Peter Gæmelke har vendt 180 grader og bakker nu op Lars Løkke.

Hvad er der sket?

Formanden Lars Løkke er vendt hjem efter en fødselsdagsfest i Sverige kombineret med en Store Bededagsferie  “Jeg har betalt den skat jeg skal og har ikke grund til yderligere indberetninger til SKAT“, siger han til ventende TV journalister.

Tøv en kende…….

Skal vi efter en uges tavshed fra Venstre formanden, hvor medierne har kørt i det høje gear om Lars Løkkes forbrug af Venstres kontingent kroner (Og muligvis skattekroner?) pludselig tro på en enkelt bemærkning, at der er betalt skat for hans frynsegoder?

Lad os se dokumentation…….

lokke_skat1

Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, mener ikke, at hans forhold til Skat er en sag for andre end ham selv og Skat. Partiet Venstre og partitoppen skyede ingen midler for at ødelægge Helle Thorning i 2010. Venstres Pressetjeneste arbejde hårdt på at analysere hendes tøjforbrug og tilbyd pressen oplysningerne, medens Venstre brugte 152.000 kroner på tøj til Lars Løkke. “Venstre ved man, hvor man har!!

Venstres Ungdom politianmeldte Helle Thorning den 29. juli 2010

Den daværende landsformand for Venstres Ungdom, Jakob Engel-Schmidt, forklarede dengang:

”Vi har valgt at anmelde Helle Thorning-Schmidt til politiet, da hun tydeligvis har givet urigtige oplysninger til myndighederne. Det kan ikke passe, at hendes mand kan opholde sig i Danmark hver eneste weekend men samtidig betale skat i udlandet, og derfor vil vi gerne have, at politiet undersøger, om parret er skyldige i enten skattesvig eller at have givet urigtige oplysninger til det offentlige”.

Han slutter:

”Jeg synes det er utroligt vigtigt, at befolkningen kan stole på en person, der går i den grad stræber efter at få lov til at bo på Marienborg. Derfor er det vigtigt, at politiet nu får styr på omstændighederne”.

Men det gælder så ikke for hans partiformand Lars Løkke Rasmussen?

Hvis Helle Thorning-Schmidts skattesag var af offentlig interesse, så er Lars Løkkes i endnu højere grad, lyder kritikken fra politisk kommentator Hans Engell.

Indkøbene er nemlig skattepligtige, og er der ikke betalt, så er det i høj grad en sag, der vedkommer offentligheden“, siger Hans Engell.

Venstre får 25 millioner kroner i statstilskud. Tøjindkøb, ferierejser og frynsegoder betalt af Venstres partikasse er skattepligtig, siger skatteeksperterne. Det står fast og der er bilag for frynsegoderne, hvilket irriterer Venstres partitop.

Kristian Jensen(V) og Peter Christensen(V) opfordrede gentagne gange  Helle Thorning til at lægge alt frem… og daværende skatteminister Troels Lund Poulsen(V) var meget aktiv for at få Helles mand Stephen Kinnock dømt skattepligtig. (Det endte med med en godkendelse fra SKAT af ægteparrets skatteforhold til Troels Lund Poulsen store fortrydelse og skattesagen lagt frem)

peter_C

Peter Christensen er Venstres skattepolitiske ordfører.

Kristian Jensen og Peter Christensen har været MEGET tavse i Lars Løkkes “nye bilagssag”. Der gælder åbenbart et andet kodeks for Venstres formand? Jeg mener det udstiller Venstres partitop.

Så er der Venstres “enfant terrible” Søren Pind, der har en sviner på sin Facebook profil om Helle Thorning med et eneste formål, nemlig at få drejet debatten fra Lars Løkke over på Helle Thorning. Den er så groft skrevet, så det er direkte injurierende og burde politi anmeldes.

Det lykkedes ikke for Søren Pind, som derimod fik en massiv kritik af sit indlæg. Men det beskriver meget om den politiske moral Søren Pind og Venstre er i besiddelse af.

Et enkelt brev fra Skat kan vælte Løkke.

Partitoppen frygter et uventet brev fra Skat, nye bilagsbomber og dårlige meningsmålinger.

Det tror jeg partitoppen har god grund til, for Lars har ikke fortalt sandheden i går om hans skattebetaling. Der er en lille sag for Partikontoret på Søllerødvej 30 i Holte, at dokumentere Venstre har indberettet de nævnte frynsegoder til SKAT, eller dokumentere Lars Løkke har betalt for tøj udtaget til eget forbrug.

Nu er forretningsudvalget så banket på plads til mødet i aften klokken 18:30, men sagen er ikke lagt død.

Lars Løkke overlever så denne gang, fordi næstformanden Kristan Jensen eller andre ikke har opbakning i Partiet Venstre. Kronprinsen er ikke kåret, som der er tradition for i Venstre.

Det er en absurd tanke, at oppositionens leder overlever på grund af Venstre mangler kvalificerede emner til formandsposten, hvor længe kan Dansk Folkeparti, De Konservative og Liberal Alliance acceptere det?

Fakta:

“Enfant terrible” er fransk og betyder “forfærdeligt barn”. Et enfant terrible er et barn med en udpræget ukonventionel opførsel eller tankegang, som er pinlig for omgivelserne. Udtrykket anvendes sjældent om børn, men om voksne, som provokerer bevidst eller ubevidst.

Share This Post

Det er politik, hvis Løkke ikke har styr på skatten.

Det er udmærket, at reglerne for tøjindkøb på Venstres regning er blevet ændret, erkender Løkkes tro væbner, Inger Støjberg, der er Venstres politiske ordfører.

lokke_shorts

Venstres bud på “Komiske Ali” har nu skiftet standpunkt igen……

Og fordi Lars Løkkes indkøb løb løbsk, er det godt, at de nye regler er der“, siger Inger Støjberg nu efter i mange dage, at have hævdet, det er et internt Venstre anliggende! Det er det så ikke mere, Inger?

Lars Løkke til pressen om hans tøjindkøb:Jeg har aldrig omtalt Helle Thorning som “GUCCI Helle”, men det er fornuftigt for mig, at være velklædt“.

Jeg har to kommentarer til den udtalelse:

  • Tilskuddet til Løkkes garderobe er usædvanligt. Udgifter til tøj og repræsentation er allerede indregnet i statsministerens vederlag. Det er 25 pct. højere end grundvederlaget for en minister. I 2010 tjente Løkke således 1.534.963 kr. om året, hvor lavere rangerende ministre måtte nøjes med 1.227.970 kr.Tøjet er indkøbt i 2010 og 2011, hvor Lars Løkke Rasmussen var statsminister og dermed havde et løntillæg på 25% til tøjindkøb.
  • Venstres Pressetjeneste tilbød de danske dagblade en opgørelse af Helle Thornings private tøjforbrug før valget i 2011, som de havde brugt megen tid og mange medarbejdere på at fremskaffe. Det er IKKE sket uden Lars Løkkes viden og godkendelse, så det er endnu en løgn for åben tv-skærm af Lars Løkke.

Spørgsmål fra EB.DK til Hans Engell: “Lars Løkke endte med at lægge alt frem på et marathon-pressemøde under GGGI-sagen. Hvorfor gør han ikke det igen?

Det er det gode spørgsmål. Hvis der er orden i det hele, hvorfor lægger de så ikke beviserne frem? Det kunne tyde på, at der er noget, der ikke er i orden. Vi har ikke fået anden forklaring, end at det tilhører privatlivets fred. Men det gjorde Helle Thorning-Schmidt og hendes mands skattesag vel også”, siger Hans Engell til Ekstra Bladet.

Venstres topfolk har skiftet standpunkt siden 2010.
Her kørte de en kampagne for Helle Thorning skulle fremlægge sine skatteforhold, som egentligt omhandlede hendes ægtefælle!  De samme topfolk er nu totalt tavse i forhold til deres formands skatteforhold! I Partiet Venstre gradbøjes reglerne og etikken efter, om det er en socialdemokrat eller en venstremand, der er tale om……….

Skrevet Søren Pind den 23. juni 2010……
Helle Thorning er en skattehykler, jeg skal lige love for at det her er noget der har fået sindene i kog, egentlig spændt på hvad de siger i hendes egen valgkreds, om det får nogen konsekvenser for hende, det er jo ikke fordi hun som sådan har gjort noget forkert selv, men det er moralen i det, på den ene side står hun og beder os om at arbejde mere, på den anden side sidder manden i skattely, huset gennemgår vist en renovering, men det er jo også nemt at få råd til med de lønninger, når så manden kun skal betale 15-20 % i skat, spørgsmålet er som ikke om det er rigtig elle forkert, det får vi jo snart at vide, men det er moralen i det“.

Han er ikke tavs, men har skrevet et anonymt brev til sig selv, hvor han skamroser sin drukkammeret Lars Løkke fra DG&I Byen på sin Facebook Profil.

“Det ligner for mig at se mere end en tanke, at den tsunami af ‘oplysninger’ der står ind over os, kommer ca. samtidig som et interview med Helle Thorning i et dameblad, hvor hun fremstår som en helt almindelig dansker, selv om hun godt nok kan mobilisere det halve af forsvaret for at få den rigtige kaffe med om bord, når hun ska flyve i forsvarets fly, med helt almindelige børn, der godt nok går i privatskole, selv om hun maner alle andre til at støtte op om folkeskolen, en helt almindelig mand, der godt nok er bøsse, når det er belejligt i forhold til Skat, og helt almindelige svigerforældre, der godt nok slår alt, hvad vi kan mobilisere af socialdemokratiske pampere.”

Hvis Danmark ikke havde en ualmindelig hårdfør statsminister i Helle Thorning-Schmidt, så var Søren Pind hevet i retten for disse voldsomme injurier. Det er simpelthen usmageligt, Hr. Søren Pind.

Søren Pind bliver meget naturligt kritiseret af flere af sine følgere på Facebook, der mener, at brevet er under bæltestedet. Således skriver en af Pinds følgere: “Hvorfor skulle jeg dog dele en anonym brevskrivers tilsvining af vores statsminister? Den slags overlader jeg til smudspressen.”

Kirsten Holst Kjaer  på Facebook om Søren Pind:
Underligt at viderebringe et anonymt brev – det er ikke med til, at skabe troværdighed om en politiker , der sidder i landets øverste parlament – folketinget. Det hører mere hjemme i underskolen hvor eleverne bruger alle midler til, at få venner“.

Den ellers så presseivrige – Venstres skattepolitiske ordfører – Peter Christensen er MEGET tavs i den nye bilagssag.

Der må efterhånden være en grænse for, hvor mange lig i lasten man kan have liggende i forhold til sin privatøkonomi, når man samtidig vil være statsminister i Danmark“, sagde Peter Christensen (V) den 30. juli 2010 til Ritzau om socialdemokraternes formand før valget.

Det må være naturligt at Peter Christensen siger det samme til sin drukkammerat fra DG&I Byen (Lars Løkke) og beder ham trække sig som formand for Venstre……..

Det vidner om en voldsom desperation i Venstre i disse timer……..

Der er ikke mange i medierne, der tror på Partiet Venstre eller formanden har angivet tøjkøbene, ferierejserne, rengøring af hotelværelse med mere til SKAT, som skattepligtig indkomst.

Venstres forretningsudvalg stillede i november Løkke et ultimatum:
En bilagssag til, og vi kan ikke længere have tillid til dig“.

Der er forretningsudvalgs møde i morgen aften i Venstre, det er fremrykket fra den 27 maj 2014, hvilket viser Lars Løkke er under voldsomt pres i denne sag fra Venstres bagland.

Venstres forretningsudvalg  – og måske senere hovedbestyrelsen – har et alvorligt problem!

  • Har Venstres Partiorganisation indberettet til SKAT om Lars Løkkes “frynsegoder”, som efter mange eksperters udsagn er skattepligtige! Her kan Claus Søgaard-Richter ikke tørre sagen af på sin forgænger!
  • Har Lars Løkke selvangivet “frynsegoderne” for skatteårene 2010 og 2011 ?
  • Er privatchaufføren til 117. 000 kroner og bilen stillet til rådighed for formanden i de samme år selvangivet til SKAT af Lars Løkke eller Venstre?

Lars Løkkes politiske liv står og falder med, om der er en “whistleblower i SKAT“, der lækker hans skatteforhold til pressen. Det må være en opgave for Dagbladet BT, der tidligere har haft et tæt samarbejde med personer i SKAT, der har lækket statsminister parrets personlige skatteforhold. Om det er højtstående Venstre ministre afsløres måske senere på året, når Skattekommissionen aflægger beretning om “Skattegate”?

Personligt er jeg ikke i tvivl med mit kendskab til Lars Løkkes skatteforhold, som det tidligere er fremgået af dagspressen.

Lars Løkke har “glemt” at opgive frynsegoderne. Og der er mange journalister i gang med at afdække skattesagen i disse timer.

Det er politik, hvis Løkke ikke har styr på skatten, mener Politiken.

skat_lokke

Læs lederen her…….

Share This Post

Hvad venter Venstre på?

Venstres forretningsudvalg stillede i november Løkke et ultimatum:”En bilagssag til, og vi kan ikke længere have tillid til dig“.

Det krav synes nu at være fuldt opfyldt!

Tøj for 152.000 kroner, der dækker selv det mest intime tøj, som boxershorts må anses for at være. (Jeg glæder mig til at se kampagnen med Lars iført boxershorts. Begrundelsen for tøjindkøbet var en kampagne for Venstre)

Dertil kommer en ferierejse for familien for 11.000 kroner i flyrejse og rengøring af et ikke rygerværelse!

Jamen du milde moses……………………….

Kan en formand for venstre ikke gå uden for værelset, når han skal ryge?

Og kan en godt betalt Venstre formand ikke betale rejsen for sin familie?

Og frem for alt er der betalt skat af disser ydelser?

 

Venstre kørte hårdt på Helle Thorning-Schmidt for at få hende til at offentliggøre sin skatteoplysninger, nu venter jeg på Lars Løkke fremlægger sine skatteoplysninger for sine “frynsegoder” betalt af partiet.

venstre2

Jeg er dybt uenig med Venstres politiske ordfører Inger Støjberg i dette er “internt Venstre anliggende”. Det er Danmarks MÅSKE kommende “moralske” statsminister, det handler om.

Hvad venter I på i Venstre?

Smerte grænsen er overskredet for længst for “Lille Lars fra Nyhavn”. Han har et yderst anstrengt forhold til at adskille private gøremål og egne penge til offentlige gøremål og skatteyder betalte penge.

Man køber ikke hotelværelse, Taxa kørsel, rødvin, pornofilm, ferierejser til sig selv og familien og andre ting for skattekroner i privat regie.

venstre1

5 gange måtte Moderniseringsstyrelsen rykke Lars Løkke for at bringe orden i sit fradrag for efterlønnen som statsminister. Der afregnes for andre indtægter i efterlønsperioden. Det står uklart om der er betalt skat for bil, rejser, rygekabine, hotelværelser og ferierejser? Her holder Venstre kortene tæt til kroppen………

Hvem husker ikke den solskinsdag, da Lars Løkke Rasmussen stod svedende, med ildrøde kinder – og ører – på Statens Museum for Kunst, omringet af en kødrand af journalister?

Og han forsøgte forgæves at svare på journalisternes spørgsmål: “Nej, vi diskuterede ikke Helle Thornings skattesag i Venstre”.  Eller: “Det er et meget upræcist spørgsmål du der stiller..
Citat fra: http://blogs.jp.dk/skarptfravenstre/2012/10/29/med-venstreløver-pa-toga-bar/

Der må være en whistleblower i Skat, der kan komme med disse oplysninger, når Lars Løkke ikke af egen drift vil dokumentere det. Venstre stod hårdt på Helle Thorning-Schmidt fremlagde sine personlige skatteoplysninger.. En tanke i den forbindelse bestyrker min mistanke om, at det var en Venstre minister (eller dennes spindoktor på ministerens vegne), der lækkede hendes skattesag til BT, som i øvrigt endte med Skat erklærede statsministerparrets skatteforhold var i orden.

Det er så ynkeligt Venstre!

Venstres grå eminence Claus Hjort Frederiksen trækker medlidenhedskortet:
Det er så synd for familien, at de ikke har set Lars i lang tid under valgkampen, så Venstre vil give formanden og familien lejlighed til at ses under et seminar på Mallorca. Og alle regler og retningslinier er overholdt“.

Jeg gentager, så giv os en dokumentation for, der er betalt skat for de frynsegoder, som Venstre har betalt for formanden. Og fortæl os om de retningslinier, der ligger som juridisk grundlag for Venstre betaler for formandens private rejser og tøj.

Venstre er det parti, der modtager mest i partistøtte!

Venstres måde at bruge partistøtten på burde granskes alvorligt af Folketingets Præsidium, for det er vel ikke meningen denne støtte skal bruges til at forgylde en Venstre formand med en god million indtægt?

Jeg mener man burde tage partistøtten op til overvejelse, for er det rimeligt at de store partier scorer så store summer i partistøtte, hvor de mindre partier spises af med langt mindre partistøtte?

Share This Post

Politisk storm om energiaftalen

Danmarks Populistiske Parti – (Dansk Folkeparti) – løber i disse timer fra sin deltagelse i energiforliget indgået af et bredt flertal i Folketinget i 2012. Dermed konkurrerer partiet med Venstres formand, den højtflyvende Lars Løkke, der også bestrider en post i “Miljøorganisationen GGG&I” med hovedkontor i Korea.

Berlingske skriver 22. marts 2012:
Regeringen sender med sit brede energiforlig torsdag en regning til danske husstande på 1.300 kroner i 2020.
Danske virksomheder i 2020 betale 200 kroner per ansat for energien. (Liberal Alliance er ikke med)

Det forklarer klima- og energiminister Martin Lidegaard (R), efter at regeringen har fået det længe ventede forlig, der kommer til at koste i alt 3,5 milliarder kroner.

– Det kræver investeringer at omstille samfundet til grøn energi. Men regningen kan blive meget større, hvis vi ikke gør noget i tide, siger Martin Lidegaard“.

Det sammenholdt med regeringen vil afskaffe den tåbelige og vanskelige administrative brændeafgift indført af VK-regeringen. De samlede ændringer har regeringen stillet forslag om at betale med en skatteforøgelse på 2.500 kroner i personlig skat for danskeren, for at friholde erhvervslivet for yderligere skatter af konkurrence hensyn.

Indtægten for brændeafgiften har VK-regeringen indregnet i statens finanslov, derfor har Venstre og især Lars Løkke som drivende kraft bag den et højt moralsk ansvar for en ændret finansiering. 

Det ansvar vil Venstre ikke påtage sig og nu stiller Dansk Folkeparti sig op i samme kø, hvor ynkeligt.

Som altid, så lugter Dansk Folkeparti (og Venstre) stemmer på en upopulær sag, som en skatteforhøjelse altid vil være……. så skidt med hensynet til samfundet og energiforsyningen i 2020….

Venstre begrunder det med energiafgifterne er faldet voldsomt, fordi USA udvinder skiferolie og gas i stort omfang. Men alle ved, hvor lidt, der skal til at ændre energipriser.

Sker der en udbygning af krisen mellem USA, EU og Rusland om Ukraine, øges prisen mærkbart på olie og energi. Det er IKKE utænkeligt.

Sammenholder man det med kinesernes voldsomme vækst i energiforbruget, så spiller Venstre og Dansk Folkeparti direkte hasard med udviklingen af den danske energisektor og dermed danskernes fremtidige pris for energi. Så har jeg ikke nævnt andre vækstlande, som Korea, Indien, Thailand og Brasilien, hvor energiforbruget øges voldsomt i de kommende år.

Derfor er Mikkel Denckers – Dansk Folkepartis energiordfører –  bemærkning om en havvindmølle park fra eller til, det spiller ingen rolle,  direkte tåbelig.

 

Baggrund beskrevet af DI Energi:

I dag ( 23-03-2012) har et bredt flertal i Folketinget indgået en energiaftale frem til 2020, der sætter kursen for en grøn omstilling af Danmark. Aftalen rummer store perspektiver for en udbygning og modernisering af den danske energiforsyning, mener DI Energi.

Formanden for DI Energi Jørgen Mads Clausen kalder aftalen for en glædelig afslutning.

Joergen_Mads_Clausen

Den rummer store perspektiver for en udbygning og modernisering af den danske energiforsyning. Det styrker den danske energibranches mulighed for fortsat at være blandt verdens førende,” slår Jørgen Mads Clausen fast.

Han peger også på, at aftalen tager højde for dansk erhvervslivs konkurrenceevne.

Aftalens lange rækkevidde og brede tilslutning skaber den nødvendige sikkerhed om virksomhedernes investeringer i en grøn omstilling,” konstaterer formanden for DI Energibranchen.

Dermed vil aftalen resultere i flere grønne danske arbejdspladser, øget fart på den teknologiske udvikling og øget afsætning af danske teknologi i udlandet,” forudser Jørgen Mads Clausen.

Han mener, at Danmark hermed kan fastholde og udbygge sin position som hjemsted for en energibranche i verdensklasse. DI Energi ser nu frem til arbejdet med at udmønte energiaftalen i praksis.

Kilde: http://energi.di.dk/energipolitik/danmark/energiforlig/Pages/Energiforlig.aspx

Share This Post

Kristian Jensens mareridt.

Nu har vi en situation, hvor en tidligere skatteminister fra Venstre – nemlig Kristian Jensen – har talt usandt om, hvad han vidste hvornår, så mener jeg, at det er på sin plads at Lars Løkke Rasmussen nu forklarer danskerne, hvad der er op og ned sagen, ” siger Thomas Jensen, skatteordfører for Socialdemokraterne.

Kristian_Jensen

Kristian Jensens ministersekretær modtog rapporten i 2009, derfor var den kendt af skatteministeren, som jævnfør en mail i sagsakterne har bestilt en redegørelse om sagens udvikling og påtænkte initiativer til at forbedre ejendomsvurderingerne. Kristian Jensen fratrådte skatteministeriet i 2010, derfor må aben placeres hos ham, da han ikke handlede i sagen.

Thomas Jensen (S) ønsker partiformanden for Venstre – Lars Løkke – træder i karakter i sagen om de fejlbehæftede vurderinger, det er ikke sandsynligt at den “moralske” statsminister skulle påtage sig et ansvar for sin næstformands manglende handlinger i Skatteministeriet. Og hvad skal det hjælpe?

Lars Løkke fortæller ikke sandheden, med mindre en journalist graver sandheden frem ved aktindsigt, det erfarede vi senest ved GGG&I sagen den 20. november 2013, hvor han pludselig huskede datterens rejse i fra Rio ikke var betalt af familien Løkke Rasmussen.

 

Share This Post