Venstres omvendte løftebrud……….. eller uhæderligt politisk spin!

VK(O) Regeringen barslede i 2008 med deres vision af Danmarks fremtidige transport politik.

BÆREDYGTIG TRANSPORT – BEDRE INFRASTRUKTUR.  Hent den her. En hæderlig beskrivelse på det tidspunkt.

Jeg citerer herfra: (Side 8 – venstre kolonne)

VK(O) Regeringen vil foreslå en indsats, der målrettet kan påvirke adfærden i den individuelle vejtrafik. Det skal gøres billigere at købe en bil, men til gengæld dyrere at bruge den.

Og både danske og udenlandske lastbiler skal betale for deres slid på vejene. Regeringen vil fremsætte lovforslag i folketings­ samlingen 2009-10 med henblik på at indføre en grøn kørselsafgift, der skal omfatte lastbiler allerede fra 2011 og personbiler fra 2015, idet indførelsen for personbiler kan ske over en årrække”.

Senere vedtog VK(O) -regeringen med “Forårspakke 2.0″ (side 28) indførelsen af afgiften på lastbiler, hvor den skulle være en del af finansiering til blandt andet skattelettelser. Man forventede lastbilafgiften skulle indbringe omkring 2 mia. hvert år. I forbindelse med finanslovs aftalen for 2012, aftalte den nuværende regering at man videreførte afgiften og at den nu skulle indbringe i omegnen af 2,7 mia. kr. Den nuværende regering ville altså blot forhøje afgiften, mens det uden nogen som helst tvivl var VK(O) -regeringen der opfandt afgiften.

Senere i VK(O) – Regeringens visioner hedder det: (Side 8 – midterkolonnen)

De centrale elementer i indretningen af en grøn kørselsafgift skal være:
Trængsel:
Ved at lade kørselsafgiften variere i forhold til tid og sted vil det være muligt at reducere trængslen i myldretiden og på de mest belastede vejstrækninger.

Det vil ikke mindst få effekt i de største byer, hvor kørselsafgifter vil mindske støj og luftforurening. Samtidig skal det være billigere at køre på steder, hvor der er plads på vejene“.

Hvad gjorde Venstre efter de var kommet i opposition, så?

Sofie Løhde (V) startede sammen med andre toneangivende borgerlige medlemmer af Folketinget en kampagne mod den nuværende regerings forslag om betalingsring (Trængselsafgift) i København (Kørselsafgift i VK(O) sprog). Kampagnen toppede med en effektiv Facebook side, anført Venstres Sofie Løhde med en særdeles effektiv kampagne tordnede mod den mod betalingsringen, ivrigt og ukritisk støttet af TV2, TV2 News og de borgerlige aviser anført af BT (Venstres trofaste talerør).

Venstre tordnede mod betalingsringen, som regeringen reelt havde overtaget fra netop Venstre og VK(O) – Regeringens eget forslag  BÆREDYGTIG TRANSPORT – BEDRE INFRASTRUKTUR.

En fuldstændig absurd forestilling fra Partiet Venstres side, der havde det formål at skabe vanskeligheder for den nye regering, der på tidspunkt var hårdt presset af EU-formandskabet. Venstre er dermed årsag til trængslen fortsætter mange år fremover i København og de større danske byer. Husk på det, når I sidder i lange trafikkøer……….

Det var politisk spin i sin værste form og det havde kun et mål, nemlig at fjerne troværdigheden for den nye regering. Denne kampagne blev fulgt op af Venstres folketingsmedlemmer der i SSFR – Regeringens første år råbte “løftebrud” i Folketinget ved stort set alle møder i Folketinget.

I regeringens andet leveår blev Venstres nye strategi til “BYRDESTOP” og en profilering af Venstre som erhvervslivets beskytter i Folketinget. Venstre står nu for oprettelse af nye danske arbejdspladser finansieret ved nedsættelsen af selskabsskatten og “erhvervsfremmende foranstaltninger“.  Venstreformanden gør et stort nummer ud af virksomhedsbesøg og for at blive fotograferet med de rigtige, succes rige, erhvervsledere, for at skabe et statsmands image.

Ikke et ord om VK(O) Regeringen “sad på hænderne”, da Danmark i hans regeringstid på få år mistede tæt  ved 180.000 danske arbejdspladser til udlandet.

Er du forvirret, for det er jeg!

Men det er jeg så alligevel ikke…..

For Venstres mål har været siden Lars Løkke mistede statsministerposten, udelukkende at bringe den tidligere statsminister tilbage i statsministerkontoret. Om det så skal skade udviklingen af dansk politik og dermed skade Folketingets lovgivningsarbejde til gavn for det danske samfund, det bekymrer ikke Venstre!

Men Venstres næstformand Kristian Jensen topper med gennemskuelig politisk spin på Twitter.

Kristian Jensen (V) spin på højeste plan, men let gennemskuelig....

Kristian Jensen (V) spin på højeste plan, men let gennemskuelig….

I 2008 var det VK(O) og dermed også det regeringsbærende parti Venstres politik at indføre en afgift på lastbiler! Om Kristian Jensen har en dårlig hukommelse eller ikke vil stå ved Venstres politik, det må Kristian Jensen forklare os.

Men det står fast, at han og Venstre bedriver uhæderligt politisk spin og dermed prøver at tørre deres egen lastbil afgift af på regeringen. Det  er utroværdigt Kristian Jensen!

Det “erhvervsvenlige” parti Venstre stod for fedtafgiften, Iværksætterafgiften, lønsumsafgiften, medieafgiften, Noxafgiften, bare for at nævne nogle få af de 287 skatter og afgifter Venstre har påført danskerne og erhvervslivet, for at få råd til skattelettelser til de bedst aflagte danskere, som for eksempel den administrerende direktør i Danske Bank, samt direktører i andre store danske virksomheder, der har fået 485.000 kroner og mere i gave fra Venstre, selvom de har en års indkomst på 10 mill. kroner eller mere!

Fælles for disse skatter har været Venstre indførte dem og forsøgte via politisk spin at give den nuværende regering ansvaret for dem.

 

Share This Post

Lars Løkke gav sig selv 77.000 kroner i skattelettelse

Imens en pensionist fik ekstra 220 kroner om måneden, så bevilligede Lars Løkke, Pia Kjærsgaard og resten af regeringen sig selv tårnhøje skattelettelser sidste år.

I 2010 uddelte VKO flertallet 11 milliarder kroner i skattelettelser. Skattelettelsen betød, at topchefen i Danske Bank, Peter Straarup, kunne stikke 465.000 kroner i lommen til ekstra forbrug. Man skulle ellers mene, at han ikke var den der led størst nød, med en årsindtægt på over 7 millioner kroner.

Da regningen senere skulle samles op for de ufinansierede  skattelettelser, sagde Statsminister Lars Løkke, der selv fik 77.000 kroner i skattelettelse, at regningen skulle betales af alle. Men da VKO var færdige med at forhandle lød den regning, som Peter Straarup fik af VKO kun på 3.600 kroner, hvilket må siges at være nådigt sluppet, da han jo havde indkasseret 465.000 kroner i skattelettelsen fra VKO.

Pia Kjærsgaard fik 41.000 kroner i skattelettelse, men hun er jo meget socialt indstillet…….. så hendes kernevælger – pensionisten får 220 kroner om måneden 🙂

Genopretningspakken fastfrøs overførselsindkomsterne for studerende på SU, arbejdsløse på kontanthjælp og dagpenge samt for folkepensionister. Endvidere blev dagpengeperioden halveret, på forslag fra Dansk Folkeparti.

Kilde: Telegrafisten.dk

Share This Post

Lars slået på sin hjemmebane

Vores statsminister er slået på sin hjemmebane af opposionens leder Helle Thorning Schmidt. Der er 35%, der mener hun er bedre til at styre dansk økonomi mod 33 % , der mener Lars er den bedste til det.

Der er ikke et stort forspring, men det er alligevel et klart skred i vælgernes holdning, hvor det hidtil har været den borgerlige regering, der havde vælgernes tillid i den økonomiske politik. Det har Lars Løkke ikke mere, selvom han står på det ene pressemøde efter det andet og fortæller den danske befolkning, det går bedre med dansk økonomi efter genopretningspakken er gennemført. Her betalte børnefamilier, pensionisterne og de unge med betydelige besparelser på deres områder.

Mindre end et ½ år efter fremlægger Lars Løkke en ny besparelsesplan, kaldet 2020 planen. Han vil så lige skaffe 47 mia. kroner mere i forbedringer frem mod år 2020, med besparelser på sociale områder og afskaffelse af efterlønnen. For at gøre den 2020 plan spiselig for De Radikale, vil regeringen spare 10% på forsvaret.

Problemet for Lars Løkke er mange vælgere har gennemskuet hans omvendte Robin Hood, hvor han tager fra de fattige og giver til de rige. Forskellen på lønudviklingen, hvor direktøren får en firedobling af sin løn på få år og hans medarbejdere kun får 53% i samme periode, selvom Dansk Industri prædiker løntilbageholdenhed med støtte af VK-regeringen fopr at bevare dansk konkurrenceevne, det giver en god forståelse af regeringens politik.

Samtidig er regeringen i splid om fremtidige skattelettelser, hvor det ikke ligger fjernt fra De Konservative at bruge en del af provenuet fra efterlønnens afskaffelse til skattelettelse for de mest velstillede danskere.

Morten Østergaard (R) siger til Politiken.dk:
“Det ikke underligt, at vælgerne har størst tillid til Thorning-Schmidts økonomiske krisehåndtering.

Da den seneste SR-regering (i 2001, red.) overlod magten til V og K, var dansk økonomi holdbar. Nu kender vi udfordringen efter ti år med V og K ved magten, nemlig at vi står og skal finde 47 milliarder kroner. Så lader man erfaringen tælle, er der ingen tvivl om, at den SR-regering var mere økonomisk ansvarlig“.

Det lyder meget hult når politisk ordfører Ellen Trane Nørby(V) er siger i en kommentar til Megafon målingen: “Helle Thorning-Schmidt vil blive siddende i sofaen og spise chips. Men fortsætter man ad den vej, ved alle, at det giver en enorm slankekur“.

Megafon målingenforetaget for Politikengiver øget tilsutning til Rød stue. S, SF, R og EL vil få 55,8 procent af stemmerne, mens regeringsfløjen kun ville få 44,2 procent, hvis der valg i dag.

Det er ikke så underligt, at “Lille Lars fra Græsted” klamrer sig til magten og forsøger at vinde tid med en 2020 plan, inden han skal udskrive valget inden november måned, som er deadline i forhold til Grundloven.

Henrik Sass Larsen siger til Politiken i dag: ” Det må være rigtig dårlig læsning for herrerne i blå blok, for økonomi skulle jo være deres paradedisciplin. Når de så også taber dén, er vi vel efterhånden derhenne, hvor man er i tvivl, om de kan finde nogen som helst parametre, hvor befolkningen ønsker, at de skal lede landet“.

Share This Post

Skattelettelser – en luftig gave fra Liberal Alliance

I dagens nummer af Berlingske lover Anders Samuelsen og Liberal Alliance skattelettelser på 70 mia. kroner.

Det er fuldt financieret lover Anders Samuelsen (LA):

  1. 40.000 færre offentligt ansatte = 20 mia. kr.
  2. Afskaffelse af efterlønnen = 18 mia. kr.
  3. Øget udlicitering = 15 mia. kr.
  4. Halvering af erhvervsstøtte = 12 mia. kr.
  5. Brugerbetaling: 100 kr. for besøg hos lægen m.m. = 5 mia.

Samtidig lover man den “almindelige LO familie” vil få 40.000 kroner mere til forbrug, hvis skattelettelserne bliver gennemført efter valget, samtidigt nedsættes skattetrykket fra 47%  til 43%.  Anders Samuelsens defininering af en “almindelig LO familie” er en timeløn på ikke under 200 kroner. Jeg har ikke set lønstatistik fornylig, men jeg tror, det er de færreste LO familier, der når op på den timeløn.

Forslaget fra Anders Samuelsen bærer præg af det er lavet i toget mellem Horsens og København en tidlig mandag morgen. Det der muligvis er hold, det er brugerbetalingen til lægebesøg, men det beror på en uændret adfærd hos patienterne og det rigtige antal besøg indgår i beregningerne.

Provenuet på efterlønnen er skudt langt over målet, der er i debatten anerkendt beløb på 4 mia. kroner. I den sidste uge er der skrevet en afskaffelse af den vil koste 2,5 mia. kroner årligt på statsfinanserne.

Øget udlicitering – eller dårligere service – det må være kravet,  for en udlicitering skal skaffe en fortjeneste og en forrentning af investeringen til den, der overtager arbejdet, for jeg tror ikke kommunerne og staten er så dårlige til at løse deres opgaver.

Erhvervstøtten halveres, siger Anders Samuelsen. Er det muligt, hvor har VK(O) regeringen ikke gjort det forlængst? Regeringen har sammen ved Dansk Folkeparti vedtaget en finanslov for 2011, der har et underskud på over 80 mia. kroner. Finansministeren er ydermere 7,8 mia. kroner efter en af de vigtige forudsætninger i den, nemlig nul-vækst i det offentlige.

Så Anders Samuelsen skal ud og skaffe 157,5 mia. kroner dags dato, før han kan indfri sit løfte om skattelettelser på 40.000 kroner eller mere til de bedst lønnede i Danmark. Beløbet vil være større ved udgangen af året, da regeringens finanslov ikke holder året ud.

Det er umuligt, uden det vil ødelægge vores velfærdssamfund. Men det er måske der Liberal Alliance har sit egentlige politiske mål. Venstres ultraliberale skatteminister Peter Christensen har skudt forslaget ned med det samme.

Mig bekendt har Samuelsen ikke et pengetræ, hvor han bare kan plukke milliarder.

Hans forslag svarer til, at vi både skal lukke alle folkeskolerne og afskaffe politiet og forsvaret – eller at 175.000 offentligt ansatte skal spares væk.

Regeringen kan kun fortsætte sammen med ham. Statsministeren skylder derfor svar på, hvor der skal fyres efter valget: Er det på sygehusene, i børnehaverne, i ældreplejen eller hos politiet,” siger Villy Søvndal (SF) til Berlingske.

Share This Post