En sand venstremand…. i skattely….

Anders Fogh Rasmussen skriver på sin Facebook profil:
“I’m pleased to start working with Washington Speakers Bureau and CSA Celebrity Speakers. Please visit:
www.WashingtonSpeakers.com/ARasmussen and www.speakers.co.uk/microsites/anders-fogh-rasmussen/
for additional information. I will do a series of speeches and lectures on global challenges, risks and opportunities, and I’m looking forward to sharing my views, insights and opinions with you”.

Når NATOs tidligere generalsekretær Anders Fogh Rasmussen aflønnes for et foredrag i Danmark, skal det indbetales til en konto i skatteparadiset Andorra, skriver BT i dag.

bt_fogh

BT kan tirsdag afsløre, at Foghs foredrags-honorar skal indbetales på et foredragsbureaus konto i det lille fyrstendømme Andorra, som er kendt for den lave selskabs- og indkomstskat.

Det viser et konkret tilbud, som en dansk netværksgruppe inden for forsvarsindustrien har fået af foredragsbureauet CSA Celebrity Speakers på vegne af Anders Fogh Rasmussen. Et bureau, som Fogh blev en del af, efter han 30. september havde sidste arbejdsdag som generalsekretær i NATO.

CSA har kontorer flere steder i Europa, men Fogh er tilknyttet afdelingen i Andorra, hvor en dansker varetager kontakten for den tidligere statsminister.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Anders Fogh Rasmussen selv, fordi han opholder sig udlandet. Men hans rådgiver og tidligere spindoktor Michael Ulveman giver følgende svar skriftligt til BT: “Anders Fogh Rasmussens honorar udbetales til ham i Danmark, hvor han er skattepligtig, og hvor Rasmussen Global i øvrigt er registreret som virksomhed. Han har således ingen skattemæssige fordele af det”.  Se hele svaret her…….

Det må så stå til troende, for Michael Ulveman lyver vel ikke? Men hvorfor skal det så over skattelyet Andorra? For en bankkonto i Danmark tilhørende Anders Fogh Rasmussen kan vel også administreres af foredragsbureauet CSA Celebrity Speakers fra skattelyet Andorra.

Pudsigt nok –  så er selskabsskatten i Andorra i udgangspunktet 10 procent med mulighed for yderligere nedsættelser, mens den i Danmark 24,5 procent. Dertil kommer, at CSA Celebrity Speakers heller ikke lægger VAT – moms – til beløbet.

 

Venstre ved man, hvor man har…………

Nu er den ellers så korrekte Anders Fogh Rasmussen næsten ligeså kreativ, som sin landsformand, når det gælder om at rage til sig af skattekroner…..

Det er trist Anders Fogh, for nu har du ødelagt min illusion om dig 🙁

Share This Post

Skattejongløren Danske Bank!

Danske Bank har i de senere år overført milliardoverskud til sine udenlandske datterselskaber i lande, hvor beskatningen er lavere. Men der er dog én vigtig forskel mellem Dansk Bank og alle de andre multinationale skattenægterfirmaer: Den danske stat har med bankpakke 2 stillet mange milliarder af skattekroner til rådighed for netop Danske Bank under finanskrisen, det skriver politiken i dag.

Ud af et overskud på 6,5 mia. kr. i 2010 valgte Danske Bank kun at betale 92 mio. kr. i skat i Danmark.Samtidig øger banken sine rentesatser for tiden, men det kommer nok heller ikke andre end banken og aktionærerne tilgode, da overskuddet sikkert beskattes i skattely lande, som i året 2010. I 2009 betalte banken 225 millioner kroner i skat af et overskud på 5 mia. kroner.

 Det er en målrettet udnyttelse af reglerne om international sambeskatning, der gør, at banken de seneste år har kunnet slippe med så lidt i dansk selskabsskat.

Jeg føler mig alvorligt snydt som borger og skatteyder i Danmark. Så vores skatteminister må træde i karakter og ændre selsbabsbeskatningen, så Danske Bank og de andre multinationale selskaber med stor omsætning i Danmark betaler skat her af deres indtægt.

Man kan fastslå Danske Bank allerede har haft stor glæde at deres bidrag til ” Finanssektorens Forening til støtte af et sundt og konkurrencedygtigt erhvervsliv“, som den indbetaler til hvert år og hvor pengene hovedsagelig ender i Venstres og Konservatives partikassers valgfonde.

Det er ikke ulovligt, men et klart bevis på Danske Bank ikke vil bidrage til det danske samfund. Skatteminister Peter Christensen skal vi ikke forvente meget hjælp af i den forbindelse, for han har bremset sin forgængers forsøg på at beskatte de store selskaber ved sin tiltræden i marts måned.

Share This Post

Skat, skattesnyd og politik

Vores statsminister kandidats mand betaler ikke skat i Danmark, indtil i går, for da indleverede Stephen Kinnock en selvangivelse og forskudsopgørelse (formentlig) til Københavns Skattevæsen.

Bedre sent end aldrig, siger jeg bare, for tænk, hvad ville det ikke have betydet for vores kommende statsministerpar, at de havde fået en forhåndsgodkendelse hos Skat for mandens manglende betaling af skat i Danmark. Denne slendrian kan meget vel koste Helle Thorning-Schmidt hendes  – og min – drøm om hun bliver dansk satsminister ved det førstkommende valg.

Vores skatteydere skylder 67 milliarder i skat – 67.000.000.000,00 kroner – det er et rigtigt stort tal!

Dertil kommer dagens nyhed, at der i den seneste periode er overført et tocifret milliard beløb fra skattely lande til de mest velhavende rigmænd konti i Danmark.

Business.dk skriver i dag:
En af de største sager om økonomisk kriminalitet nogensinde er på vej herhjemme. Det er skattevæsenet, som netop har fået detaljerede oplysninger om danskere, som har gemt penge i udenlandske skattely, eller som har overført store summer fra udenlandske banker til Danmark. De vil nu alle blive kigget nøje efter i sømmene“.

Det vil Skat undersøge og søge at inddrive den undragne skat af, siger vores skatteminister til dagspressen i dag. Han siger samtidig, at han er chokeret over beløbets størrelse!

Nu kommer der sjældent noget godt ud af være chokeret, så jeg tror hellere skatteminister Troels Lund Poulsen må handle på sagen og inddrage den undragne skat og lægge de normale bøder oveni!

Skatteministeren skulle selv have handlet på inddrivelse  af skatte restancer, for han har været skatteminister i en periode nu, så det er ikke skatteudvalget, der har indkaldt skatteministeren i åbent samråd i dag, der skal være indpisker i inddrivelse af skyldig skat, det skal være en del af skatteministerens embedsførelse!

Den store skurk i denne sag er Venstres næstformand Kristian Jensen, der ikke inddrev megen skyldig skat i hans embedsperiode som skatteminister.

Min morale er:
De kendte og de rige vil ikke betale skat og Venstres skiftende skatteministre er ikke meget for stramme tommelskruerne på de  rige og skatteskyldnere, for det er jo her venstres kernevælgere er?

Share This Post