Oppositionens ledere tordner mod egne skatter……..

Folketinget har åbningsdebat i dag.

Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen og De Konservative, tordner mod fedtskatten, der blev vedtaget i “Forårspakken 2009”. En skat de selv har indført.

Den nuværende regering har afskaffet andre af Lars Løkkes tåbelige skatter, som for eksempel multimedieskatten og iværksætterskatten. De borgerlige ledere har fuldstændig glemt de under skattestoppet forøgede skatterne 224 gange.

Det er ikke en løs påstand, for det har daværende skatteminister Peter Christensen(V) bekræftet i en redegørelse til Folketinget. Ser man over hele perioden 2001 til 2011 med VK(O)-regeringen, så er skatterne forøget 287 gange på trods af skattestoppet.

Dansk Folkepartis nye formand, Kristian Thulesen Dahl, slår til lyd for at redde de dagpengemodtagere, der risikerer at miste forsørgelsesgrundlaget ved nytår. En situation han og Dansk Folkeparti har lagt stemmer til i 2010. Her stemte han for en halvering af dagpengeperioden fra 4 til 2 år. Optjeningsperioden blev fordoblet fra 26 uger til 52 uger.

Det er sandt, disse forringelser ikke kunne være gennemført, hvis Dansk Folkeparti ikke stemte for dem, mens partiet havde magten i Dansk Politik.

Det er topmålet af hykleri, når de to partiledere nu kritiserer beslutninger, som de selv har truffet – uden at ville tage et klart medansvar for konsekvenserne.

Gennem ti år støttede Dansk Folkeparti en økonomisk politik, hvor de mest velhavende fik størst skattelettelser, og hvor overførselsmodtagere måtte holde for.

Kristian Thulesen Dahl kan klynke og pibe over meget. Men han skal stå ved sine egne beslutninger og tage et personligt ansvar for de forkerte politiske beslutninger i de år hvor Dansk Folkeparti bestemte VK(O)-regeringens forfejlede økonomiske- og arbejdsmarkeds politik.

Hver eneste dag under VK(O)-regeringen mistede Danmark 135 arbejdspladser, eller over 170.000 arbejdspladser i dens levetid.

Jeg husker en finansminister Thor Pedersen (V) sagde under fremlæggelsen af hans sidste finanslov: “Det går så godt for Danmark økonomisk, at vi kan købe hele verden“.

Det er et alvorligt ansvar for de borgerlige ledere, der har haft ansvaret for Danmarks udvikling i mere end 10 år. Hvorfor brugte man ikke pengene til at lave de nødvendige samfunds reformer, styrke folkeskolen, uddanne befolkningen og konsolidere Dansk økonomi?

Nej man brugte regeringstiden på at øge privatforbruget, give skattelettelser til de rige, lave sundhedsforsikringer, give privathospitaler store økonomiske tilskud, give bankerne tilskud til deres forfejlede dispositioner gennem årtiet, undlod at gribe ind overfor boligboblen og mange andre fejl kunne fremhæves.

Politisk ordfører Mogens Heunicke(S) sagde i sin tale under åbningsdebatten i Folketinget i dag:
Det er i dag en historisk dag i dag, for det er præcist et år siden Lars Løkke talte fra Folketingets talerstol, som privatist om betalingshospitaler, for at forsvare sine politiske handlinger om hans favorisering af private sygehuse.

For 1½ år siden stod Lars Løkke som statsminister i Folketinget og sagde: “Vi er nu kommet gennem den værste økonomiske krise gennem mange år. Vi har nu lagt krisen bag os!” Citat slut.

Man overlod en økonomisk krise til SSFR regeringen med et statsligt underskud på mere end 100 milliarder kroner.

Som det ikke er nok, så har VK(O) regeringen lagt en ekstraregning til SSFR regeringen på udbetaling af efterlønsbidrag.

De seneste tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen er trukket – og alt peger nu på, at danskerne samlet fik efterløn udbetalt for 26,6 milliarder kroner. Efterlønnens afskaffelse/reform er stemt hjem af VK(O) regeringen, Dansk Folkeparti og De Radikale.

Det værste i den forbindelse er, at Lars Løkke Rasmussen og Kristian Thulesen Dahl IKKE vil vedkende sig deres ansvar for den politiske udvikling, det er højt profileret hykleri………….

Share This Post

BT søger fortsat “fortrolige oplysninger” i Skat København!

BT’s redaktionschef Simon Andersen  forsøgte i torsdag via en personlig mail at få en medarbejder hos Skat til at lække oplysninger om Stephen Kinnocks skattesag.

Simon Andersen, redaktionschef på BT.

Simon Andersen, redaktionschef på BT.

 Men det er ikke lovligt at opfordre en ansat hos Skat til at bryde sin tavshedspligt og dermed begå en kriminel handling – heller ikke for journalister. Det fortæller Jørn Vestergaard , der er professor i strafferet ved Københavns Universitet til Politiken.dk:
 
Hvis det er rigtigt, at en journalist har opfordret en medarbejder ved skattevæsenet til at røbe fortrolige oplysninger fra en privatpersons skattesag, er han kommet meget tæt på at gøre sig skyldig i et strafbart forsøg på medvirken til overtrædelse af straffelovens regler om tavshedspligt (straffelovens § 152)“, vurderer han.

Avisen.dk skriver:
Skat advarer ansatte mod journalister, der forsøger at få dem til at bryde tavshedspligten“.

Det sker efter, at B.T.’s redaktionschef Simon Andersen for få dage siden forsøgte at få en medarbejder hos Skat København til at lække fortrolige oplysninger om Stephen Kinnocks skattesag.

Kære (fornavn) – Jeg interesserer mig for nogle forhold vedr. behandlingen af Stephen Kinnocks skattesag, er det noget du i al fortrolighed kan hjælpe med?,” var ordlyden i mailen som er afsendt af Simon Andersen.

Simon Andersen ønsker ikke at kommentere historien overfor Newspaq, men henviser i stedet til chefredaktør for B.T, Olav Skaaning Andersen, som det ikke har været muligt at få fat i, trods flere henvendelser.
BT går langt over stregen i deres had mod statministeren og hendes familie. Det er ganske usmageligt.

Pressen skal være samfundets vagthund og bide magthaverne i haserne. Uanset partifarve.

Det er bare synd for BT’s troværdighed og for store dele af pressen, at de glemte dette under VKO, hvor de var ganske underdanige. Specielt var der strygen med hårene mod Anders Fogh Rasmussen, der kunne håndtere pressen særdeles håndfast.

Hans efterfølger “Vikaren” (Lars Løkke) nød også godt af de tidligere ansatte i Venstre og venstres hovedbestyrelsesmedlem sad på centrale poster i hhv. TV2’s nyhedsdækning og på redakltionen i BT.

De kunne fjerne uheldige optagelser, hvor Lars Løkke forløb sig mod de ansatte journalister og samtidig fjerne uheldige udtalelser til bladet fra ham.

På et tidspunkt var BT et højtråbende talerør for VK-regeringen og statsminister Lars Løkke Rasmussen og i valgkampen hjalp BT-redaktionen med Olav Skaaning Andersen (Højtstående medlem i Venstres partiorganisation) i spidsen en meget hårdt trængt regering med en meget omtalt læk fra skatteministeriet.

Dagbladet BT fortsætter sin hetz mod statsministeren og hendes mand, på trods af, der nu kommer en undersøgelseskommision, der skal vende alle sten i skattesagen og BT’s samt Partiet Venstres andel i lækken.

Share This Post

BT’s og Olafs private kamp mod Helle Thorning-Schmidt……

Olaf Skaaning Andersen, der har sin rod i partiet Venstre, giver  i fulde alvor udtryk for, at der ikke er en skjult dagsorden bag offentliggørelsen af “skattesagen” en uge før valget er mere end naivt og et klart “selvmål” for BT´s redaktion.

Men hvorfor så ikke vente til efter valget, så det ikke er meget tvivlsomme personsager, der bliver afgørende for valgresultatet?

Nej hr. Olaf S. Andersen, den hopper jeg ikke på!

“Skattesagen” er solidt og bevidst plantet på forsiden i dag for at hjælpe dine venner i Blå Blok, der har alvorligt brug for et karaktermord på deres modkandidat. Det skulle ikke undre mig skatteministeren, den tidligere sort arbejdende Peter Christensen, der står bag lækken, eller i det mindste kender afsenderen/kilden til BT? (Er der en ny “Søren Gade sag” undervejs i skatteministeriet?)

De tidligere artikler i BT om Helles “skattesag” er kendt ulødige, det skal dagens artikel sikkert også blive, men på grund af BT bevidst har “syltet” sagen til i dag, så kommer sandheden først frem efter valget, hvilket er dybt beklageligt!

Men nu går statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) også ind i sagen. Han vil ikke kommentere på anklagerne mod sin politiske modstander, men han vil have B.T.s kilde i SKAT afsløret. 

Det er meget alvorligt, at personfølsomme kommer ud i dagspressen, og derfor er det også min klare forventning, at Skat iværksætter en undersøgelse. Man skal íkke kunne læse sine personlig skatteforhold i avisen“, siger statsministeren.

Selvfølgelig afviser Lars Løkke, at Venstre er indblandet i sagen, men det kan være han skulle spørge chefen i skatteministeriet, inden han udtaler sig så kategorisk. Men det er ikke tilfældigt artiklen kommer i BT, det har Venstre en hel klar interesse i.

Lars Løkkes udtalelser om Venstres andel og krav om undersøgelse af lækken til BT, det sker fordi han er bange for sagen vil belaste Venstre i valgkampen.

Hans Engell siger til Information:
Hvis ikke Løkke selv havde taget det skridt, så tror jeg, han var blevet tvunget til det i Folketinget” og fortsætter: “Vi skal huske på, at det er ekstremt få mennesker i Skatteregion København, som har haft med det her at gøre. Derudover kan der være folk i departementet, som er blevet orienteret“.

Journalisten skriver om BT’s dækning af “skattesagen”, som ingen sag var – i 2010:

B.T. glemmer det journalistiske princip om, at der skal være sammenhæng mellem citater, overskrift og indledning. Man kan ikke bare skrive noget i overskrift, der ikke har belæg i artiklen,” siger Mark Blach-Ørsten.

B.T. har allerede rettet en forsiderubrik efter Journalistens gennemgang. Den 29. juli skrev avisen på forsiden med store typer: “Helles nye løgn” og nedenunder en mindre rubrik: “Jurist ikke i tvivl: Det er strafbart.” Den nederste rubrik var der ikke dækning for.

Hele B.T.’s dækning af Helle Thornings-Schmidts skattesag minder Mark Blach-Ørsten om den måde Ekstra Bladet i 80’erne angreb Socialdemokraterne og fagbevægelsen på. De blev kritiseret for pamperi. Det er den samme retorik, der går igen i B.T.’s artikler.

Forsiderubrikken den første dag d. 23. juni hed: “Scorer kassen i skattely”, og inde i artiklen stod der i indledningen af artiklen: »Socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt gør alt for at udnytte de danske skatteregler så kreativt, at hendes mand den 40-årige Stephen Kinnock, slipper for at betale skat af sin milliongage.«

Den måde som B.T. fremstiller sagen på er “stærkt mistænkeliggørende”, mener Mark Blach-Ørsten. Det samme gælder forsiden dagen efter den 24. juni, hvor B.T. på forsiden skrev: “Så grisk er Helle,” og den 29. juli fulgte op med forsidepløkken: “Helles nye løgn.” Dagen efter havde B.T. rubrikken på forsiden: “Her lyver Helle igen.”

Selvom BT og hr. Olaf S. Andersen har vedgået sig sine fejl i omtalen af Helle Thorning-Schmidts skatteforhold i 2010, så fortsætter han sin private kamp mod hende med den samme retorik og fordrejelser af sandheden.

Sagen følges tæt op på TV2 News, men her sidder Lars Løkkes tidligere spindokter Ulla Østergaard, såmænd som nyhedschef……… så det er ikke mærkeligt!

Olafs private krig må få konsekvenser for ham.

Olafs private krig må få konsekvenser for ham.

Det må få konsekvenser for chefredaktør Olaf Skaaning Andersen på BT, at han ikke kan holde BT fri af hans private hævntogter mod Helle Thorning-Schmidt og hendes mand Stephen Kinnock. Hvis bladets bestyrelse ikke kan finde ud af fyre denne hævngerrige mand, så må abonnenter vise dem vejen.

Og forøvrigt kan jeg ikke forstå skatteminister Peter Christensen (V) ikke har underkendt indholdet i BT’s nye artikel?

 

 

 

 

Share This Post

Fantasterne i Liberal Alliance

Flerkoneri kan ikke ophidse Joakim B. Olsen, tidligere kuglestøder, nu kuglestøber og fantast fra Liberal Alliance.

Hvis to kvinder kan blive enige om, at de vil giftes med én mand, så synes jeg, det vil være i orden“, siger Joachim B. Olsen, når han bliver spurgt til emnet og han tilføjer, det nok gælder mest for muslimer.

Han har tidligere været fremme med tanker om en skat på 20%, hvilket De Konservative, som ellers kæmper for ufinancierede skattelettelser, anser for populistisk og  umuligt at gennemføre.

 
 
I store avisannoncer har Anders Samuelsen opfordret Harald Børsting (LO) til at støtte Liberal Alliance i stedet for Socialdemokraterne og SF. Tegning: Roald Als

I store avisannoncer har Anders Samuelsen opfordret Harald Børsting (LO) til at støtte Liberal Alliance i stedet for Socialdemokraterne og SF. Tegning: Roald Als

 

Men der er flere fantaster i Liberal Alliance (En filial af Saxobank), den fremmeste er lederen Anders Samuelsen, der stort set kritiserer alle medier i Danmark, for at mishandle ham og hans parti.

Hans søster, Mette Bock, der har været på rejse gennem flere partier de seneste år, har brormand taget under sine vinger og opstillet hende som spidskandidat i Sønderjylland.

Simon Emil Ammitzbøll, partiets hurtigsnakker og bøsse, der taler om personlig frihed og modstand mod “Big Mother samfundet”, tidligere radikal politiker gennem mange år.

Thyra Bank, tidligere plejehjemsleder, hvis eneste og fornemste kvalifikation er, at hun har drevet et meget lille plejehjem i København, hvor de “indlagte” har fået lov til at ryge en cigar og drikke et glas cognac. Hun har kun orket at deltage i et vælgermøde og har siden skrællet kartofler i hendes eget hjem.
Hvordan hun kan klare et politisk job i Folketinget, det går ud over min fatteevne.

Ole Birk Olesen, ekstremt højresnoet redaktør på websitet “180 grader”, der udover de meget højreorienterede indlæg på “180 grader” og hans generelle kvindehad, så er han et ubeskrevet blad i dansk politik, der ikke er sluppet godt ud af de udsendelser på DR2’s Deadline, hvor han har optrådt som LA politiker.

Leif Mikkelsen, landmand i det midtjyske land og tidligere formand for DGI og chefideolog i partiet Venstre, er medstifter af Liberal Alliance. Hans primære årsag til at være med i partiet er, at han ikke kunne enes med – eller udstå – Venstres tidligere formand Anders Fogh Rasmussen. Og da Lars Løkke ikke har givet ham en tung post i regeringen, så har Hr. Mikkelsen valgt at fortsætte i LA.

Villum Christensen, medlem af Folketinget for LA, men ellers ikke kendt for andet end en kommunalpolitisk post i Slagelse Byråd. Og så, at han søger genvalg i Sjællands Storkreds.
 
Hvis man tror på en skat på 40% kan udvikle vores samfund, bevare vores velfærds samfund og skabe flere arbejdspladser ved at give de rige flere ufinancierede skattelettelser, så er man fantast og så er partiet Liberal Alliance det rigtige valg. Ikke engang Det Konservative Folkeparti støtter op om det.

 

 

 

Share This Post

Der er to veje i dansk politik………..

Med fremlæggelsen af “Rød Plan” i går klokken 13 i Folketinget med Helle Thorning Schmidt og Villy Søvndal som aktører og VK(O) regeringens færdiggørelse af deres nedskæringsplan på 47 mia. kroner nogle timer senere, er der nu 2 veje i dansk politik!

Der er valget mellem en ekspansiv og social forsvarlig udvikling af det danske samfund, som Rød Plan er eksponent for. Modsat er regeringens plan reaktiv med klare nedskæringer på  uddannelser, sociale velfærdsordninger og som i stort omfang skal udmøntes af de danske kommune ved budgetterne for år 2012 på skoler, institutioner og ældrepleje. 

Som forventeligt har finansminister Claus Hjort Frederiksen og økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen bortdømt “Rød Plan”, som værende fugle på taget og tomme løfter. Medierne har gjort det samme.

Det ville overraske ALLE hvis de havde taget planen seriøst! Og ikke mindst hvis de havde brugt saglige argumenter for at underkende den. Regeringens reaktion er tom retorik.

Et eksempel på mediernes facon :
BT.dk skriver:Enhedslisten kræver mere vækst i det offentlige forbrug, end hvad Socialdemokraterne og SF lægger op til“.

Johanne Schmidt Nielsen (EL) undrer sig over overskriften i BT: ” En temmelig skrap overskrift taget i betragtning, at jeg kalder S og SF’s plan for “…et rigtig godt forhandlingsoplæg, som markerer en klar forskel mellem rød og blå blok” og roser dem for at bekæmpe arbejdsløshed og investere i uddannelse”.

Pia Kjærsgaards retorik er mere skinger end regeringens, men det dækker over den kendsgerning at hun og Dansk Folkeparti står med en dårlig sag, hvor Margrethe Vestager løber med fidusbamsen.

Foto fra fremlæggelsen af regeringens "reformpakke" fredag den 13. maj 2011.

Foto fra fremlæggelsen af regeringens "reformpakke" fredag den 13. maj 2011.

Pias vælgere kommer til at betale for den senere efterløn og pension, det gør Margrethes vælgere ikke, for de er bedre uddannede og har en højere løn og bruger de to ordninger mindre. Derfor smiler Margrethe  og Pia er strist på billedet fra gangen uden for Finansministeriet, da forliget blev fremlagt af finansministeren i fredags. Samtidig vil Margrthe rulle Pias betaling for “efterlønsreformen”, som er grænsekontrol, tryghedspakke og sociale optjeningsprincip for udlændinge, tilbage i det nye Folketing.

Men døm selv om du vil være med til nedskæringer – “reformpakke“, eller du vil være med på udvikling af det danske samfund – “Rød Plan”, det er dit valg!

Rød Plan.

 

 

Bedre velfærd er nødvendig.
Men der har været for slap styring med landets økonomi. Der er brug for at stramme op. Det skal være slut med ufinansierede skattelettelser. Og vi vil tage ansvar for økonomien og sikre, at alle initiativer finansieres krone for krone.

Effektiv offentlig sektor
Danmark har brug for en moderne og effektiv offentlig sektor. Vi skal have mere kvalitet og service til borgerne og en stram styring af økonomien.

Arbejde mere!
Der skal være råd til velfærd i Danmark – også for vores børn og børnebørn. Vi vil gøre dansk økonomi stærk igen. Til gengæld beder vi alle danskere om at arbejde mere, når vi om få år kommer til at mangle hænder.

Tryghed om skat.
Danskerne har krav på at vide, hvad de har at gøre godt med hver måned. Og ro om privatøkonomien er en væsentlig forudsætning for ny vækst i Danmark. Derfor vil vi ikke hæve skatten på arbejde eller boligskatten.

Kilde: http://www.sammenomdanmark.dk

Share This Post