Flagets dag og soldaterne hjem……..

Politikere fra Rød Stue og Blå  Stue er ved at falde over hinanden for rose danske soldaters krigsindsats i primært Afghanistan.

Men burde det ikke siges på en bedre måde med nedenstående billede? Kort og godt!

Lånt på Facebook af  Linda Moshage.

Lånt på Facebook af Linda Moshage.

Træk dem hjem, hvad laver de i Afghanistan?

 

Share This Post

Danske soldater har en farlig arbejdsplads!

I går blev endnu en dansk soldat såret i Afghanistan! Han var heldig, for 34 danskere er indtil nu dræbt i krigen til ingen hverdens nytte, for krigen vindes ikke med magt, heller ikke i år 2014, hvor de krigsførende nationer måske trækker deres soldater ud. Der kommer mange flere dræbte soldater til i de næste 3 år.

Danmark er i krig! En håbløs krig uden vi har udsigt til at vinde den. Træk os ud af den krig Lars Løkke, inden flere danske soldater dræbes!

Hvor mange krigsinvalider sidder der rundt i de danske kommuner? Og hvor mange soldater sidder i deres hjem eller lever i skoven med Post Traumtisk Stress Syndrom eller andre psykiske lídelser på grund af den krig?

Jeg har ikke antallet, men jeg tror der er mere end et 3 cifret.

Jeg mener aldrig den krig vindes med magt, men den kan vindes, hvis vi får udviklet Afghanistan med infrastruktur, uddannelse, udvikling af produktion og øgning af den enkelte afghaners levestanddard, men så skal Danmark som krigsførende nation i Afghanistan bruge ligeså mange penge på udvikling og mere til, end Danmark bruger på soldater krudt og kugler!

Den eneste måde Taleban ødelægges på er den skitserede løsning, krig fremmer Taleban!

Men det er i modstrid med den nuværende politik og indsats i Afghanistan, som den tegnes af den sorte krigsmager Søren Espersen fra Dansk Folkeparti.

Jeg har svært ved at acceptere jeg er borger i en krigsførende nation. Jeg håber det får en hurtig ende og Danmark igen kun bruger sine soldater til fredsbevarende opgaver!

Share This Post

Dansk soldat dræbt i Afghanistan

En dansk soldat blev i dag dræbt i Helmand-provinsen i det sydlige Afghanistan, da et køretøj blev ramt af en eksplosion. Yderligere fem danske soldater blev såret ved eksplosionen.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen udtaler:
Det er med dyb sorg, at jeg har modtaget meddelelse om, at en dansk soldat i dag er blevet dræbt i Helmand-provinsen i Afghanistan. Min medfølelse og mine inderste tanker går først og fremmest til de pårørende i denne tragiske stund. De har lidt et uerstatteligt tab, som berører mig dybt.

En dansk soldat har mistet livet i kampen for vores sikkerhed og tryghed og for det afghanske folks håb om en bedre fremtid. Mine tanker går derfor tillige til den dræbte soldats kammerater i Afghanistan. De yder til stadighed en fremragende indsats, som fortjener dybfølt taknemmelighed og respekt fra alle.

Denne tekst er ren rutine og ligger til udsendelse i statsministeriet mailboks til udsendelse efter soldaten er dræbt.

Døde soldater æres pr rutine, men hvorfor er vi fortsat krigførende i Afghanistan?

Er det fordi vores tidligere statsminister er chef for Nato?

Eller er der andre tungtvejende årsager til vores soldater dræbes i en uoverskuelig krig tusinder af kilometre fra vores land.

Er det ikke den 31. soldat der er dræbt og alene i denne uge er 11 soldater kvæstet i Afghanistan?  Et stort tab for en mindre enhed, som den danske enhed derude.

Den tidligere pressemeddelelse fra den 25. november 2009, har følgende ordlyd:

En dansk soldat blev i dag dræbt i forbindelse med patruljering i Helmand-provinsen i det sydlige Afghanistan.

I den forbindelse udtaler statsminister Lars Løkke Rasmussen:

Det er med dyb sorg, at jeg har modtaget meddelelsen om, at en dansk soldat i dag er blevet dræbt i Helmand-provinsen i Afghanistan. Min medfølelse og mine tanker går først og fremmest til de pårørende i denne sorgens stund. De har lidt et tab, som berører mig dybt.

En dansk soldat har mistet livet for vores fælles sikkerhed og for det afghanske folks håb om en bedre fremtid. Mine tanker går derfor også til den dræbte soldats kammerater i Afghanistan. De yder en fremragende indsats. De fortjener til stadighed vores dybfølte taknemmelighed og respekt.”

Den 18. november 2009, lyder det sådan:

En dansk soldat afgik i går ved døden på Rigshospitalet efter at være blevet hårdt såret af en eksplosion den 31. oktober 2009 i forbindelse med patruljering i Helmand-provinsen, Afghanistan.

I den anledning udtaler statsminister Lars Løkke Rasmussen:

Det er med dyb sorg, at jeg har modtaget meddelelse om, at en dansk soldat i går er afgået ved døden efter at være blevet hårdt såret i Helmand-provinsen i Afghanistan den 31. oktober.

Mine tanker og dybeste medfølelse går først og fremmest til de pårørende, som har gennemlevet en svær tid. De har lidt et uerstatteligt tab, som berører os alle dybt.

En dansk soldat har mistet livet i indsatsen for at skabe sikkerhed og bidrage til håb for mange mennesker. Derfor går mine tanker også til de dræbte soldaters kammerater, der alle yder en fremragende indsats. De fortjener vores dybe taknemmelighed og respekt”.

Sådan kan jeg blive ved og ved, men det vil jeg ikke, da det er en alvorlig sag med de gode dræbte danske soldater. Mit mål er kun at fremstille de “statsministerielle floskler” og tillige at få sluttet det danske engagement i Afghanistan, så der ikke dræbes flere danske soldater i en ligegyldig krig langt væk fra Danmark!

23. oktober 2009: En dansk soldat blev i dag dræbt i forbindelse med patruljering i Helmand-provinsen i det sydlige Afghanistan.

19. september 2009: En dansk soldat blev i dag dræbt i forbindelse med kamphandlinger i Helmand-provinsen i det sydlige Afghanistan.

17. juni 2009: Tre danske soldater blev i dag dræbt, da deres køretøj påkørte en mine i Helmand-provinsen i det sydlige Afghanistan.

Share This Post

Hykleri af første grad!

Statsministeren og Statsministeriet skriver:
Det er med dyb sorg, at jeg har modtaget meddelelsen om, at en dansk soldat er blevet dræbt i Helmand-provinsen i Afghanistan i dag. Mine tanker og min dybeste personlige medfølelse går i denne sorgens stund først og fremmest til de pårørende. Deres tab berører os alle dybt.

En dansk soldat har mistet livet for vores sikkerhed og for det afghanske folks håb om en bedre fremtid. I denne tragiske stund går mine tanker derfor også til den dræbte soldats kammerater i Afghanistan. Jeg er stolt af deres fremragende indsats. De fortjener til stadighed vores taknemmelighed og respekt.

Og Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti skriver i forlængelse af det i sit nyhedsbrev:
Det er som altid meget tragisk, og mine tanker går til soldatens pårørende og hans kammerater i felten, som sidder med chokket og sorgen. Den dræbte danske soldat har i dag betalt den ultimative pris for den frihed og det demokrati, som han, sammen med andre danske soldater, har kæmpet for i Afghanistan. De fortjener alle vores fulde støtte og opbakning.

Pæne ord i en tragisk situation……….

Men er det andet end hykleri? Og hvad dælen laver vi i Afghanistan?

Der er endnu ikke nogen der har kunnet forklare mig hvad det er danske soldater skal dø for i Afghanistan. Flere lande indser nu det ufornuftige i den den krig, senest har Australien besluttet sig for at forlade denne umulige krig, som russerne tidligere  tabte.

Jeg har ikke tal på hvor mange danske soldater, der er blevet alvorligt såret eller har mistet livet i denne krig, men det er rigtig mange!

Vi kan stadig ikke se afslutningen på den krig –  jeg og mange andre kan heller ikke se formålet med den danske tilstedeværelse i Afghanistan. Et land der kulturelt og demokratisk ligger milevidt fra de danske værdier.

Kvinder og piger forfølges, fordi de går i skole, hustruer, der bliver mishandlet af deres mænd med den afghanske stats velsignelse.

Og midt i alt det har vi de danske politikkere med “Lille Lars fra Græsted” og Pia Kjærsgaard i spidsen, der skriver mindeord i form af præfabrikerede pressemeddelser. Jeg kalder det hykleri af første grad!

Skal vi vinde krigen over Taleban, så skal opiumsmarkerne spøjtes væk i den tidlige vækstsæson for at fjerne Talebans økonomiske grundlag, hvilket vil stoppe krigen på sigt og der skal tillige indgås en politisk aftale med de arabiske stater om ophør af af økonomisk støtte til Al Qaida og Taleban.

Det virker langt bedre en en flok danske soldater i krig i et krigshærget Afghanistan i en krig, som vi aldrig vil vinde………………

 Efterskrift 25. oktober 2009, klokken 00:17:

Den danske soldat, der blev dræbt i Afghanistan i går, er den 23-årige sergent Michael Ebert fra Livgarden, oplyser Hærens Operative Kommando. Der er den 26. dræbte soldat i Afghanistan.

 

Share This Post

Endnu en død soldat!

En dansk soldat blev i dag dræbt i forbindelse med kamphandlinger i Helmand-provinsen i det sydlige Afghanistan.

Jeg har ikke tal på hvor mange danske soldater der er dræbt i Afghanistan, men det er mange, alt for mange! Der er også utallige soldater som har fået ødelagt deres liv med amputationer af lemmer.

I anledning af den danske soldats død udtaler statsminister Lars Løkke Rasmussen i en pressemeddelse:

”Det er med dyb sorg, at jeg har modtaget meddelelse om, at en dansk soldat er blevet dræbt i Helmand-provinsen i Afghanistan i dag.

Mine tanker og min dybeste medfølelse går i denne tragiske stund først og fremmest til de pårørende. De har lidt et frygteligt tab, som berører mig dybt.

En dansk soldat har mistet livet i indsatsen for at skabe sikkerhed og bidrage til håb for mange mennesker. Mine tanker i denne stund går derfor også til den dræbte soldats kammerater i Afghanistan. De yder alle en fremragende indsats, som gør dem ære. De fortjener vores taknemmelighed og respekt”.

Det får mig endnu engang til at skrive, hvad f….. skal vi i Afghanistan?

Og er vi kommet så langt i Statsministeriet,  så man bare per refleks udsender en standard pressemeddelelse hver gang en dansk soldat dør?

Er det ikke på tide den danske statsminister trækker den danske bataljon hjem fra dette fjerntliggende land, så det danske forsvar kan hellige sig de opgaver, der hører naturligt til deres opgaver, nemlig et forsvar af danske borgere og det danske kongerige?

Hvad er den danske opgave i Afghanistan? Det mangler jeg et svar på fra den siddende regering, der ukritisk viderefører kamerat “Bush” og “Fogh’s” tidligere politik i krigsdeltagelse uden for landets grænser.

Efter min opfattelse så skal Danmark IKKE være en krigsførende nation!

Vi skal ikke deltage i krige udenfor Danmarks grænser, men kun i en fredsbevarende indsats, som vi gjorde i Israel og på Cypern, eller som vagt mod søpirater fra Somalia, som eksempler for det.

Vores unge mennesker skal ikke fortsat være skydeskiver for Talaban i Afghanistan, fordi en dansker er chef for Nato.

Derfor træk de danske soldater hjem som Italien gør det! Og brug så pengene til beskyttelse mod terror i Danmark.

——————————————————————————–

[adrotate group=”1″]

——————————————————————————–

Share This Post