Løkke opfører sig som statsminister………..

Der er noget ildevarslende for Lars Løkke Rasmussen ved klimatopmøder. Da han  selv sad til højbords i Bella Center, lærte hele verden ham at kende som  klodsmajoren fra København, der ikke havde sat sig ind i de regler, han  havde påtaget sig at bestyre og svingede søvndrukkent med sin mødehammer“, skriver Kristian Madsen i Politikens leder idag.

Han fortsætter: ” Venstres strategi har siden valgnederlaget været at lade, som om Lars Løkke  Rasmussen stadig er statsminister. Problemet er, at han tilsyneladende selv  er begyndt at tro på det“.

Med direkte opfølgning på Kristian Madsen betragtninger i lederen, så mener jeg Venstre og Lars Løkke er direkte løgnagtige om Rio besøg og taktisk i skatteforhandlingerne med regeringen, der aldrig kom igang.

Det har aldrig været meningen Venstre ville indgå i forhandlingerne, det viser Venstres retorik op til regeringsforslaget kom på bordet og Venstres modforslag, der  var under financieret. Hvilket indirekte blev erkendt af Vemnstre, der nedsatte skattelettelserne fra 13 mia. til 6 mia. kroner. Finansministeriets regnedrenge fortalte, der stadig manglede 3 mia. i Venstres forslag.

Lars Løkke fortæller han skal til  Rio klimatopmøde, men men han tager på miniferie i USA.....

Lars Løkke fortæller han skal til Rio klimatopmøde, men men han tager på miniferie i USA…..

Lars Løkke tog på familie besøg og ikke til klimatopmøde i Rio, det står fast, for han ankommer først i dag onsdag den 20. juni.

Det også fast, at han og hans tro væbner sagde til medierne, at Lars havde travlt med klimatopmøde i Rio, det har TV2 dokumenteret i Nyhederne. Venstres største ideolog (og potentielle løgnhals) Claus Hjort Frederiksen bestrider det, men alle kan se hans udtalelse på TV2’s Nyhedswebsite fra lørdag.

Venstre ved man, hvor man har………..

Venstre går målrettet efter at gøre livet surt for regeringen, så Lars Løkke kan få sit nyvalg og blive statsminister….

Det gør Venstre fra starten med sin kampagne mod regeringen for “løftebrud” og nu følger man op med kampagnen mod en skattereform. Det første har Ugebrevet Mandag Morgen tilbagevist med ders analyse af regeringsførelsen, der viser regeringen i stort omfang har gennemført, eller taget initiativ til at gennemføre dens valgløfter.

Nu fortsætter Venstre så med boykot af skatteforhandlingerne, men her ser det ud til Venstre og Lars Løkke skyder sig selv i foden og mister de taktiske fordele partiet havde på forhånd. Claus Hjort (V) forsøger med skinger stemme at foregøgle befolkningen noget andet, men det er gennemskueligt for de fleste, at han er på tynd is.

Regeringen har fremlagt et reformforslag, som i meget stort omfang kommer Venstre i møde. Det har Dagbladet Børsen og arbejdsgiverorganistationerne bemærket og kritiserer Venstre for partiets manglende vilje til forhandlinger med regeringen. De Konservative og Liberal Alliance følger op.

Socialdemokraternes gruppeformand, Henrik Sass Larsen, erkendte forleden, at  S-SF tabte valget i 2011.

Nu er det på tide, at Venstre erkender, at de heller ikke vandt. Lars Løkke  Rasmussen kan ikke fortsætte med at fortolke sin rolle som oppositionsleder  som at gå til hundeudstillinger, cykelløb og bestyrelsesmøder rundt omkring  på kloden“, siger han.

Anne Grete Hansen, skriver i en kommentar til Kristian Madsens leder:
Desværre er LLRs hoved så proppet med meningsmålinger, at der ikke foregår ret meget andet. Hvis hans “format” ikke anerkendes, er han lodret uforskammet overfor såvel journalister som kolleger i Folketinget.

Under LLRs familiebesøg får vi så fornøjelsen af Hjorten, som om muligt er værre i sine retoriske udfoldelser. Venstre har nu fået punkteret deres løftebruds-slagord, deres regnedrenge er blevet underkendt af den økonomiske ekspertise og deres “moralske statsminister” er nok engang taget i at omgås sandheden lidt lemfældigt“.

Venstres gamle slogan er stadig aktuelt – “Venstre ved man, hvor man har!” – i hængekøjen til landet har fået “vikaren” Lars Løkke Rasmussen som statsminister.

Efterskrift!

Politiken.dk i Rio  tirsdag den 19. juni 2012 klokken 18:59:

Stor grøn aftale er på plads.

Forhandlere ville undgå københavnsk drama.
Men i hele ugen op til topmødets start har miljø- og udviklingsministre forsøgt på forhånd at nå til enighed om en aftale som regeringschefer kan underskrive uden den store dramatik a la den man så i København i forbindelse med Cop-15 klimaforhandlingerne.

Som det ser ud nu er det her er ikke verdens bedste aftale. Men den gør verden til et bedre sted“, sagde Ida Auken tidligere i dag til politiken.dk.

***********

Så her missede Lars Løkke også indflydelsen og bestyrkede sit “tabte statsmands image” endnu engang. Aftalen er på plads medens Lars Løkke ferierede i USA!

Hvad skal Lars Løkke Rasmussen så i Rio?

Share This Post

Venstre har meldt sig ud af skatteforhandlingerne.

Lars Løkke Rasmussen (V) har spillet for højt spil i skatteforhandlingerne og faktuelt meldt Venstre ud af skatteforhandlingerne.

Lars Løkke vil hellere til Brasilien end forhandle skat i Finansministeriet.

Lars Løkke vil hellere til Brasilien end forhandle skat i Finansministeriet.

Så højt, at alt nu tyder på, at det ikke bliver sammen med Venstre, at  regeringen skal indgå en skattereform. Regeringen vil ikke give så mange  skattelettelser, som Venstre kræver – blandt andet fordi Venstres  regnestykker ikke hænger sammen.

Noget kunne tyde på, at meningsmålingerne er gået Lars Løkke til hovedet. Den tidligere statsminister opførte sig i går på en sjældent arrogant måde og fik dermed placeret Venstre som den ansvarlige for, at forhandlingerne om en bred, ny skattereform er brudt sammen….

Han er godt hjulpet af den tidligere finansminister Claus Hjort Frederiksen (V).

Venstre har spillet sig store taktiske fordele af hænde og fremstår mere som en tvivlsom og spekulativ politisk agent. Læg mærke til, at Løkke kort tid før valget udtalte, at der ikke var råd til skattelettelser de kommende 3 til 4 år og efter at skattereformen var fremlagt af regeringen, forlangte han og Venstre 13 dækningsløse mia. i skattelettelser. Senere har Venstre neddroslet kravet til 6. mia, men her var der ikke dækning for 3 mia. kroner. Venstres image som et økonomisk ansvarligt parti er under stærkt pres.

Hermed er Løkke og hans tidligere finansminister gået i skarp konkurrence med Statsministeren om, hvem der fører i spørgsmålet om flest løftebrud……………… (Se iøvrigt Mandag Morgens Nyhedsbrev i denne uge om løftebrud)

Men god tur til Brasilien Lars Løkke. Medens du er dernede forhandler ansvarlige danske politikkere en skattereform på plads.

Jeg håber på, du ikke ødelægger for meget af det globale miljøarbejde, medens du deltager i klimamødet. Mens du var statsminister kendte du ikke meget til miljøarbejde. Men vi kan alle lære nye ting, hvilket jeg håber sker for dig i det internationale miljøarbejde 🙂

Enhedslisten forhandler lige nu med regeringen og senere i dag deltager Liberal Alliance og De Konservative i forhandlingerne.

Venstres bagland raser!
Venstre kaster regeringen i armene på Enhedslisten og går  dermed glip af de skattelettelser, som mange af Venstres vælgere og især  virksomheder rigtig gerne vil have.

Det skal ikke være dyrere at være  dansker“, lyder Venstres slogan.

I skatteaftalen havde Lars Løkke muligheden for  at opfylde en del af den målsætning, men spillede for højt spil, til at  regeringen ville være med.  Partiet Venstre foretrækker det taktiske spil for at vælte regeringen og Lars Løkke vil hellere på ferie til sol og sommer i Brasilien.

Hvor længe kan vælgerkorpset acceptere det?

Share This Post