Politiken.dk skriver i dag:
Den socialdemokratiske formand for Region Hovedstaden, Vibeke Storm, siger, at ekstrabevillingerne til sundhedsvæsnet primært ser ud til at gå til at finansiere behandlingen på privathospitaler, der groft sagt tager sig af raske fodboldhelte med nedslidte knæ.

»Der mangler penge til ældre med komplekse lidelser og til at sikre folk med hjerneblødninger ordentlig hjælp«, siger regionsformanden.

Det må da få Henrik Sass Larsen i dagens TV2 News, DR Update, DR-Avisen, TV2 Nyhederne og i landets store aviser, der er jo masser af kød til angreb på “Lille Lars”.

Jeg har dog ikke hørt noget fra Henrik Sass Larsen endnu, men derimod har Morten Messerschmidt og Peter Skårup fra Dansk Folkeparti været i medierne om hhv. rutjebanen på Bakken og Metoc dommen, så der er jo plads til noget så væsenligt som sygehusbehandling i dagens medier.

Men vores politiske ordfører er måske stadig på ferie?


[adrotate group=”1″]


Share This Post

Så kom dagen :-)

I dag skete det…….
mit afskedsbrev kom ind af døren.

Afskedsbrevet fra Post Danmark
 

Jeg har ventet på det og glædet mig til det siden jeg sagde op den 31. maj 2009, så i modsætning til mange andre danskere i denne tid, så er det en glæde for mig at gå fra posten. De snart 100.000 danskere, der har fået afskedsbrevet uansøgt, ser ikke med samme glæde på det, som jeg.

Jeg kom på arbejdsmarkedet, som 15 årig, i lære som kok på Gundestrup Færgekro den 1. april 2009.

Blev soldat i 1969 i Søværnet, sejlede med Inspektionskibet Hvidbjørnen i indre danske farvande, Nordsøen og til Bergen. Desværre kom jeg ikke med til Grønland, da tjenestetiden blev nedsat fra 14 til 12 måneder! I stedet kom jeg til Langelands Fortet, hvilket jeg opfattede som en “røvtur”.

Ansættelse fulgte i Post&Telegrafvæsenet hos postmester K.A. Jespersen i Roskilde den 2. november 1970, med en ansættelsesprøve der indeholdt et diktat – tavshedsløftet – og skriftlig regning, så der var der rene linier 🙂

I de godt 39 år jeg har været i posten – det er lang tid………………..
har jeg været omkring på tjenestederne og deltaget i fagligt arbejde, møder og adskillige projekter.

Jeg har været på Roskilde Postkontor, Gevninge Brevsamlingssted, Lejre Postekspedition, Roskilde Øst Posthus, Varde Postkontor, Esbjerg Nord og Esbjerg V. Postkontor. Alle steder har jeg været glad for at være og husker med glæde tilbage på arbejdet og kollegerne.

Det er blevet til fagligt arbejde i Dansk Postforbund, hvor jeg har deltaget i mange projekter rundt om i Damnmark – Post Danmark er en stor arbejdsplads – og mit tillidsmandsarbejde dækkede Roskilde Postområde. Det medførte deltagelse i mange møder internt i postområdet og deltagelse delegeretmøder og kongresser i fagforeningen.

Omdelingsudvalget og resultatlønsudvalget, samt “Projekt Distribution 98”, hvor jeg deltog i arbejdet på rigtig mange postkontorer rundt om i Danmark, som faglig repræsentant for Dansk Postforbund. Det blev også til et underviserjob på Post&Telegrafskolen i Samarbejd Kursus!

LO arbejde i Roskilde og Roskilde Amt, samt politisk arbejde i Lejre Kredsen og Bramsnæs Kommune for Socialdemokratiet er der også blevet tid til.

Det har været et rigtigt spændende arbejdsliv, som ikke er de fleste forundt i posten.

Det er derfor med god samvittig jeg nu går på efterløn, men det bliver som tidligere antydet i grafikken ikke som “FED OG FÆRDIG”, men derimod har jeg en hel del private projekter på bedding.  Følg med på bloggen i den kommende tid, så åbenbares de!

Der bliver tid til konditionstræning i Ansager-Skovlund Hallen med opstart primo september 2009 og mine cykelture starter op efter ferien   –   ja jeg har ferie nu  –   Ivar Pjevs skal luftes mange gange om dagen og de fleste gange i 20 minutter  ellers er han ikke tilfreds:-)  Jeg kan nu afsløre den er opkaldt efter min tidligere områdedirektør i Postområde Syd- og Sønderjylland 😉

Så det bliver et spændende liv, der nu begynder den 31. august 2009, hvor jeg går på efterløn.


[adrotate group=”1″]


Share This Post

100 dage i stolen

Tillykke til Lars Løkke Rasmussen, eller “Lille Lars fra Græsted” som nogen kalder ham.

Lars har nu siddet på statsministerposten i 100 dage og hvad han har så opnået i de 100 dage?

Jo – han har fået lukket ministerkalenderne med accept fra flertallet VKO i Folketinget.

Han har fået “lukket” sagen om fadbamserne fra Sundhedsministeriet og han har fået prædikatet:
»I virkeligheden er det ganske rammende, når nogen har kaldt ham for en vikar. Men man kan jo ikke være vikar i længden“, udtalt af Niels Krause- Kjær, borgerlig debattør og forfatter i Berlingske Tidende.

Han har i perioder flertallet i forskellige meningsmålinger og han slår Helle Thorning-Schmidt i målinger om den bedste statsministerkandidat. Men det er en billig baggrund, da Socialdemokraterne bruger sommeren på intern strid om den politiske ordførerpost og Ritt Bjerregaards ego-centrede markedsføring af sig selv.

Der er to ting Lars ikke har løst endnu og det er striden med Rigsrevisorerne og overbetalingen til den private sygehus sektor.

I forhold til Folketinget går det endda for Dansk Folkeparti holder hånden over regeringen og det vil ske i de sager, men hvordan påvirker det vælgerkopset, når valget kommer, er det glemt til den tid?

Og så til det vigtige som Niels Kraus-Kjær peger på med sit citat om vikar!
Lars Løkke Rasmussen indtog Statsministeriet som en gave fra Fogh, der havde ambitioner om en Nato-post!

Han har i de 100 dage arbejdet som forretningsfører for Venstre og især for Pia Kjærsgaard (DF), hvor hun har ført taktstokken i dansk politik.

Lars har “vundet” et EU valg, dog fik opposionens kandidater flere stemmer end Jens Rohde fra Venstre, så smilet var lidt stramt hos Løkke og Venstre! Han klamrede sig til Soccernes færre stemmer med Dan “Hvem” Jørgensen, der fik færre stemmer end Poul Nyrup i 2004, der kom i EU med en statsministerpost i bagagen!

Vi glemmer her ikke parodien om Tronfølgerloven, hvor Lars med sin kampagne fra Statsministeriet bevægede sig på kanten af hvad statsministeren må og kan gøre med Statens midler til en valgkamp i TV medierne.

En massiv positiv mediedækning fra de borgerligemedier bar Lars Løkke ind i Statsministeriet. Det har gavnet ham i meningsmålingerne, men det kan give bagslag, hvis varen ikke leveres inden for en kortere periode.

Hvad er varen så?
Klimatopmødet senere på året og et kommunalvalg i november 2009 skal vindes og endelig skal der sættes en politisk dagsorden og det arvede ministerie Fogh Rasmussen 3 skal omorganiseres og sættes som ministeriet Lars Løkke Rasmussen 1. Og et politisk program skal lanceres som Løkkes visioner for regeringsmagten!

Og den største lakmusprøve er en valgsejr til det kommende Folketingsvalg for Lars Løkke Rasmussen. Kan han forvente “Soccerne” fortsat strides indbyrdes og dermed gør det nemmere at vinde valget? Det vil de kommende år vise.

Men et tillykke med de 100 dage i Statsministeriet, men jeg håber da Dansk Folkeparti i fremtiden ikke vil fungere som hans automatiske redningspilot i de kommende politiske sager.

Share This Post

Et kendt fænomen, men der ikke meget nyt i det, kvinderne skal positiv kønsfordeling ;-)

Den kvindelige hjerne – en kolossal ressource!

Kom til socialdemokratisk kvindekonference den 21-23 august 2009 på Rødhus folkeferiecenter.

En kolosal ressource…….
det tændte min nysgerrighed i en sådan grad jeg var nød til at logge mig ind på Socialdemokratiets hjemmeside.
(Jeg er medlem nummer 12848.)

Skuffet må jeg efterfølgende konstatere, at mit gode partis kvindelige medlemmer endnu ikke er kommet ud over “hønsestrikken og og de bare bryster” fra de glade 60’ere!!!

For hvad står der så i oplægget?

Se bare her:
Vi har inviteret stand up komiker Mette Frobenius til at holde festtalen, og vi vil i en række workshops invitere til debat med lokale kvindelige politikere som tovholdere.

Vi vil i disse tre intense og debatsydende dage – tage skridt til at sætte kvinderne højt på den politiske dagsorden – og skyde den kommunale valgkamp i gang.

Hele feriecenteret vil syde af aktiviteter, der bliver festlige indslag og mulighed for at bruge alle aktiviteter både ude og inde. Citat slut.

Så slår jeg op under bidragsydere og håber på der er mere indhold og substans her, men nej……

Der står:

  • Jammerbugt kommune – turistbusser
  • Jammerbugt Turistkontor-Guider til busrundtur

Med  ønsket om en god tur til alle der vil med håber jeg ikke partikassen betaler alt for meget til det “hønsestrikmøde” idet hver deltager selv betaler 1.200 kroner.

Jeg mener de kolosale resourcer kunne bruges bedre ude i de 98 kommuners valgkamp, men “never mind” lad kvinderne more sig, så ødelægger de ikke partiarbejdet der 😉

Kære kvindelige hjerner med de stærke ressourcer, brug dog Jeres indflydelse i partiforeningen……
…..det er den eneste måde at få flere kvindelige kommunal politikkere på 🙂

Share This Post

Ritt overrasker igen.

Dagens nyhed i dag, Ritt Bjerregaard vil alligevel ikke fortsætte som overborgmester i København.

 Ritt Bjerregaard takker nej til overborgmesterpost 5 minutter i 12!

Har hun set lyset? Min mening er, at hun ikke har en chanche for at blive genvalgt. Derfor søger hun ikke genvalg?

Desværre tror jeg, der kommer et nyt politisk styre i Københavns Kommune ved det kommende kommunalvalg.

Trækker “Soccerne” Poul Nyrup Rasmussen “op af hatten”, som en tryllekunstner ville gøre det med en kanin?

For mig er der ingen tvivl, der skal en rigtig kendt og vellidt socialdemokrat til at bevare overborgmesterposten i København på socialdemokratiske hænder.

Det er min mening om det 🙂

Share This Post