Pernille Skipper i lære hos manden med de stålsatte øjne…

Et højspændt politisk efterår nærmer sig – her skal partierne forhandle om en 2025-plan, der skal sætte retningen for Danmark i det næste årti.

Pernille Skipper har taget ved lære af fire utilfredsstillende år som støtteparti for Thorning-regeringen og vil diskutere ny parlamentarisk strategi på Enhedslistens sommergruppemøde”, skriver DR.DK.

 

Pernille Skipper lader sig inspirere af både Liberal Alliance og Dansk Folkeparti.

Pernille Skipper lærer af manden med de stålsatte øjne......

Pernille Skipper lærer af manden med de stålsatte øjne……

Enhedslisten kommer i dag med det, partiet selv kalder et “hovedkrav” til Mette Frederiksen:

Afskaf Venstre-regeringens “fattigdomsydelser” i form af integrationsydelsen og kontanthjælpsreformen, samt førtidspensionsreformen, som SRSF-regeringen indførte – hvis du vil være sikker på vores støtte.

Hvis en socialdemokratisk formand vil være statsminister på Enhedslistens mandater, så skal hun selvfølgelig lytte til os“, siger Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper, på dagen, hvor partiet holder sit sommergruppemøde i Aarhus.

Men inden Pernille Skipper og andre fornuftige mennesker i Enhedslisten lader sig forblænde af manden med “de stålsatte øjne” Anders Samuelsen, så lad tiden gå og se, hvad han og Liberal Alliance får ud det?

Lars Løkke Rasmussen er en dygtigere taktikker end Anders Samuelsen og Dansk Folkeparti er til salg for stramninger for flygtninge politikken. Jeg har dog ikke fantasi til at forestille mig, der kan komme flere stramninger, hvis danskerne fortsat skal anses for at være et anstændigt folk………

Share This Post

Gælder de grundlovssikrede rettigheder ikke længere?

Jyllands Posten skriver den 22. juni 2016:
Partiet (Socialdemokraterne) foreslår for det første, at myndighederne skal have lov til at blokere for hjemmesider med ekstremistisk indhold uden varsel og uden først at indhente en dommerkendelse, som det er påkrævet i dag.

Derudover skal exitprogrammer for radikaliserede unge styrkes og der skal gøres mere brug af den såkaldte forbilledemodel, hvor unge, der i fare for at blive radikaliseret, bliver tilknyttet en lokal rollemodel, som kan trække den unge væk fra de negative fællesskaber.

Slutteligt ønsker Socialdemokraterne, at der bliver oprettet et »Center for Antiradikalisering«, som skal indsamle viden og koordinere indsatserne mod radikalisering“.

tirne_bramsen

Socialdemokraternes bannerfører i konkurrencen med Dansk Folkeparti og Inger Støjberg er Trine Bramsen. Jeg skriver udtrykkeligt i kampen mod Inger Støjberg, for selvom hun måske er større favorit end Kristian Jensen (Nuværende næstformand i Venstre) til at overtage formandsposten efter Lars Løkke Rasmussen, så kan den førte integrationspolitik ikke være Venstres politik, der med et liberalt grundlag går ind  for den danske grundlovs retssikkerhed og ytringsfrihed, eller er opgøret med de grundlovs sikrede rettigheder netop det nye Venstres politik?

Jeg undrer mig over Socialdemokraterne er så fokuseret på at overgå Dansk Folkeparti og Inger Støjberg i at tilsidesætte vores tilkæmpede retssikkerhed og ytringsfrihed.

Jeg er bestemt ikke enig i den førte politik på området, for der skal være retssikkerhed i Danmark og medier, websider eller trykte medier skal ikke lukkes uden en dommerkendelse eller en dom.

Jeg har ikke tiltro den politiske magt personificeret via sheriffen Søren Pind, støjsenderen Inger Støjberg eller den vildt konkurrerende Trine Bramsen er i stand til at vurdere om en webside/medie overholder lovgivningen eller er et ulovligt ekstremistisk synspunkt.

Kære gamle parti og Trine Bramsen, tænk Jer om og revurdér Jeres politik på området, det er aldrig for sent at blive klogere………..

Det er en sær tanke for mig, at Dansk Folkeparti er udkonkurreret af Trine Bramsen og Socialdemokraterne, så Dansk Folkeparti har måttet set sig slået ud på udlændingepolitikken.

Partiet har kastet sig over EU politikken, hvor partiet har sin nye platform, som modstander af EU.

 

Share This Post

Megafon måling og årsagen til et fald på 7% for Socialdemokraterne.

Socialdemokraterne mister godt 7% i den nyeste megafon meningsmåling.

megafon_jan_2016

Årsag: Udlændingepolitikken

Megafon har samtidig spurgt respondenterne om årsagen til, at de nu vil sætte krydset et andet sted. Og her peger mere end otte ud af ti af de frafaldne socialdemokrater på udlændingepolitikken.

I 2015 søgte ca. 21.000 personer asyl i Danmark

Alene i 2015 kom der, ifølge nye tal fra Eurostat, 1.55 mio. flygtninge- og migranter til Europa, skriver Information.

Flertallet af asylansøgerne kommer fra lande, som ikke giver dem “ret til asyl“:
Det er omkring 60 pct.“, siger Frans Timmermans (Hollandsk EU Kommissær og næstformand i kommissionen), der henviser til ikke-offentliggjorte tal fra EU’s grænseagentur, Frontex.

Der er helt sikkert et oprør på vej, hvis partiet fortsætter ud af den vej som Mette Frederiksen har lagt i flygtningesagen. Jeg kender flere socialdemokrater, der alvorligt overvejer om det er det rigtige parti, de er medlem af, men de står ikke offentlig frem med deres standpunkt.

Personligt vil jeg ……
… IKKE acceptere man tager værdierne fra flygtninge ved at gennemrode deres bagage ved ankomsten til Danmark for at inddrage (stjæle) deres værdier.

Jeg kan IKKE acceptere, der sidder børn tilbage i krigszonen, der skal vente 3 år på at se deres forældre igen. De er overladt til kriminelle og uden beskyttelse med alt hvad det indebærer ….. og det er slemt, rigtigt slemt ….. !!!

Derfor taler jeg Socialdemokraterne, Venstre og Dansk Folkeparti direkte imod.

Socialdemokraterne bruger velfærdssamfundets “overlevelse” som gidsel i en kamp mod Dansk Folkeparti. En kamp Socialdemokraterne ALDRIG vil vinde. (Det vil ledelsen selvfølgelig benægte og de har allerede gjort det)

Venstre har med Lars Løkke i front opgivet Venstres liberale grundlag med respekt overfor det enkelte menneske. Med Inger Støjberg i front for regeringens flygtninge politik – ødelægger partiet mit billede af Danmark som som et land, der er forbillede for andre lande i bistand til udviklingslande og hjælp til flygtninge.

Og Dansk Folkeparti har ingen grænser for at kræve stramninger af flygtningepolitikken. Partiet har ingen nedre grænser for hvordan man vil behandle flygtninge.

Hvis 60% af den 1,5 mill. flygtninge der er kommet til Europa er migranter, der IKKE opfylder asylreglerne, så er det et spørgsmål om kraftigt at effektivisere asylbehandlingerne og sende de 60% hjem igen. En stor, men nødvendig opgave.

Danmark har i 2015 modtaget 21.000 asylansøgere og holder de 60% bliver det antal reduceret til 8.400 plus familiesammenføringerne, det kan vi godt klare, hvis det gribes rigtigt an. Det koster, men regeringen har råd til at hælde 1 milliard i en Bolig/job ordning, der giver meget få i beskæftigelse. Den sparer sammen til skattelettelser og så videre. Der ligger pengene til en redelig og ordentlig behandling af mennesker på flugt fra krig og ødelæggelse.

Flygtninge er en ressource………… ikke fjender af Danmark.

Man skaber bitterhed blandt dem ved at stjæle deres værdier ved ankomsten, så enkelt er det. Dermed ødelægger vi motivationen for integration. Lad flygtningene selv administrere deres penge/værdier på samme vilkår som danskerne.

Megafon har leveret den meningsmåling, som TV2 har bestilt.

Men et fald 7% er katastrofalt meget for Socialdemokratene og der skal handles på det – inden forringelsen bider sig fast!

Share This Post

Vi kan gøre det bedre……. Ja vi kan, hvis vi vil….. !

information_31_12_2015


 

Verden oplever i disse måneder en flygtningekrise af historiske dimensioner, men svaret fra det internationale samfund er utilstrækkeligt. Mens nærområderne til verdens brændpunkter er ved at knække sammen under presset, sætter EU alle midler ind på at holde flygtninge ude af de europæiske landes territorium, hvor de ville have krav på at få deres sag behandlet efter konventionerne.

Den danske regering med Inger Støjberg i spidsen skærer 2,5 milliarder på udviklingsbistanden, samtidig med der iværksættes 34 eller flere opstramninger af flygtningenes levevilkår i Danmark.

Flygtningene må ikke arbejde i Danmark.  De skal sidde 8-10 måneder i flygtningelejre (Nogle af dem skal bo i telte), inden de kan få behandlet deres asylansøgning. Samtidig ønsker Inger Støjberg flygtningene skal have sine værdier indraget af en tyveknægt i form af en hæderkronet dansk politibetjent. Flygtningene er i forvejen bestjålet og udnyttet af menneskesmuglere i flugten fra Syrien og til Danmark.

Jeg kan IKKE som dansker acceptere politiet skal stjæle ( Fjerne) de sidste værdier fra mennesker, der er i nød. Selvfølgelig skal flygtningene kunne leve i Danmark med støtte fra den danske stat. De skal også bidrage til vores samfund på kort sigt, hvis de får lov!

Europas Mutti” Angela Merkel fortæller det tyske folk, at flygtningene er en ressource for det tyske samfund. Jeg mener det kan overføres direkte til danske forhold, hvis vi ikke ødelægger integrationen ved flygtningens ankomst til vores land med fremmedhad, dårlige levevilkår og mistro til dem.

Regeringen taler om hjælp i nærområderne, men gør intet for at komme flygtningelejrene til hjælp. Som det fremgår af Informations artikel i dag, så er en stor del af årsagen til den syriske flygtningestrøm netop mangel på penge……. også fra Danmark!

Information skriver 31. december 2015:
FN’s konklusion er, at det frem for alt var økonomisk smalhals og især FN’s halvering af den humanitære støtte til de tolv millioner syriske flygtninge i Mellemøsten, som udløste den episke folkevandring fra Mellemøsten til Europa i år.

I løbet af foråret 2015 blev både madrationerne og den økonomiske støtte til flygtningene stadig mindre.

Ifølge FN’s flygtningehøjkommissariat var 4,4 millioner syrere på det tidspunkt flygtet til Tyrkiet, Jordan, Libanon og Egypten. Andre syv-otte millioner var interne flygtninge i Syrien, heraf halvdelen børn, oplyser FN’s kontor for koordinering af humanitære anliggender”.

Kan vi være det bekendt – og kan vi ikke gøre det bedre?

Jeg mener……. Vi kan, hvis vi vil!

Vi kan gøre det meget bedre. Det er en stor mundfuld at håndtere 25.000 eller flere flygtninge i Danmark i 2016, men det kræver udgangspunktet, at vi ser på flygtningene med respekt og en tro på at rigtig mange af dem vil arbejde og bidrage til vores samfund, så tror jeg på, vi kan klare opgaven.

Men den danske regering (med hjælp fra Socialdemokraterne)  er i gang med at ødelægge den fremtidige integration med beskæring af ydelserne og vilkårene for dem i en sådan grad at jeg ikke kan huske fortilfælde. Konsekvensen er, at det er sker i disse timer, det er man er i gang med at skabe ghettoer, vold og aggressivitet i et sådan omfang, at jeg ikke kan overskue, de problemer, det vil skabe i fremtiden mellem indvandrere, flygtninge og danskere om bare få år.

Desværre er Socialdemokraterne med Mette Frederiksen i spidsen støtte for den politik.
Jeg forstå IKKE man fra det “førhen” socialt bevidste parti kan lægge ryg til en europæisk konkurrence om hvilket land i Europa, der kan skabe de mest ringe vilkår for mennesker i nød.

Fra 2013 til 2014 faldt nødhjælpen ifølge Udenrigsministeriet fra 387 til 329 millioner kroner. I år har Danmark foreløbigt bevilget 206 millioner kroner. En USD koster i dag 6.83 DKK, det svarer til vi hjælper 48.804 flygtninge årligt i nærområderne!

FN_hjælp_2015

Det er fuldstændigt absurd, at vi ikke bruger pengene de steder, hvor vi får mest for midlerne, og hvor flest har brug for hjælp“, sagde Michael Aastrup Jensen (V) Udenrigsordfører til Altinget i sommeren 2015, men hidtil er det kun blevet til flotte ord og meget få penge fra Venstre regeringen.

Personligt håber jeg på Venstre og Socialdemokraterne kommer til fornuft og fører en flygtninge politik, der både skaber bedre integration af dem i Danmark og samtidigt Danmark bruger flere penge til hjælp i nærområderne ud over de penge som EU har bevilget.

Mit håb er at Venstre opgiver besparelsen på 2½ mia kroner på Udviklingsbistanden. Det er ikke godt at spare her, for det vil skabe indvandring af flere migranter.

Det er værd at bemærke denne flygtninge strøm er et forvarsel på, hvad der sker fremover, hvis den globale opvarmning fortsætter med uformindsket kraft i de kommende år. Der vil komme mange mennesker på flugt fra de lande, der indskrænkes på grund af tørke, udvidelse af ørkner og oversvømmelser.

Godt nytår 2016.

 


 

Lidt fakta om levevilkårene i flygtninge lejrene:

I 2013-14 fik over en halv million syriske flygtninge i Jordan hver måned udbetalt 34 dollar på et særligt humanitært kreditkort, som de kunne bruge til at betale husleje, lægebesøg og andre fornødenheder.

I perioden januar-marts 2015 blev beløbet næsten halveret til blot 19 dollar om måneden. Og det samme skete for hundredtusindvis af syriske flygtninge i Libanon og Tyrkiet.

Kort efter blev fødevarerationerne også beskåret. For flygtningene internt i Syrien blev rationerne skåret ned til 14 dollar per person, mens rationerne for andre grupper af flygtninge kom helt ned på ti dollar om måneden.

Ifølge Abeer Etefa, talsmand for WFP i Mellemøsten, vurderes 27 dollar om måneden at være det absolutte minimum for at opretholde livet.

FN vurderer, at antallet af syrere, der har behov for en eller anden form for humanitær bistand i 2016, vil stige til 13,5 millioner. Heraf skal mindst 8,7 millioner syrere brødfødes, hvilket er en million flere end i 2015. Denne udvikling vil lægge yderligere pres på donorlandenes budgetter.


 

Hvor, hvem og hvor meget? (Kilde: Fakta boks i Information 11.9.2015.)
Fordelt på lande er der fra dansk side siden 2012 ydet i alt godt 235 millioner til Syrien, til Syrien-regionen godt 590 millioner, godt 86 millioner til Libanon, godt 36 millioner til Jordan, godt 31 millioner til Irak, og godt 28 millioner til Tyrkiet.

Den største enkeltmodtager er FN’s fødevareprogram WFP, der til anvendelse i Syrien og i Syrien-regionen har fået godt 226 millioner. FN’s flygtningehøjkommissariat UNHCR har fået 170 millioner til brug i Syrien, Syrien-regionen og Tyrkiet, mens FN’s børnehjælpsorganisation UNICEF har fået 58 millioner til indsats i Libanon og i Syrien-regionen. Endelig har FN’s humanitære kontor OCHA fået 45 millioner.

Blandt de største private enkeltmodtagere er Dansk Røde Kors, der har fået 109 millioner. Dansk Flygtningehjælp har fået godt 88 millioner, Folkekirkens Nødhjælp godt 30 millioner, Røde Kors Internationale Komite har fået 45 millioner, mens Caritas har fået godt 21 millioner.

Oversigten viser også størrelsen af den humanitære danske indsats år for år. I 2012 gav Danmark knap 160 millioner. Året efter steg beløbet til 387 millioner, og i 2014 faldt den danske humanitære hjælp til 330 millioner. I 2015 er der foreløbig ydet 136 millioner.

 

 

Share This Post

Der skal gælde samme regler………..

Der skal gælde samme regler for udlændinge, som der gælder for danske kontanthjælpsmodtagere“.

Det budskab har Inger Støjberg messet gang på gang, når hun forsvarer Venstres udlændingepolitik og især regeringens lyst til at frarøve flygtningene deres værdier.

Flygtninge, som er flygtet fra krig, tortur, sult og vinter, flygtet over havet med livet som indsats i plimsollere og gummibåde – mange gange uden en motor der fungerer, udsat for at få stjålet deres værdier af menneskesmuglere uden etik og moral, de ender nu i Danmark, hvor Inger vil stjæle de sidste værdier, som andre har overset, det fandme ikke værdigt for den danske nation!

Jeg græmmes over Venstre regeringen og i særdeleshed over Inger Støjberg og hendes politik.

Det er en tom retorik fra Inger Støjberg, for sådan behandler man trods alt ikke danske kontanthjælpsmodtagere, ENDNU…….

Men det er måske det næste initiativ Venstre regeringen kommer med, for “det skal kunne betale sig at arbejde“, messer fremtrædende venstre folk gang på gang. Jeg tror først Venstre mener det kan betale sig at arbejde, når regeringen har afskaffet kontanthjælpen. Alle relevante undersøgelse viser, at før kontanthjælpsreformen blev iværksat, så gjaldt det for under en procent af kontanthjælpsmodtagerne.

Men der er ikke tale om en sidestilling af udlændinge og danske kontanthjælpsmodtagere, lyder kritikken fra flere juridiske eksperter. Hvis en dansk statsborger søger om kontanthjælp, vil man nemlig aldrig kunne tage et guldarmbånd fra folk.

Med lovforslaget vil man tage meget skrappere midler i brug overfor flygtninge end for kontanthjælpsmodtagere“, siger Jytte Lindgaard til Politiken. Hun er formand for Foreningen af Udlændingeretsadvokater, som repræsenterer 50 advokater med ekspertise i asylsager, familiesammenføring og udlændinges retstilling. Dermed tror jeg hun har mere indsigt i det end Inger Støjberg nogensinde får.

I loven om aktiv socialret, som kontanthjælpsmodtagere er underlagt, er der ikke hjemmel til hverken at visitere folk eller beslaglægge ejendele, som der i det nye lovforslag er lagt op til at give politiet ret til over for flygtninge – så skal man forbi fogedretten først. Så det er slet ikke sammenligneligt“, siger Jytte Lindgaard.

Venstre regeringen ødelægger den danske nation i generationer fremover med sin flygtninge fjendske politik, hvor man skal tilbage fra før jeg blev født, for at opleve noget lignende! Jeg tænker Nazisternes røveri og drab mod jøder i slutningen af 1930’erne og under 2. verdens krig.

Det har nemlig stor betydning for den fremtidige integration, hvordan flygtningene behandles ved ankomsten til Danmark!

Et eksempel er de to unge syriske flygtninge der var i TV2 nyheder i går. De fortlete om baggrunden for de hjalp flygtninge på den græske ø Lesbos. De sagde: ” Vi blev godt behandlet ved ankomsten til Danmark og følte os velkommen. Det betaler vi tilbage ved at hjælpe andre“.

Er det ikke lige det Danmark har brug for, men det kræver en anden flygtningepolitik!

Venstre regeringen og andre partier med et “Dansk Folkeparti ligth syndrom” kæmper om at være mest flygtninge fjendsk………

arbeit_macht_frei

Her tænker jeg også på den kronik som Henrik Sass Larsen (S) bedrev i Politiken den 19. december 2015. Her kan jeg ikke kende Socialdemokraterne mere. Han må have drukket, da han skrev den artikel, men det er desværre ikke årsagen, for jeg har ikke set fremtrædende socialdemokrater, der turdet stå op imod “Bull Terrieren” fra Socialdemokraterne.

Jeg opfordrer alle partier i Folketinget, der støtter Venstre og regeringen i den førte politik, til alvorligt at overveje konsekvenserne for det danske samfund i flere generationer fremover. Man ligger en alvorlig gift for integrationen af de over 17.000 flygtninge der er ankommet til Danmark i år.

Man skaber ikke integration ved had og tyveri af flygtningenes værdier.

 

jul_bjerggaard

Med det vil jeg ønske danskerne og flygtningene en rigtig god jul, samt et godt og lykkebringende nytår. Det gør jeg ud fra fornuften må sejre til sidst. Men der skal nok et regeringskifte til.

Share This Post